Full text of "Romantisk digtning fra middelalderen. Udgiven af C. J. Brandt."

See other formats

This is a reproduction of a library book that was digitized
by Google as part of an ongoing effort to preserve the
information in books and make it universally accessible.

Google" boo ks

https://books.google.com

C o og le

Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige Online.

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der
ofte er vanskelig at opdage.

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.

Retningslinjer for anvendelse

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.

Vi beder dig også om følgende:

• Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.

• Bevar tilegnelse

Det Google-"vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.

• Overhold reglerne

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.

Om Google Bogsøgning

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan

søge gennem hele teksten i denne bog på internettet på fattp: //books . google. com

Digitized by v^ooQle

tj££

Prel. Di] R. C. BOER.

ROMANTISK DIGTNING

FRA

MIDDELALDEREN.

UDGIVEN

C. J. BRANDT.

in.

7. Karl Magnus Krønike.
Navne-Liste og Ord-Liste.
Literærhistorisk Oversigt.

KØBENHAVN.

Forlagt af Samfaadet til den danske Literatnn Fromme.

Thiejles Bogtrykkeri.

1877.

Digitized by v^ooQle

Digitized by

Google

FORORD.

Med dette tredje Bind slutter Samlingen af det
lidet, der på dansk er bevaret os af romantisk Digtning
fra Middelalderen. Det har varet længere end jeg
ønskede, for denne Slutning kom, og hvad der især har
bidraget dertil, var, at jeg kun nødig vilde opgive den
Tanke, at kunne have gået dybere og mere selvstændig
ind på nogle af de mange tiltrækkende Undersøgelser,
der knytte sig til disse Digtninger. Jeg har imidlertid
nu væsenlig måttet indskrænke mig til at meddele
Texterne, og når jeg håber de er nojagtige, støtter jeg
dette Håb også på den Bistand, Hr. Biblioteks-Assistent
S. Birket Smith velvillig har ydet mig ved Korrekturen.
Udarbejdelsen af Ordforklaringen har Hr. Cand. mag.
C. E. Secher været så god at besorge. Og endelig
sender jeg herved en Hilsen og Tak til min Ven,
Hr. Bibliotekar G. E. Kl em min g, der med sædvanlig
Redebonhed har hjulpet mig med at få Håndskrifterne
til Låns, som alle findes på det store kongelige Bibliotek
i Stokholm.

København, Juni 1877.

O. J. Br.

Digitized by

Google

I-

Digitized by

Google

KARL MAGNUS KRØNIKE.

Digitized by v^ooQle

Digitized by

1 Karl Magnus og hans Kæmper.

Franke ryghe war en koningh som heth
Pippingus, hans husfrv heth Bertha, the
hadde en søen heth lUrll ok ij døtther,
then eldræ hetth Gylem och then ynger
hetth Besilet. tha Karli war xxxij aar gammell, tha 5
bleff hans fadher Pippingh dødh, en dell aff Pippingw
raad wille for rade Karil, Gudz engel kam till hannnm
ok warede hannum ath. Karll sammelde syne wenner
sammen ok kærde syn wande for tham, the radde han-
num at fly hwarth han kunne, so lengy the* kam i 10
bæter mothe. syden foor Karll i eth landskab som
Ardena hether, ther fand han en ridder som hetth
Drepia, han war Karls godhe wen. Karll sporde han-
ntan till rade, Drepia swarede: »latth henthe thin[e]
søster hiith ok bliffuæ her hoss megh, jeg ær thin man 15
ock theres, ok will ware ether tro ok hwl, som jegh
ether fadher war.« Karl hadde engen at sende, thy
for Drepiæ sielffuer efter thøm.

En nath Karll logh och soff, sagde Gudz engell tyli
hannum: »statth op Karll, ok gak ath styælæ.» Karll 20
wndræde hwat the* betydde. engelen sade: »send ef¬
ter en tiwff som Alegast hedher, han skall fare me*A S. 140

Digitized by v^ooQle

Karl Magnus Krønike.

tegh, ther meth skaltu offuer wynne thyne wwenner ok
redde titth liiff, ok wordhe radend« ok megtig koningh
som fader for tegh.« tha Karll wognede, sende han

bwd efter Alegasst. Alegast kam till hannu m, tha

5 stod Karll yp modh hannunt ok sade: »welkomen stal-
broder, wiltu ware meg troo?« Alegast sade hannum
syn tro tieneste. om morgenen æffter for Karll ok Ale¬
gast aff stædh. K aril sade till Alegast: »tu skallt
kalle meg Magm/5 ok icke Karll.« en nath korøme the
10 for eth slooth som Twnger hetth, ihet haffde en greffue
som Rewckffre hetth, han war thøn ypperste for rædere
som Karll wille for rade. the stege aff therø heste
lenlege, [Alegast sade til 1 Karll: »bliff hoss hestenæ,
jeg will for sege om ieg kan stielæ greffuens hest.«
15 Alegast gick ind pa slotthøtf ok kam i greffuens her¬
bære. tha han for nant ath engen war Hhnnum vaer,
gik han atther till Karll igen ok togh han nun? op m eth
segh ok ledde hannun* i greffuens herbære till greffuens
sengh ok sade: »stath her nw quar, so lenge jek kom-
20 mer igen.« greffuens stall var harth hoss herbergef.
Alegast greb æfter hesten, hesten begyntæ ath gnegge,
so ath greffuen woknæde. greffuen spurde syn stall
swen ath, hwat hessten skadde. stall swennen gik till
hesten, ok Alegast lag langx ath bielken retth offuer
25 hesten, so ath stalswennen sa hannunt icke. hesten
gneggede alt iampt. greffuen stod sielff vp ok lodh
141 tænde liwss ok gik till hesten.

Tha han engen fan ok ey kunne se hwat hefeten
skadde, lade han segh igen ok sade till syn hostro:
30 »en ting will jegh syge tegh, then* skafltu well lene.

1 ) e fi C[hr. Pédersen], A. «ade Alegaøt. *) A. tøm, G oc thet.

Digitized by v^ooQle

I. Earl Magnus og hans Kæmper

Pippingh koningh ær nw død, han haffuer en søn æfter
segh som Karil hether, han ær fwitage ok gyreger ok
wil gernæ bryde wnder seg all land, ok lade wige
seg till konningh nw om iwlæ dag ok krone, wij xij
stalbrødher, rygeste som i konningh Pippinghw land 5
ære, wij haue soretth oss sammen, ath wij wille aliffne
hannum om jwle afften, dot han ær pa sytt rad, ok so
mange som i hans radh ære. syden skulle wij sammen
sanke alle wore wenner, tha skal! ieg worde wigder
till k onningh.« hans hostro swaretthe: *hwij willtu 10
the* giøre, thn west wel ath thine forældræ haffue w fc ar-
ett hans forældræ wnderdanige, thi bør teg at være
hans tro tienere, gier tw icke swa, tha bliffuer th et
tiith forderff ok tyne æffter kommende.« greuen sade:
tigh vap! hon sporde: »hwo ære tyne wenner, som 15
thefte wil giøre meth tegh ok for rade syn retthæ kon¬
ingh?« greuen sade then førstæ ær myn broder Ælre,
then annen ærAnceals affHonbørg, then iij ær Isinbard
aff Træff, iiij ær Segenbard aff Salelborg, then v ær
wnge Isinbard, meth tesse v skulle wij egne oss Beal- 20
ner, Almania ok Lumbardi, then vj ær Tankemar aff
Wensu, vij ær Tammer hans broder, viij ær Jngram s. 112
aff Rodenberg, meth tesse iij 1 skulle wij eghne oss Dan¬
mark ok Friisland, then ix ær Rozer aff Oliensborgh,
then x ær Folquar aff Pitakant, xi ær Rozer aff Irkon, 25
xij ær Valen Britoria, meth the iiij skulle wij egne oss
Petu ok Normandy, Britanma ok Engeland ok Leuns-
borgh. Ælre myn broder [skal] were hertugh, jeg skall
ware konningh ok keyseræ i Rom.« hans hosfrv swar-
ede: »hwar wille i thetf aff stæd komme wthen skade?« 30
greuen swarede: »nar wij komme i hans magh, tha

Digitized by v^ooQle

Karl Magnus Krønike.

skall hwer wore haffue en kniff i syne ærm ok slaa
alle till hannum i sænder.

Hans hosfrv sware£: »theftæ ær storth vndher, i
woore alle hans fadhers men till fornæ, ok giorde han
5 ether alle till herrer ok megtuge men, i wille so ille
lenet hans søen, aa hwath the£ ær stor skade, ath Karl
skall icke wyde thenue falskh[e]t.« greffuen vreddfa 1 ok
sloo henne me^ syn næffue, so ath bode blødde hynnes
nessæ ok mund. hon lutte ouer sengy stocken ok K [arl\
10 sankede blodet vp i syn handske, syden soffnede hwn
ok grenen melh. Alegast steg nedh aff bielken ok gick
till greuens sengh ok stall borth greuens swerd, ok gick
so ind till hesten ok Karl m eth hannum. Alegast tog
sadelen ok wille legge paa hesten, hesten lotth halffue
15 wærre en han førre gorde, tha tog Karl sadelen ok
byszæle* ok ladhe£ pa hesten, hesten stod spaagh som
S. 143 etth lam, syden steg han yp ok red syn weg. tha tee
wa r bortthe, vognede greuen.

Om natten Karil loo, kam engelen till hannum ok
20 sagde: »ryd hiem til tyn moder ok søster.« Karl
sade till Alegast: »wj wille hiem ryde.« Alegast gick
till greuens hest ock wille redet hannum, hesten gnegde
som førre. Algast drogh vt swerdeJ ok wille stynge
hesten, th et wille Karll icke stæde. siden stegh Karil
25 pa greuens hest ok Algast pa Karls hest, ok redhe
so till Karls moder, ok worde ther wel vntfongne pa
then samme tid. amen.

2 .

* rotningen spurde Alegast at, hwi han kallede han¬
num Magnus. Algast sade: »th et giør ieg for
them skyld som hanum swige wille,« ok sade henne

') A. firetidw.

Digitized by AjOOQle

I. Karl Magnus og hans Kæmper.

alth hwor ther om war. syden sende drotningen bwd
till Trywesborgh till erchebisscoben, at han skulle
koerne til henne, han giorde som hon bad. tha bis-
scopen feck at see, thel Karli war igen kommen, wort,
han glad. drotningen sade till ærchebisscopen: »j 5
sculle færme myn søn ok han skall hetthe Karl Mag-
nn$.« bisscopen færmede hannum som hon bad.

Syden screff hon breff ouer alt landet, ther hen¬
nes wæner wore, ok bath thøm komme till segh, førsth
Dræpiæ, Nafflwn ok flere gode men komme strax till 10
henne, ock Ottwn greffue ok høffdinghe aff Almania.
drotningen sade thøm, hwore the wille swige Karl],
[Ottun greflfae suarede: huor kan det wære, ath de
skulle suige hannum] 1 hans fader giorde thøm alle
till megtuge men, hwore skall man bewissæ thøm Bl. 144
tesse sagh ower? Karl M agnus swarede: »jeg hawer
blodhel i myn hantzke, som hwn blødde, ther greuen
sloo henne, ok stall jeg hans hæst ok ær thel eth
witne ther till. Nafflwn swarel: »hær skall engen
[nød] 1 ware, medhen wy wedtf aff them swigh, the 20
skullæ enghen macth foo.« Naffluu sade: »[huad dag] 1
wille i lathee ether wyghæ?« Karl Magnus swarel:

»nw om pingxdagh.« Alegast sade: »sender bwd
ow er alth edhert land till konnlnge, hertoge, greffue,
rydder ok swenne, atthe till ether komme, ok till alle 25
the i bæst pa troo, at the till ether komme m eth all
then mackth, the kunne aff stel kumme, till then dag
i skulle krønes. erchebisscoben redh till pawen, at
han sfelle komme till then høghtid ok alle Romare
melA hannum. Alegast foer till Britania ok Engeland ok 30
Flandern ok Almaniam.

*) til/, eft, C.

Digitized by v^ooQle

Karl Magnus Krønike.

3 .

t yden sendeboden wore borthæ, for samlædhe Karl
Magnus tymmermen ok mwrmæstere, och loth
syne sloth ok stæder fastere æn the førre ware. han
loth giøre i 1 Egrinsborgh ther han wygis skulle xiij
5 store salæ. pawen ok Romere ok alle andre herre
korne efter Karl Magnus til scnuelse, ther kom ok
greue Remffre ok Alire hans broder ok alth therie sei¬
skap. pawen ok Romere komme me& iiij m ryddere,
Karl Magnus lotth them fo xij salæ ok sielflf hadde
10 han then xiijde. pingx afften hadde Karl Magnus for
seck alle syne gode mend ok tackede thøm for them
ydmykt, ok sade thøm hwat nødh hannnm till dreff ath
møde so mange gode men, ok hure greffue Remffre ok
hans broder wille hannum swige. syden skikkede han
15 till ij aflf syne gode men till hwer en aflf thøm som
S. 145 hannum wille swyge, ok skickede folk till tem men
ath grybæ.

Pingx dagh orlæ' om morgenen loth Karl Magnus
grøre en stærken friit, so ath hwilken moth giore, fat-
20 tigh eller rygh, tha skulle ther engen bod for gonge
wdhen lyflfuet. tha wigde pauen hannum till keyser ok
krontæ hannum. en k onningh so m Dreyæ heeth slogh
hannum till ryddere ok førde hannum i syn brønie, ok
giorde hannum m elh syth swærd, ok hengde en bioo
25 skiøll pa hans hals, och banth en hielm pa hans hoff-
uid, ok setthæ hannum pa en god hest. tha wndrede
alle pa ath so lyden man som Pippingh wafr skulle
eghæ so manleg en søn ok [storleg en wabn 2 . Dreyæ

») eft C., A. een. 2 ) C. starckeligen woxen.

Digitized by v^ooQle

I. Earl Magnat og ban« Kæmper.

\onningh sade till Karl Magnus: »nw estu rydder,

‘God wogfche tek well i alle nød.« syden slogh han Cde
ryddere, pawen giorde welsygnelsse ow er thøm alle som
the sade wæpne pa them hæste, ok sagdhe ty[l] Karl:

»fedt well cristen logh!« drotningen slog Namlun tyl 5
.ryddere, tha offræde Karl Magnus xl noble jomfrv
.Maria till loff ok ære, ok pawen syth hoffuit, ok 6yk
syelff then helge and, at han skulle bolle cristen logh
«o lengy han leffde. Dreya k onningh satt for hans
fødder ok hertugen af Colnæ, pawen sang sielff messen, 10
Rozer ærchebisscop lass epistolam, och Frari erche-
bisscop las ewangelium, Bernardns ercAebisscop [af
Remis] 1 och ercAebescop aff Rensborgh bore bloss i
messen, [siden] 1 gyk pawen i predik stolen ok xl hans
ypperste klærke m efh hannum. pauen sade: »iegbedher s. 146
ethér alle i Gudz naffn ok sancta Maria, atj waren
hørege ok lydeg Karl Magnus , ty han ær retther
\eyser ok ether herre.« syden giorde han welsignelse
ow er thøm alle, ok aff løstæ thøm aff alle theres synder
som the giorth haffde till then tiid. thaa messen 20
war wdhe, tog pawen i k eyserens hånd ok satte han-
num i syn stoll, ærchebispen aff Colne tog kronen aff
hans hoffuet, ok settes syden till bordz, och atthæ.
tha k eyseren war mætther, folde pawen hannum i sengh
ok skilldis so wit hannum. tha wore till skikket i k eys- 25
erms magh lønleghe som ware skulle pa hannum for
the for rædere. tha folket log mæst ok soff om natten,
brwde the for rædere thøm in i k eyserens herberge,
som the wore in komne, worde the strax grebne ok
ledis the for keyseren. tha fandz en kniff i hwar them 30

J ) til/, eft. C.

Digitized by v^ooQle

Karl Magnus Krønike.

ærm. k eyseren spurde: »hwat sagh hawe i till meg?<*
the wyste hannum enthe^ ath sware. k eyseren tog then
hanskæ som blodhe* war wtj ok spurde greffue Remffre
ath, om han kende the£ blodh. grewen swaretf: »wnd-
5 erlegh spørge i megh.« k eyseren sware*: »en haffuer
tw wnderlegere giorth moth megh.« k eyseren loth han¬
num wndersta, hwore lwndh han feck the* blodhe* ok
hwore han wordhæ thes wys, atthe wille forrade han¬
num. greffuen ok hans party kunne seg icke forswa re f
10 thy worde de lagde i tornet ok alle them m eth følger,
om morgenen æfter loth pawen siwnge messe.

4 .

å ^eysseren thalede till menigheden ok tackede thøm
) for them ydmyght, ok skiftede 1 land ok læn
m eth thøm, somme gaff han guld ok sylff ok spurde thøm
15 tyil radh, hwath han skulle giøre aff the forrædere.
147 en greffue aff Flanderen sware* hannum": «herre, lath
døme thøm som loghen wth wis.« syden worde the
dømde tyli gelgen, tog loth keyseren thøm alle hals¬
hugge for Remffre hosfrv bøn skyld, k eyseren tog han-
20 sken aff syn hånd ok feck Allegast ok sade: »ieg giff-
uer tegh Twnggersborgh ok greffuedometth ok Re[m]ffre
hosfrn ok allth hans gutz ok penninge. Allegast fiøll
pa syne knæ ok tog wyt handsken ok kyste keyserens
hånd ock tackede hannum ydmyglege. Rozer 2 arcAe-
25 biscop gaff [han] Petrusborg, ok Namlun Hansborg ok
Salenabøry. tha gaff keyseren syne søster Byzelet en
hertug som hed Reemball aff Friisland ok the* ryge
som Tankemer hadde att, och Thamerns hans broder
och iiij greffuedoom ok Flanderen. pawen feck k eyseren
30 en syn legatum 3 tyli cappelan, ok ther till en klærk

') r. f- skiftede de. *) r. f Rozes. 3 ) r. f legetam.

Digitized by kjOOQle

I. Karl Magnus og hans Kæmper.

som hetth Tarpi//, hannu m anworde keyseren sytt inceyle,
ok xii clerke meth hannum, ok tho 1 cappelane. syden
skilid« pawen ok keyseren , och keyseren fwlde hwer
dag vij c ryddere och hiølde so stærkelege k eyserens
frytt, ath engen torde bryde hannnm. 5

5 .

® ha Wernær aff Pytakonth sporde, ath keyseren war
kronth ok hylde* ower alth lande*, ok the forræd¬
ere ware alle dræpne, tha spistæ han sijn slott meth
spysningh ok wæræ, ok willæ sta motth keyseren. en
rydder hetth Eymer screff br[e]ff till Wernær ok bad 10
hannum eij motsta[n]de giøre keyseren . Wærner worth
vredh ok sade, at han war wronglik till k eyser tagen,

»thy athan ær en tywff ok wil iek kempe meth hannnm
ther vm.» Keyseren feck the* ath wedhe ok spurde syne
men till radz, tha sware* en rydder som Remball hett: 15
»hérre, wnd meg ath kamppe for tegh.« keyseren gaff
hannum loff ther tiill. en aff key serens men talede
lønlege till Wærner ok badh hannu m worde key serens
man. Werner sware*: »hwilken meg the* offtere rader, s 148
skall ieg stinge hannum bode øgen wth.« 20

Rremball scriffte ok beretthe segh, syden wæb-
nede seg. Wærnær giorde sammeled« ok retth till
Remball. Werner sade: »wiltu forlig« me*^ megh pa
k eyserens wegne?« Remball sware*: »tw hawer ille
giort, at tu kallede keyseren en tywff, nw ær jeg ko m- 25
men ok will the* affwæry.« syden rede the tyil sam¬
men. Rembals spiwt gyck gyrømen Werners lar ok
stod fasst wtj sadelen, syden hiøgh han pa hans hielm.

*) efi. C., A. till.

Digitized by v^ooQle

Karl Magnus Krønike.

hielmen war so fast at. enthe beth pa hannum, tha fiøl
Wærner aff hesten, ok Remball steg aff syn hæst ok
stack hannum wnder har[ni]sketh, ath swerdhef geck
giømen hans hiertha. the toge hans harnisk ok hæsten
5 ok førdhetf till key seren. key seren tackede Gud for syn
nåde. om morgenen wan key seren eth aff the slotther,
som Wærnær hadde, som hetth Leon, ok gaff thetf én
ryddere som hett Achim, ok syden wan han all the
land ok slotth som Wærnær haffde førre ath.

10 Jpg^yden spurde K eyseren, ath hans. moder war dødh
&§) ok lodh føre henne till Arieborgh, ok lagde henne
ner Pippingh fader syn. ther efter for Remball tyil
Fresland ok hans hosfm Byzeleth. tha ka m en her¬
tug till k eyseren som hetth Bowe hin skegløssæ, ok
15 hans sen m eth hannum, [som Gerard hed oc hundrede
vnge mend med dem] 1 , ok batth thøm alle sla thøm
till ryddere. k eyseren giorde som han badh. Gerar-
åus 2 bleff hoss key seren, hertogen skulle fare hiem ok
dødhæ pa wegen. tha keyseren spurde, athan war død,
20 gaff han Gerardn* 3 hans søn slotthef 4 Wianæ, ok giorde
hannum till hertugh, ok gaff hannnm eth greuedom ok
gaff hannum Werners datter, som slaghen worth. tha
gaff ok k eyseren Turpin syn cansæler ærche bisscop
S. 149 domet aff Reysborgh m eth pauens radh ok willie. syden
25 for keyseren hiem till Eriinsborg, ther war hans søster
Gylem hoss hannum. han war so kær ath henne, ath
han lagde henne i samme hws som han log jnne, m eth
diefælssen* jnskiutelsse athan afflede eth barn m eth henne,

1 ) tilf. efi. C. 7 ) r f. Bærnardus. 3 ) r. f. Berrardua. 4 ) r. f. skotthet.

Digitized by v^ooQle

I Karl Magnus og hans Kæmper.

syden skriftede han seg for en abboth, som hetth
Egedius, ok sagde for hannum alle syne synder, wthen
then ene synd. syden gyk abboten borth ath messe,
som han stod i messen, kam Gabriell engil ok kasst-
æde en scn'fft pa altareth, hwilken scnfft so lydde, 5
ath Karl Magnws keysser haffuer dølth then synd,
ath han haffde barn m eth syn søster, »bed hann am
giffue henne Mylon hertug aff Angusborg till hosfrv,
jnnen vrj maned føder hon en søn, ok mogh k eyseren
withe, ath thel ær hans søn, ok skall han hethæRølaad, 10
byd hannum wochte thel barn well, thy han skall teth
oftæ wydher tørffue. efter messen gick abboten ty 11
keyseren ok lass scnfften for hannum. keyseren fiøl
paa kne ok wyder kennes the synder, ok forloffuede
at giøre the synder mere i syne dage, ok tog aff løss- 15
ningh, ok giffde sydhen syne søster hertog Mylon. yj 1
manel efter the wore sammen komne, fødde hun barn-
eth och worth døpt ok kalldls Roland, tha han war
vij ar gammel, worth han førth till keyseren. tha sade
keyseren til hannnm: »kenner tw meg?« »ja, sade 20
Roland, tw est Karl M agnus keysere, myn moder-
broder.a tha loo keyseren ther ath. han befol barnit
Namlwn ok Gerardns aff Wiana. syden for keyseren
till Olyensborgh, ther kam hertog Mylon hans mag ok
Gylem hans søster 2 till hannum, ok wore glade, at 25
the fwnne Roland ther for sygh, thy the haffde icke
flere børn. Mylon tog Roland’i fampn ok køsten. s. 150
k eyseren fek hannum xl wnge swenne ath lege meth
hannum, ok [han] fwlde so syn moder hiem. ammen.

') C. vij. 2 ) r. f dotter, eft. C.

Digitized by v^ooQle

Karl Magnus Krønike.

7 .

@ erardns wende seck aff Wyana moth keyseren, ok
war pa hans wærste, hwor han kwnne. k eyseren

screff efter hannum, ath han skulle tyl hannum kumme
till Oliensborgh. Gerardns swar et: »myn fader wan
5 thetøe slotth aff cristne men, ok myn slecht haffuer 1
haffthe* mer en i xxx ar, thij kan jegh hannum engen
tieneste giøre ok will ey tyl hannum kumme.« tha
k ey seren spurde thet, drogh han for Viana m et vij m
ok bestolletf slotthetf, ok setthe stærk fredh j syn
10 her ok swor with sytth hwyde skægh , at hwilken ther
ower brøthe, the£ skwlle koste hans liff. hertogh Mylon
sende Roland till k eyseren ok the xl vnge swenne m eth
hannum, tha war Roland xij ar gammell. tha Roland
kom nær slotthetf, møtthe hannum en ryddere aff slot-
15 the£. Roland spwrde, hwo han war, han swaretf: »jek
hether Bernardus hertug Gerardns frende.« . Roland
spurcle: »will tyn herre icke forlig^ m eth keyseren?«
Bernardus swaretf: »kom thu forty hiith, atthu skallt
forlyge thøm?« »jeg kom forty hiith, sade Roland, ath
20 rønæ, hwat jeg orker.« syden hugge the hestene m eth
sporene ok hwer stack i anners skiøld, so at spiwt
skafften gynge sønder. Roland drogh syth swærd ok
hiøgh i hans hielm, so ath Bernardns fiøll aff hesten.
Bernardus bad Roland stoo sick for liiff ok swnd, ok
25 sade: »jeg will ware hannum tro ok hwld.« Roland
førde hannum m eth segh tyli Namlwns pawlun, ok lade
sytth harnisk aff. Roland sade for Namlwn, ath han
haffde slagel en rydder. Namlun sware£: »thetf [staar] 2

1 ) r./. haw haffuer 2 ) tilf. eft. C.

Digitized by kjOOQle

I. Karl Magnns og hans Kæmper.

~i en felngh dagh mellum thøm aff slotthef ok oss, ok S 151
k eyseren haffuer sworet wit syth hwide skegh, ath
hwilken thef bryder, thef skall giallæ hans liiff. thy hauer
tw wuisselege giorth, jeg will ga till kieren ok bede
for teg.» Roland swaref: »gier hare teg løster.« Nam- 5
lnn gik till k eyseren ok sade: »herre, wit meg en bøn,
Roland hauer brwdeth titth bwd, thi han h[a]wer grebef
en aff Gerardt« men.« keyseren gaff hannum till then
første sagh, syden gick Roland for keyseren ok hans
stalbrodher melh, ok Bernardws mefÅ thøm. tha sade 10
k eyseren tyl Roland: »Bernardns skal ware tyn man,
thi ath han ær then første man tu grepp i tyne dage.«

Roland loth graffue en stolpe i jorden ok hengde
ther pa sterke sciølle, ther stak han sielffuer till ok
flere wnge men meth hannum, ok for søckte them størke. 15
hertngh Gerardrø hadde en [søster] søn som iliwtr hetth,
tha han soo leghen, sade han till Gerardtis: »thefte giøre
the oss till spotth ok hadh«, tha redh Oliuer vth rae/A
m rydder ok hug nedher stolpen, ta Rolandh feck thef
at wede, kom han wth strax mefA m rydder ok begyntæ 20
ther eth stort slagh. Oliuer stak en ryddere aff, hetth
Lambret, tha Roland feck thef ath see, hugh han till en
rydder, som them baner førde, offuan i hielmen, thef
swærdhef stod i tænnerne ok fiøl død ned aff syn hest
tha keyseren feck at wyde, slagef stod, badh han all 25
syn hær wæpne sek. tha flydde Gerardns atther till
slottef igen, Roland myste xix men ok Gerardt/s xij.
tha Gerardns kam pa slottet, sende han Oliuer ok
Lambert tyl keyseren ok lodh bede keyseren om nåde,
ok wille gerne wørde k eyserens man. the komme for 30
keyseren ok sade syth ærende, keyseren swaref: »Ge-
rardws ær warm herre swygere, tha worth Oliuer vredh

Digitized by v^ooQle

Karl Magnus Krønike.

ok sade: »jeg byuder meg j en kamp meth tegh eller
meth hwilken rydder dw wilt fa meg, ok will ieg the*
aff wærie, ath han ær icke Gudz swigere.« tha Roland
hørde the£, word han so vredh , ath alle hans adræ
S. 152 bæuæde som iet æspæløff, ok sade: »han ær wist Gudz
forredere.« Oliuer sware/: »tw ok ieg wille th et wyst
forsøgæ.« Oliuer rett till slotthetf igen oc Namlun meth
hannnm. Oliuer sade Gerardn*, hwre han haffde bwdhe*
en kamp for hannum meth k eyserens søster søn. en
10 greffue war meth Gerardn* som Lambryt hetth, han sade :
»leggen thenne kamp aff, her kan enthe* ghoth worde
aff, ty myster tw tin søster søn, thet tøkker tegh ille
wære, myster ok k eyseren syn, tha wordher han aldryg
thin wen.« Gerard«* sade till Lambrit: »ryd till k eys-
15 eren ok bedh hannum ower giffue then kamp. Oliuer
skall giffue Roland syn søster ok the skulle ware
wennær ok ‘stalbrøder so lenggy the leue.« greue«
beretthe k eyseren hwath hannum war bwdhetf. keyseren
swaretf: »jek ower gaffue gerne then kamp, ware the[t]
20 Roland myn frende wthen skam.« tha swar et Nam-
lun: »the£ mogh wæl ware hannum wdhen skam, nar
the komme pa banen, tha skulten i herre skillie thøm
ath, ok tage aff thøm there weriæ.« greue Lambrit
redh till Gerard«* ok sade hannum k eyserens swar.
25 Roland ok Oliuer wepnetf seg ok redhæ pa banen, tha
kam k eyseren ok skylde thøm ath ok lotth taghe there
wabn fra thøm, ok giorde thøm till wenner, so at
Roland festæ Oliuers søster ok Oliuer worth tha key*-
érens man. amen.

Digitized by v^ooQle

I. Karl Magnus og hans Kæmper.

8 .

dag stod k eyseren pa Eringsborgh j eth winduge
ak sog vt pa Kys, ok sogh han hwor en sw&n
s am ok drog en lyden bodh effter segh m eth en sylke ‘
trood. i boden stod en man wæpnedher, tha han kam
till lande/ gik Namlwn moth hannum ok ledde hannum 410
till k eyseren. keysseren spurde hwo han war, han

kunne enthæ sware thøm. eth bareff hengde pa hans S. 153
hals, k eyseren lass breffuit, ther stod i:. her ær kom¬
men Gerard swan ok skall tienæ kejseren, syden toge
the harnisket aff hanum, ok keyseren gaff hannum 415
kostelege kleder, han nam snarth therie twnge mall.
k eyseren haffde en wng søster som heth Ædelizæ, hun
war fød syden Pippingh døde, henne gaff han Gerard
swan. Roland sporde, hwre han war kommen, keys-
efen swaret: »Gud sende oss hannum.« Roland sade: 420
»the/ ær en manlig man.« keyseren giorde hannum
till hertogh, ok gaff hannum eth landskab som hetth
Ardena.

Sydhen worth key seren en s meih kan s rad, ath han
wille gifftæ segh, ok wort th et so ower tal et, at keys- 425
eren fæstæ Namlwns søster ok giordhe brølup j Erings-
borgh. tha the hadde ware/ sammen, fødde keyserinnen
en søn ok worth kaliet Karlloth.

Tha [loffuede 1 k eyseren sy[n] pelegryms færdh ok
søkthæ then hely graff i Ihemsalem, han hadde meth 430
sek Wydelwn syn magh ok Gttwn ok Turpin erche-
bisscop ok iiij c annet falk. Rolant war hiemme ok
wochte Frankeryghe [och Oliuer met hannem 1 , ok Ge-

’) tilf. eft C.

Digitized by v^ooQle

Karl Magnus Krønike.

rard Swan skulle wochte Sasszen. th[a] k eyseren for
fra Ihernsalem, tha gaff k eyseren affMegle gord hannnm
manghe helge domme, en swedhæ dwgh som wor herre
war lagd i graffuen meth, ok eth håndklæde som wor
5 herræ tørkede segh pa om skærtorsdagh, ok oddhen aff
spywdhetf som han war stwngen gønnøm sydene meder.

9 .

® ha k eyseren haffde hiemme waretf nogre stwnd, tha
kam Gabriel engel ok bad hannum bywdhæ wth
en stor hær, ok redhæ sek so ok syn hær som han
10 skulle ware borthæ i xx aar. »ok lat tyne men haffue
syne koner m eth ok barn.« k eyseren gaff thøm dag ath
rede sek j 1 aar, ok bathæ [the] ath them døtther
motthe hierne bliffue, thy ath the frøktede, ath the
skulle wa re woltagene. k eyseren soor om syth hwyde
15 skegh, ath woltoge then rygeste man then fattigest
S 154 iomfrv i heren war, han skulle tage henne till echtæ,
eller mystæ syth liiff. tha key serens her war redhæ ok
samlæd, drog han aff ste£. han kam till en stor elff
som Grwnd hetth 2 , ok kunne ther engelund ower
20 komme. k eyseren fiøll pa knæ ok bad Gud hielpe

segh ther ower. tha soge the, hwor en hwid hind wod
offuer eluene. Roland ok Oliuer rede æfter hinden, ok
syden drog all heren æfter. tha møtthe thøm en hedhen
k onningh som heth Pulær, the skickede them spitz
25 pa bode syder ok begyntæ ther eth stort slagh, ok
fiøll ther meget aff heningen, tha k onningh Pulær so
the£, red han hordelege fram ok giorde megen skade

*) o: ’ , G. ith halfft. 2 ) Norsk : er Gertind heitir. — C. som
ingen grwnd kande findis vdi.

Digitized by v^ooQle

I. Karl Magnus og hans Kæmper.

pa k eyserens folk. Roland ok Olmer rede ther ok horde¬
lege fram myth i hednjnge heren. Roland stak syt glaun
myth gymmen k onningh Puler, so athan fiøll død pa
jorden. Olyuer hiøgh en heden kempe myth pa hielmen,
som hett Makwn, ok kløff hannum neder i sadelen. 5
tha kam k eyseren rennende ok sporde, hwor k onningh
Puler war, Roland swaret: »han ær død.« k eyseren
worth vredh, thij han wille hafd hannum leuendis till
tales m eth segh. amen.

^ 1#

[ jjjw |m morgenen efter bestollede han slotthetf Mwngor-
0^0 1 dig. tha k onninghen aff Cordes spurde, at konn-
ingh Pulær war dødh ok Nopolis borgh war wunnen, ok
keyseren aff Frankeryge war kommen tytth m eth megell
hær, samlæde han ok en stor her ok redh moth keys¬
eren. tha keyseren for stod kongens komme, bad han
syne men hwgge syn glawn sønder ok stinge nedef i
iorden 1 . om mornen bar hwerth støcke løff ok grenæ,
ok worth en fogher lwndh. sydhen drogh keyseren glad-
elege modh hedningen ok sios so lengy vseth the hedne,
atthe flyd till slottet Cordes igen. keyseren drog till
Mwngardigh ok wan slotthetf, syden drogh han for Cor¬
des ok brøth slotthetf, so atthe jn komme ok wunneth
offuer ther/s howet, ok k onninghen worth slagen ok
[keyseren] bemawnede slotthetf m eth syt eg et folk. syden
drogh han for eth slot hett Saragus, tket hadde en
k onningh som hetth Marsilius, han sende syne men tiill
keyseren ok sade: »mo ieg myth ryge beholde, tha will
ieg lathæ megh døpæ ok tage wyt cnsten troo.« keys-

S. 155

x ) r. f. iorder.

Digitized by CjOOQle

Earl Magnus Krønike.

eren worth glad ok takkede Gud ok sende till Marsy-
lius ij brødher, Basan ok Basilias. tha the komme till
Marsilius k onningh, tha lotth han aff liffue thøra bode*
ok hiølth enthetf aff the£ som han førre saght haffde*
5 Tha sporde keyseren, ath hertogh Mylon hans magh
war døder, syden gaff han syn søster Gylem en greffue
som Geuelon hetth, ok ther meth eth greffuedøm. the haffde
en søn sammen som Bajdewin hetth. [syden fantz ath
the ware bode skille 1 ok wørde ath skylde, k eyseren
10 gifte henne syden, ok gaff henne en hertogh som Efard
hedh. the hadde ij sønner sammen, en hetth Andelward,
annen hetth Efard. Geuelon fyk syden hertoghens 2
søster igen.

156

11 .

kam bwd till k eyseren, ati Frankerige begyntis
ange wseder, ok tywffe ok ransmen stolæ ok
røffuede. k eyseren sende Roland hiem ath styre then

store wsedh. Geuelon sade till Rolandh: »ryd till myt
slott Lawdun, ok syg myn hosfrw gode nath.« Roland
redh hiera och retthe offuer the mysdædere. en afften
retth han till slotthe/ Lawdun, ok giorde som greffuen
bad hannnm, ok wort ther well wntfongen. tha the
sade offuer bord, sog greffinnen offte pa Roland ok
[behage hannum 3 well, ok sade till hannum: »tha alth
folk sower i natth, skal iek sende en degeligh jomffrw
till tegh, som j moge for løste ether me/A.« Roland
swar et: »ther bedher jeg enthe om, jeg hauer fæst
Oliuers søster, giør togh som teg løster.« om natthen

') Norsk : siåan funda lærdir menn frændsemi milli t>cirra. —
C. siden bleffue de oc skeiuftige.

2 ) A kejserens. 3 ) C. ban behawede henne.

Digitized by v^ooQle

I. Karl Magnus og hans Kæmper.

gyk bon sielff till Roland ok log hoss hannum. tha
han haffde giorth hennes willie, spurde han, hwath hon
hetth. hon sware£: »ieg hether Gelawis.« Roland

sade: »ille haffuer tw nw giort, jegh haner swygetf
myn steffader j gode tro,« ok bad henne go borth. tha 5
hun war borth gongen, kledhe han segh ok redh sy[n]
wegh tyl Hispania, ok fand ther k eyseren 1 , ok sade
han, ath han haffde styrth then wffWt. Roland
sade for Namlwn, ath han haffde leget hoss 2 grenens
hosstro. Namlun bath hannum [haffuæ meth seg ene 3 , to
han sade, han wille sielff sygeth for greuen, »jek lou-
ede hannum, ath jeg skulle syge hannum alle the
tydende ther wore, ok weth jegh engen større tyden
en thenne ær, ok [sagde swo 4 grenen alth, hure gongen
war. greffuen bath hannum lønetf, ok sadhe: »jeg will 15
tyg ther aldrig fore hadhæ j mynæ dage, men hwn the£
ssielff wolthæ.« tog hadde han ond willie tyli Roland,
i meden han leffde. k eyseren fan, ath greuen hadde
mer wkærlighet till hannum en før, ok spurde Roland
hwath thetf wolthe. han sade k eyseren y hwore ther om 20
war. »weth Gud 5 , sadhæ k eyseren, th et ær icke wnder,
ath han ær wglad ok ær hannum onth ath tro her
æffter, gak till skriftæ ok tag 4 hædringh for tyne
myssgerninger.« amen.

12 .

rrpin erchebisscob sade till k eyseren \ »giff megh 25
hest ok harnisk, jeg wyl ey lenger ry de wthen
wapen, jeg will stryde motth hetningen ok wæryæ then
helge crisste[n] troo.« k eyseren gaff hannum hæst ok

1 ) B. Keyser Karl. 2 ) B. meth. 3 ) B .løne thet wel.

4 ) tilf. eft. B 5 ) B. men.

2 *

Digitized by kjOOQle

Karl Magnus Krønike.

harnisk, tha han satth pa syn hest meth syt harnisk,
S. 157 sade Frankesmen 1 : »en fwltage mand haue wij till
erchebisscop.« tha slog k eyseren xx ryddere, syden
wtwolde han xij aff the fw[l]ta^este men i hans landh wore
5 ok sagde: »i skullen [bliffue jaffninge,« 2 ok slogh thøm
alle till ryddere, [wthen Roland 3 , then første aff the
xij war Roland, anner Glitter, iij Twrpin erchebisscop,
iiij Gerus 4 , v war hertug Beringh, vj ittuii, vii hertugh
Sampsøn, viij Gerym 6 , ix Ængeler 6 , x lwan, xi Ywaras,
10 xij war Walther erchebisspens syster søn. pa the xij
hadde keyseren mæst trøst 7 , thy the ware stærke men
ok trøstege. amen.

l ) B. francke riges men. 2 ) B. hedhe iæmpninge.

3 ) fattes i B og C. såvelsom i N. 4 ) B. Geredh. N. Gere9.

5 ) B. Berin. 6 ) B. tilf. den stolte. 7 ) r. f. tørst, eller måske tørft.

Digitized by v^ooQle

II. Udgør Danske og Burnemand.

13 .

|n herre bode i Frankerige, som Jofrør het,
han war fødder i Danmark, han sagd[e] ofte
key seren manskap, ok al thyt [brøth han.
aff syst ware the forlikthæ, setthe han 1
hmnxm syn søn till gysæll som Wdger het, thy hm haffde 5
lydhen kærlegh till hmnxm. Jofrør haffde [en till 2
gysæll aff k eyseren, then 3 lotth hm henge 4 . tha keys-
eren spwrde [thet 5 , sagde han tyli Wdger: »illæ hauer
tyn fader giort moth megh, ok thet skalltw vnd|iallæ 6 ,
jeg skall lathe tegh hengy.« Wdger swaretf: »ieg kan 10
thet ickæ bætræ, myn fader hauer lyden kærligføt tyli
megh, thet wolder myn steffmoder.« hm bad allæ
k eyserens gode men bedhe for segh. ^eymis hertogh
ok alth keyserens radh [fiøl pa knæ 7 ok badh for han-
nurø. k eysereH swar et: »[the/ her loge 8 alth thet guld 15
i werden ær, tog kunne han ey løssæ syt liff ther meth .«

Ttø kummæ ij wnge men aff Rom ok sade for
kejseren, ath Amyrall k onningh aff Babylonia hade bestol-

1 ) B brød han aff[.] Sist ther the forlictes oc satte. C. brød
det altid [.] Paa det siste forlicics de saa ath han sette.

2 ) B. oc. 3 ) B. them. 4 ) B. tilf. oc somme ællers affliuæ.

5 ) tftf B. 6 ) B. gieide. 7 ) B. falle i knæ. 8 ) B. at her laa.

Digitized by v^ooQle

Karl Magnus Krønike.

let Rom, ok war thør [hwerken kyrker eller cappell,
thy han haffde thøra alle 1 neder brødhø/, keyseren
drøfftts megetf aff tydende, syden feek han Wdger iij
S. 158 ryddere ok badh hannum fare till Rom, ok bath thøm
5 ressæ en høgen galgæ, som han skalle henghe wti.
syden loth keyseren scnffue brøff ouør alt Frankrige.
thør kom sammen alle the som waben kunnæ bæræ,
thønne hær forsammeldts i Pariis, thør kam en greffue
som Symon het meth xv c ryddør. keyseren drogh aff
10 Parijs, om natthøn lage the wyth f'ællyt m eth xx m .
keyseren badh gud, atte motthe welkomme ouør fællet* 2 .
Gud hørde hans bøn, tha kam en hwid hiorth løbendes
gømen hæren, syden brode the op theris tiel. keyseren
sade till Wdger Danske: »en togh ath tyn fadhør
15 hauør illæ giort, skalltu haffue fretth, tyl thes jek
kommer till Pariis igen.« tha kom en man ffor keys¬
eren som hetth Alory ok sade, alth Romæryge ær fwlt
* m eth hjdinge, ok keyseren hauør en søn som Danamund
hedhør, han hauør tag et gisi aff eth ethert landh som
20 Puly hethør. keysæren bad syn hær wæbnæ segh ok
drog strax for Lombardy, thør møtthæ hannum pawen
aff Rom, ok hadde meth segh sanøte Peders heligh
dom ok mannege andre, pauen sade keyseren, hwadh
skade hans land war giorth, keyseren swar et: »Gud
25 hæmpne thø£, jeg skall hempnet, om iegh moo.« køys-
• øren sade: »myth liiff skall warø falth for Gudz
skyld.« hørtog Neymis sade till keyseren: »myn skiøll
swen ær sywgør, læn meg Wdger Danske.« keyseren
swareJ: »latth hannum ykke wndkomme.« Neymis

30 swareth: »myth liiff ok alth myth ryghe setthør ieg i

1 ) B. engen kircke eller capelle som ban hadhe icke ladet.

2 \ C offuer elffuen (N. yfir fjall |>etta).

Digitized by v^ooQle

II. Udger Danske og Bnrnemand.

panth for hannum.« Wdger hiolth hannum skadeløst,
Wdger sagde: »Gud haue thes loff, ath jeg mo m eth
komme, engen skall fræmær mere ware m eth syth swærd
æn jeg, mæn eth hoor ær pa myth howetth.«

14 .

e rede allen then dagen, ath the enge hedninge 5
soge. Danamwnd Amyrall k onninghens søn war
wth redhen m eth xx m rydder ok drab bode man ok quin- S. 159
ner. gyserens hollere komme ok wareth hannum wyth,

Alory tog k eyserens banere j syn hånd, tha the fynge
ath se then heden hær. Danemwnd sade till syne men: 10
»her mødher os s key sær Karll, brwkem nw wore hwassæ
swærd«, the komme sammen ok stryde mannelege pabode
syder. Alory key serens banermester sade: »the#e ær
harth folk wij strydæ meth, ok tøcker megh, ath wij
tabæ hwert slagh, hwilken bætræ tøcker ware løwende 15
en død, han følghæ megh.« tha flydde han ok mange
meth hannum, Danemwnd sade: »nw flyr keyserens baner,
ryder nw hordelege fram.« the[r] worde aff stwngne
ok fongne aff key serens men Neymys hertogh ok
Bowen hertogh ok Sampsøn then ryge ok mange ryd- 20
dere flere, en rydder heth Salamon sade till keyseren:

»jllæ giore i herre, i fynge then rædde man ethert ban¬
ner, hedninge mene nw, at wij haue tabeth marken,
wy wille anthen w/nne her sygher eller bliffue her død.«
keyseren sade: »jeg haffuer megen sorgh, for Neymis 25
hertogh ok [flere] som fongnæ ære aff myne gode 1 men.«
Salemon swareJ: [»rydem hordelege fram.« tha fiøll 2
en aff keyserens mæn s om Setillus 3 hetth, ok en ander

') udel. i B. 2 ) B. ridhe hardelige frem. tha fald.

3 ) B. Settillis. (N Aeketill).

Digitized by AjOOQle

Karl Magnus Krønike.

som Denins hetth. keyseren war alth ene bland mange
hedninge i stor nødh, han bad Gud hielpæ sægh ok
warde seg mannælege, tha kam vij c aff hans men
ok trengde sek in till hannum ok giorde hannu m
5 wndsettnigh.

15 .

S dger Danske hiolth wyt en skow meth m skiøl-
swenne ok smodrenge, ther ^kam Alory som
flydde meth banereth. tha sade Wdger till synæ men:
»thenne for rædere hauer flyt fra k eyseren, th et wille
10 wij hæffnæ pa hannum.« the rede strax motth thøm
ok sporde: »hwy flyn j?« Alory swaretf: »keysæren ær
greben ok alth hans folk.« Wdger swaref: »tw liwger
S. 160 som en Gudz for rædere, thu tørde icke see dragen
swærde æller blod wtgaa,« ok rykten 1 syden aff hesten
15 ok greb hannum ok so mange som meth hannum wore.
syden slogh Odger allth syt selskab 2 till ryddere ok
toghe harnisk aff the andre, tha togh Wdger banreth
i hånden, k eyseren strydde fast meth [the hedninge 3 ok
sade: »hade icke wor banermæster flyth, tha hade oss
20 enth et saketh 4 , thog wille wij werge oss, medhen wij
orkæ at staa.« Danemwnd loth binde fongenæ ok [løftæ
pa hestæ 6 , tha kam Otger Danske 0 till en konnigH
som fongne wogthæ, ok stak hannum j gemmen, so ath
han størthæ død aff 7 hesten, syden løstæ Wdger 8 alle
25 fonggenæ. tha begyntw stryden pa ny 9 , ok fiølæ mange
c hedninge 10 , thy 11 motthe te fly.

1 ) B. ryckte hannum. '*) B. falck. *) B. hedningen.

4 ) B. skadeth. a ) B. bliffue paa hæstenæ. 6 ) B. tilf. oe redh.

7 ) B mith afif. •) B. han B. paa thet ny.

10 ) B. afif the hedninghe. 1 *) B. tha.

Digitized by AjOOQle

II Udger Danske og'Burnemand.

Key seren sade till Salemon: »ille haffue wij gio[r]th,
at wij [for talæde 1 Alory, nw kommer han igen m eth
[myth banner 2 .« tha swaretf en aff keyserens men:

»the* ær Wdger Danske, han hauer slagel ii c rydde[re]
aff skiøl swennen, ok haner han løst ether men 5
som fangne ware.« »Gud [sy loffuet 3 , sade keyseren,
Wdger haffuer holpef oss well.« syden fwlde the hed¬
ninge jn till Mwndiæ field. keyseren sade till Odger:

>»tw haffuer meg wel holpet, nw will jeg giffue tegh till
alth tket tin fader brødh et haffuer, ok tag her en god 10
hest och eth goth 4 harnisk, tw skallt føre myt banner,
i hwor wij ære i stryd ok skall ieg giøre tegh mere
hedher, nor jeg fonger thom atth.« Wdger fwlde hed¬
ninge fast, en hedhen konningh^fonåo sy k motth hannum
ok sporde: »ho est tw, som so fast følgher? jeg wnd- 15
rer, hwij thet banner ær nw her, jeg saa thel fly i
morgens arlæ, sy megh ryddere, hwat tith naffn ær.«
Wdger sade hannum syt naffn, ok hure han tog ban-
reth fra Allory. then hednæ koningh het Sadonia, han S. 161
sagde till Wdger Danske 5 : »jeg byuder tegh 6 en kamp 20
m eth en k onningh som Caruel hether, engen ær bædræ
kæmpe [i all then hær 7 .« Wdger sware£: »men du
rosær hannu m so fast, tha will ieg gerne kæmpe m eth
hannum.« ther m eth skyldte the ath.

Keyseren læggræde syn hær nær eth slot som Møn- 25
ster hetth, ther kam Karloth hans 8 søn till hannum aff
Frankeryge. keyseren sporde 9 , hwo hannum hadde
siage? till ryddere, han sware£: »the£ giore en greffue

B talede paa. 2 ) B. banneret.

3 ) B. haffue loff. 4 ) mgl. i B. 5 ) mgl. i B. 6 ) B . tilf. i.

7 ) B. i thenne hedne her. 8 ) B. key serens.

*») B. tilf. hannum.

♦

Digitized by AjOOQle

Karl Magnat Krønike.

so m Tery hetth, han gaff mek hest ok harnisk, ok bad
meg ryde till teg.« »Gad tacke hannum, sade k eyseren,
wij behøffue nw wel folk 1 , wij haffue myst [mange
gude men a .«

5 fS%m morgen for dagh wæpnede Karlot sek, en aff
I jgO hans men sade: »wij wyllom* haffue Ottger 4
meth .« Karlot swar et: »wij haffue swa well snare
hendher som then Danske.« syden reth han 6 moth the
hednynge ok slogs meth thøm. Caruel k onningh kam 6
10 modh hannum meth vij m7 . then samme nat drømde k eyseren
som han hade war et i en skow ok Karlotth ok Neymys
hertogh ok Wdger Danske meth hannum, ok tøkthæ som
the hade dræpæt eth stort dywr, syden soge the iij
løær, som thøm tøktæ slo Karlot [om kryng 8 ok Ney-
15 my8 hertog, ok tøktæ som Wdger drap ij diwr ok thet
trydye vntslap. I thy 9 wognede keyseren, tha slog-
nede 10 all te bloss som branne ower k eyseren. keys¬
eren sade: »wnderlege haffuer meg drømt, kalle hyt
Karlott myn søn, tha vort hannum sag, athan war
20 bortthæ ok stryde moth the hedninge. Karlot strydde
mannelege [motth the hedninge then 11 dag, ok icke
war eth hordere 12 slagh j then tyme, cnstne men ware
vij c [oc hedninge wore vij“] 13 . tha retth Karuel
\jmningh fram ok roptæhøght: »hwor ær Wdger Danske,
25 nw løster megh at kampe moth hannum, tha worth

*) B. til/, with. *) B. mangen deylig man 3 ) B. wylle.

4 ) Bi tUf. danske. 5 ) B. tUf. til mødhes. 6 ) B. »edb.

7 ) B. tUf. mand. b ) B. om kuld. v ) B. i thet.

- 1 °) B. aløcknede. 1 1 ) B. then samme.
l2 ) B. tUf. lithef. ,3 ) til/, eft. B.

Digitized by v^ooQle

II. tJdger Danske og Burnemand.

hannum swarøtf, athan war ikke thør. en rydder hett
Otylanth sade till Caruel: »jeg will kampe meth teg for s. 162
[Wdger Danske 1 «, syden rende the sammen, so ath
glawenen gynge sønder i stycke, ok hwerken there gyk
wtt 2 aff hesten, thør mefA skyltø the ath, cristen men 5
myste mangen man then dagen.

En rydderø, som illæ 3 sor worth aff the cn’stnæ
red till kejseren ok sagde hannum aff them færd: »wij
rede wth mefA vij c , thør løffue nw icke mange aff.«
k eyseren badh Wdger 4 wepnæ sek ok wnsette hans søn, han 10
giorde som k ey seren bath 5 ok retth w[th] meth vij c .
Karloth kaHede pa Gud seck tiill hielp, ok sade: »Gud
gaffue ath Wdger Danske wore nw herø!« tha soo han
hans banner komme, tha Wdger kam i slagel, tha
fiølle 6 the hedne hwer om annen ok begynthæ syden 15
ath fly. Wdger robede tiill Karuel konningh: »hwo est
tw rydderø, som so megen skade hauør giort pa wort
folk?« [han swarede 7 »jeg hethør Caruel konningh,
løstør teg at kampe mø£A megh, tha kom i morghen for
Romer porth, thør will jeg møde tegh, Amyrall konningh 20
haffuer en dotter som Glariant hethør, hon ær myn
ffæste mø, hwn skall se pa wor legh, jeg will th et
swa fly, at siar tw meg ihæll, tha skall hwn worde tyn
hosfrv.« thør meth skylthes the ath.

Karlot ok Wdger droge owør Tyberen ok møttæ 25
thør k eyseren, han sagde till Karlott: »ilth mandz
æffnee 8 , illæ hauør tw for rodhøtf myt falk, nw mo
hedning rosæ, atthe haffue wwnneth syger aff tek, ok
giort meg bodhæ skam ok skade.« Karlot swarøtt:

»wy haffuæ fanget sygør ok hedninge flyde wnden.« 30

‘) B vdgers skild. a ) B. udel 3 ) B. udel. 4 ) B. tilf. danske.

s ) B. bødh. 6 ) B fulle. 7 ) tilf. eft. B. b ) B. empne.

Digitized by CjOOQle

Karl Magnus Krønike.

Caruell konningh kom till Amyral k onningh 1 ok sade:
»send bwdh till keyseren 2 , athan latthæ seg nøge ok
orloge icke pa tket ryge som theck bør at haffue.«
ejigen aff konninghens men tore fare tyil keyseren. Caruel
5 for 6 i kosteligt kledher, engen wiste hwath clede thet
S. 163 war, thy ath tket fantz pa en øø [yderst i 4 werden, ok
war giorth aff orme [kyn ok 5 natwre. han reth till
keyseren ok gik in for hannum ok sade: »then sarøme
Gud tw tror paa, han welsegne tegh ok alth tith ryge
10 ok Wdger Danske! Amirall wor ypperste k onningh bath,
ati skulle lat hannnm haue Rom [m eth frytth 6 , the£ ær
hans retthæ ærffue, wille i icke, tha skulle [i] snarth
piege hannum en strydh, tha foor man se, hwilken
retthest haffuer. jeg bedher ether 7 , atj loffue Wdger
15 Danske ath kampe meth meg, vynner han syger aff
meg, tha skall Amyrall antworde ether Rom ok fly
tedhen ok [ther aldr/g mer pa tale 8 . Wdger sware£:
»jeg ær rede ath kampæ m eth tegh.« tha sade Karlott
k eyserens søn: »jek will kampe m eth hannum.«' Caruell
20 swaretf: »tw æst fast awuend sywger, jeg will fanghe
tegh en kronet konningh som m eth tegh skall kampæ, han
hether Sadonia.« keyseren swar et: »thet mo wel ware.«
Caruel redh hiem igen ok sagde Amyrall konningh 9 aff
then kamp.

17 .

25 ^^^yden stode op xx eronedæ 10 konninghe , ok volde
(Ig^) wth the bæstæ brønier, ok wabnæde Caruell ok

‘) B. mgl. 2 ) B. keyser Karl. 3 ) B. førdhe sigh.

4 ) B. i ytersthe læden aff. 5 ) B. mgl 6 ) B. vden strid.

7 ) B. mgl . M ) B. och aldrig ther paa tale sidhen.

®) B mgl. 10 ) B . mgl. *

Digitized by CjOOQle

IL Udger Danske og Burnemand.

Sadonia. the sprwnge pa them [heste] wthen ystath,
tha kam Amyrals k onmnghs dotter gangende ok skulle
se pa them legh, som taleth war. the rede till

elwen Tybem ok loth føre [thømower 1 pa en 00 , ther

kampen skulle sto. Wdger ok Karlotth wæpnede segh 5
snarth ok fore wth pa [øøn, ther kampen skulle staa 2 .
Danemwnd k onninghens søn for lønlegh wth pa øn meth
eth tall folk ok hiølt i skoghen ok sogh pa them

kamp. Caruel talede tyl Wdger: »ser tw hwor myn
fæstemø sydher vndher eth olyæ trææ? wylt tw tro pa 10
myn Gud ok worde myn herm man, tha will jeg giffue
tegh henne.« Wdger swaretf: »megen flædyæ thaler
tw, keyseren sende meg hytt at sloss motth wrangh
lagh ok tro ok [ath wæryæ 3 Gudz lagh ok rætt- S. 164

wyssæ 4 , tyn fæstæmø tøckær mægh ware fager, for 15
hennes skyld skall ieg giffue tegh store hwgh, tu skalt
syge atw fanth then Danskæ.« the rydhæ sammen ok
brwdhæ glawenen, syden styge thee aff hæstænæ ok
hwgg& longht skyfftæ ok sætthæs næddher ok hwilltw.

Sadonia sade till Karlotth: »giff vp tynæ wapn,-20
jegh seer at tw æst ower wonnen, wuislege giorde thin
fadher, tha han tegh hydh sende, nw bliffuer Franker¬
ryge arffuæløst.« Karlotth swaref: . »tw talær som eth
barn wuanwethæ 5 , tw syger tyn willæ ok ickæ san-
nende, jek skall kenne tyck en annon lægh.« Sadoniæ 25
sware*: »icke komme i bodhæ 6 aff thenne 00 , Wdger
ok tw. Carruel konningh 7 hawer slagel xxx k onninghe i
kamp, ok skall ieg hannum hielpe, om hannum treng-

*) B. sigh. 2 ) B. then samme øøn.

3 ) B. icke at nectre. [/ nede], 4 ) B. rethwishet.

5 ) B. oc wanwittig er. *) B. tilf. leffuendis. 7 ) B . mgl.

Digitized by v^ooQle

Karl Magnus Krønike.

ger.« Karlotth swaretf: »tw kanth ey hielpæ tyg syelff. 1 «
syden slogis the mannelege.

Tha begynthæ Wdger ok Caruel pa ny ath sias ock
worthæ bodhæ illæ saræ. Caruel sade: »wiltw tro pa
5 wor Gud 2 , tha will jeg giffue teghiij \onninghe ryge, som
jeg hawer offuer wunet, jeg haffuer offuørwunnet xxx
k onningher, jeg fand æn aldng tyn lige.« thakamDane-
mwnd Amyrals søn wd aff skowen meth xxx men ok
hwgge po Wdger ok Karlot. Sadonia ok Caruel kast-
10 æde synæ 8 wapn aff sick ok satthæ sek nedhør ok
tøcktæ ille ware sa dan falskAet. Karlotth ok Wdger
worde segh manneleghe, soo atthe xxx worde 4 slagne
wthen Danemwndh. tha søkthæ en kæmpæ fast ath
Wdger som Morland hetth, so ath Wdger war nær
S. 165 ower wunen, ok blodhetf war hannum fast forløbæth.
Karlotth stack eth spiwd gemmen Morlandh, ta [komme]
xl hen[i]nge wd aff skowen. Wdger sade: »rænd i
æluænæ hure tw kanth ok syg k eyseren, at megwardher
enthetf ath skadhæ.« Wdger worde seg mannelege ok
20 slogh xx i hæll aff thøm, tha war han so trøtther at
han motthæ giffue segh fangen. Danemwnd torde ey
ga hanum soo nær, tha the slogte, ath Wdgers swærd
kunne rekke till hans 6 . Wdger word bwndhen, Karloth
saam ower ælwene ok kam tyli syn fadher ok sagdhe
25 hannum hwore 0 gang et war. k eyseren drøffde.v såre om

Wdger ok sade, ath tolken 1 rydder war icke i Franke-
ryge. Karlot sagde: »war icke drøffdher, wij wille
hannum snarth igen fange.«

1 ) B. tilf, en sigher hanum. 2 ) B. wore gudhe. 3 ) B theris.

4 ) B. tilf. alle. 5 ) B. hannum. 6 ) B. hwor thet. 7 ) B. tclligen

Digitized by CjOOQle

II. Udger Danske og Bnrnemand

18 .

S dger worth førd i Room ok leddis fram for Amy-
rall konningh 1 , hedninge sade: »skodhen nw Wdger
Danske, bædræ rydder ær icke i Frankryge.« Amy-
rall sagde: ^ »jeg skall hæffnæ myn harm pa tegh ok
lathæ tegh hwgge lym fra lym, tw skalth meg ickæ 5
slyppæ 2 for alth th et gwld i werden ær.« tha kam
then stolthe Karuel k onningh ok sagde till Amyrall: »jeck
gick i en kamp for thynæ skyld, ther kam tyn søn
wthen myn wyllyæ ok greb myn wædbrodher 3 , thy
wørder jegh nw hethæ en frydbrydher 4 , lath Wdger fare 10
hworth hannnm løster, ther bedher jeg gemæ om.«
konninghen sade ney, at th et skulle aldrig skee. Caruel
sade: »jeg ær en ryddere ok k onningh ok hauerherxx m
folk m eth megh, aff megh ok aff thøm haffue i engen
trøst.« Amyral swarel: »bliffue han en nydingh 6 som s. 166
thel wordher!« Caruel worth wred [ok drøwedher 0 ok
gik thiill synæ men. the spwrde, hwij han war so
drøffueder, han sade, hure hannum war gongel ok bath
thøm legge theris 6 harnsk paa, »wij wille wynnæ
Wdger igen eller jegh skall døø ther om.« en k onningh, 20
hetth Rodhen, sade: »kære Caruel, byd en annen
dagh.« Karuel lyde hans rod. hedninge wndræde fast
pa Wdger, swa ath en hob gick tyli ok en '* annen
fraa ok skodde hannum ok sade: »thel ær skade, ath
han wyll ey bøge syn hals till then megtwgh Mamenth, 25
• so degeligh man som han ær.«

*) B. mgL 2 ) B. entsMtøpe. s ) B. tnedhhrodher
4 ) B.tilf. oc en draffuelsman.

5 ) B. [ Trykfejl ] indigh, C. en tig. 6 ) B. mgl.

Digitized by CjOOQle

Karl Magnus Krønike.

Tha kom 1 Glorianth k onninghens dotther ok sagde:
»kære fadher, Wdger ær en fwltage man, giøren wel
• mod 2 hannum, han haffuer her 1 hwerken wenner eller
frænder, ok ey medh keyseren, han ær fød for norden
5 i 1 werden i Danmark, ok ær engen bædræ ryddere pa
thenne sydene Indieland, giøren well for Carwels skyld
ok gyffuen hannum løss.« tha sware£ hennes brodher
Danamw[n]d: »eth ont hørre æffnæ 3 estu, ok megetf 4
drawell taler thw, jeg swær 5 om then helly Mament,
10 ath wore ey myn fader so nær, jeg skulle hugge tegh
i srnoo 0 støcke sønder.« hwn swareJ: »tw est nw en
fwltage man, i gar tore tw ey go then Danske so nær,
the£ 7 wddhen aff hans swærd rakthæ tek 8 , ok myste
tw ther 9 xxx ryddere ok flydhæ syelffuer wnden, syden
15 sende tw fram xl ryddere ok mystæ hælften 10 aff
thøm, m eth stor nød fynghen i tha alle grebet en ryd¬
dere, skamlege haffuer tw for radh [Caruel k onningh ok
so Wdger Danske 11 .« amen.

19 .

§ m natten worth Wdger satth i store 12 iern. om
morgenen æfter gick Caruel for kongen ok sade:
»herre ether ær wæl wyttherlight, at jeg haffuer oftæ
167 woge< myth liiff for ether ok wunneth ether manege
land till hande, nw bether ieg ether, ati giffuen Wdger
løss. konninghen swaretf: »han skall aldng worde løss,
25 [før en 13 jeg haffuer wnnnetth Pariis ok Orlyensborgh.«

*) tilf. eft. B. 2 ) B. mith. 3 ) B. høre æmpnæ. 4 ) B. mgl.

5 ) B. tilf. thet. 6 ) r /. smøø. 7 ) B. ail. 8 ) B. tijl tegh.

9 ) B. tha. * 10 ) B. half delen. 1 *) B. baade Carwel oc Vdger.
la ) B. starcke. ls ) B. for.

Digitized by CjOOQle

II. Udger Danske og Barnemand.

Caruel 1 swaref: »then seger wynner 2 tw aldrigh,
wthen tw nyder andre men ther till, mere en tegh ok
tin søn, æn bodhæ jæk gernæ for Wdger, om th et
holpæ.« konninghen sware£: »i morghen 8 skall han hængii,
ok badh syne men j 4 ressæ en høgen galyæ. Caruel 5
wende seg fra k onmnghen ok gick till hans 6 hæsst ok
redh till keysæren ok sade: »herre, y skwllæ wyde, att
thetf war ickæ myt radh, ath Wdger worth fonghen, jeg
bedher ether, ati giffue meg swo dan død som myn
herre giffuer hannum, jeg will heller døø [ærlege en 10
løffue m eth skam 6 .« key seren swaretf: »tw æst meg
wæll kommen, jeg hører, atw æst en tro man.« han
bleff syden hoss 7 k eyseren.

fha Carwel war boorth redhen, tøckthæ hedninnge
the£ ille ware ok ginge for Amyrall k onningh 6 ok badh 15
hannum giffue Wdger løøss. somme 9 aff hedninge radhæ
till ok somme fraa. tha sade Sadonia konningh : »meghen
skadhæ ath Caruel ær borthæ, giffuer Wdger løøss, tha
kommer Caruel igep.« k onninghen swar et: »haff wtack
for thyn ordh!« ok soor om Mamenth, ath han skulle 20
lyde en wnden dødh.

Keysæren giorde well motth Caruell. en dag sadhæ
Caruel til keysæren: »hwij giffuer tw hedninge soo
[langh friid 10 ?« keysæren swaretf: »willtw tro pa
Gwdh 11 , jeg will giff[u]e tegh Mwndia slott.« Caruel 25
loogh ther ath ok sade: »før wyll jek latthæ hwgge
meg lædh fraa ledh, en forsage myn gud Mamenth.«

1 ) A. Wdger. B. har beholdt Fejlen , men C. rettet den.

2 ) B. faar. 3 ) B. tilf. arle. 4 ) B. udel. 5 ) B. syn.

6 ) B. en leffue met laster oc skam. 7 ) B. nær.

8 ) B. mgl. *) r.f somme somme. 10 ) B. lenge frist. 1 *) B. min gud.

Digitized by

Google

Karl Magnus Krønike.

K eyseren badh Karloth wæbnæ segh ok rydhæ modh
hedningene. Karlot redh wd me/A y° rydder«, hed¬
ningene wordhe the/ strax war ok rekthæ modh han-
num haluee stærkær«, ok strydde [allen 1 then daghen,
168 moodh quellen flydde hedninge till Rom igen, Karlotth
iagede fast æfter a . jomffrv Gloriant stod pa etth torn
ok sade: »ryd tin wegh, Karlotth, her wæbnæ seg M
ryder som tegh onth wyllre giøre, sigh Caruel myn
feste man gode nath, ok sygh ath Wdger skadher
10 enthe/.« Danemwnd gick fram for Amyrall k onningh ok
sagde, hure Karloth haffde iage/ hannum. Karloth red
hiem till syn fadher igen 8 . amen.

20. 4

t a komme vij men in for Amyrell konmnøA wt aff
fræmæde land ok sade: »herre war gladh 4 , hær
15 komme ij konninøAer ni eth mege/ folk tek till hielp, the
haffue so mange galleydher ok dromedarius 5 , athwndher
ær ath, ok ær the/ then« mæstæ sorg ath key«eren tøør
ikke bydhæ.« tha sware/ 8 Danemwnd: «jeg tror at
key.veren flyr icke langt for thøm> jeg haffuer wæritth i
20 try slagh m eth k eyserens folk, i thet fierde løster meg
icke ath komme, jeg haffuer myst mere en x m folk,
ok rodher ieg fadher the/, ath han far hiem till Babi-
lonia, thy ath engen hedningh wynner segher atf han-
num.« Amyrell sware/: «jeg weth forwist, attw æsticke
25 myn søn, tw æst awendsiwgher ok en ræddher man, ok ær
wnder, ath iordhen will bære tegh. Danamund sware/: »dw
sade ok, ath tw wille wynnæ Franke ryge ok dræpæ key$er

') A. alhe, B. allen. *) B. til/, them. *) B. mgi

*) B til/, thw fanger hielp nogh. 5 ) B, dromedarij •) B. swor.

Digitized by v^ooQle

II. Udger Danske og Burnemnnd.

Karil, ok nw haffuer tw leg et h er eth iaffnth arr ok
myst then mestæ parten aff tit folk, ok tw torde ey
æn see k eyser Karls banner.« Amyrall swaref: »tha
jeg haffuer wnneth Frankeryghe, tha skalltw ey fo ther
aff so got som en penningh.» Danemwndh sw[a]retf: 5
•jeg horde aldhrigh tellyk flædie tallæ, ther høer allth
mere till æn thyn store ordh, jek haffuer oftæ sla-gfc
metfA hannum, ok tw alldrygh.« tha kummæ the ij

konnge in till hannum som føre ær sagh. Amyrall
stodh wp motth thøm, thee spwrdhæ: «hwor ær keyser 10
Karli then skæghwythææ?« Amirall sware*: »han ær s. 169
icke langt hædhen.» wij menthæ ath han skulle icke

haffue • tørth bydh oss, ok giorde han som en dore,
ath han flydde icke for en wij komme.« Amyrall glædw
fast aff them ordh. 15

21 .

t a kam en k onningh som BwrBamanth hether, han
wille icke tallæ wyth Amyral, før en han haffde
slagets me£A k ey serens folk, hannnm foldhæ xxx m men,
han otthæ engen land, tog bar han konngis naffn, hans
men skulle altid sloss, fenge the engen andre, thaa 20
sloues the inburdes, alle hans dage hadde han wantth i
krygh ok orloff, all hans madh skulle blandhfs mefA
blodh, han haffude øghen som en katth ok sogh bæther om
natthen en vm dagen, wore han her i landhet tha wore
han lyger en troli. Bwrnemanth for i syn brønye, han 25
hadde xviij ledher 1 pa sek ok bant eth swærd weth
syn sydhæ, the* hadde en konngh otth som hetth
Nabogodonosor, bladhetf war ii fagne langht. sydhen

C. farger.

3 «

Digitized by v^ooQle

Karl Magnus Krønike.

steg han pa syn hæst, han hetth Breffolen, ok retth
till ælluen Tybris, hesten war swa snar j watneth som
po landhe*. ther møtte hannum Neymys hertugh ok
Wydelon hertugh och Joffry, the komme aff iacht m eth
5 høgh ok hwndh. Joffry stak Bwrnemanth gømmen lor-
itth meth syth glawen, han war so twngh ath han
kom hannum icke aff hesten, ok glawent brast søndher.
Bwrnemant stack ty 11 Joffry ok bar hannum offuer syth
hoffueth [meth] glawen. tha han kom till jorden, gik
10 sønder i hannnm hwerth thet been han otthæ. syden
møtte han en wngh man som skulle watne syn hæst,
Bwrnemant slogh hannu m meth syn næffue, ath sønder
170 gick halsbeneth ok tog hestene ok redh till Rom. han
gick for k onninghen ok han wnthfek hannum well. konn-
15 inghen spwrdhæ hannum ath: »hwatth tydende?« han
swaref: »jegh haffuer dræpt ij the bæste ryddere ther war
i keyserens gordh.» konninghen wort swa gladh, ath han
haffde ner myst hans wytth. k onninghen sade: «ieg giffuer
tegh myn dotther Glorianth ok ther meth alth Franke-
20 ryge, thy tw wyndher thet snarth.« Bwrnema[n]t sadhe:
«megh ær lydhetf om ath sloss meth keyseren, tillmeghen
skam haffuer han so lenge bytth hær.«

Glorianth løstæ Wdger Danske wt aff fonge 1 ok
hadde hannum [vp i 2 sytth magh hoss 8 sek. ther kam en
25 aff Kamels men gongende ok sade henne: »[thin] fadher
hauer giffuet tegh eth trooli som Bwrnamant hether.«
jomfrv blegnede som etth bast 4 . Wdger 6 sade: «the£
mystøcker megh, ath en ander skall haffue Carwells
fæstemø , ihet hauer han for syn trohetth skyld ok

B. ierne. 2 ) B. oppe wti. 3 ) B. nær.

4 ) B. og C. een gast. 5 ) B Vdger Dansk.

Digitized by v^ooQle

II. Udger Danske og Burnemand.

wore jek løss hedhen, [sadhæ Wdger 1 , tha skulle
han 2 fonge eth hwg aff myth swærd eller ij, før en
han korømæ i thin sengh.« Wdger 3 sade: »bedher
ether fadher, ath han louer megh ath talæ m eth x han-
num.« hwn stodh vp ok gyk till syn tadher, k onninghcn 5
sadhæ: «wælkomen, kære 5 dotther, jegh hauer giffueth
teg en then bæste kæmpe ther jegh wetth.« hwn swar-
etth: »jeg tacker ether gemæ, atj haffue megh wel
for seth, ffar Caruel the* ath wyde, tha købær Bwma-
mant 6 mek dyrth nog, lather megh se Bwrnemanth.» 10
• her stor jegh, sadhe han, jek giffuer teg Franke ryge
till morn gaffuæ ok k eyser Karli bwndhen for thyne
føder.« jomffrv sware*: »myn fadher haffuer en man i
torne* aff keyserens men, jegh tror han skulle næppe-
lege 7 fly en ffoth fra tegh.« Burnemanth logh ther ath 15
ok sadhæ, ath 8 the* skulle snarth rønnes, »ok for jag
tegh icke hans howe*, tha will jeg loffue tegh ath kast
megh i the* wærstæ torn i Rom ær.« Gloriant sade s. 171
till syn fadher: »Wdger 3 wore gernæ till tals me*A ether
ok wore the* wæl, ath han wille tro pa wor gud, som 20
meg hobes [han giør well 9 .« k onninghen sende bwd æfter
hannum. Wdger kam for k onninghen , alle hedninge
pryssde hannun? tha 1 0 som før, thy han war swa deg-
leg, ath fo qnennær kunne syge hannun? ney. Wdger
talede till k onninghen: »jllæ haffuer tw setth thyn dotther 25
fore, ath tw haffuer giffuet henne etth trooli i hender,
han mo icke kalles man for syn wanskabede natnr
skyil, och haffuer tw doreth then stolthæ Caruell. men

l ) B. udel. 2 ) B Burnamant. 3 ) r. /. Wdher, B. Vdger Dansk.
4 ) B wedh. 5 ) B. udel. 6 ) B. han. 7 ) B. nept.
y ) B. mgl. 9 ) B at han giøre wil. l0 ) r./.tho.

Digitized by v^ooQle

Karl Magnus Krønike.

Carwel ær icke sielffuer nær, tha skall bodhæ heden
ok cristen setth, ath iegh skall wære hans tro we/i
ok will kampæ m eth Burnemanth ok wæry hans fæst-
æmø.« Burnemanth swaretf: »tw talær dorlege, est
5 tw snar 1 m eth swærd ok wapn som tw æst meth mw/ine/i,
tha æsttu fwl taghe* 2 , jeg hauer spwrd, attu æst then
raskestæ i keyserens gord ær 3 , will tw wæryæ Karwels
fæstæmø, tha binder ieg meg i en kamp meth tegh, m eth
swa dan for ordh, ath faller tw, tha skall jeg haue
10 k onninghens dotther, faller ok 4 jegh for jteg, thaskalltw
wære tith fengssell quith.« the togw i hendher, ath
so skulle bliffue. Bwrnemanth sagde: »ær nog et hier-
thæ i teg, tha wæbn tegh snarth ok skyil wor træde
ath 4 .« Wdger hadde senth en sw en tiill Karuell, ha/i
15 sade hawn u/w hwat ty dest 5 war. han beddhes loff aff
keysæren, han sware^: »far hworth teg tøck is.*

Syden red Caruel till Rom. Amyrall k onningh 4 gik
i motth ha/inu m ok war glad 0 modh hans komme ok
spwrde, hwore han motthæ. hansware*: »keyseren giorde
20 wæl moth meg ok ha n ær en ædlæ herre, thetf ær skade,
at han haffuer icke retth troo. herre• haffuer tw giffuet
my n fæste mø borth, B?zrnamant skall he/ine dyrth
købæ.« Bwrnamant sade: »jeg haffuer tegh enthetf ath
172 sware, Wdger haner wisset en kamp for tegh.« Caruel
25 gik till Wdger ok tackede ha/inu m for syn godhe wyllie
ok fæk ha/mum then bæste brønie i then hær war, ok
banth en hielm pa hans hoffueJ, then bæste i alth hedhen
skabæth war, j hielmen sath en dyr steen som adamas

’) B. saa snar. 2 ) B. fultaghen een man
3 ) eft. B.. A. nor 4 ) B. udel.

5 ) B tijdh. 8 ) r. f glald.

Digitized by CjOOQle

II. Udger Danske og Bnrnemand.

hether, ok hadde so dan nat tur, ath hwylken hannutn
bar ward aldrig fattigh, han war swa hord, ath enthef
sward bedh pa hannutn, wthen han worder smordh
meth bockæ blodh, i hielmen satth ok en steen [som car-
bunculos hett, han liwsdæ om natten som etth liws, 5
bagA i hielmen sath en sten som 1 heth cn'sstallus ok
gaff megel skyn aff segh, om han wordher i guld sat-
ther, ther sat ok en sten som galicia heder, han het-
nær aldrigh, [ær tho at 2 han loge i en brennende eld,
(ther sath ok en steen i som aboster hedher 3 , han 10
kolnær 4 aldrig. han banth eth swærd wedh hans
sydhæ som heth Curthen, ok sadæ: »the//æ swærd
giffuer jeg teg, so hielpæ meg Mament, thef 3 skulle
ey myn egen fader 6 fonge for C pwnd guld. m eth thetfe
swærd haffuer jeg wonneth 7 xxx k onghe ryge, ihetfworth 15
hærth i orms blodh sotn hether basyliskus, ok log iij
aar wnder en flogh 8 drage pa guld, thy glytnmær th et*
som gwld, thef haffuer well bedheJ pa hwer man wdhen
paa teg, theJ woldher athu haffuer en krafftigh gud.«
tha stegWdger pa hans 10 hæst som hetth Bwrsant, han 20
war rasskere en noger miøhwnd. Caruel fek hannutn
eth glawen i hånden 11 , ther hengde eth banner pa,
th et hadde k onninghens dotter Glorianth giorth, [ther war
sømeth pa 12 , hwore k oningh Alexander for gøtnmen 13
Indieland ok søkthæ æfter wertsens ænde, ok kom 25
atther till Babilonia ok worth ther forgiffuen.

*) B. udel. a ) B. en thet

3 ) B. i hielmen sath och een steen heth abastor.

4 ) B. kolder. 5 ) B. ath thet. ®) B. tilf. eller brodher.

7 ) B. offuer wnnnet. 8 ) B. flyghende. •) B. tilf. i aUen stnnd
,0 ) B. sin. ll ) B. hendherne.

l2 ) B. thet wor oppo som meth [o: sømmeth] l3 ) B. ofuer.

Digitized by AjOOQle

Earl Magnus Krønike.

22 .

t dger redh fraa slotthe/, tha ware han till atth see
wyd han rende, som en stiernæ flyger pa hym-
melen, so liwstæ the dyræ stene som i hans hielm
sadhæ, ok for [til] then 00 som kampen skulle stoo*
5 Burnamant wæbnede segh ok, iij 1 konnge hiollde i
hans istad 2 . Amyrall k ongh fekk hannum eth glawen
ok bannere pa, thet liwstæ som liwgne 3 eldh. tha
kom Glonant k onningkens datther ok sade till Bnrnæmant:
»en hedherleg 4 man esstu 5 , skonæ then Danske i dag
10 for myne skyld.« han swaretf: »for thyne skyld will
ieg i dag 0 icke dræbæ hannum, jeg will føre tik han-
num løffuendts.« hwn swaretf 7 : »icke skall [the£ worde
langht till worth brølloop 8 , om thw før meg hannum
som sagd ær.« Bnrnamant redh till øøn, \onghens

15 dotter sogh æfter hannum ok sadhe: »hør thw then
meghtigh Gud ok 9 store k onningh, som skaptæ himmæll
ok jord ok all tingh, hielp then 10 som retthen will
styrke, ok nædræ høgffærd ok wretth, ok latth tin
grwmhed 11 komme ouer thenne Burnemanth, [ath han
20 aldngh igen 12 kommer.« thaa B?^mamant kam paa øø[n],
sagde han till Wdger 18 : »legh aff tyth harnisk ok giff
tegh fongen, jeg loffuede k onninghens datter, ath jegh
skulle icke dræbæ teg.« Wdger sadheJ 14 : aGud lønæ
hennetth, ath hwn bad for meg, tw mott well giøre for

*) B. flere. 2 ) B. stæd tha han vpstegh. 3 ) B. een lwe.

4 ) B. herligh. 5 ) B. tilf kære. 6 ) B. udel. 7 ) B. sagdhe.

8 ) B. langht ware til thet wort bryllop scal wære.

9 ) B. tilf. then. 10 ) B. hanum. 11 ) B. grwmme heffnet
,2 ) B. soo ath han aldri atter. l3 ) B tilf. danske
14 ) B. swaredhe.

Digitized by v^ooQle

II. Udger Danske og Burnemand.

hennes skyld, hwat [tw willth 1 , tog wille wij noget
fræstæ aff worth howerk 2 .« the rende till hobæ, som
tbe haffde bodhe flog et, glawenen broste bode sønder,
ok [engen gik 3 aff hesten, syden drogh hwer sytth
swærdh ok begges suarlege, ok stege syden af hæstænæ 5
ok hwilthæ seg.

Bnmamant sade: »stat op Wdger, her mo* icke
lenger hwilæs, jeg will nw syge tb et santb ær, jeg haff-
uer engen fwnnef tin lyghæ,« ok sloges anneth synne, S. 174
so ath tbef mottbæ høres iiij walske mylæ, so smal 10
\het pa theres skiollæ ok hielmæ. Burman hiøg till
Wdger pa then hordhæ steen i hielmen, swa 6 ath
Wdger [gyk i kner 6 . Bttrnamønt sade: »jeg gaff tegh
etb gylt slagh, jeg ser att tegh bryster ikke 7 meget,
dw skalt snart fonge flere.« Wdger sade: »dw syger 15
som tw gernæ sogæ, kant tw nw wogte teg 8 for meg,
tha æstu snar øgef 8 .« Wdger søkthæ in till hannnm
so fast, ath Bnrnamanth kwnne enth et giøre, [en
hødhæ seg for hans hwgh 10 . Wdger hiøg pa hans
hielm [soo ath borth gick en fierdingh aff hielmen] 11 ok 20
brønien søndher pa axlen, swærdhef stod myth 12 [i]
skiolien. Bnmamanth sade: »forbannef wordhæ titth
swærd, jegh wordh aldrigh sor aff noger rydder før.«
Wdgher sade: »byde æn en stwnd, mefA Gudz hielp ok
sanete Pethers apostel skall ieg en giue tegh eth 25
fwerre hwgh 13 .« Burnemanth hiøgh till Wdger ok eth

! ) B tegh lysther. 2 ) B tUf. før.

3 ) B. hwerken there kom annen. 4 ) B. wil. 5 ) B. sath.

•) B bugende i kne with 7 ) B. nw. 8 ) B wel.

9 ) B. ( Trykf. ) snar tøgheder, C. snar i hender.

10 ) B. vthen hødhe for met skiolden. ,l ) t>lf . ejt. B. og C.
12 ) B. nit mef. 13 ) B. bedre slagh.

Digitized by v^ooQle

Karl Magnus Krønike.

stycke bortli 1 aff hielmen och tredingen 2 aff hans
skiøll, togh worth Wdger ipke saar, sydhen sætthes
the netth ok hwylris. Burnamant sade: »alf 3 hwath
slæght estu kommen 4 5 , eller hwor æstu fødder?« Wdger
5 swaref: »ther som 6 jegh ær fødh, [kunne the 6 engen
troldom ok icke ædhe the 7 rooth kødh ok dricke 8
blodh, ther stridde the m eth rydderskab ok ey meth
trolldom, som tw giør, willtw wijde myth slægh, [hwer-
ken ær jek k ongh eller hertugh søn 9 , en omthwwordher
10 ath spwrdh, tha tw kommer till heluede, hwo teg
tyth sendhæ, tha sygh, ath Wdger Danske giørde
theJ.« Bnrnamant worth vredh ok sprongh wp snarth,
ok sagdhe: »jeg will teg icke lenger skone tor \onningh-
ens dotther skyld, thy tw haffuer tegh sielffuer for
15 brøth, tw haffuer fortalet myn gwd.« tha slogw the
th et iij syn.

Keyser Kari rædd& fast for swa dan forredhelsæ
som før skedhæ, ok sende i m folk lønlegh pa then
S. 175 øø, atthe skulle ware pa Wdger. Wdger hiøgh till 10
20 Bnrnamant, [ok wegh 11 wnden, ath the£ tog icke 12 .
Bnrnamant hiøgh till W[d]ger, [at] bwrth gick halff
hielmen ok skiøllen i tw stycke. Wd[ger] worth lydhetf
saar i howedheJ. Bnrnamant sagde: »th et skalltw
haffue for thin store ordh, jech seer tw kanth so well
25 dricke blodh som iegh.» Wdger swareJ; »wdhen ieg
betaler tek 13 , tha giffue Gnd, at iek [for aldrig keys-
erens banner ath see 14 .« sydhen hiøgh han till Bur-

4 ) B. udel. 2 ) B. triedelen. 3 ) B. at. 4 ) B. aff

5 ) B. udel. 6 ) B. kan man. 7 )B. tilf. helder. 8 ) B. ey dricke the.

9 ) C. da er ieg en konge søn l0 ) B. paa. !1 ) B. Burmant weg sig.

12 ) B. enthe. 13 ) B. tilf. thctte

14 ) B. bær aldrigh K bannere mere.

Digitized by v^ooQle

II. Udger Danske og Barnemand.

nemant ok ragede hannwn pa axælæn ok i gømmen #
brystet ok kloff sydhen 1 næddher att ok alt kødhetf aff
wdhen pa lareth ok 2 swærdhetf stodh i iorden. Wdger
hiøg hans hoffuetf aff ok banth wetth hans sadelboge, ok
tog hæsten 3 ok swærd ok redh syn weg. 5

Caruell ok iomfmen gynge modh hannum ok
tacket hmmm for syn mødhæ. Caruel bar howedetf
till 4 Amyral k onningh ok sade: »herre, iegh radher ether,
attj fare hiem till Babilonia ok [gyrnes enthetf pa
annen 5 k onninghs rygæ.« honninghen swaretf: »tiithradh 10
will jeg gernæ lydhæ ok aldr[i]gh skall ieg tegh ouer
giffue.* Carnel sagde: »kære herre, giffuer Wdger 6
loff ath fare, hworth hm wil, han hauer wunnet ether 7
meghen priis, giff hannurø guli ok sølff ok skiil han-
num wæl fra tegh.» honninghen loth kløue iiij 8 asnæ me^ 15
alskøns gørsømmer 9 ok gaff Wdger ok badh hannmw
fare, hworth hannum tecktfc. Wdger tacket hannum
storlege ok [tok] syden orloff aff honninghens dotther.
hwn begauede hmnum ok badh hannum sydhen fare
weel. Wdger ok Karuel fwldw syden till keyserew. 20
pawen ok cardenale ginge mod Wdger m eth korss ok
fanæ ok all keyser ens hær, pawen predikede cn'stne
tro for Caruell. k onningh Karuel sware^: »jeg seer, ath
meghen mackt følger ether troo, ok for stor jeg, att
[hwn ær 10 helligere, æn 11 jek will myn tro icke offuer 25
giffue, før wel jeg brewne pa en eldh. amen.

1 ) B hans sydhe. 2 ) B. soo at. 3 ) B. hans hæst.

4 ) B. ind for. 5 ) B. gyrer ike paa annen mantz
8 ) B. Vdger dansk 7 ) B teg. 8 ) B. iij. 9 ) B. klenodie.
1 °) B . han ær meghet. 11 ) B. æn wor.

Digitized by CjOOQle

Karl Magnus Krønike.

ti.

176.[gS<Jha ka m en man fra Glonant ok fæok Caruel eth
breff, som hwn haffde wdsend lydende soo: »jeg
helsær then høffueske Caruell meth fwlkomelegh kærlighet
ok mo i wythæ, ath then samme nath i hæden rede,
5 kom k onninghen aff Cordes och flere aff hans party ok
sloge myn fadher iheel pa hans sængh, meg haffae the
grebe* ok will bort føre, haner tw icke giømt Glonant*
naffn, tha kom snarth hiit, fførre skulle all hemmel
teghen wendis aff [syn skybælsæ 1 en jek skulle glømmæ
10 tegh Caruel 2 .« tha sade Wdger 3 : »hwad hauer tw spord?«
Caruel sade hannum hwat breffue* lydde. Wdger sade:
«war glader 4 , jeg skall ecke megen math ædhæ, før
æn the* wordher hæffnd 5 , ok tage tin fæstæ mø jgen.«
tha sade 6 Karlotth ok swor om sancte Dionisias, ath
15 han skullæ følge thøm. Caruell tackede hannum, the togæ
orloff ok rede them wag 7 me*A xxx skiol swennæ.

Tha Danemwnd forstod syn fadhers død, for sam-
mellde han alle Caruels men till sek ok flere synæ
wenner ok strede meth thøm samme natten som konninghen
20 wort slagen pa. en aff 8 Danamw[n]dz men møtthæ
Caruel ok sade hannum, the* 9 Danamw[n]d strydde fast,
»ok ær slagen twædelen 10 aff tit folk.« Caruell ok
Wdger skynnede seg fast till slaget ok hugge om 11
bode man ok hæst. Danamwnd gledts weth 12 them
25 komme ok strydde mannelege. en man hetth Jaskomit 13

l ) B. theris skickelse. 3 ) Læsningen er usikker , B. udel.

3 ) B. tilf. Danske. 4 ) B. til/, oc kaad.

5 ) B. for iegh haffuer heffndh amirals dødh. 6 ) B. swarede.

7 ) B. wegh. 8 ) r./. aff aff. °) G. at. 10 ) B. tredie delen.

ll ) B. om kuld. ia ) B. modh. ,3 ) B. Jaskonith.

Digitized by CjOOQle

II. Udger Danske og Burnemand.

haffde giffuetf 0 kmningh Amirall 1 førstæ hwgh, ha n stak
till Wdger meth syttb spiwt ok igemen hans skiøll, ok
spiwdøtf brast for brønnien. Wdger[s] spiwdh gick
giømen hans skiøll ok brønie ok buk. the#e sogh hans
søn, han hiøg till Wdger ok kløff hans skiøll ok høg S. 177
sønder glawend, thet sogh Karlotth 2 , han høg hånden
ok loreth aff hedningen 3 , ok fiøl død pa 4 iorden, ther
kam hans broder ok wille [hæffn et, hannum 6 slog ok
Karlot 2 i hell. tha kom Jaskomit ok hiøg Karlotth
etb sar i laræt 6 , thef sog Wdger ok hu;g then hednæ pa 10
halsen, ath houetf fiøl pa jorden, the stridde mannelege.
Dannemwnd hiøg sydh swærd søndher pa en heden 7
hielm, han hett Sweff. Sweff hiøg till Danemwndh igen
ok kløff hielm ok howe£, ok 8 swæ[r]dhe£ stodh i tænd¬
ernæ, theJ sog Karuell ok robæde høgh 9 * till Swæff 15
ok sagde: »haffuer tw [heller] mandz natur en
qwmæ 10 , tha byd meg!« Sweff wende seg wnden,
Caruell æfter hannum ok kløff hannum nedh wtj brystet
Wdger sat pa sin hæst Bnrsanth ok hadde syth swærdh
j hendernæ, ok armænæ ware blodege wp till hans 20
axæl. Wdger høg till en k onningh som Fredes hetth, ok
th et bedh enth pa hannum, tha sade Wdger till sytt
swærd: »thw æst icke so god som meg ær sagd, eller
jeg hiøg icke fast till.« sydhen greb han swærdhetfme/^

• bode hender, ok kløff Fredes ok hans hielm, swa ath 25
swærde£ stod i sadelen, strax Fredes fiøll, flydde alle
hans men ok somme toge tiænæstæ aff Caruell ok Wdger.

°) r - /• giffue* giffne. *) B. amiral koning. 2 ) N. Karvel.
3 ) B . then hedne 4 ) B. nith paa 5 ) B. heffne thet, then.
6 ) r./. lalær. 7 ) B. aff the koninge. 8 ) B. at.

•) B. udel . 10 ) C. est dw en mand oc icke en quinde.

Digitized by v^ooQle

Karl Magnus Krønike.

Caruel ok Karlott rede till tornet, som jomfrvn war inne,
ok toge henne wth, Caruell ok jomffrvn begauede
Wdger okKarloth kostelege, sydhen rede the till k eys-
eren igen. Carnel worth tagen til k onningh aff all then
5 hedninge hær som ther war, sydhen for han till Baby-
loniam ok giore brølløp meth jomffrv Glonahth, ok aff
thøm føddes meghen stor slæght.

Digitized by

Google

III. Kampen i Spanien med Kong Angulando.

24 .

^.nttns Jacobs apøstolus prædikede først s. ]
then helge tro i Galicia, syden for han
thiill Jorsaland, sydhen worth hans likama
førd till Galicia. llythetf ther æfter for
gikx cnstna troo i Galicia, swa ath ther fandz næppe- 5
lege en cristen man. tha keyssær Karil hadde wun-
neth mannige landh wndher segh, han sogh en nath pa*
hemmelen en stierne [løbe] 1 westen till Galicia, han
wndræde hwat thet betidde. en nath synthes hannum
i søwnen en fagher herre, ok talede till hannum: »hwat 10
giør tw myn søn?« k eyseren spwrde: »ho est tw?«

han swaretf: »jegh hether Jacobs, Gudz apostell,
He[r]odes lotth megh halss hwgge, myn krop ligger i
Galicia, ther kenner meg engen man, thy the ære alle
hedninge, ock tøcker meg ware wnder, attw frælssær 15
icke myth landh fra Sarasenus, so som Gud giore tegh
megtugh ouer alle konger, so skaltu frælsæ myt land
ok flere stædher, ok skaltu ther iote bære krone i
hymmeryge. amen.

') tilf. eft C.

Digitized by v^ooQle

Karl Magnus Krønike.

25 .

§ ydhen sammelde k eyseren megel h er ok drog igiøm-
men Hispaniam ok for deruede heninge i hwørt
han foor, han bestollede eth slotth hetth Pampilonia 1
ok log ther i iij manetf fore, ther wore høge ok tiwkkæ
5 mwre, han kunne thetf slotth ickæ wynnæ, tha fiøll kejs¬
eren pa syn kne ok badh Gud oc sanete Jacob ok
sade: »ær thetf sand meg drømde om sanete Jacob,
tha wynner ieg thetftfe slotth.« thaa fiøll all mwren
ned pa grwnduolen ok k eyseren wan slotth. sydøa lott
10 han cnstne mange saracenus, ok the icke wflle latiiæ
cnstne segh, loth han hwgge aff. syden wan keyséiren
all Galicia in till meretf, ok Turpin erchebisséop dopte
mannigh en hedningh. ther æfter wan keysæren all
Hispaniam begge haffuen mellum, han wan i Galicia
15 v c stæder ok slooth. alth thetf guld ok sylff k eyseren
wan i iij ar gaff han till sanete Jacobs kyrke ok lod
S. 179 byge mange kyrker wtj Hispania ok Frankeryge ok i
Gascønia, ok mæst loth han thøm wyge tiill sanete
Jacop. amen.

26 .

20 I Iha k eyseren war kommen hiem till Frankeryge, kom
L(^j en hedhen k onningh hetth Angulando aff Affrica
ok till Hispania m eth megen her, han wan ryghet alth
wnder segh ok brøth nedher kyrker ok klosther, som
Yeyseren hadde latthetf bøggetf wp, mange cnstne flyde
25 aff landhetf for hannum. tha k eyseren spwrde thetf, drogh
han i Hispania m eth en stor her.

') r. f. Fampisonia.

Digitized by AjOOQle

III. Kampen i Spanien med Kong Angulando.

I k eyserens her drog en ryddere heth Romerik, han
gaff en hæst for syn siell, en hans fren de soide then
hæst for C m ark pennge 1 , som han skullæ skiftæ mellom
fattig folk for hans siell. xxxde dagen ther æffter
thedw hannuni then dødæ ok sade: »»ille haffuer tw 5
giort motth meg, thy tw haffuer røffuet myne syelæ
gift, togh haffuer Grnd giord nadhæ meth megh ok jeg
haner warett i pynæ i xxx dage, i morghen skalltu
komme i mytth ste£, ok iek till Paradiis.« han hiølth
thet for skæmpt, tha komme diefflæne ok toge hannum 10
borth meth liiff ok siell, hans wen letthæ 2 æfter hannum
ok fan hannum icke. tha kejseren drogh meth syn her
astøf, fandz hans krop iij dags ledher tædhen, ok hwerth
thet ben han haffde war sønder slagel amen.

27 .

ha k eyseren kam i Hispania meth syn hær, tha 15
møtthæ Angulando hannum. Angulando bøth till,
ath k eyseren wyllæ lathæ sios en moth en. th et nøgde
k eyseren well ok sende wth C men, Angulando sende
C saracene wth, ok the wordhe alle slagne. Angulando
sende wth ij m , k eyseren sende ther so manige mod, 20
Angulando folk flyde marken, sydhen bød Angulando
till en stonden strydh, k eyseren nøgde thet well, k eyser-
rens men stunge them spywd i iorden, so mange som
feege wore then dagen, them spiwd bare bark ok løff 3 .
the droghe sammen ok strydde ok k eyserens hest worth 25
slagh wndher hannum, han worde segh togh mannelege
meth syth [swærd] allen daghen. moth quellen skyld«.? s.
the ath ok hwer drogh till syn bodhæ ste£. tha kam

*) C. tilf. oc forterede dem 2 ) r. f. letthe letthæ. 3 ) C. icke løff.

Digitized by v^ooQle

Earl Magnus Krønike.

aff Rom iiij m folk k eyseren till hielpæ, \het spwrae
Angulando ok drogh ok rukthæ till baghæ ok wan eth
slooth hetth Ågene, ther kom till hannum tw hwndræth
M folk aff africa. Angulando screff k eyseren till ok
5 badh sænde segh lx hæstæ kløuede m eth guld ok selff,
thetf giorde han ey for peninghe skyld, wdhen han wille,
ath hans men skulle kende k eyseren ok foo tess snarer
for rodh hannnm. k eyseren forstod hans fa[l]ske men-

ingh ok drog me^ ii m pa iiij mylæ nær Angulando,
10 ok for sydhen lønlegh me^ lx rydder so ner han so
Angulando her, ok kledde seg syden i onde kledher ok
gik selff ander i staden thy[d] som Angulando war,
hedninge grebe hannum ok ledde hannnm for Angu¬
lando, han spwrde hwat man han war. keyseren sware£:
15 »wij høre key ser Karll till, han will gernæ worde ether
man, ok bad atj skulle møtthæ hannum m eth lx rydder.«
Angulando swaretf: »rydher fore, jeg will strøx komme
till tals me^ hannum.« k eyseren skodde Angulando gør-
ligh o c sogh, hwre staden stodli belegligst till ath wynne,
20 ok reth sydhen till syne men. A[n]gulando drogh syden
æfter hannum m eth vij m ryddere. tha k eyseren sogh
thet, drogh han till syn her igen ok drogh folk till
hannum dagh witt dagh. Angulando drog till røgge
langt fra slotthetf, ok k eyseren bestollet slotthetf [ok laa
25 ther fore vj manede, sydhen stormede han til slot-
thet ok want thet] 1 ok staden, ok worth ther slagen
mange Saraceni.

28 .

ngulando logh i en stadh som heth Sawtimes.
k eyser Karll drog till staden ok [bødh] Angulando

1 ) tilf. eft. C .

Digitized by kjOOQle

III. Kampen i Spanien med Kong Angulando.

till strid. Angulando drogh moth hannum ok stridde,
then dagh mistæ key ser Karl iiij m folk ok Angulando
myste flere, ok flydhæ atther i stadhen. [her bestollet
keyseren staden] 1 ok Angulando flyde om natthen løn- S. 181
legh wt aff stadhen, thes worth keyseren war ok kam 5
wforwandes pa the hedne ok slogh thøm aff iiij“ ok
k onghen aff Agapia ok konghen aff Bugia. Angulando
flyde wndhen i en stad som Pampilon heth, ok screff
keyseren till, athan wille bydæ ther, keyseren drogh till
røgge, ty han haffude lydhen mackt motth so stor her 10
ok sammelde folk ouer allth hans land ok gaff alle
lange ok trælæ løssæ, ok bødh wth alle the wæri
kunne giøre ok slogh mange rydder, tha heren war

aller for sammeld, giorde Twrpin erche bisscop wel-
sygnellsæ ouer thøm. hæren war two dags fær bred 15
ok longh ok xij mylæ hørdis gny ok bolder aff thøm.
keyseren drog for Pampilon ok bødh Angulando wt at
strydhæ. Anguland drog wt modh hannum m eth syn
her ok bad syn her byde en stwnd ok red sielff till

keyseren m eth lx rydder, keyseren sade till hannum: 20

«onth ær iegh teg pletugh, ty tw hauer myn land so
ille forrod ok for hærdei.« Angulando swarei: »hwij
tox tw th et land fra meg som hwerken otthæ tw eller
tin fadher.« keyseren swarde: «war [herre] 2 skabede
cnstene men ouer hedninge ok [bøtkath] 2 hadhæ ether.» 25
Angulando swarei: »wij haffue bædræ troo en tw, wij
dyrkæ allmegteste gud Mament ok holde hans bwd
ord, aff hannum haffue wij bode liiff ok ryge.« keys¬
eren swarei: »tw æst willer i tron, wij tro pa Gud

fadher ok søn ok then helge and, tha wij døø, kommer 30

M tilf. eft. C. 2 ) tilf. eft. C.

Digitized by kjOOQle

Karl Magnus Krønike.

war syel tyl hymmenge ok ether till heluede, tw skalth
nw haffue korretth, hwath helder tw willt nw lathæ
døbæ tegh ok thin her eller stryde strax medh meg.«
Angulando sade: «jeg will lathæ stryde xx motth xx,
5 ok se hwilken bætræ tro haffuer.« k eyseren sende wd

xx ryddere ok Angulande sende vt xx Saracenas, the
182 hedne worthe alle slaghen. Angulando sende lx, ok
k eyseren so mange, the hedne worthe slagnæ. the sende
C mod C, the cn'st[n]e wortte mestedelen slagne ok
10 somme flydhæ, forty the trøste mer pa them manheth
en pa Gudz hielp. syden sende the wt M mod M, the
hednæ worth alle slagnæ, syden sætthæ the thef i en
dag so lengy the tald«s wyd. Angulando sade: »jeg
seer ath ether tro ær helger en wor, thy will iek
15 komme till tek i morn ok lathæ meg døbæ.« om morg¬
enen kam han till k eyseren, som han sad ouer bord,
ok stæd& pa guluetth, ti han sog so mange herskab
ther, han spwrde, hwo the ware [.keyseren sade han-
num hwo the ware] 1 ok hwat æmmædæ hwær hade.
20 pa guluit sade xij almisse men m eth reffnæ cleder ok
lyden math. Angulando sporde, hwat folk thet war.
keyseren sade: »thetf ær Gudz folk, wij fødhæ xij aff
thøm hwer dag, for the xij ware Gudz apostel.« An-
gula ndo sade: »thef ær wnderleght, ath tyne tiener
25 syde wyd bord ok haffue nok madh ok win, ok tynæ
Gudz tienere sætther tw langht fra tegh‘ 2 ok giffuer thøm
lydhetf ath ædhæ ok dricke, ther pa mærker jeg, ath thin
Gud ær wærre æn myn, thy will ieg enghe lwnde worde
cnsten i thenne tid.« amen.

*) tilf. eft . C. 2 ) r. f. tedh.

Digitized by AjOOQle

III. Kampen i Spanien med Kong Angulando.

29 .

m morgenen æfter sammeldte bodhæ herre ok strydde
then dag wdh. k eyseren hadde c m ok iiij m oc
xxx m , Angulande hadde cc m , en k eyserens ryddere [som
hed Arnold] 1 høgh segh en wegh myt gemmen hedninge
heren. the hedne størthæ * som foor for the cnstne. 5
then dag wort meg et blodh wth gytb, swa ath th et stodh
ouer theris ankeli, ok tedis mange gode jertegne then
dagh. Angulando flydhæ bodhæ me*A skam ok sorgh,
keyseren læggrede syn her wyt en broo, hetth Argue.
om natthen stal segh borth aflf key serens men eth M 10
folk tyth som slaghe* hadde stande* ok toge guld ok
peninge afif the hednæ, tha the skulle fare hiem igen s. 183
wortæ the alle slagnæ afif hedninge. dagen æfter
stryddæ the atter m eth the hedne, k eyseren badh till
Gud, før æn han wdh redh, ath skulle kenne aflf synæ 15
som fege wore, tha so han eth røtth korss wdhen pa
harnske* mællum them hærdhæ, som fege wore. keys-
eren lotth løcke them alle i eth hws, ok tha han kam
hiem igen, hade dhe slage* T hwer andher i hæl.

Sydhen droge ij hedne honningher moth keysæren, en 20
hétth Brawn oc annen Kordhuban ok begynthæ ath
strydæ. saraceni hadæ bambor 2 , aflf them wort keys-
erens hæstæ sky ok wyllæ icke søgæ, wdhen løbæ till
bagæ, ok motthæ the fly pa eth bergh ok wardhæ thøm
ther wdaflf. om morgenen lodh k eyseren biynde tem 25
hæstæ ok fylthæ them øren m eth wox ok beginthæ arlæ
om morgenen ath stndbæ. hedninge haddhæ viij øxn
for en woghen, j woggnen stod eth røth banre ok hadde

1 ) tilf. efi. C. 2 ) C ith banner, der stod en Afifgnd paa.

Digitized by AjOoq le

Karl Magnus Krønike.

tket for en sedh, ath the wille aldrigh fly, medhen th et
baner stod yppe. key seren trængde sek in pa wognen

ok hwg sieluer banret om koldh, tha flyde hedninge,
konngen aff Sybillia wort slagen, ok viij m hedninge
5 meth hannum. amen.

3 «.

ngulando hade en søn som Jamwnd hetth, hans
fadher hadde louet hannum, ath han skulle ware
k ongh i Franke ryghæ. tha han spwrde, ath k ongh
Sybyll wor dødh och Corduban, ok en kæmpæ hetth
10 Altwmanth hade tage£ with cristen troo, tho worth han
wredh ok sankes sammen en stor her, ok roptæ pa
Mamanth ok Theroganth, ok badh thøm hielpe sek ok
hæffne sek. ower synæ wuenner, ok drogh modh kejs¬
eren. thee møttfs pa en stor hedh ok strydde fast ok
15 wortæ mange aff the hedninge siage ok ther æfter flyddæ
the. keyserens men fynge so megetf bydhæ, athe wørde
184 aldngh fattige, hedninge sadæ: »wslæ ære wij, ath
wij wordhe noger tiid føddæ, wij mystæ nw [ij] konige ok
the bæstæ ryddere wij hadde.« Jamwnd 1 swaretf: »hore
20 ære nw myne kæmper som rosde sek soo 2 fast och
talæde storth, tho the sode i myn faders palatz bland
frwer ok møør, ok drocke myn fadhers win, jllæ giore
myn fadher, at han trodhæ theris store ordh, we 3 worde
ether allæ, aldng wordher iek hwgswaleth aff thenne
25 harm.« Jamwnd kallede till seg eth sende bwd ok
sade: »ryd till myn fadher ok seg hannum 4 , ath wij
haffuæ fongeÆ stoor skadhæ ok myst iiij aff wore gwdhe,

*) B. Janemund, og således fremdeles. 2 ) B. udel.
3 ) B. twij. 4 ) B. udel.

Djgitized by v^ooQle

III. Kampen i Spanien med Kong Angalando.

[Mamenth ok Teroganth, Jwpiter ok Appwlim 1 , thøm
haner key seren fang et.* sendebwdhel kam ok beretthæ
syn ærende for hedninge, Angulando war icke 2 i hæren,
en hedningh hedh Balam sagde: »almegtige 3 Gud ok
høgeste fadher pa 4 kalier jek aff allth myth hierthæ, 5
tw skabædhæ hyrømell ok jord, thel tror jegh fwlle-
leghæ 5 , lath megh alldng døø, før æn jegh fonger crist-
endom,« ok grædh sore.

En k onningh heth Tryamedes 6 war Angwlandes søster
søn, han hade eth baner, ther wndher waar lx m men, 10
en kempæ heth Ro daan, han hade eth mnet banner ok
lx m men 7 , th et try die hade Kador konningh ok lx m
folk, thel iiij hade ij k onningher ok lx m folk wnder
th et, v hade [Magon kongh ok 8 Aspiron ok lx m folk 9 ,
thel folk . war allth well redh bodhæ m eth hæstokwæriæ, 15
thet glymde aff them skiøllæ ok hielme, thel 10 sken
ower bergh ok dalæ. Jamwnd møtthæ thøm [meth S. 185
fyre 11 hwndrædh M folk ok badh thøm holdæ. syden !
thaiel han noger ordh for thøm ok sade: »kære wen-
ner, ether ær wæll 12 wyttherlight, hwath skadhæ wij 20
haffuæ fongel, myst bodhæ konningher , ryddere ok swenne,
ok miste jeg myn gode hæst, sielff flyde iegh meth
skam 13 , thel harmer megh mæst, ath the togæ iiij
aff 14 wore gwdher borth, som i wognen stod nær oss,
kwnnæ i wynnæ thøm igen, jeg will lønæ ether melA 25
gwld ok sølff.« hedninge ropthæ [allæ j søndher 15 ok

l ) B. Makwm och teregud, Jupiter oc arpulin. a ) B . icke tha.

3 ) B almæctughe. 4 ) B. oppo tegh 5 ) B fulkomeligh.

•) B Tiramudes. 7 ) B. vndher.

8 ) r. f. afif, eft. A., B. Magwm Konningh oc Aspran.

9 ) B. vndher. 1 °) B. ath thet. ll ) B . oc hadde.

l2 ) B. udel l8 ) B. stor skam. l4 ) B. udel. 15 ) B. alle samens.

Digitized by AjOOQle

Karl Magnus Krønike.

sade: »wynnæ wij ickæ thøm ighen innen solbergfa,
tha latth henge oss allsammen.« tha glædw Jamwnd,
hedninge blæstæ mer æn i M lwdher.

K eyseren hade sendh wdh M holdere, the soge
5 megen jordh røgh, ther aefter soghe the mannege banner
ok forgylthæ skiøllæ ok blankæ hielme, the redhæ till
bage. en k eyserens hærtugh heth Gerard, han wæbn-
ædæ segh først 1 m eth syn hær ok drogh 2 nædher wtj
en dail, bath thøm holdhæ ok sadhæ: »hører i meght-
10 uge men, ryddere ok swenne, nw ær forgongen 3 lxxx
ar, sydhen jegh worth slaghen till ryddere, ok her
hauer jegh eth bannær, som mynæ forældhær otthæ, ok
so mannælight war thet, ath thet æn aldrigh kam pa
flygende fodh, nw haffuer Gud oss hidh sænd, ath
15 wynnæ eth kostælight dags wærkæ, hwilken.her dør,
tha kommer hans siel till Paradis, før en blodhef kom-
186 mer pa jordhen. the som løffuendw bliffuæ, fonge gwld
ok sielff, atthe aldngh bliffue 4 fattighe. kalier nw
pa Gud ok rydhen fram i han s s naffn [ok trøster paa
20 hans nåde 6 , ok bør oss m eth retthæ tollæ bodhæ heeth
ok kalth, ok mystæ bodhæ blodh ok køtth for hans B
skyld, thy han w[th]godh hans 7 blodh for wor skyld.«
cristene men loffu[e]de megef hans talæ ok togw sydhen
i hendher, ath engen skullæ fly fro annen, [før æn 8
25 hertugh Gerard willæ. hertugen wolde vt x m aff the
raskeste ryddere ok skickathæ thøm næst segh. Clares
hans søster søn førdhæ thet mnet banner, ther war ok
x m wnder, kongh Salemon u førdhæ th et iij banner ok

*) B. for. a ) B. red. *) B fram ledhen.

4 ) B. worde. 8 ) 1B. udel. *) B. Gudz.

7 ) B. sit. 8 ) B. oc ey for en. 9 ) B. Salomon. .

Digitized by kjOOQle

111. Kampen i Spanien med Kong Angulando.

x m 1 wnder, th et iiij førde ij hertugens sønner, ther
wnder war ok x m .

Sydhen [komme] k eyserens holdere, th et ware ij
konger ok xij‘ 2 hertuger m eth Ix m folk. key seren wistæ
icke, ath 3 hedninge droghæ modh hannnm, thy han 5
war pa en annen stad, en archebiscob [het Samson] 4
redh till k eyseren ok sade hannu m, ath hedninge koerne,
keyseren lotth blæsæ i trwmppitter ok basswner. sydhen
wapnedw 5 all hæren ok stegh pa synæ 6 hæstæ. keye-
eren hade C m7 , her Fagwn førde 8 hans bannær, keye- 10
eren red fram for herren, hannum fwlde hertugh Neymys
ok hertugh Beringh ok greffuen aff Flanderen ok Wd-
ger Danske, k eyseren sade: »jegh ser hedninge sede her
for oss pa en backæ, ryden till thøm iiij aff mynæ
men.« tha redh wd Wdger Danske ok Neymis hertug 9 15
Beringh ok greffuen aff Flanderen, the pa bergef sadhæ S. 187
war hertugh Gerard ok 10 hans men, tha han sogh keys-
erens folk, menthæ han [atth thet war 11 hedninge ok
badh [wd rydhæ 12 her Claree hans [søster]søn ok ij hans
sønner, [Æruarth ok Reyner 13 , ok en rydder heth Boes 14 , 20
the redhæ wth moth the iiij. [Clares stack till 15 Wd¬
ger ok stack gørømen hans skiøll, ok halp tha hans
godhæ brøniæ, ok Wdger gick aff 16 hæsten, togh war
han icke 17 wan ath fallæ. Boes stack till greffuen aff
Flanderen ok hwer modh ander, ok ginge bodhæ aff 25
hæstnæ. Boes hiøgh till greffuen [i høgræ axselen, ath

l ) B. tilf folck. 2 ) B. ij. 3 ) B. thet. 4 ) tilf. eft. B.

5 ) B. væbnede sig. 6 ) B. there. 7 ) B. tilf. folck. • 8 ) B. hade
9 ) B, tilf. oc. 10 ) B. tilf. iiij. ll ) B- them at werie.

12 ) B. the fire wt ridhe som war. l3 ) B. Eruard oc reymer.
l4 ) B. Boos. l5 ) B. heer clares redh modh.

1# ) B fra. 17 ). B enthe.

Digitized by v^ooQle

Karl Magtms Krønike.

han 1 worth icke før i then sommer 2 , Neym is hertugh
stak till Euarth, so ath Euarth gick aff hæsten. the
begynthæ frylege ath hwggts. Wdger talede till Clares:
«æddælæ ryddere, sigh megh tid naffn.« han swaref:

5 »jeg hether Clares, hertugh Mylos 3 søn, then ryge her¬
tugh Gyren [er myn moders broder, oc han] 4 sydher
her pa bergetf.« Clares spwrde: »hwath hedher tw?«
han swareth: »jegh hether Wdger Danske.« Clares
kassteth syth swærd fran segh ok badh hannum giffue
10 sek 6 till, ath han [stack hannum aff d hesten, syden
geck the all viij 7 till sammens ok togis i fagen ok køstes.

Tha kejseren so th et, redh han till thøm, ther sam¬
melde key seren all syn her ok pauen predekede 8 ok
giorde wælsygnelsfce ouer thøm. the cnstene ok hed-
15 ninge møttis weth eth bergh heth Aspermwnd, ok
188 begenttis ther en hord strydh. [ther matte man see mangt
et stort hug] 9 . Clares stack till en hedne konngh, heth
Gylon 10 aff Affrika, [ok stack] 9 giømmen skiøll och
brøniæ, ath han styrthæ døtth aff 11 hæsten. hertugh
20 Gyron ropthæ høght ok sadhæ: »trædhen frøm 12 cr/s-
stene men, [wij] wynnæ priis ok ære.« sydhen stack
han sytth glawen i giømmen en hedningh, [soa ath styr¬
thæ død nedher 13 . Tryamedes k onningh stak till [Ang-
sys igiømen 14 skiøll ok brønie ok wth ath 15 herdenæ,
25 [ath han fiøll død nedder 1 °. Jamund k onningh Angulando

1 ) B. soo ath høgre axelen han. 3 ) B tilf. mære.

3 ) B. mylons. 4 ) tilf. eft. B. 5 ) B. tilf. thet.

«) B. afif stack hanum. *) efter BA. iiij. 8 ) B. tilf for folket.
9 ) tilf. eft. B. 10 ) B. gilion. 1 *) B. nedder afif. 12 ) B till.

13 ) B. oc han fiøl døth nidh paa iordcn.

14 ) B auxis oc i genem hans. 15 ) B. genem.

1 6 ) B. saa ath han fald dødh nidh tijl iordhen.

Digitized by CjOOQle

III. Kampen i Spanien med Kong Angulando.

søn høgh pa bode hendher ok giorde megen skade 1 ,
hwo som feck eth bwgh aff hans 2 swærdh Dorendal,
thaa kam han icke m eth liffue/ borth. the/ sogh Wdger
Danske ok sade: »o herre Gud, hwath skadhæ giøre
oss tesse hedninge 3 !« han rændhæ till Jamwnd. Ja- 5
mwnd sadhæ till syn modher brodher 4 Morland: »her
kommer en man ok will gernæ døø.« Wdger ok han
kamme soo fast sammen, atthe ginge bodhæ aff 5 hest-
æne. sydhen sprwnge the bodhæ wp ok hugges. Ja¬
mwnd kløff Wdgers skiøll. Ankesyn en cristen høg 10
en heden kæmpæ hedh Bolandes pa hielmen ok nædher
i 6 tændernæ sa ath han fiøll dødh nedher pa iordene.
Ankesyri tog hesten 7 ok førden till Wdger Danske.
Wdger steg pa hæsten, tha kam M hedninge till thøm
bodhæ, meth stor nødh komme the atther till røgge 15
wndher k eyserens banre. Jamwnd ok hans men ginge S.
hordeleghæ fram ath jw i en lydhen stwnd sloge the M
ryddere. tha kam hertugh Gherin, i hans daghæ fantz
engen ipperre ryddere, han redh mannelege from, han
drab sielffuer x ryddere i en lydhen stwnd, henninge 20
fiøllæ hwar om 8 anner, ok [the/ worth mørkt motth 9
natthen, thy skyldes the ath i 10 the/ syn.

Hertugh Gerin ok hans men droghæ wnder eth
bergh ok hwilltis ther om natthen , tha hade han myst
aff synæ men iiij m . hwer man sath pa syn hæst [all 25
natthen 11 meth eth drage/ swærdh, hertug Geryn [sørgede
fast 12 synæ mæn, ok sade: »o herre Gnd, wij ære
konhnen hiith ath wærriæ thyn tro o c som tw tolde

*) B.tilf. paa cristne men. 2 ) B.tilf. hwasse. 3 ) r./. hedninge oss.

4 ) B. tilf. som heth. 5 ) B. sa langt fran. 6 ) B. genom.

7 ) B. hans hæst. 8 ) r. f. on. 9 ) B. ther mørknede afif.

10 ) B. at XA ) B. then nath. 1 a ) B. suckede fast for.

Digitized by v^ooQle

Karl Magnus Krønike.

dødh for wor skyild, so wille wij nw døø for tynæ
skyld.« k eyseren strydde ok wel then 1 dagh ok mystæ

ii k onningher ok lx hertoge oe greffuer ok mange M ryd-
dere ok swenne. han hwilthæ segh i en dal om natthen,
5 sommæ aff k eyserens men hiølæ om natthen ther striden
hade stondetf. then nath war Jamwnd icke meget
glad, han hade myst hælfften- aff syt folk ok the
andre 3 wore allæ sore. ij k ongher flyddhæ fra hannum
[Magwn ok Aspiron] 4 m eth x m folk. tha Jamwnd sogh
10 the£, sade han: »ille swigen i megh, i 5 krodhen for
rædere! thy ath ithert rad skynneÆ meg hiith, tha
swareth her Balam: »[the rømæ fro tegh som krodhen
for rædære.« Jamwnd sagde: »mæst sørger jegh mynæ
190 gode men.« Balam M sade: »her ær icke wdhen ij kor,
15 døø æller wæriæ osg manneleghæ.

31 .

ha dagen kam ok solæn stod 7 vp, sade hertugh
Geryn till synæ mæn: »i raskæ ryddere, reden
ether snarth ok betalen Gnd thet wij hannum skylligh
ære.« the wæbnæde sek snarth ok [satthæ sek 8 synæ
20 hæste* Jamwnd drogh tiith som stryden hade føre 5 *
war et, som først begynthæ ath daghes, m eth xx m . the
cristene, ther hade holdhetf om natthen, grwedhæ såre
for hannum ok ietth Gud, atthe willde aldrig giøre
dødeligh synd 10 , tha saa the hertugh Gerins hær ok
25 glædie storleghæ, tha [han] kom, ok Jamwnd ok [the]
begynthæ ath stnde, Jamwnd stak sytth spwdh i Antfelin

J ) B. alt then. 2 ) B. haldeel. *) B. tilj. ther efther leffde.
4 ) tilf. eft. B. 5 ) B. som. 6 ) udel. hos B . og C.

7 ) B. gick. 8 ) B. setthis e ) B. udel. 1 °) B. tilf. mere.

Digitized by v^ooQle

III. Kampen i Spanien med Kong Angulando.

skiøll, ath wdden stod gommen herdænæ ok [han] fioll
dødh nedher till iordhen. Balam 1 slogh ok en ryddere
i hæll, tha kam hertwg Gerin i slaghet, the hednæ
wore tw so mange som the cnstnæ, ok k eyseren war icke
en kommen, tha k eyserens' 1 her war wapnæd, komWdger 5
Danske ok hans skiøll war kløffuen, ok hielmen ok
brønien sønder 3 , ok mange stadhs rand blodhe£ giøm-
men ringenæ. han sade till key sefen : »rydem fram
snarth ok hielper ether men, jegh græb en tolk fran
thøm, [han sade 4 , ath Jamwnd ær so døil 5 , ath han 10
will icke sende bwdh æfter syn fadher, han will stride
m eth th et folk han haffuer, wille i stridhæ, tha sender bwdh
till ether bodæstetf, ath hiith kommer hwærth tket barn
ther ær.« k eyseren giorde som han badh. tha bodhef

kam, droge the alle aff ste£. key seren drogh till stryden 15
m eth [xxxij m6 , Jamwnd hade viij 7 banner ok wnderS. 191.
hwerd banner vij m , wnder sytth egheth banner hade
han xx 8 M. Jamwnd sade till synæ men, tha han so
k eyserens bannær: »nw mo i se key ser Karls homodh,
hwr han rydher motth oss, wij [haffue iij moth hwer 20
en han haffuer 9 , ok swer jeg wit then megtuge Mamenth,
han skall aldngh løffuendes komme aff thenne mark.«
k eyseren kom so trøstælege [i] stryden, ath hedninge
størde for hannum hwer æfter anner. k onningh Salamon *
stack till Bordand k onningh giømen skiøll ok brønie, so 25
athan størdhæ død till 10 iordhen. han hade Jamwndz
horn pa syn hals, Oliwanth 11 , tket hørd& xv store 12

l ) B. Balant. 2 ) B. keyseren ok hans. 3 ) B. tUf. hugne.

4 ) B. oc sagde han meg. 5 ) B. doli. 6 ) B. xxx twsende folck.
7 ) B. vij. 8 ) B. xxx 9 ) B. ære iij mod hwer een afif them.

1 °) B. nith paa. 1] ) B. som het oliwant. 12 ) B. franske.

Digitized by v^ooQle

Karl Magnus Krønike.

mylæ. k onningh Salomon tog hornet ok sade 1 , ath han
wille ickæ giffuetf for mege£ gwll. Jamwnd sogh, ath
Bordant fiøll, ok ath Salomon togh hornet och wredd is
fast ok hiøgh m eth th et skarpæ swærdh Dørendall, ok
5 kløff Sal amons hielm, hoffuit ok bugh, brøniæ, sadell
ok hæst sønder 2 , ok togh hornet ok hengdet pa syn
hals. the#æ sogh Aukarim ok stack giømen hans 3
skioli, ok glawen*gyk 4 sønder. Jamwnd hiøg till han-
nnm pa [hans] wensstrae axell, ath swerdhetf gick wth
10 ath høgre sydhæ with bælthej swa ath han størthæ dødh
neder 5 , cnstnæ men ware wantrøstege ok ræddes 6 forr
Jamwndz store hwgh. hade han waretf crissten tha
ware hans lyge ey i werden till.

32 .

I Øn P a ^ e V seren s °gh Aukærim dødh, harmædhæ hannu m
15 L®| fast hans dødh. »wen, sade han, meg tøcker illæ
tin dødh 7 , skam hane han tegh drab! jegh hade engen
S. 192 troære tienæstæ man, wille Gnd nogetf syn høre myn
bøn, tha forlode han teg tynæ syndher!« k eyseren red
[hordælege fram ok bad trøde till manneleg 8 , tha konerne
20 the som k eyseren hade send 9 bwd æfter fro hans bodhæ
stædher, ther m eth wore iiij hans søster sønner som
• hethe Hestwr 10 , Ottwn, Bæringh ok Roland, the hade
meth thøm 11 xl m stegere ok dwge swennæ ok allæ the
wapn kwnne bære. Roland redh pa en skiwtzhæst 12
25 [two armbrøste skudh fram for sinheer] 13 . Rolandh redh

J ) B. swor. 2 ) B. tilf. i medie. 3 ) B. Janemund.

4 ) B. brast. 5 ) B. tilf. aff hæstene. ®) B. frøchtighe.

7 ) B. tilf. wære. 8 ) B. manlige fram oc bath trade hardelige tijl.

9 ) B. før send. 1 °) B. estwr !1 ) B. sigh.

12 ) B. skyy hest. 13 ) tilf. eft B.

Digitized by AjOOQle

III. Kampen i Spanien med Kong Angulando.

fram mider k eyserens panner 1 , ok ij m skiøl stenne
m eth hannum. the aff Africa rende gensten 2 pa fto T
landz sælskab m eth xx m [ok skutbe pa them met tur¬
kere buge] 3 . Roland redb trøstælæge giømen them
spetz m eth syt selskab ok lade mangen man pa iorden. 5

33 .

ertogh (Gerin) wille gernæ ath hedningens howet-
baner, ok stak till en heningh som het Masko-
brwn giømen hans skiøll ok brøniæ ok j giømmen hærd-
enæ, ath han styrthæ døtth aff hesten. Gerin robæde
pa sy[ne] men: »i ædælæ hæladhe, hwgen nw stor hwg! 10
Affrica kønnin^A willæ ødhæ worth land, jeg ær nw en
gammel man, jeg skall togh mannigh hedningh howet
stwpæ nedh till iordhen wysæ«. hans men sagde:
»frøgthæ enthe*, herre, wij willæ aldrig skillies fran
tegh.« hertugh Gerin war kommen so nær th et howet 15
banner, ath han motthæ kastæ tiith m eth en handskæ.
hertugh Gerin ok ij hans søstersønner hwgge seg en
wægh till howet banref, tha fiølæ M hedninge, banret
war ouer giffueth ok stod all ene. ther wistæ Jamwnd
ent et aff, ty han war harth for k eyserens baner myt i 20
hæren och strydde mannelige. tha han 4 haffde wunnet S. 19
banreth, steg han aff syn hæst, hans mæn toge aff
hannum hielm, swærd ok skioll, ok satthæ hannum
nedlier wnder howef banreth, ok blodhe/ ran bodhæ aff
hans næsæ ok mwnd ok war han trætther. 25

34 .

eysæren ok Jamwnd strydæ trøstæleghæ wndher
thetf bergh Jaspermwnd, tha kam en hedhen kønn-

') B. banner. 2 ) B. strnx.

3 ) tilf, (ft. C. *) C. hertug Gerin.

Digitized by v^ooQle

Karl Magnus Krønike.

ingh m et iij m . then hednæ kongh Tryamodes stak hertugh
Mylon gyn?men skiøll ok bwg ok drog wth meth hans
spiwd all hans tarme. criste men harmede meghetf
hans dødh. Tr^amodes wende till rygge ok bad Ja-
5 mwnd sto mannelege, tha kam Bæringh rennende ok
[bad] Triamodes bydhæ. Tnamode$ rædd& enthe* for
hannun?, Bæringh stack in giøn?men hærdene ok wth
ath brystet ok han styrthæ død ouér sadelbogen, ok
sade [Bering]: »nedher skaltu, tin onde hwnd, tin siel
10 stadner icke før æn j hælffuede, thet war myn brodher
tw drap, ok hannnm hauer tw dyrth køpt.« Jamwnd
ok altth Affrica harmædæ hans død ok bare hannwn
strax aff marken, ok mange køstæ hannun? døtth o[k]
son?me danæde. tha redh ij aff k eyserens men fram,
15 Rykart ok Marant, han stak till en k ongh Mattfa, han
war aff Jørsaland, hans gode harnisk halp hannun?
inthe£. Marant bar hann un? aff syn hæst ok han kam
dødh paa iordhen. Rykarth stack en hedningh heeth
Gorsant, han war Jamw[n]ds frænde, giømen brønee
20 wth mellun? herdænæ ok styrthæ dhød pa jordhen.

194 Tha Jamwnd sog ij aff synæ frender dødæ ok all
marken tackt me^A dødæ men, swortnade han som iord
ok sade till Balan?: »hwat skall aff meg worde!
tessæ ij skindede meg hiith ok the ligge nw bode
25 dødæ.« Balan? swareG »wnderlegh taler thw, thw
motthe wæll widhetf, ath thet skullæ tage en ond endhæ,
at geres æfter te land, man hauer engen rætth till.«
Balan? sade: »war icke for megetf redder, en tho ath
thet hauer ille gongen« tha blæstæ Jamwnd i sytth
30 horn, so ath them tøcktæ all jordhen skælffuæ, tha
sokthæ till hannwm so mange som æfter wore aff
heninge, tha hiøgh Jamwnd en cnsten kæmpæ pa

Digitized by v^ooQle

III. Kampen i Spanien med Kong Angulando.

hielmen ok nyd i tænderne. Gerin 1 satth wnder howit
bannereth ok sade till Booz ok her Clares synæ søstir
sønner: »thagir m eih ethir iij 2 C rydderi 3 ok hielpir
wort folk, tha ieg ær hwill, kommer iegh afftir ethir.«
thee giori som haft bødh, en hedningh sagde Jamund, 5
ath howi/ banreth war wunneth, ta grwede Jamund
saari ok kallede till sek Salatiell k onningh ok Rodhen
thin horde, ok sagde: »wij æri skammelege swigne,
waro gude æri borth tagnæ ok allt sydhin haue the
hadhi* oss, jeg satthæ xx m wnder howit banreth, the 10
æri slagne, somme æri flydh.« Salatiel swar et: »redes
enthi*, herre , iafften skulle alle cnss[t]ne 4 døø, ok tw
skalth worde croni* i Rom.« syden rede the bodhæ

hordelege fram ok mange M m eth thøm, ok fiølæ megi*
folk pa bode sydhir. Salatiel for i them hir som en 15
swlten falk eftir brad 5 ok giori stor skadhæ. Wdgir S.195
Danske rendhæ tyil hannnm ok hiøgh hannum [pa]
axelen [so, at] søndhir gik skiøllæn ok nyder gømmen
syden ok lareth af wit sadelbogen. Salatiel fiøll dødh
pa iordhm, thi* saa Jamwnd ok drøfftts sori weth, 20
tha kam Neymis hirtugh rennende, han war [hordelige
for wæbneder 6 ok hiøg thin hednæ Alphanie 7 konn-
ingh pa halsen, so ath howedi* fiøll pa iordhin. Ja¬
mwnd sade: »fast 8 fallir aff myne men.« k eyseren
spwrde Neymis ok Wdger ok sade: »ær nogi* 9 folk 25
wnder worth howi* bannir?« »ja hirri, sadhe the, wæl
xxx 10 M.« key seren sade: »thi* ær fast lidhi*«, ok spurde,
hwat bæst till radhæ wor. Wdgir sade: »wij wille

’) B. hertug gerin 2 ) B . iiij. 3 ) B. tilf. rider i striden.

4 ) B. tilf. mæn. 6 ) B. wilbrath. 6 ) B. herlige wæmpnede.
7 ) tilf. eft. B. 8 ) r./. faff. 9 ) B. meget. 10 ) B. xx.

Digitized by v^ooQle

Karl Magnns Krønike.

mannelege wæri oss ofc hwgge so store hwgh, ath
hielmænæ ok brønnieme skulle reflfnæ 1 , wissælege fonge
wij seger idagh.«

.Tha kam Boez ok her 2 Clares meth iij m8 ryddere,
5 en aff hertugens 4 men reth till kejseren, hans brøniæ
war ille hwggen ok hielmen klonen ok sadelen fwl 5 aflf
blod, ok been ok armæ [blodughe], han helsæde kejs¬
eren, han 8 swaretf: »Gud hielpæ tegh, ryddere, hwat ær
tith naflfn?« han swaretf: »jegh hedher Walther aflf Sa-
10 laties 7 borgh, her Gerin 8 lotth syghe thegh, ath han
haffuer wnneth thens houet banner.« kejseren swaretf:
»løffuer her Gerin en?« »ja, sade Walther, han ær æn
wsar 9 , engen aflf hans men hwgger swarer 10 en han.
k eyseren swaretf: »Gud haffue thes [loflf] 11 !« ok sade Walter:
15 »'ath 12 Jamwnd ær nw werre en døth, lath oss nw
hæflfnæ wor harm.« tha kam till k eyseren Adelflfro 13
hans sendebwd. k eyseren spwrde: »komme the som

196 iegh badh kallæ fra wore bodhæ stædher.« han swar-
eth: »the ære kommen [meth xl m folk« 14 . Roland tin
20 frændhæ haner drept mange hedninge i dag.« tha
skickede keyserens her [sek om 15 Jamwndz her. Ja¬
mwnd sade: »wslæ komme wij i thette ryge.« Balam
sade: »haflfde tw senth efter tin fadher i dag, tha
wore k eyseren lenge ouer wnnen.«

25 Tha kam her Gerin meth x m , han 18 redh so hord-
eleghe fram, at i en lyden stwnd feldhæ 17 han iiij m ,

t) B. til/, wedh. 2 ) B. udel. a ) B. hundredbe.

4 ) B. hertug genus. 5 ) B. wor fuld. 6 ) B. keyserin.

7 ) B. Salatiens. 8 ) B. tUf han. 9 ) B. tUf. oc. 10 ) B. saarer.
1 ‘) til/ eft. B. ia ) B. udel. ’ 3 ) B. Dondelfrø.

14 ) B. meere en xl swsende [/. twsendej.

,5 ) B. omkrmgh. 16 ) B. oc. 17 ) B. drap.

Digitized by v^ooQle

IH. Kampen i Spanien med Kong Angulando.

thaa flyde Jamwnd ok iij k onningher m eth hannwm, han
sat pa sa god en hæst, ath [engen kunne hannum
wnt rende 1 , hans glawn war stærkt 2 , ath the£ kunne
enghen brydhæ, ok thet trææ kalies Ayol. Jamw[n]d
sadhe: »wsæll ok [arm ær jegh 3 , jeg menthæ ath engen 5
skulle megh bydhæ 4 , nw hauer jegh annet fwnnetf.«
Balam sade: »we wore then \onninghe ^gøn, so kær syn
wondhe, tw ladher som the konæ som [grædher syth
enæ 5 barn.« Jamwnd sog tiill rygge, tha kam keys-
eren, Neymis hertug ok Wdger Danske, Estur, Ottwn, 10
Bæring ok Roland, en kønnin^A som fwlde Jamwnd
hetth Goram, hans hest trettis ok gaffs wp. tha sade
Jamwnd: »myster iek thenne man, tha fonger iegh stor
sorgh, wendher till rygge .modh thøm c , som æfter oss
fare, ok wynnen en hæst ok fo hannnm.« Jamwnd stak 15
till Neym& hertugh gymmen skiøllen, tha halp brønien,
ath spyudheJ bleflf wdhæ, ok hertugen gick langht fran
hæsten. Jamwnd togh hæsten ok wille føren Goram.
Wdger hug till Goram [ok kløff hielmen ok 7 hannum
nedher i bælthetf. Jamwnd hwgh Wdger pa hielmen, 20
hielmen war hordh ok swæ[r]dhe£ stank wd aff, ok s. 197
rakæde halssen paa hæsten, so ath howedhetf gick wd
aff. tha flydde Jamwnd [alth the£ 8 han kwnnæ.

35.

alam ok keysæren rende hwer modh annen, køb¬
eren stak Balam wt aff 9 , Balam sprangh wp ok 25
wille pa hæsten, thetf formenthæ hannum Neymis hertugh,

*) B. hanum kunne enghen aff rendhe. a ) B. som starkt.

3 ) B. armer worde. 4 ) B. tordhe bidhe.

5 ) B. bægreder sith eneste. *) B. thesse.

7 ) B. paa hielmen oc kløff. 8 ) B. hwat. 9 ) B. tUf. hæsten.

Digitized by kjOOQle

Karl Magnus Krønike.

sydhen hwgges Neymys ok Balam, so ath eldhen rok
aff them hielmæ. Balam saa at Wdger ok Ottwn,
Beringh ok Roland willæ ath hannum, oc at Wdger
slogh wirdher sytth stærkæ glawen, ok sade till Neymis:

5 »ryddere, stat mek for liff ok swnd, jeg tror pa then
sammæ Gud tw gior 1 , ok will iegh lathæ megh døbæ,
Gud gaffueth- at hertugh Neymis wore here, tha
skadde meg enthe^!« »ho estu ryddere?« sade Neymys.
han swar et: »jegh hether Balam ok [war] Angulando
10 sende bwdh till Frankeryge.« »Gnd haffue loff! sade
Neymys, ok badh Wdger enthetf giøre hanpum, han halp
megh i store nødh, tha jeg war bwdh 3 till Angulando,
han løsdæ my[t] liiff meth meg et gwldh ok siilff.« Neymis
sadhæ: »wordhæ cnssten!« han sware£: »gemæ herre!«
15 tha kam Roland till thøm, k eyseren rende allenæ
æfter Jamwnd.

36.

mwnd flyde meth megen harm, dagen [førre hadde
han 4 vij synne v m , nw ær engen igen wthenhan
ene. k eyseren fwlde hannum æfter ij myll, ok Jamwnd
20 so hannnm icke. han stegh aff syn hæst ok banth aff
hielmen 5 ok lagdes neder ath drickææ, han hade icke
edhetf eller drocketf i iij dage før, ok bwndetf syn hielm
wdaff 6 . k eyseren kom ok togh hans wapn 7 , tha Jamwnd
sog syn waben borthæ 8 , frøktede han. k eyseren sade:

S. 198 »tw tørth icke rædes, jegh will ickæ dræbæ en waben

') B. troer. 3 ) B. gaffwe. 3 ) B. etb sendebudh.

4 ) B. føre han misthe. 5 ) B. sin hielm oc swerde*
°) B. aff. 7 ) B. tilf. borthe. 8 ) B. tilf. wære.

Digitized by v^ooQle

III. Kampen i Spanien med Kong Angnlanéo.

løss man, tag tyne waben ok 1 sedh pa tin hæst, then
dryck, tw drack, skall tw dyrt købæ.« Jamwnd togh
[waben ok 2 sætthæ sek 3 pa syn hæst ok sade till k gys¬
eren*. »tyne syndher kommæ tegh till ath giffuæ mek
myn wapen igen, ok tw hauer en rask hæst, medhen 5
dw kamst so snardh æfter megh, ok kan ieg mærkæ
atn æst fødder aff megtigth folk, medhen tw gaff megh
myne waben i£en, nw will ieg giøre teg en ære igen,
lath her thyn hæst ok wapn igen ok løb syden till
thynæ men, liffuet will ieg giffue tegh for then æræ tw 10
giore megh.« key seren swar et: »tw wore myne wapn

illæ wærd.« Jamwnd spurde, hwath hans naffn war.
key seren swaretf: »jeg hedher Kar 11 cnsten manne
k eyser. »Jamwnd wndrede, hwij han war enæ ok sade:

»nw will [iegl ey weye myn skadhæ for en pemngh, 15
pa tin krop skall iegh hæffnæ all myn skadhe, sydhen
skall ieg egne all tin land ok ryghe.« key seren swar et:

»ey wore tw wærd myn ryge, dw wilth so lættelege søghæ.«

Jamwnd war wngh och stark, k eyseren hadde goth
hierthæ ok war troo ok en fwltage orloghs man, de 20
rende till sammen ok stwnge hwar ander aff hæstænæ,
sydhen droge the swærden och hugges mannele. tilligh
en kamp war icke mellom ij men i then thyme. the
høgge skiølle ok harnsk hwer aff andher, kejseren hug
pa Jamwndz høgræ axæl, so ath brønien repnede ok 25
han feck eth storth saar. tha sade Jamwnd: »tw
haner en kostelig krantz pa tin hielm, han war icke
fatthigh, hannum banth ther pa, iegh ser iij stenæ
pa tin hielm, medhen tw bær tbøm kan tegh engen S. 199
offuer wynnæ, thy will iegh nw hane thin hiælm.« keys- 30

*) r./. ok ok. 2 ) r. / at. 3 ) B. sine wapne oc sath.

Digitized by v^ooQle

Karl Magnus Krønike.

eren swaretf: »m eth Gudz hielp skall han aldrtfgh thin
wordhæ.« Jamwnd greb æffter ki eyserens hals, k eys-
eren wek seg wndhen, tog ragede Jamwnd kækeremen
och ruchthe hiælmen aff k eyserens hoffut, the droges
5 fast wm hielmen. i thi kam Roland rænnende och
hade eth sticke aff eth glawn i hændernæ. Jamwnd
skøtthæ hannu m [inthed], thy han war lydhen. key seren
war sted i nød, tha halp Gud, som all tidh hiellper.
Roland slogh pa Jamwndz hielm ok Jamwnd gaff ther 1
.10 enthetf om, ok sade: »megtege Gud haffue i, om i
kammæ bodhæ hædhen.« Roland slogh eth anneth
.hwgh ok Jamwnd bar armen fore, ok swæ[r]dh fløg
langt wd aff hendhernæ.

Tha Jamwnd mistæ swerdetf, worth han bleeg som
15 en askæ, Roland togh swerdetf ok kløff hans hielm >ok
howith, ath hiærnen flødh wd aff mwnnen, ok størthæ
dødh nædher. kejseren sættes nyd ok hwiltes, ok
hadde icke Gud send hannum Roland till hiælpæ, tha
hadde han aldng boreth cronæ tydher. Roland togh
20 swærdhetf Dørendall ok hornetf Oliwanth, tha kommæ
Wdger Dansk ok Neymis hertugh megetf bedrøffuet
for k eyserens skyld. Neymys sade: »ille giøre i, herre,
ath i iageth then hwnd so lenge hensammen.« kejs¬
eren swaretf: »thetf skall aldregh oftere skee.« thawende
25 the Jamwndz lik om kringh oc war høgre arm sønder
slagen, oc bodhæ øgen laa wdhæ pa kynbeneth. te
bare hannum wnder eth olyæ trææ ok ladhæ hans
S. 200 sldøll pa hannum. tha sade k eyseren\ »hade thenne man
wareth cristen, tha hadde engen raskere ryddere warett
30 i all werden.« hertugh Neymis swaretf : »wee wore
hannum thetf sørger, ok so then hannum føddhæ, ok

l ) ell. th et.

Digitized by v^ooQle

111. Kampen i Spanien med Kong Angulando.

worde han giffuen all diæfflæ i helwidhæ!« k eyseren
drogh till syn h er igen ok [fan] thøm alle bédrøffuede,
thij ath engen wiste, hworth han war bleffuen. k Gys¬
eren gick in i Jamwndz pawlnn ok ladhæ syt harnisk
aff, hin gammel hertugh Gerin fwldhæ æfter hedninge 5
mer æn en stor myll, ok slogh hwær man ihæll. man
kwnne ther nappæleghæ rende pa marken, so war hon
tackt m eth krop ok harnsk ok heste, gnid ok sielff finge
thee noch tillbydis. tha gick k eyseren tiU bordz ok
all hans hær, th et war tha then hærde dagh, syden the 10
hade ethe/ eller drocken. amen.

57.

igulando war tha pa eth slotth, heth Fnssa, tiill
hannum komme ij k onningher, then megtuge Bor-
danth ok Modas, m eth en meghtngh hæær. Angnlando
satth ok lektæ skagtauell m eth thøm, Angulando satthæ 15
all Poler land modh en handskæ. Modas sware/: »tw
taler dorlege, swærdh ok spiwdh ære føre ath wæri
Polerland m eth.« tha 1 kam the in gongen, som flyde fro
Jamwndz hoitbanner, Magon oc Aspiron, them hæstæ
wore blodige ok swetthe , the sagde: »hwat giør tw, 20
Angulando, tin søn hauer strid m eth keyseren, wij wore
xx m wnder houtbanretth, ther kom en hob folk pa wor
høgræ hånd, them høffuitzman war en lyden man ok
gammel, the sloge worth folk i heell oc icke løffnet manghe
aff the xx m .« Angulando spordhæ,’ hwor hans søn S.201
war, the sadhe, ath the th et icke wiste. Angulando
worth wreth ok kaste/ till thøm ineth en stooer staff, ok
sadhæ: »tin gamlæ forrædere, aldng wil iek tro, ath
noger cristen man kommer myn søn till at fly, jeg

*) r. f. tha tha.

Digitized by v^ooQle

Karl Magnus Krønike.

skall lathæ e£her bodhæ henge.« Ångulando sætthæ
xx k omingher pa en benk ok krawe retth offuer the ij
k onningher, the hanteretth the* lengy, sydhen worth the*
them dom, ath the skulle byndw nagnæ wyth eth trææ
5 ok xv skiøl swenne skulle slydhe 1 hwden aff them,
so worth the* ok giorth. sydhen worde the slæbeth ok
kaste* wnder etth hysken, tha the* war giorth, gick An-
gulando till bord. tba kam ther en ryddere rænnende,
han gick in for k onninghens bord, blodhe* gick gemmen
10 breniæn, so ath the* stodh pa gulffuet, han hadhæ mer
en xl sar, han sade: »tin søn baffuer fonge* stor skade,
wij wordhæ om syder jagede wth i en ælff, ok motthæ
wij gonge tørfføtthæ ower eluenæ, pa dødæ kroppæ 2 ,
ok frankesmen sloge wore gnde sønder, sa at wij soge
15 ther pa, at the giore engen jærteknæ, jeg sog en
ryddere jage thin søn lenge, ey weth ieg hwre the
skildfc ath.

38.

gulando bodhæ vreddw ok drøft/e ther aff, ok
bad syn her wæbnæ seg. k eyseren dweldte then
20 nath i Jamwndz pawlun, tber waar math ok wyn nok,
ok »ølff kar som Jamwndz taffæll smyde war, ok engen
sog so megen swerd ok harnesk, som ther logh 3 . keg¬
eren loth sla aff banne alle cn'stne som slagnæ wore.
Jamwndz pawlun war swo kostelegt, ath engen hade
25 setth tolleght før, ther war so mange dyrbarstene 1 ,
the tørfthæ engen liws 6 tende, wthen 6 pa paulunet stodh
S. 202 en knap aff klarth guld m eth mangh wndher 7 . tha kam

*) r. f, slydhen. 3 ) C. til/, der dweldis Janemund selfif femte.
3 ) B. wor sammen boreth. 4 ) B . til/, innen at.

5 ) B. tUf. weth ath. •) udel. B. 1 ) B. ynderlige kwnstere.

Digitized by

Google

III. Kampen i Spanien med Kong Angulando.

Balam gongende for k eyseren och bedhes døbelssæ i
Gudz naffn. k eyseren spwrde: »hwij haster tegh swa?«
han swar et: »mek haner ther lenge æfter langel ok
sydhen kan iegh wissæ teg all the wnder her ære.«
iij 1 ærchebisscope wigde fwnten, pawen ok iij 1 ærche- 5
bisscop døptæ hannum 2 , k eyseren word hans gudfader,
pawen wende hans naffn ok kallæde hannum Wittaklin.
Wittaklin sade till k eyseren: »se pa then knap pa
pawluneth stor, han ær fwlaff wnder, ther mottw se hwat
tidende ær 3 xx mylæ hæden 4 .« k eyseren sogh pa 10

knappen ok sogh slotthetf Rensebørgh 5 , som Angulando
logh pa, tha sog han so manege skib oc galleyder
komnæ till slotthe*, ath engen tunge kunne telieth, tha
sog pauen then store skyb hær, som 6 kam aff Affrica,
pawen drøftes ok græd såre, Witthæklin sade: »beraden 15
ether snarth, hwat heller i wille fly eller bydhæ.« keys¬
eren sware*: »weth thjetf] bergh Aspermwnd skall iegh
bydhæ ok aldrigh fly.« keyseren sade till pawen: »kære
fadher, lath 7 ickæ sa illæ, tw 7 motth for fære worth folk
meth swo dan latth.« k eyseren sende bwdh efter Gerin 8 20
ok badh hannnm till sek komme, han kam for keyseren,
tha loth han [se hannum 9 then wtalege skibheren 10 ,
som kommen war, ok hwre the ginge pa landet. Wit-
tæklin næffndæ so manege k onningher ok høuetz men,
som wp ginge, ok bad keyseren wæbnæ sin her ok ræde 25
sek till. ther æfter badh keysæren stødæ i basswner
ok i klaritter, ok bad alle wnge men kommæ for keys¬
æren 11 , the giore som k eyseren bødh, tha the stode for
keyseren, tha swkkede han ok tore løpæ wt aff hans

1 ) B . iiij. 2 ) B. tilf. oc. 3 ) B . ther er. 4 ) B. nær hedhen.

5 ) B . risensborgh. 6 ) udel. B. 7 ) B. ladher — i.

8 ) B. hertug gerin. ®) B . hanum see i knappen.

10 ) B. skibshær. 1! ) B. sigh.

Digitized by v^ooQle

Karl Magnus Krønike.

S.203 øghen, pawen spwrde, hwath hannum skadde. keys¬

eren sware/: »iegh hauer nw myst iij c oc xx l ok xvij
k onningher, hertuge oc greffuer, ryddere ok swene, nw
worder iegb sla till rydderc som ickæ ære falne till,
5 om iegh skall nogen priis wynne.« tha kam Roland
in 2 , Estwr, Ottwn, Beringh. Roland sade tiil Neymis
hertugh oc Wdger Danskæ m eth wrede: »hwath syger
myn frænde k eyseren, hwij holder han oss iiij so[ria]
fongne 3 eller stackarlæ børn, iek red i gor pa en mager
10 skiwdz hæst 4 , han r.ystæ ner wd all myn tænder* will
han icke giffue oss hest ok harnisk, tha wille wij ryde
fra hannum.« Wdger togh hannum i fawen 5 ok sade:
»i skulle snarth fonge hæsth ok harnisk, hertugh Neymis
ok Wdger [lathæ k eyseren thette wnder staa 6 . tha
15 swaref keyseren: »Roland ær fast wnger ath bære har¬
nisk.« Roland swar et: »en tha ath jeg ær wngh, tha
haner iegh 7 hierthæ ok hendher, ok mogh Gud so wel
beskerme mek som then gammæl ær, wij iiij frænder
haner tiænt ether som wij moghe wel 8 ware bekende,
20 wille i icke giffue oss hæst ok harnisk, tha sen ether
om ander tienre i wor ste£.« k eyseren swar et Roland

ok sade hannum: »jeg hauer icke glømth 0 , tha ieg
drox meth Jamwnd wnder oliæ træd, hwre snarlege thw
wnsatthæ meg 10 ok gaffst mek myt lyff, m eth Gudz hielp,
25 hwat tw bedes ther skal enthef ney ware fore, the£ tw
[bade for x m eller xij 11 .* tha fiøll Roland paa knæ
for kejseren, k eyseren togh hannum wp ok køstæ hannum,

l ) B. tilf. folck. 2 ) udel. B. 8 ) B. andre fonge.

4 ) B. skyy hest. 5 ) B. tilf. oc kyste hanum.

6 ) B. sade til keyserin aff theris ordh. 7 ) B tilf. lighewel.

8 ) udel. B. 9 ) B. tilf. teg, l0 ) B. tilf. tha.

11 ) B. oc beddis x twsendhe eller xij twsendhe pund.

Digitized by v^ooQle

III. Kampen i Spanien med Kong Angulando.

k eyseren loth stæffnæ [for seg 1 alle som ryddere willæ
wære, tha slogh k eyseren mange rydere, han worde icke,
heller 2 dhe word ryge eller fattige.

39.

ymis ok Wdger ledde 3 Roland fram, key seren s. 204
slog hannum till ryddere, ok banth Dørendall 5
paa 4 hans sydhæ, ok sade: »weri tegh well ok manne-
leghe!« Neymis hertugh ok Wdger bwnde spore paa hans
føddher, ok sydhen slogh han the an dræ iij hans 5
frændher till ryddere, ok ij hertug Gerins sønner, ok
syden hwar æfter annær 0 iij eller iiii°. k eyseren sade 10

tiil her Mylon, hertug Gerins søn: »for tin gode fader
skiil giffuer ieg tegh eth sloot, som hether Mylaborgh 7 ,
ok ther meth en jomffrv ok 8 meg et ryge.« syden banth
han eth 9 swærd pa hans sy de ok sade till hannum:

»>tw ok Neymis hertugh ok Wdger Danskæ skulle al 15
tid ware næst meg,« ok gaff thøm alle hesth ok harnisk,

[so ath thøm nøgede 10 , sydhen lod k eyseren syge mæssæ
for segh, Roland ok the andræ offrett 11 guli, pauen
predikede for folketth ok gaff thøm affløsningh 12 aff
alle 13 tem synder. 20

40.

gulando konningh sade till synæ mæn: »mekwndrer,
aft enthetf bwdh kommer fra Jamwnd myn søn. en
A het Mandoqæn 14 [sade]: »mek drømer hwær

l ) udel . B. 2 ) B. hwat heller. 3 ) B. iegede. 4 ) B. with.

5 ) B. syne. 6 ) B. til/, ower. 7 ) B. Milensborg. 8 ) B. m et.
9 ) B. eth goth. 10 ) B . saa them wæl at n ogødes.

!1 ) B. tUf\ meget. 12 ) B . affløsen.

,3 ) udel. B. ,4 ) B. Mandoqwin.

k onning

Digitized by v^ooQle

Karl Magnus Krønike.

nat wnderlege om Jamwnd, ok tøcker meg cnstne men
wæbnæde 1 till hånd ok fod, ok hwore the blande sam¬
men [aff wore men 2 blodhetf ok hiernen.« en k onningh
swar et [hed] Abiant: »send bwdh till key seren , athan
5 sender oss wore gade igen.« Angulando sade till ij
hertuge, Julian ok Galinger 3 : »rydher till key seren ok
bedher hannum fonge oss wore gndhe igen, ok betth
hannum tro pa war Gnd ok bedh hannnm [sende meg 4
skadth aff thette ryge, vij c6 assnæ kløue meth guld ok
10 sylff, ok iiij c frybornæ jomfruer, ok gonge sielff wllen
S. 205 ok barfotth hiith til megh 6 , ok bedhs han nåde aff
oss, tha wille wij hannum ickæ dræbæ.« sende bodhen
redhæ aff s tet ok kommæ, som k eyserens h er stodh al
skicketf. Wdger hadde key serens baner i hånden,
15 Roland war høffuitzman for ij m ryddere 7 , pawen war
en høuethzman [for sine men] 8 prestær ok klærkæ,
næppælege fandss en blotth man i all then her, so
mege£ harnisk hade thee fongetf aff the hednæ. tha
k eyserm hadde skicketh syn spitz, kam Angulando
20 sfcndebwd. hertugh Julian hadde en olyæ quist i hånden 9 ,
Galinger 10 war en gammell man, hans skægh warhwith,
the£ stod nedher pa hans brysth 11 . Jwlian war en
fager man, næppælege kunne [nogen qnmnæ sønyæ 12
hanum syn williæ. [tha sade han till keysæren: »hwor
25æstu, Karl Magnns k eyser 13 , wij ære sende bwd fran
then megtuge k onningh Angulando.« k eys&en roptæ

høgh ok sade: »her ær jegh.« the sade: »send Angu-

*) B. wære wepnæde. *) udel. B. s ) B. Galuiger.

4 ) B. føre oss. 5 ) B. udel. c. 6 ) B. oss. 7 ) udel . B.

8 ) tilf. eft. B. B. henderne. 10 ) B. Galuygher.

M ) B. tilf. oc bug. ,2 ) B. nogher kone syniæ.

13 ) B. the 9agde til keyserin hwor estw keyser magnus koning.

Digitized by AjOOQle

III. Kampen i Spanien med Kong Angalando.

lando wore gud« igen, om tw wilth tith liiff behollæ,
wiltw tro pa ware gude, tha finder tw nåde aff Angu-
lando, tha giffuer han teg tith rygen igen, ok send
hannum vij c asnæ kløue m eth guli ok søllff, ok iiij c fry-
bornæ iomfruer, ok gak sielff wllen ok barfoth till 5
hannum ok bedis thw nåde aff hannum, tha will han
ickæ dræbæ teg. k eyseren swar et: »thetf kenne Gud,
tw bywder meg horde tienestæ, jegh [nam en 1 aldrigh
at go wllen ok barfotth, so meg et guil ok sølff feck
iegh en aldrig ath eyæ 2 i en tiidh, wynner ieg nog et 10
guild, th et pieger iegh ath giffue rydderæ ok swenne,
ok jomfruer ære wælbewaredhæ paa slotth ok stædher,
ether gude ære sønder slagnæ ok tket guld ok søil
gaffuæ wij allæ the løssæ qrø'ner i wor her ær.«

Tha wreddis Jwlian ok Galinger, ok risthæ hwar 15
there syth glawen. Julian sade till key seren: »Angu-
lando kommer snarth till tegh, han will lathæ cronæ S. 206
syn søn Jamwnd i Rom.« key seren swar et: »th et skal

aldrigh skee.« Julian sporde: »haue i icke mere folk
æn her ær, wore i hognæ i en kedell ok wore sodnæ, 20
tha worde wore men ey mætthæ aff ether ath eth mol¬
tid, ok mek tøcker, ath ether folk haffuer heden manne
harnisk pa sek.« key ser en sware*: »wij haffue æn mære
folk æn tw seer.« Julian sade: »Angulando haffuer
for bwdhetf ath dræbæ tegh, han will ath wi 8 skal 25
føre tegh hanum løffuende, thy han will tegh sielff
dræbæ.« key seren sade till her Gerin: »hwat skath
wille wij hannum sende?« her Gerin sade: «sender
thøm Jamwndz houyth ok hond.« Julian sade: »lather
snarth rede skåtthen, eller ære i dødæ hwær man.« 30

*) eft. C. 2 ) opr. tiene. 3 ) r. f. willa.

Digitized by v^ooQle

Karl Magnus Krønike.

k eyseren loth hentæ Jamwnd tiid ok kasten for them
fødher, han sagde: »tager Jamwndz howetf, [ok fører
hans fadher 1 , han for ey annen skatth afif meg.« tha
Galinger sogh Jamwnd, blegnedhæ han som eth ligh,
5 ok sade: »hwor ær tin kraflft, wor gudh Magun, hwij
lather tw so dræbæ tynæ men?« Jamwndz øghen loghæ
wdhen pa kynbeneth. Julian stegh afif syn [hest] ok
fek k eyseren syn handskæ. k eyseren spwrde, hwath

thetf betyddæ. [han swaret]: »her meth byuder jeg teg i
10 en kamp, eller hwilken tw wilth, tith mall skall wæry
moth wor kæmpæ Færakude, winder han, tha skaltu
tro pa wore gude, windher ok tw, tha skulle wij tro pa
tin Gud.« k eyseren swaretf: »styr tiid hastege syn, ok
sig Angulando , ath han fanger ickæ annen skatth aflf
15 megh, Jamwndz hæst swærd ok horn gaflf ieg myn
frænde Roland, før hannum Jamwndz howetf ok sigh
hannum , ath tb etf skall aldr/gh crønes i Rom eller i
S. 207 Franke ryge, ok komer han hith, tha skall han fare
wærre en sønnæn.« amen.

41 .

20 I lendeboden kam till syn herre igen, the komme till
mange k onningher ok herrer 2 , før æn the kommæ
for Angulando. allæ k onningher sporde om the hade
then skath, som Angulando kraflfde. Julian swaretf: »hær
hafifuæ wij Jamwndz howtt ok hånd.« ther with donæde
25 wæll xx k onningher, før sendebodhen kommæ till Angu¬
lando. Julian gik fram for Angulando [ok sade]:
»hær hauer tw then skatth som k eyseren sænde tegh«,
ok kastetf Jamwndz howz't ok hånd for k onninghens

1 ) til/, eft. C. 2 ) C. tilf. paa vegn.

Digitized by v^ooQle

III. Kampen i Spanien med Kong Angnlando.

fødher. k onninghen donede ok fiell 1 pa howede* ok
køstæ hannum mære en xx synæ. Jamwndz hoffuit
bløde bodhe giømmen mvw ok øren. A[n]gulando sade: ,
»hwor ære nw wore gude bleffne! hwi gade [the] told,
ath tw blest 2 slagen!« Julian swaretf: »wore gude 5
dwge int het, thøm haue drauels qninær sønder brodhetf,
we worde hannum 8 thøm sørger!« Angulando sade: »o
myn kære søn, for tynæ skyld kom ieg hiith, jeg tencktæ
ath 4 haue croneth teg.» Angulando sporde Gallinger
ath 5 , hwat man [k eyseren war°, han swaref: »ser k eys- 10
eren [till noger man meth wred øghen 7 , tha skælffuær
hans hierthæ with, so megen grwmhed gor aff hannum.«
Angulando donæ with 8 vij synnæ ok sade: »o myn
kære søn ieg loth giøre wore gude aff thetf [bæstæ gulld
ok sølff 9 , ok sattæ thøm meth dyrestæne, ifee haffue 15

te tek 10 lønth.« syden tog han howede* wd aff

hielmen, ok togh thetf i syn fagen, ok fiøll owen pa
houedhetf. tha motthæ man see Affnca men sørge ok
grædhæ, ok mange skulffue for rætsæll.

Julian sade till Færekudæ 11 ræsæ: »wæpnæ tegh 20
snarth, jeg haffuer wissæt en kamp [for tegh 12 pa tynæ S.208

wegnæ.« ræsæn wæpnæde sek snarth ok retth till

keyser Karli ok robede høght i hæren ok sade: »hwor
æsthu, keyser Karil, jeg will all ene sios moth all tin
her ok hæffnæ wore gude, eller kum sielffuer modh 25
megh, wiltu icke, tha send en man eller ij [for tegh 13 .«

*) B. falt nith. 2 ) A. blestst. B . wordh. 3 ) B. then.

4 ) B. iegh senile. 5 ) B. tUf. oc sadhe. 6 ) B. ær keyser karl.
*) B. wredelighe til noghen man. 8 ) B. wel.

9 ) B. clareste sølf oc gwld. 1 °) B. tilf. thet.

1 *) B. Ferak unde, og således fremdeles .

1 a ) udel. B. 18 ) B. i thin stædh.

Digitized by v^ooQle

Earl Magnus Krønike.

key seren sende wd Wdger Danskæ wæl wæbnetf, Fær-
akude møtthæ hannum ok tog 0 ok banth hannum ok
» [kaste hannum bunden 1 in i sith pawelun. k eyseren
sende wth Reynolth, Færækude banth hannum ok kaste
5 hannum i syth pawelun. key seren sende wdh en ryd-
dere hetth Constantinns aff [Rom 2 ok greffue Elon.
Færækude [togh hwer een i syn hånd 2 banth thøm
bodhæ ok kas tet thøm i paueluneth, ok sadhæ: »byden
her so lenge [til] flære [aff ether men 8 kommæ.« keys-
10 eren sende wth xij kæmpæ ok ij hwæ[r]th synne.
Færækude banth thøm alsammen 4 ok kastæ thøm i
sytth pawelun.

Tha frugtede alle cnstnæ men ok engen tordæ
kæmpæ moth Færøkude. tha sade Roland 5 : »redw
15 icke her#, for thenne troløssæ diæfil, loff meg ath
rydhæ motth hannum, jegh trøster pa myn herre Jhesnm
Christum , han lather tesse for banner hedninge icke
offuer wynnæ oss.« k eyseren wille nødigh haffue Roland
ther till, tog motthæ Rolandh rade ok wæbnæde [sek]
20 ok red motth Færøkude. han tog Roland aff syn hæst
m eih en hånd ok satten for sy[n] sadel boge, tha feck 6
Roland i Færøkudes skægh, oc hiølth swa harth, ath
the fiøllæ bode nædher aff hesten, syden [stode the
bodhæ wp 7 , Roland hiøgh til Færækude. swærdhef
S.209 stank [nædh pa hæsten, ok hæsten i two delææ 8 . sydhen
gaff Færækwde Roland store hwgh, ok Roland hannum 9
igen. Roland hiøg 10 pa Færækudw høgræ arm, so ath

°) A ok-tog ok tog. *) tUf.eft B. *) eft. B. 8 ) B t ether kompane.
4 ) B. alle. 5 ) B. tUf. til keyserm. 6 ) B. tog.

7 ) B. stigde the bode paa hesten.

8 ) B. aff hielmeu och nider paa sadelin oc hesten mit i gen om.

9 ) B. til/, store hug. 10 ) B. til/, eet hug.

Digitized by v^ooQle

IH. Kampen i Spanien roed Kong Aognlando.

swerdhel 1 fal po iorde«, togh [ward] Færæknde ickæ
sar, thy ath enthetf swærd bædh pa hannum 2 . Færæ-
kude slogh Rolandz hæst m eth syn næwæ, so ath sønder
gick halsbeneth, ok Roland kam standen pa iorden.
the slogw lengy m eth næwænæ, syden slog Roland hannum 5
m eth stenæ. Færæknde sagde: »loff meg ath sowe en
stwnd.« Roland gaff ther. loff till. tha Færæknde wog-
nædæ, gaff hao Roland loff till at sla segh m eth en stor
klobbæ 3 . Roland slogh hannum lenge pa dagen bode m eth
[stene ok m eth klober 4 , ok stod Færæknde quer with. 10
Syden sattw the bode nedh ok hwiltw* Færæknde
sade: »loff meg ath sowe en stwnd«. »geroæ« , sade
Rolan, ok tog en steen ok ladhæ wnder hans 5 howit,
han wille ickæ dræbæ ræssæn , medhen han soff, for
k eyserens stærkæ fryth 6 . Færæknde wognæde, Rolandh 15
spordhæ, hwij enth et wabæn [beth] pa 7 hannum, Færæ¬
knde swaretf: »rnegh kan enthetf 8 skade, wdhen jeg
woarder stungen i nafflæn.« Færækudhæ sporde, [hwath
slægh Roland war wt aff 9 , Roland sade 10 : »jeg ær fød i
Frankeryge.« Færæknde spurde: »pa hwem tro frankes 20
men?« han swaretf: »pa 3esum Christum Gudz [søn].«
Færæknde 6ade: »hwat Christus ær«. the£?« Roland
swarel : »ti wt ær Gudz søn aff hemmerige, ok ær
tøddher aff jomffrv Maria, som dhødæ pa corsset 11 , ok
trydie dag stod vp aff dødæ, ok for till heluetis ok 25
togh ther wth Adam ok Ena, ok xl de dagis stegh han S. 210
wp tiil hemmel, ok sydher nw pa syn fadhers høgræ

*) B • Ferakundes swerdh. 2 ) B. hans krop. 3 ) B. knubbe.

4 ) B. Jten och knubber. 5 ) B. Ferakundes.

6 ) B tilf. som kreyeret wor. 7 ) B. oppa.

8 ) B. engen gøre. •) B. aff hwat slechte aest tw.

10 ) B. swaredhe. u ) B. thet helghe kors.

Digitized by

yGoogle

Karl Magnus Krønike.

hånd.« Færækudæ swar et: *ieg tror pa then 0 , hymmel
ok # iord haner skapth 1 , hade han hwerken [søn eller
fadher 2 , som han war aff engen afflæth, tha afflæth
han ok engen aff segh, thy ær han en Gudh, ok icke
5 trefoldher.« Roland swaref: «th et syger tw sant, han
ær en Gnd i iij personer, tror tw 8 fadher, tha tror tw 8
sønnæn ok then hælge and, the ære iij personer ok en
Gnd.« Færækudæ swaretf: »om jeg kalier Grød fader
ok Gud søn ok Gud 4 then helghæ andh, th et ær jo iij
10 gude.« Roland sade: »th et ær en Gud ok icke iij, tog
iij personer ok [en i gudorømen*, mærk hwre Abraham
saa iij engeil ok dyrket 6 en.« Færækude sade: »bewiis,
hwore iij tingh kan wørde 7 eth.« Roland sade: »th et
will ieg bewijsæ tegh i werælss tingh, mærk pa en
15 harpæ, ther ær [træth, strenge ok hånden 8 , the ære iij
tingh ok eth lydh, so ær 0 ok mandell nøtthen, først
ær skalen ok swa fnasetf ok so kærnin, the ære iij
tingh ok eth. i teg sielff ære iij tingh 10 , lymmer,
kroppen ok sielæn, togh æstu en man. Ferekude swar et:
20 »iegh tror nw wel, ath Gud ær en ok trænnæ, æn th el
weth iek ecke, hure han scullæ 11 søn afflæ.« [Roland
swaretf]: »tror tw, ath Grød skabæde Adam ok Eua?«
han sade: »ja th et tror jeg wissælege.« Roland sade:
«Adam war aff engen føddher, tog afflædæ han barn,
25 hwi motthæ icke Gud fadher lathæ worde som hannrøm
tøckthæ, togh ær allæ forbudeth ther æfter [ath stw-

°) B. tilf. ther. *) B. tilf. oc.

*) B. fader eller moder. a ) B. tilf. paa. 4 ) A. Gud ok.

•*) B. ewindelighe i guddomen oc i warhet. — C. en ewindelige i
guddommen oc i sandhed. ®) B. tyckede.

7 ) B. wære. 8 ) B. vti træeth strengerne oc henderne.

9 ) udel. B. l0 ) B. tdf. sagde Roland. ll ) B. matte.

Digitized by AjOoq le

III. Kampen i Spanien med Kong Angnlando

dere 1 .« Færækude sade: »thel tror jeg alth well, jcke S. 211
tror jeg ath Gud motthæ worde man.« Roland swarel:

»then sammæ Gud, ther skabæde hemmæl ok iordh aff
enthel, han motthæ giøre meth hans helge and, ath hans
søn tog mandom 2 , køtth ok blod, wdhen ma[n]tz sam- 5
lingh 8 .« Færækude swarel: »hwore motthæ han fødhs
aflf jomflfrv wdhen mandz samlende 4 ?« Roland swarel:

»som [Gudz søn war fødder 6 wdhen manlige fadher, so
war han ok aflfladher aflf faderen wthen modher. tyllikt
war Gud icke wmwelight.« Færækude swarel: »hwore 10
motthæ en jomflfrv barn føde?« Roland sade: »madkæ 6 ,
fyskæ, fwglæ, by worde ok leflfue aflf sølæn 7 ok ander
tingh wdhen [nogre mantz hielp, æn motte iomfrw bæthre
føde barn meth gudz hielp oc williæ, wten] 8 mandz sam¬
lende 4 .« Færækude loth segh ther ath nøge, togh willæ 15
han icke tro, ath Gud dødæ pa corsel. Roland sade:

»Gudz søn war fødh som man, thy wille han døø som
man, ok alth thel som i werleden ær føtth, skall alth
døø, tror tw ath han ær fødder, tha skaltu ok tro ath
han ær pinther, ok stod wp aflf dhødæ.« Færækude sade: 20
»icke tror jegh pa hans vpstandelssæ, ty ath en dødh
man kan ikke vp stoo.« Roland sw[a]rel: »Gud stod
icke allene vp aflf dødæ, wthen alle the, som fødde ære
fra wærælsens [begynnelse ok ind til] 8 ændhe, skulle
vp sto 9 ogh komme for dommen, ok nydhæ synæ 10 25
gerninger, tenk po loens natnr, ath them wnge fødes
dødhæ, ok [fo liiflf førstæ moderen blæs pa thøm 11 , thi

*) B. stridher, C. at søge. 2 ) B.tUf. aff. 3 ) JB sammen blændelse.
4 ) B. sambland. 5 ) B. gud wor affleder aff moderen.

8 ) B. maa icke. 7 ) B. solen. — N. af holdi e5a vi5i.

«) tilf. eft B. •) B. tilf. aff døde. I0 ) B. theris.

**) B modheren bleser paa tbem at tbe om trædie dagen faa liff.

6 * **)

Digitized by v^ooQle

Karl Magnus Krønike.

wndre 0 icke pa, ath 1 [Gud hadde mackt ath resse syn søn 3
S. 212 aff dødhæ iij dagh, ok tha stode mange Jade wp aff dødhæ.«
Færøkade swaretth: »jeg tror pa hans wpstaftnelsæ, men
ickæ thet 3 , ath han foor vp i giømen hymmelen. -
5 Boland swar et: »then Gad som mackjt] hadde neth at
styge, han haner ok mackt wp ath styge, merk pa
mange 4 wæræltz tingh, qnernæ hiwlætt gonger bode vp
ok næder, fwglen flyger bodhæ høght ok lagt, en mo
Gudz søn bætræ ffaræ, hworth hannont tøckes 6 , solen
10 [gick wp osten ok bergfc westen*.«

Ferækade sade: »nw will ieg sloss meth tegh meth
so danth forordh , ath winder tw, tha skall ieg tro pa
tin Gud, winner ieg, tha skaltu tro po myn Gud. *
Færækude hiøg till Roland. Rolandh slog swerdhef
15 aff 7 segh, ath hannum skadde enthef. Færækude [slogh
Roland* wndher segh. Roland kallæde pa Gud ok
wælthæ Færækude aff 9 segh, ok tog Færækude swærd
ok stak hannum 10 i naflen ok wth ath røggen. Fær®-
kode ropede i døden ok sade: »[Mament gud 11 , tak
20 myn siell, nw dør jeg.« syden komme [the cnstne
ok 12 wnsatthæ Roland ok løsdæ thøm som bwnden
more, ok rydhæ syden alle till keysæren. tha Angn-
lando spwrdhe thet , drøffti# han sore 13 ok flere [atf
the hedninge 14 .

°) B. ti#, ther. 1 ) A. ath ath. 2 ) B. gudz søn hadhe mackt at staa op.
2 ) udeL B. 4 ) B. mange bande. 5 ) B teckes.

®) B. gaar op i østn* och nedher i wester.

7 ) B. fra. 8 ) B grep Roland och sloo hanam. 9 ) B borth aff.
**) B. tUf. irodher harnisket. !1 ) B O mament myn gud
11 ) B. hedninge oc bare hanam i theris paalwn The cristne
la ) B. storlige. u ) B. hedninge m et hanam.

Digitized by LjOoq le

III. Kampen i Spanien med Kong Angnlando.

42.

ha skicketh k eyseren syn spytz. Affrica men soghe
keyserens her, tha sade Roland tiill Wdger: »[jeg
skall aldrigh ware* tin wen, wthen tw Ioner meg hogge
første hoggel i thenne stryd.« tha komme iij rydder«
i stryden ok rede for k eyserens spitz i hwit harnisk. 5
Twrpin erehebisseop førde* eth storth korss 3 , ther war
wti eth storth sticke aff thel helge corss 4 , ok ther S *
grwede hedninge fast fore. the i\j ryddere m eth hwit 8
harnsk, sa ryd© for 6 spitzen, tale de 7 till engen
man. Wdger Da[»]skæ spwrde, ho the ware, en there 10
swarel: »[tale høffuitsligbe 8 , jeg hether Jørgen, ok war
all tid wan i stryd giffuæ thel forstæ hwg, ok thel
giffoer jeg 9 *then wnge swen Roland, ok thel m eth ath
aldrig skall [eth blygd ord kommæ 10 aff hans mwnd.«
tha Wdger fand 11 , ath thel war sanete Jørgen, negede 15
han hannrøn ok sade: «jeg giffuer meg Grød i wold ok
tek!<t tha kam en heden kønninø^ hetth Mandequin,
han hade goth harnisk, sanete Jørgen hiølth i Rolandz
betzell ok sade: »hug pa thenne hedningh, en tho han
ær stor.« Roland swarel: »myn helghe herre, thel wil 20
jek gernæ giøre.« Mandequin stack tiil Roland giømen
skiøllen, brønyen halp, ath [han fek engen skade 12 .
Roland hiøgh pa hans hielm aff all hans. 13 mackt ok
kløff hielmen, ok borth thel høgræ øre giømen syden
ok lændernæ, so ath swærdel stodh i hæsteen. thel 25

*) B. aldrig bliffaer ieg. 2 ) B. haddhe. 3 ) B. tilf. i syn hånd.

4 ) B . tilf wor herre døde vppa. b ) B. th et hwide.

*) B. fore i. 7 ) B. rakede. 8 ) eft. B. (og N.), A. theris hoffuitzman.

9 ) B. tilf. nw. ,0 ) B. komme blødig ordh. ll ) B. kan.

1 *) B. hanum enthet skade glawenen brasth søndher. 1 *) B. syn.

Digitized by kjOOQle

Kar] Magnus Krønike

war jRolandz førstæ hwg, som sande Jørgen bad hannnm
hwge, hwær man wndrædhe, at then wnge swen hiøgh
so store hwg. Roland hiøg pa bode hender, en° lyden
stwnd drab han xiiij høffdinge. the iij beige ryddere
S. 214 ware i striden Georgius Deometrlrø ok Mærcurit#, the 1
hugge so store hwg, ath C fiøllæ for teris swærd till
ligæ, och wistæ engen anth æn the wære dødæ, tog
giore the engen skade, wdhen loge som the wore døde,
men stryden stodh. Wdger redh ok diærffuelege fram,
10 oc i en lyden stwnd, drap han vij 2 rydder. Twrpin
ærchebisscob bar thel haelge cors, ther geck so megen
skin aff, ath allæ hedninge 6 ræddl*, so mange thel
soge. hedninge wndræde, ath Roland skullæ dræbæ
then store kæmpæ Mandequin, ty han war so lydhen.
15 Roland hog pa bode hender ok kwnnæ enthel ræddw,
sydhen sanete Jørgen [talæde mel^ 4 hannum.

Then ædlæ hertug Gerin sade 6 till synæ men: »i
ædælæ ryddere ok swennæ, trødøm hordelæ till ok
rædw enthel, Afryca men skullæ døø mel^ megen skam,
20 wnder myth banner ær x 6m , siar ieg eckæ xx m m eth 1
thøm, tha tro mek aldrigh till a gotth. Booz ok her
Clares hans søster sønner giore megen skade pa hed¬
ninge, hertug Geringh drog till hedninge hoffuet banner,
tha roptæ en hedningh [til Angulando] 8 ok sade: »herre
25 her kommer øn rydder hop 9 ath tegh ok i allæ thenne
her ære ickæ raskere men ok bædræ wæbnæde.« hed¬
ninge frøektedæ sore for hertug Gerins kommæ. hertug
Julian sade till Angulando: »herre redz ickæ, wij ære

°) B i en. *) A. the the. 2 ) B. vi. 3 ) udel. B.

4 ) B. haddhe talet wedh hanum. *) B. talede. *) B. xx.
7 ) A m eth meth •) eft. B. *) eft. B. A. vp

Digitized by AjOoq le

III. Kampen i Spanien med Kong Angnlando.

meget fler« 1 en the crist[n]æ, fo meg xx m , dræper ieg
ickæ hwær cn'sten man ther m eth jnnen aften, tha will S.215
jeg loffuæ teg ath skære bodæ spornæ aff inyne fødher,
ok toppen aff myn hæst, so bør man ath fare m eth en
ræd man.« Angnlando sade 2 : »tw aest en fwltage man, 5
thettæ rygæ will jeg giffuæ teg, nor wij haue wnneth
the/.« hertugen tackæde hannnm for syn gauæ. Angn¬
lando war 3 nær houe/bannærth ok iij k onningher nær
hannum, hertug Jwlian reth wth m eth xx m hæstæ 4 motth
hertug Gerin. 10

43.

a er Clares rændhæ for syn hær mer æn eth pyli 6
skotth, hannum møtthæ en hedhen k onningh, Clares
stack hannum i skiøllæn, so ath glauent stod [wdhæ
mællum 6 hærdenæ, the cristnæ hadde goth harnisk, ok
Affrica men hade mæstædelen ler 7 harnsk. hertogh 15
Jwlians folk begynthæ ath fly, han roptæ høght ok
sade: »i flyn fra megh som krodhen forrædære.« Affrica
men swaretf: »hwor æfter skullæ wij bydæ, wij soge
wore men sønder kløffnæ, ok 8 all marken fwl m eth them
kroppæ.« hertog Jwlian swaretf: »wsæll ok arm ær 9 20
iegh, ieg menthæ ath wynnæ th et ryghæ, nw worder jeg
ath fly som en rædder man.« her Walther [rende
ok 10 iagede æfter hannum, hertog Jwlian wende segh
om ok stak till her Walther gemmen skiøl ok brøniæ,
ok spiwdhel gick giømen hans hiærthæ, ok størthæ dødh 25
nædher pa iorden. tha fiølæ fast aff the cristnæ, hertog S. 216

! ) B. mer© 2 ) B. swarede. 3 ) B. bleff. 4 ) udel. B.

5 ) B. armberetbe. 6 } B. een fawen wth genom. 7 ) B. læther.
8 ) B. tilf. ligger. •) B. worder. 10 ) udel. B.

Digitized by AjOoq le

Karl Magnus Krønike.

Jwlian sadh pa en rødh hæst ok wende seck hordhæ-
leghe moth the cristnæ, swa ath en lydhen stwnd drap
han xiiij ryddere. hade han wantth en cristen, tha
hadde hwerken Roland eller Oliwer wantth bætræ ryd-
5 dære 1 . tha kam her Clares motth hertogh Jwlian metk
v° ryddere, hertogh Jwlian gaff flugten till en bergh,
ther worth hans hæst slagen, han wordæ sægh man*
neleghæ ok sade till her Clares: »tw holder meg for
en rædh man, nw skaltu mnet fynne.« her Clare*
10 sprangh aff hæsten, syden hwgg«* the lengy, hertog
Jwlian sog hedninge flydde fra hannum, han sprangh
pa hans 2 hæst wdhen istadh, tha kam hannum till
wntsætningh 3 iiij m Affrica men, tha 4 motthæ her Clares
wige till bage.

15 Then ædlæ k eyser Karll strydde manneleghæ 5 all
then dagh, the iij helge ryddære ware m eth hannum i
8t[r]ydden. Angulando sade till synæ mæn: »træ dem
till frylege, wij ære xl moth hwer cristen.« i thy fingæ
cristnæ 6 stor skadhæ, tha kom rydende ij cristnæ
20 herrer, k onningh Salomon ok greffuæ 7 Hwgo, the rede
sagtælege ok giore [enthet] kny 8 aff thøm. greffuen
bad konnin^Aén holde wnder en høg ok sade: »jeg wel
først ry de i stryden, jeg ser hor Roland ok Wdger
Danske the ære, Wdger ær mannelegh ok ouer da[d]igh,
25 ok Roland ær etb barn i so dåen legh, ty redt* iegh
217 sore om hannnm.« k onninghen hiølth quær, ok greffuen
redh i stridhen meth M rydder, greffuen war en god
ryddere ok haddhæ nær eth liøen 9 hiærthæ, han sade

*) B. tilf. een han. 7 ) B. een. 3 ) B. tilf. wel. 4 ) B. thi.
5 ) B wel. •) B. tUf. men 7 ) B. tilf. hed. s ) B. gny.

9 ) B. leøwens.

Digitized by

Google

III. Kampen i Spanien med Kong Angnlando.

till synæ 0 mæn: »i æddelæ ryddære, ryden 1 oss en wæg
till them høwet banner, ok hogger 2 so mannælege, »th
engen hielmæ eller brønyæ [kan stænde oss 8 , so at wij
bliffuæ ødkænde 4 i stryden.« tbe giore som kan badh
ok hwgge pa bode kender, so ath enthef hamsk kunne 5
hegthæ 5 for thøm. Angulanfto sade: »wore gade ære
icke en falsk penningh wærd, thy tke lodkæ seg se
illæ sønder sla, cristen men haffuæ en meetug Gnd,
ther mottw see thel kors, som kan war pinther 6 ,
wij gyde icke setth moth hannum, ok tøræ wij ey TO
nær kommæ [thefte kors, ty thel 7 giør oss megen harm.«
tha rymde manghæ hedninge ok ertsstne men rende
æffter thøm 8 m eth styngh ok hwgh. i th et sarnmæ 9 dræptrø
xx m hedninge.

44 .

§ yden møtthæ thøm en heden \ionningh , hetth Ca-. 15
lid&, m eth mege/ folk, tha war Roland ok Wdger
stel i stor nød, tha kam k onningh Salomon meth v n
rydder, tha worth megel folk slagen pa bode syder,
ther styrthæ iij c hæst for the cristne, som skodnæ
worde. ther motthæ man se Roland fræmmærst aff 20
hans 10 men ok gaff wth store hugh, ok ther næst Wdger
ok greffue Hugo. Wdger sade till Roland: »tw æst
[wærdugh till 11 at loffues, jegh hade icke trotth, atthw
hade warith sadan, war icke langt fra megh, tw æst
fast wnger 12 i sodan legh.« Roland hade slagel en s. 218

°) r. f. rynæ. *) B. wiser. 2 ) B. titf. oss en wegh oc.

3 ) B kunne holle weth 4 ) B. vskemdhe. 5 ) B. holle.

6 ) B. tilf. paa. 7 ) B. th et thij thet kors 8 ) udel. B.* 9 ) B. sin.

10 ) jB. sin. 11 ) B. werdh. 12 ) B. wager, C. waager.

Digitized by kjOOQle

Karl Magnus Krønike.

syn 1 swen till rydder, hetth Grelant, han stack till en
k onningh , hetth Calidw, ok kastel hannwm wd aff
sadelen. syden glawenth brast, drogh han hans 2
swærdh ok hugh Calidts so, ath han stod aldngh yp.

5 tha kam Roland regnende ok stack en hedningh, heth
Amflor, ok glawenth giømen hannnm vp till hånden 3 .
Roland ok hans wnge frænder thee iiij sloge [lx hed¬
ninge, ok so flyde hedninge 4 . Wdger sogh segh om
ok wistæ ickæ, hwor Roland war, ok keysæræn hade
10 bedhel hannum ware pa Roland, tha sade Wdhger till
greffuæ Hugo: »meg ær nw illæ ganget i hånd, jeg
haffuer tabæth borth Roland, ok frøghther ieg, ath han
ær slagen, willæ i følge megh, ieg skall wedhæ, hwor
han ær, [eller dø ther om 6 .« Greffue Hugo swaretth:
15 »jegh will gernæ følgæ tegh.« Wdger sade: »jegh ser
her for oss swærden blenkæ 6 , meghtøcker, ath Rolandh
ær ther.« Wdger skynnede segh till hannum ok sade:
»illæ hauer tw giorth motth megh, atw rydher so
langt fra megh , hade iegh icke fwnnel tegh løffuendw,
20 tha syger ieg thel Gud, at iegh skulle aldrigh tagel 7
harnsk pa myt liff ok worth hans tro øfftære 8 .«

Roland, Wdger, Grelant ok greffuæ Hugo ok
Rykens skyckadhæ sægh saa tætth sammen 9 m eth syth 10
folk, ath næppælege kunnæ wæderitth blæsæ mællum
25 thøm. tha begintw eth harth slagh, tha mystæ the
cristnæ en k onningh ok ij hertuger ok hwndræde ryd-
S. 219 dere, the hednæ mystæ wel M. Grelant sade till synæ

f ) B. han [s]. 2 ) B. sith. *) B. herderne.

4 ) B. xl riddere hedninge flyde somme.

5 ) B. bl^ffuen eller døt eller ieg scal dø ther fore.

6 ) B. tUf. fast. 7 ) B. hafue taget. 8 ) B. effter.

•) B. tijl sammen. ,0 ) B. theris.

Digitized by

Google

III. Kampen i Spanien med Kong Angulando.

kwmpanæ: »wij wore først steger« ok dwgæswennæ,
nw haner k eyseren slag et oss till rydder« ok giorth oss
till herre , thy bør oss mannelege wogæ 1 worth liiff for
hannum.« Roland stridde then dag so mannelege, at
allæ wndræde th«r pa 2 . en hertug kam fra k eyseren 5
till Roland meth vij m folk, han 3 hialp Roland i stor
nødh, tha flydde en dell aff te hednæ. Clead& konningh
ropte : »hwij flyn i forrædær« froo oss, i ær« ondhæ ok
rædde men, crist[n]e men hugge ether nædher som
mnet fæ, jegh flydæ æn aldrtgh i myne daghe, i dagh 10
skall th et ok icke skee.« hans men trøste aff hans
ordh ok drapæ syden mange cristne men. tha kam
erchæbisscopen, som korsel førdhæ, hannum fwldhæ the
helge iij rydder«, som før war aff sagd. Affrica men
sade: »we worde tølken bannermæster, som thenne 15
bisscop ær, hans banner stor wp i skyn ok ær klarer
en noger soli, thi wynnæ wij her inthæ wthen dødhen.«
the 4 begintæ strøx ath fly. Cleodts ko nningh flyde meth
then samme hop , ok bannæde synæ gude thet wærstæ
han kunnæ. 20

45 .

ha hade hertogh Julian myst xv m aff the xx m
[hanum følgede oc kom for Angulando] 6 ok steg aff
syn hæst ok sade: »herre nåde megh, jegh hauer myst
x[v] m aff tith falk, ok thefte ryge wynnæ wij aldrig.«
Angulando swareJ: »hwij ær thin hielm so fwl aff 0 25
leer ok skarn? tw æst en rædder man, for thynæ skyld
myster jeg thefte ryge, tw och Mandoquin for radde

*) ejt. B., A. wogte 2 ) B. oppa. 3 ) B. oc.
4 ) r.f. tha, B. oc. 5 ) tilf. efi. B. *) B. m et.

Digitized by AjOoq le

Karl Magnus Krønike.

myn søn, jeg menthæ, ath i hadde warit fw[l]tage men,
nw haffuer iegh anneth [funneth], for ethør skyld haner
220 [mangen ærligh man myst them liff 1 .« hertog Jalian
swaretth: »for tall oss icke 2 lenger, [ther hører annæth
5 till ath ouerwinne k eyser Karl m eth* , æn stor ordb,
ry der i stryden ok bewissær ether mannæligh.«

Tha kam Cleodw k onningh rænnende ok hade eth
glawen giømen segh, hans sadell war fwll aff 4 blodh,
hannum folde iij 111 ok engen aff thom war wsaar, han
10 talæde lagt ok sade: »herre igar arlæ tynge i meg
lx m5 folk, nw ær icke* igen wdhen halffdelen, aldrigh
wynnæ wij thetøe ryge, jegh sog ther iij ryddære, the
tøre well sloss m eth 11 C aff ware, ok keysæræn ær [tben
diæruestæ 8 ridder, som ware kan.« Angulando sad«:
15 »jeg wndrer, [at j rædis 9 cmtnæ men, ware the sodne
ok redh oss till math, [tha mætthæ the oss ioke 10 eth
molltid.« en heden k onningh hetth Amwstade sade till
ij synæ søner: »ij Yonningher ære drepnæ, Magun ok
Aspiron, ok ware the wore frænder, megh tøckær ware
20 rad, ath wij fare hiem till Affnca, ther will jeg bliffuæ
k onningh, thii ath Angulando haffuer ther enth et aff at
sias m eth 11 keyserKarll, jeg wett han dør herilspania,
ok mo [wor slecht ægæ 12 sydhen Africa.«

Roland ok Wdger soge, ath the hedfne] taptæ hwært
25 sla[g], the sende bwdh tiil k eyseren , ath han skulle
komme till thøm. tha k eyseren feck bwdh, dweldte

') B. iegb mist mangen ærligh man. 3 ) B encthet

3 ) B. senile i offner winne keyserin ther hører annet til.

4 ) B m et. 5 ) B. C twsende. •) B. tilf. mere. 7 ) B. moth.
8 ) B. saa dierff een. 9 ) B. hwi i ære s\ro reåde for.

* °) B. the mættedhe icke oss tijl. 11 ) B. modh
ia ) eft B., A. hwer slecht øgæ.

Digitized by AjOoq le

III. Kampen i Spanien med Kong Angulando

han icke lenge, han kam meth all syn hær. tak onrUngk
Amwstade sogh fchef, sade han till Angulanrfo: »jeg
wil ry de moth k eyseren meth mynæ sønnær.« Angu-
lando bath hannnm ry de. som han kam fra Angulando,
rømde han strax till skybæn meth xx m ok brænde op alle 5
skybæn, wthen the han sielff behøffde, ther skybæde han S. 221
in bode folk ok hæstæ, ok segeldhæ syden 1 tillAffrtca.

ngnlando bleff wndher howetbannereth, ther kam
hertug Germ meth xviij c rydderæ, th et sogh hertugh
Julian ok sagde till Angula^do: »her kommer en hop io
folk.« Angulando sade: »thef ær Amwstade.« hertugen
swaref: »th et ær frawkeske men.« Angulando redd is
fast ok bath hertugh Julian rydæ moth thøm, hertugen
retth wth meth xx“, hannnm møtthæ hertugh Gerins
søstersønner Booz ok hær Clares, the hadde icke mere 15
en yij c folk, hedninge giorde [thøm stor skade 2 , the
motthæ tha 3 fly vnder hertugh Gerins bannær. hertugen
ropæde [ok sade 4 : »i drawels mæn, i ære ickæ æchtæ,
ok aldrigh ære i hertugh Mylos sønner, methen i redw
so fast hedninge. Wdger Danske ok Roland haffuæ 20
wu nit iiij stryde i dagh, ok slagef so mange hedne,
ath engen kan telyeth.«

Keyseren stryddæ mannæleghe al then dagh ok hug
pa en kæmpæ, heth Guderym Kereraan ok kløff hans
hielm, brøst ok bwk, ath han størtæ død neder, tha 25
mystæ ok keyseren syn hæst, syden strydde han lengy
till foodh ok førre hans men kunnæ fo hannum en hest

*) B. biem. 2 ) B. stor skade paa them saa at. 3 ) r. f the.
4 ) jB. til them o.

Digitized by kjOOQle

Karl Magnas Krønike.

igen, sloge the x m ihæll. syden sprangh k eyseren pa
then hæst som Guderim Kærman hadde ath, tha worth
stryden hord, the cnstnæ worthæ fast siage. tha
S. 222 harmedw k eyseren sore ok roptæ høght ok sade: »i
5 æddelæ ryddere, tredhem till hordelege!« keysæren war
frammærst i spetzen ok hng meth swærdhetf Josuæ so
ftist, at fo torde byde hans hug. k eyseren fæck wbod-
æleg skade pa synæ men. Wdger Dansk ok Neymis
hertug sade till k eyseren: »worth folk ær so nær i hæll
10 slagel, ath wij haffuæ icke mere en xx m .« »høren i
ædlæ herre, sade k eyseren, so hielpæ Gnd, heller will
ieg nw dø en wnthfly.« pauen sade, tha han sogh the
cristen reddw: »nw fræster Gud synæ wænner, wær er
wforfærd, Gud sog døden for seg, togh war han
15 wredher, giørrnn nw for hans skyli, som han giorde for
wor is skyli.» tha swaretf allæ i saéndher: »oss løster
ickæ lenger ath løffuæ wdhen wij winne seger.« Turpin
erchebiscop ^ade till pauen: »tagen thette cors fran meg,
jeg will fræstæ, om ieg kan nogef hielpæ worth folk.«
20 sydhen blæstæ han i syn luth, ok pauen togh cors et.

Angulando sade: »megh tøcker, ath cristnæ men
ære snarth ouerwunnen, søgger nw fast at houeJ ban¬
nert. » the giorde som han bath, ther begyntw en
awentz lægh, hiælmæ ok brøniæ kløffdw, spiwd skaft
25 sprwnge sønder op i wæderetth, mange størtæ houet
løssæ aff them hæstæ. hertugh Jwlian robætth till
Angulando: »ræd is enthetf, hæffnum nw wore wenner.«
hertugh Gerin ok hans men stridde manneleghæ, the
cristnæ ware tha i stor nødh. Wdger, Roland, Neymys
30 hertugh, Salamon k onningh worde setth liff mannelege,
tha wort kejserens hæst slagen wnder hann um , tha

Digitized by v^ooQle

III. Kampen i Spanien med Kong Angulando.

stod \eyseren pa iorden ok hugh pa bode hendher 1 ,
tb et sog Beringh* ok Mertin , tha høg Beringh en righ S. 22S
høffdingh pa hielmen, ath han størthæ død nædder,
Bæring førde hans hæsst till k eyseren ok halp hannrøn
pa hesten, the cristnæ glædi£ weth at the soge k eyseren. 5

47 .

ha her Geron sog hertugh Jwl[i]ans banner, kallæde
han pa Claris ok Booz, Euarth ok Rykkium synæ
Bønner : »kære wenner, stingen enth el meth ether spiwdh,
trøkken oss harth till sammen.« tha møtthæ hertugh
Julian hannum 2 meth starkæ bwge ok skodhæ fast pa thøm. 10
hertug Gerin skøttæ hannum enthel, wthen trængde sek
till howetbannert th et bæstæ han kunnæ. hertugh Gerin
sade: »Gud hielpæ oas her well till, ath wy wynnæ
thetøe howet bannær.« tha steg han aff hæsten meth v°
ryddere, hwer togh wnder annæns arm ok trængde segh 15
meth hwas swærd till howetbannert. Angulando war
wnder bannert ok xij honningher methhmnum , tha kom
hertugh Gerin ok hans men ok hogge en weg giømen
heren. Booz ok her Clares hugge hedninge pa halzen
ok hærde, so at the størthæ døde hwar pa annen, the 20
hedne rømde fast till howet bannert. tha Angulando
sog, ath hans men flyddæ fast, hadde han nær myst
sith with. Frankesmen søktæ fast till banreth, the
hednæ wordæ sek fast, Frankesmen trøstæ sek fast,
ok the hednæ flyddæ wnden. 25

The* sogh keyseren ok both følge thøm fast æfter,
tha wende segh ii hednæ honningher meth xix m moth
the cristne, the hedhe Moadas ok Abilanth, the wore

l ) C. tilf. saa at alle gaffue hannem priss. *) C. dem.

Digitized by kjOOQle

Karl Magnus Krønike.

S.224 raske men, tha worth aff stwngen Wdger Danskæ ok
Neymis, Beringh ok Rykart ok Salomon k onningh. th el
sog k eyseren ok sade: »herre Gud, hwat giør tw nw!
l&ther tw meg meste tesse fæm, ta skall iag aldrig lægge
5 myt harnsk paaath wæriæ tin tro møtø.« key seren retth
myth wtj hedninge heren ok hugh pa Abilantss hiælm,
swa ath swærdhei stod i halsæn. keysæren roptæ ok
bad synæ mæn trøde till, tha trengde sek till hannum
vij m cristne men, tha kam ok Roland ok greffuæ Engen.
10 Frankesmen ropet swa høght, ath her Fagun hørdhei,
som førde k eyserms gulørn, tha sade her Fagun: »rydem
till keysøren, nw tørff han woor hielp wedh.« her Fagun
kam meth M men, han stak till Modes, han war Angu-
landes søster søn , in ath brøstei ok wt ath herd[e]nnæ
15 ok styrthæ dødh neth pa sauden. syden hiøgh han pa
en honningbi hielm, heth Matusale, ok kløff hans howei
ok hielm , han styrtæ død nedher. her Fagwn roptæ
høght, ok hans [men] træder so hordelege fram, ath for
thøm størt« iiij

20 Tha Affrica men soge, athe crisstne [trengde fast]
paa thøm, ok Modas ok Abilant ware dræpne , flyde
hedninge allæ i sonder, hertugh Jwlian sogh, atbe
flyde, tha ropthæ han høght ok sade: »i kroden for¬
rædere, hwor ære nw ether store ordh, som i talæde i
S. 225 Angulandø sall, at i willæ dræbæ alle cristne men, nw
ær en aff thøm raskære æn C aff ether, bliffuer her
wnder howet banreth, ok wæryen ether hær!« the lode
som the horde ickæ hans ordh ok flydde so fast, at
icke byde fader æfter søn oc søn æfter fader. Julian
30 stak till then raskæ ryddetre Eruard giømen herdænæ,
ath han fløl døth pa iorden. syden kløff han Rykkeus
skiøll sønder. Rykew hiøgh till hertugen igen pa

Digitized by kjOOQle

III. Kampen i Spanien med Kong Angnlando.

hielmen, so ath swærdhel stod i sadelbogen ok størthæ
død aff syn hæst. thel soge the hednæ ok flydæ bode
bergh ok skowæ.

Angnlando sade: »hwor ære nw the som megh hiith
skynnæde?« engen swarel hannnm. strydhen stod lengy 5
wnder howetbannert, om* sydher flydhæ i hwo som
kunnæ, tha worth howel banreth nydh hwgget ok ther
dødæ M hedninge nær banret. k eyseren war so træth

athan motthæ styge aff syn hæst. Angulando saa ath
hans men wo re ouerwunnen, tha stegh han pa syn 10
hæst, ey willæ han bydhæ so lenge, ath noger hiølth
i hans istad, wthen rende syn wegh hwat han kun.
the cristne manel 1 hannum till ath bydæ, han stæddis
myth pa marken ok græb till wæriæ, ok en dell aff
hans folk 2 meth hannum. en aff hertug Geriqs men, 15
hett Antune 3 , drab Angulando hæst, athan skulle icke
borth kommæ.

K eyseren sath i hans* pawlun ok hwilthæ segh,
han sade till Roland, W[d]ger Danskæ, Neymis hertugh,
Rykeon ok greffuæ Hugge ok k onningh Salamon ok 20
Grelant ok Bering 5 ok her Fagun: .»tager till ether
iiij m ryddere 6 ok ryder till hertugh Gerin, han følger
æfter Angulando.« the giore som han bødh. thaAffrica S.226.
men saa thøm kommæ, gaue the flugten, e hwo som
motte. A[n]gulando sade: »wsæl ok ar ni ær iegh, allæ 25
rymæ fra mek, ieg wordher ath bydhæ all enæ, ok will
iek heller dø meth ære en fly melh skam.« han trætte
fast, dog worde han segh mannelege, hannnm fwlde
liij koninge aff Affrica, ther læffuædhæ eckæ wdhen ij

*) B. nødde. 2 ) B. men. *) B. Antoene.

4 ) B. sith. 5 ) efi. B. y A. Gerin •) udel. B.

Digitized by kjOOQle

Karl Magnus Krønike.

aff 1 thøm. han hwg søndher swærdhen, the finge han-
num øxær ok knobæ 2 ok alth slog han sønder, om
syde 3 feck han en stor stærk øxæ, for hennæ hegtæde
hwærken hielm eller brøniæ, ok engen cristen man
5 torde tha athannnm, wthen stod all enæ pa marken,
hertugh Gerin sende en mwnk till hannum ok spurde,
om han wille wørde cristen. han swor om Magun, ath
ihet skulle aldrigh skee, tha wredd& the cristnæ ok søkthæ
harth till 4 hannutn, han worde seg mannelegh, han drab
10 mange rydder, tha rende her Clares till hannnm, ok
Angulando hug hannnm skiøllen fraa. her Clares glawen
[gick giømen Angulando ok hiøgh hannnm 6 pa hans
hielm ok kløff hannnm nedher i brøsten Angulando
størde i knen 6 wit. syden kam Roland ok hiøgh han-
15 nu m howetth aff, aff hedninge kam engen 7 borth wdhen
x eller xij qnmær ok mør, the 8 meth seg hadde, [the]
worthæ cristnæt ok gift 9 i Ispania. k eyserens men fenge
nok guil 10 ok harnisk, k ey seren loth bygge kirker ok

kloster pa ny i Galissiæ ok satthæ ther till mwnkæ ok
20 prestæ, ok syden for han til Frankn'ge ok leuede meth
fred ok pris 11 i noger ar.

! ) B. wth af. *) B. kølwer. 3 ) B. om siden. 4 ) B. indh paa.

5 ) B. oc baner gick genom hanum Angulando brøth gianen aff

her Clares hiøhh [o: hiøgh]. ®) B. størte paa knæen.

7 ) B. tilf. leffnendes. 8 ) B. som the. 9 ) B. bleffue giffte.

J0 ) B. tilf\ och sølff. 1J ) B megen prijs.

Digitized by

Google

IV. Kampen i Saksen med Kong Yittelin.

48 .

den wille k eyseren drage i Hispania ather s. 227
ok hadde m eth segh the bæstæ rydder ok
swenne i hans land ware, Roland ok Ney-
mw hertogh ok flere gode men, [the hade
retth thøm 1 so wth som the skulle wære 2 borte i x 3 5
ar. tha han kam i Hispania, bestallet han eth slotth
som hett Nobiles, ther logh k eyseren lenge fore ok
kunne icke wynnet, tha kam hannnm bwd aff Francke-
r*ge, ath then høgfærdige k onningh Wittelin afF Sassen
hade brænth Colne ok dræpt then gude erchæbisscob 10
Petrum, ther aff drøfftø k eyseren meg et ok sade till
Roland: »wi wille fare hiem ok wntsættæ worth land.«
Roland swaretf: »kære herre, giør icke so, wij hane icke
wæretf her wthen iij manetf, ok stor thetftfæ slotth wel
at 4 wynnæ. j 6 fare hworth ether tøckis, en aldng far 15
ieg hædhen, for 6 iegh hauer wunnetf thetftfe slotth.« key[se]-
ren sade: »thw est en drauels man, ok aff lydhet wyth
taler tw«, ok slog Roland wyt kynbeneth m eth syn

B. oc hadhe redh sig. 3 ) B. haffae wæret. 3 ) B. try.

*) B. tijl at. 5 ) B . j mwe. B ) B. før en.

Digitized by kjOOQle

100

Karl Magnus Krønike.

hantzske. Roland hade wel hæffndh th et, hade han 1
icke wartth hans frænde ok herre, tha lotth key seren
blæsæ i hans 2 basswnæ ok brødh wp syne bodhæ
stædher, ok drogh hiem till Franke ryge m eth syn hær.

S. 228 Roland ok Olyuer bleffue ther igen.

Keyseren hiølth syn jwl i Colne. xiij do dagen sade
keyseren till synæ mæn: »i morghen wille wi fare ouer
Ryn meth høgh ok hwnd ok for løste oss.« Neymys
hertug swaretf: »thef skall icke wære myt rad at fare i
10 iacht i fremet ' 6 land.« keyseren swaretf: »ieg skall
allygewell 4 , i hwem thet ticker illæ wære eller well.«
om natten worth thet Wittelin koningh sagt, ath keys¬
eren wille iage i hans land. Wittelin stæff[n]de till
segh en stor dell aff sytth folk ok lod wæbnæ xxx m ,
15 ok sadhæ till thøm: »i skulle ryde till en skoff, som
hedher Trubat 6 , \keyser Karli kommer tid« 0 , the giore
som Wyttelyn 7 badh. then xiiij 8 de dagen iwlæ klædde
keyseren seg ok hørde mæssæ, syden for han ouer Ryn
meth ij 9 m folk ok wede 10 bode fwgle ok dyr. thaa
20 hedninge worde hannum war, droge the mellum Ryn
ok hannnm. tha sade keyseren till Neymys hertug:
»nw kommer Wittelin k onningh ok will haffue syn diwr
igen.« Neymis swar et: »herre, i wille icke lyde myth
radh, nw ærith bæst ath bliffue mannelege wytth«. tha
25 kam konntnø^ Wittelin ok sade 11 : »wssne 12 komme 13
[i hith] i miytth 14 ryge ath bæde dywr.« tha rende
keyseren till koningh Wittelin ok stak hannnm langt

l ) B . keyserin. *) udel. B. 3 ) B. fiendhe.

4 ) B. tilf fare. 5 ) B. Trabant. N. Trabia.

6 ) B. kommer keyser Karl dijth tha fører hannum bundhen hijth.

7 ) B koningh Wittelin. 8 ) A. xiij. 9 ) B. iiij. ,0 ) B. tilf. ther.

11 ) B. robedhe høgt. 12 ) B. wsøne, C. vssle. N. usynju.

l3 ) r. f. komme komme. l4 ) B. tilf. landh oc.

Digitized by kjOOQle

IV. Kampen i Saksen med Kong Vittelin.

101

fra hæsten. Neymys stak till en rydd ere ok glauent s. 229
giømen hannum, ok han størtæ dødh neth pa iorden.
the crtstne wordhe segh manneleg ok giord the hedne
stor skade, k onningh Wittelin hade nær giffuet [sek].
tha kam hannum C rydere till hielpæ 1 , tha sade Wit- 5
telin: »lathdr icke k eyseren slippææ 2 , wij fonge snarth
hans mackt, wndkommdr han 3 nw, tha fonge wij aldrtgh
frædh for hannum siden.« hedningen soord, ath han
skulle aldngh wnkomme. Neymes sade: »hdr liggdr
eth ødhæ sloot ok thet ate en ræsæ i 4 fordum, [rydum 10
tid ok werium os thdr wt aff 6 , thdf bæste wij kunnæ,

[ok] ethæ word hæstææ høg ok hunde.« keysæren lydde
hans radh ock rymde till slotthdf, tha the komme pa
hwsetth, spwrde keysæren, hword megen skade [th et
hade fongdf 6 . the swardtf: »wij haue æn engen skadhæ 15
fongdtf, hwærken pa folk ællær hæstæ.« keysdrdn sade:

»nw mwge hedningen glæd«, ath the haffue iag et oss
som gedhdr.« Neymis sade: »hdr war wlige pa skwrdh,
ok mange sog iegh æftdr oss fard, the som rædde[re]
ward for oss en wij for thøm, thet ær icke skam at fly 20
for oæflæ 7 , ok Gud war i spetzen meth oss, thy ath
wij drabæ mer æn iij m ok myste wij ey en man.«

49 .

nungh Wittelyn bestollet slotthdl ok lodh bodh
kafflæ 8 go oudr alt hans landh, hannum kam folk S. 230
till hwer dag, ok all tid stormede han till slotthdi. [the 25
worde 9 seg mannelege meth armborst ok stenæ, so ath

M B. ©ntsettinge. *) B. tilf. nw. 3 ) B. tilf oss. 4 ) udel. B.

6 ) B . ridhe wij tijdh at wærie oss ther a.

*) B. haffue wij fanget paa wort folck. 7 ) B ower mackt.

8 ) B bndskap. 9 ) B. the cristne waredhe.

Digitized by kjOOQle

102

Karl Magnus Krønike.

marken log fwll m eth dødæ kroppe eth armborst skottb
fra slotthel. hedninge stormet natth ok dagh, i sex
dage feck kejserens folk hwerken [matth eller øll æller
søwn 1 , the sørgde mer for 2 theres hwnde ok hæste,
5 en om 2 thero folk. en dagh stodh keysæren i eth
wigskord ok roptæ till Wittelin koningh ok sade: »tw
ryghe konningh aff Sasse, hwore willt tw giøre motth 3
oss, tagh aff oss guld ok sølff ok lath oss hædhen
fare.« [konmngen soor 4 om then helge Mament, ath
10 »tw skalt icke hædhen komme før æn thw wordher hedhen
dragen m eth tith hwide skægh, ok skall iegh føre teg
till Frankeryge 6 i th et wærstæ torn ther ær, ok ther
skalt tw bliffue medhen tw læffuer.« keyseren sade:
»en ond willie hauer tw till meg«, ok soor om sanete
15 Pedher apostell, ath Frankerige skulle aldrig worde
hans, »før skall ieg lathe henge megh«, ok sade 6 till
syne men: »faller pa ether knæ, ok bedher Gud om
syn nåde.« tha fali ok 2 k eyseren pa syn knæ, syden
stodh han op ok sade: »legger ether harnsk pa 7 , jegh
231 ser hwor thero spisningh kommer, ok wille wij wth
till thøm, bætræ ær ath døø mannelege en swælthæ
[m eth skam 8 .

The redhe 9 wth m eth vij c ryddere ok rænde om 10
konnin^A Wittelins pawlun ok dræber wtaleg aff the
20 hedninge, tha the in redhe, hade the meth sek iiij°
hæste kløffuedhe m eth matth ok dricke. hedninge fwlde
thøm in for porthen, ok keyseren wntsatthe thøm, ok

*) B. søffne eller matb. 3 ) udel B. *) B meth.

4 ) B. koning Wittelin swarede iegh swer. 5 ) således AB. og
C.; N. til Villifrfslands. 6 ) B. tilf. fræmdolis. 7 ) B. oppo.

8 ) B. i heel skammelighe. 9 ) B. reysedhe. 1C ) B. om kwlt.

Digitized by kjOOQle

IV. Kampen i Saksen med Kong Vittelin.

103

fiølle alle pa 1 knæ ok tackede Gud for syn nadhæ.
keyseren sade till syne men: »nw haner Gud holpe*
oss 2 , aldrigh wille wij brydhæ hans budord, ok nw
will ieg bedhe Gnd, ath Roland wiste hwat nødh jeg
ær wtj 3 , tha komme han snarth hiit.« tha sware* 5
hannum en hans howswen 4 , hetth Hermeon 5 : »jeg kan
mange handhe mall, thii lath megh rydhæ æfter Rolandh.«
keyseren swar et: »kanth tw fwlkommæ myt ærindhæ,
tha skall tw ware høffdingh ouer 6 xij slotth.« Hermeon
wepnede segh ok [warth] wunden ouer mwren. en 10
greffue hett Eskelandres 7 so Hermeon rydhæ i giømen
heren, tha ropthæ han till hannum ok sade: »hwo est
tu [tiffuelege rydder om natten ryder?« 8 Hermeon sware*:

»jek hører then danske Gtøffes 8 till, [hørde wij hannum
icke bode till 10 , tha skulle tw fonge skam for tin 15
ord.« syden møtthæHermeon en stalswen pa en skøn 11
hæst, Hermeon høgh hannum hoffue* aff ok [satte seg 12
pa then samme hæst ok rende wtj Ryn, ok swemde
ouer till Colnæ ok sade bisspen, ath keyseren war be- s. 232
stalle*, [bisscopen ok folket 13 i staden drøfftes 14 fast 20
ok finge Hermeon eth breff ok bad hannum rydhæ till
Roland. Hermeon reth till Nobiles slotth ok feck
Roland breffuet, ok weth Roland løste 16 breffuet,
blegnede han som bast 16 ok stundum røtme* han som
blodh 16 , tha bad han syne mæn wæpne segh ok sade: 25
»ieg skal wynnæ thenne borgh eller døø ther om 17 .

*) B. paa tfaere. a ) B. tilf. wel och. *) B. nw istæd.

4 ) B. hoffuesjnd. 5 ) B. Harmen. 6 ) B. paa. 7 ) B. Esklandes.

8 ) B. boo tiøffuege ridher om natten. 9 ) B Gaffwes. C.greffue. N. Galers.

,0 ) B. oc hørdhe wij icke badhe een man tijl. 71 ) B. fagher.

1 *) i?, se ttes. ls ) B. ærkebisscoppen oc borgerne. 14 ) B. bedrøffdes.

15 ) B. las. 16 ) B. eth bast — eeth blodh. 17 ) B. ther føre.

Digitized by kjOOQle

104

Karl Magnus Krønike.

50 .

[ vfålhe wæbnede segh ok wnnæ slotteth meth storm.
( ^bD I Roland bemannede slotteth ok reth [syden till
Colnæ, ok tog 1 man aff hwsæ meth segh. Roland soor
om Gudh, at sade noger hierne som bwdh finge, ta
5 skulle han deø for hans eget swærd Dorendal. i poske
wge rede 2 the aff s tet, bisscopen aff Colne, Roland,
Oliuør 3 , Reymer hertugh ok mange M rydder« meth 4 .
thøm møtthæ en hob hedninge, ok the wørdhe alle
slagnæ ok sommæ rymde. syden kam Mjlon paue till
10 thøm ok Twrpin ærchæbisscop, te bestallet etb slotth,
hetth Garsya, ok Roland sende bwdh till k onningh
Wittelin ok bath hannnm komme och wndsætthæ Garsya
slott. Wittelin drøfftw fast [aff tesse 5 tidende, ok
sporde drotmngh Sibylia 6 , hwat han skulle till rade
15 tage. hun swaretf: »hørr« wær er gladh, h er kommer
snarth tyn brodher Helmydan 7 , sydhøn tør tw rædw
engen koningh ællør key ser. Wittelin sade till en
8.233 k onningh, het Margamer: »ryd till Garsia slotth ok
wæry th et for Roland ok hans medfølger«.« Margamar
20 giorde som konnin^Am badh ok redh till Garsia ok
kam pa slottet. Reymer hertugh læggræde segh weth
Ryn meth ij m falk. hedninge kommæ 8 pa thøm ok
dræpet xv c ok hiøg thøm syden houeden aff [oc klyff-
uedhe hoffueden paa] 9 iij c hæste ok sende thøm till
25 konningh Wittelin. thøm førde Droffgant 10 , som all
tidh war kongh Wittelins sendebwdh, ok kam till kon-
ninghen ock sade: »Rolandh ær owerwunnen, wij sloge

*) B. til Colne, sidhen togh han. 3 ) B. reysedhe. *) B. tilf. grefifue.
4 ) B. met thøm. 5 ) B. wedh the. *) B. tilf. et. T ) B. Helmidon.
6 ) B. tilf. vforwarendx. •) tUf. eft B. 10 ) B. Dorgant.

Digitized by LjOoq le

IV Kampen i Saksen med Kong Vittelin.

105

xv c aff hans folk ok førde alle thern howt hiid, ok
Roland rymde siellff i Ryn« 1 . kongh Wittelin war so
gladh, ath næppeleghe feck glædhen rom i hans brøsth,
ok sade till drotningen: «nw ære Frank erigis men [ower
wunnen 2 , ok Frankerige ær wunnen till myn hånd.« 5
hon swar et: »[tro th et som troligt ær ok glædw 3 mad-
elege, ofte syger bwdhel mer æn skedh ær, i hwat te
syge, doch ær ickæ Roland dødh.« kongen worth
vredh ok slogh henne weth øg et ok 4 næsen bløddhæ,
ok skiøtth 5 henne wth aff pawlunel m eth syn fodh. 10
sydhen lodh han føre howedhen in for porten 6 , ther
som k eyseren war bestalleth, ok talede till keyseren
sielner ok sade: »Karllmagnrø k eyser, jegh will syge
tegh tidende, Franken^ts men ære dræpnæ ok Roland
droknædhæ i Rin, her mottw se xv c howtt aff tyne men, S 234
antworde megh slotthe/ ok fali till føge, tha finder tw
nåde aff meg.« keyserenn drøfftw with te tidende 7 bk
sade till syne men: »skiwdher fast oc iæger k onningh
Wittelin borth« 8 . hertug Neymis sade: »waren gladhæ
herre ok sørger ickæ døde men, i faa snarth bædher 20
tidende!»

Bl.

ymer hertugh kam till Roland, som flidde, tha te
xv c worthe slagne, ok war stwngen giømen m eth
eth swærd. han sade Roland, hwore th et till gangel
war, tha swarel greffue Oliuer: »hwath skulle tyn gamlæ 25
røttæ 9 løbæ firarn for skiøll ok swærdh, for tynæ skilid

l ) B. e[l]ffwene. *) B. skemde. 3 ) mgl. B. 4 ) B. at.

5 ) B. støtte. *) B. tilf. for slottet. 7 ) tidende r. f. didende.
8 ) B. hædhen. *) B. røde.

Digitized by kjOOQle

106

Karl Magnus Krønike.

haue wij fongil stor skadhæ.« Roland badh thøm
wæbnæ segh, the giorø som han bad, pauen prødekæde
for thøm ok sade, hworø Moyses wan seghør aff køn-
ningh Pharao, «thy tenckør paa hworø mangh 1 jertekne
5 Gud haffuør giorth m eth synæ wænnær, stormør nw till
slotthøJ, ieg giiffuør ethør aff løsningh aff alle ethør 2
syndhør.« thee stormede till slotthøtf mannelege, Roland
ok Oliwør brødhæ eth stort gabb pa mwren , so ath
man motte age thør in m eth vij wognæ till lige. hed-
10 ninge for lobæ slotthø£. Margamar koningh worth i
giømen stwngen m eth eth swørdh, han flyde till Wit-
S. 235 telin konnin^A ok sade hannum te tydende, ath Garsya
slotth war wunnø£. tha Wittelin hørdhæ the£, worth
han wrædh 3 , so ath han haffde nær myst sytth weeth.
15 Sibilia drotningh swarø£: »rædis entheth hørrø, æn tho
ath Roland ær wæpnder som wæl merkes kan.« en
kønnm^A swaretf, hetth Eskælandret, ok sade: »tw
gyder meg et talett, drotningh, jeg wenthør megh lx m
folk, tha te komme, rømmer Roland ok tør alldn'gh
20 byde oss syden.« tha kam Helmydan koningh Wit-
telins brodhør, han radde for eth land hett Leticie,
han hade meg et folk m eth segh. tha kam Dorganth
koningh Wittelins sende bodh ok sade, ath pawen oc
bispen aff Colnæ, Roland ok Oliuør hade skybetth
25 ouffuør Ryn en megtugh hær. tha kønntn^A Wittelin
for stod them komme, lod han op bryde synæ bodhæ
stædør ok flydde fro slotthøtf. keyserøns men rende aff
slottet ok sloge bag pa thøm.

Tha kom Hørmeon keyserøns sendebodh ok sade:
30 »hør kommør pawen, erchebispen aff Colnæ ok Roland

1 ) B. tilf. godhe gerninghe oc. *) C.tilf. scrifftede. *)A. frædh.; C. wred.

Digitized by LjOoq le

IV. Kampen i Saksen med Kong Vittelin.

107

ok hwer man i Frankeryge ær, som wapn kan bære,
i goar wan Rolandh Garcia slotth, Nobiles slootth
haner han ok wonneJ.« keyseren swaretf: »en ædele
ryddere æst tw, Roland!« syden redh 1 han aff slotte
meth alth syth folk ok stryde pa the hednæ ok wan 5
mang hnndert aff thøm. tha sade Hermoen till keys¬
eren: »jæger thøm icke lenger, thet ær goth ath age
hiem meth en hell woghen. tha wluen worder jage£,
wender han segh, tha bydher han såre.« keyseren s. 236

wænde segh ok red modh pawen ok Roland, ther war 10
megen glæde, tha the fwnnes. pawen skyltæ keysæren,
ath han redh sa dorlege wth, tha swar et keyseren:

»thetf skall ware Gud tiill loff ok hedher, jech haffuer
myst hwerken man æller hæst, sydhen ieg hiid kam«,
ok tackede thøm for them store wnsættningh. k eys- 15
eren sporde thøm till radz, hwre han skulle fongetf
giorth en broo ouer Ryn, pawen swaretth: »ther worde
wij finde kloge mwrmestere till.« Roland sade: »ieg
kam icke hiith for then skyld, jek skall bliffue her
første xij manedhæ«, ok spwrde [huor] meget folk konng 20
Wittelin hadde. keyseren swar et: »han haffuer ccc m .«

52 .

dag stod Roland op 2 , oc Oliuer oc Twrpin
ærchebisscop, ok rede vij mylæ vp met Ryn 25
ok søktæ æfter wadh, the fwnne pa eth ærmede ok
sporde, om the kunne komme ouer Ryn, han swaretf:
»megh tøckes i ære Frankes men, thij wil ieg syge
ether the* sanneste, i morgens orlæ vod ouer Ryn en
hop meth hiorthæ ok hinner, oc wadnetf gick icke høgre 30

') r. f. redh red. 2 ) C. til/, orle.

Digitized by kjOOQle

108

Karl Magnus Krønike.

en myth pa th em sy de.« Frankesmen glæddis witth,
ok ærchebispen giorde wellsegnelsæ i watneth ok redh
sielff fore ok sydhen Oliuer, Roland redh ouer eth
ant wadh. ærchæbispen sade: »sender bwdh till key$-
s 237 eren ock wisser hannnm, hwor wadhel ær ouer Ryn.«
Roland swarel: »thel welle wij icke giøre, wij wille
ryde till koningh Wittelin ok giøre hannnm so stor
skade, ath thel skal spøryes 1 allth landhel.« Eska-
landret k onningh worth war witth Roland ok sade till
10 syne men: »lather Roland ryde syn wægh, wij willæ
bliffue i thenne skoog ok ware pa wadhel, ath han
kommer icke ouer igen.« Roland redh till konngh
Wittelin ok rænde hans pawlun om koild, ther wognæde
manningh hedning weth kold drøm, ther dødæ mange C
15 wnder hæste fødder. om sydher kam hedninge till
wæryæ, ok wørdhæ megel stærkere en Roland, thij
motthæ han fly till wadhel igen. ta war ther for han-
num konningh Eskalandret ok koningh Wittelins søner
m eth megel falk. Twrpin erchæbisscop sade: »nw
20 tøcker meg som wij ære for radde.« Roland sagde:
»so tøcker the men som blydigh ære, wij wille huge
so store hwgh, ath thel skall spørys, medhen werden
stor.« Roland stak till tem baner mæster igømmen
howedhel, so ath han styrtæ dødh neth aff hesten, tha
25 sog Roland, ath bispen war stædh i stor nød ok wn-
sette han hannnm. tha hwgge kongh Wittelins sønner
badhe pa Roland, togh worth han icke soor, ok ey
komme the hannnm aff sadelen. Roland roptæ till
ærchæbispen ok Olyuer ok Hermoon. [the] kommer ok

*) C. til/, offuer.

Digitized by kjOOQle

IV. Kampen i Saksen med Kong Vittelin

109

wndsætter hamram ok giorde hedninghe stor skade,
tha rænde Roland ok hans folk i æluene ok komme s. 238
oner Rin. tha hadde han myst meg et aff hans folk.

53 .

en sammæ dag sow k eyseren lenge, ok tha han
wognede, sade han: »meg hauer meg et drømpt, 5
kallæ meg Roland hiith.« tha war hannnm sagh, ath
han war borte , ta kam en aff Rolandz men ok sade
till keyseren: «wij haue fongef stor skade ok myst
hertugh Bowe ok mange gode men, ok Roland ær ille
sar.« key seren drog aff siet m eth syn her, tha møtthæ 10
hannum Roland, keyseren sade: »thitth homodh haner
giorth oss stor skade.« han swareJ: »man kan icke
altiid wynne, en annen tidh kan th et bædher løckes.«
Roland lades i siith pawlun, keyseren lodh bynde hans
saar, alle cristne rædd is oc frøgtede Roland, konningh 15
Wittelins sønner komme till syn fader ok sade: »wij
haffuem slagel alth Rolandz folk ok gaffue hannum
mange dødælege saar, syden rende han i Ryn ok
drocknede sek sielff, aldng giør han oss skade mer.«
keyseren sade till Roland: «jeg will nw fare hiem meth 20
myn hær, meg tøcker ware onth ath mistæ flære aff myn
gode men.« Roland swaretf: »icke skilis tw tha wel
with megh, jeg bedher tegh for Gudz skyil, byd so
lengy tw seer, hwore myn sar styllæ segh, ok lath
giøre en bro ouer Ryn.« keyseren lydde hans radh ok 25
lotth giøre bron. hedninge giorde thøm stor skade, so
ath the matte ouer giffue broon ok stalæ seg fra key s- S. 239
eren en stor dell aff hans folk. tha keyseren spordet,

Digitized by kjOOQle

110

Karl Magmrø Krønike.

sende han en ryddere till thøm 1 ok feck hannton syn
guld spore till jærtegnæ ok loth syge thøm, wthen the
komme strax igen, tha skulle thee aldrigh tryffues i
Franken'ge, eller noger aff them æffterkommendis. tha
5 the spwrde k eyserens vrede ord, wende the strax till
bage igen ok fiøllæ pa knæ for k eyseren ok bedhis
nåde. han gaff thøm wenskab ok bath thøm begge
broen, tha the komme till broonæ, worthæ the for
dreffnæ ok miste v c folk. tha sade keysæren: »hwat
10 the£ ær megen skade ath myst en god man, ware
Roland nw wsaar, tha ware then bro snart wunnen,
thii wørdher ieg ouer giffue thenne broe, jeg hauer
myst M men for henne skyld.«

Tha komme ij men till k eyseren ok ware kommen
15 wth aff Hispaniæ, thee kwnnæ so wel wadhæ i watnetf
som noger laxx, the sade till k eyseren\ »fo oss tymmer-
men ok hwath wij behøffue, wij wille giøre i bro ouer
Ryn.« \eyseren lotth foo thøm hwat thøm behoff giordtf.
the bøgde eth skyb ouer Ryn ok en staffn log pa
20 hwertt land, enthe£ skyb war større syden Noe arch
war biøghd, th et war v c føddher langht. the hedne sloges
manlege bodhæ m eth skwdh ok sten 2 . sydhen worth
broen mwreth ouer Ryn, ok [the] giorde eth belædæ
aff sten æfter keyserens liknelse ok settheJ myth pa
25 brooen. ther haffde the en man wti, han talede hwat
hannum tøcktis ok hade en stoer kæp i honnen ok
høtthæ hedningen m eth, the hednæ ræddes fast ok

menthæ, ath the* war k eyseren sielff ok skwdhæ fast
paa beledheJ. tha the soge, ath the£ icke betth, sade
240 the: »thetf ær en diewell ok engen man.« Dorgant

X )C. tilf. hed Jofre; N.hét Geyfrejr. 2 ) C.tilf. men tbet halp dem inted.

Digitized by kjOOQle

IV. Kampen i Saksen med Kong Vittelin

111

redh till konngh Wittelin ok sade hannnm, th et keys-
æren stodh sielff pa broon ok ræddis enthetf wapn.
koningh Wittelin sade till en k onningh, heth Alchanim,
han war drottningis bolæ: »hwat skulle wij till rodhæ
tage«, ban sade: »fo meg ij konninge ok viij c folk, jeg 5
will fare ath [bedhæ weth 1 broon ok dræbæ mangen
cn'sten man.« hannum swareJ en k onningh, hetth Mar-
gamar: »tw taler drawell ok flædiw, tw wordher ath
goo nermer keyseren, skall tw wynnæ Colne igen ok
Garsiæ slotth, ok kanth tw bædræ kyssæ Sybylia drot- 10
ninngh i trægorden om sommeren, æn strydhæ motth
Frankes men.« Alchanim swaref: »tw æst werre en
iegh ær, tw forløpst k onninghens slotth Garsyaa, ok
Frankesmen jag et teg som en geedh ok sloge alth titth
folk i hæll.« sydhen bodhæ the hwer ander kamp ok 15
wæbnæde seg snartth. konninghen kam ok skiide thørn
ath, ok spwrde Dorgant ath: »ær th et sannen ath broon
ær gio[r]d ouer Ryn?« han badh segh so Mament hielpæ,
ath hwn war giord ok mo man see hwo ther kommer,
ath keyseren stor mytth paa bron bode dagh ok natth 20
ok taler hordelege till hedne men ok swer, ath tw skallth
icke haue so meg et aff tiidh ryge som ær wærth en
sporæ.« kongen swaretf aff megen vredhe ok sade: »ieg
skall ryde till hannum ok høre hans ordh.«

54 .

ningh Wittelin redh till broon ok sade till bel- 25
edhetf: »tw Karlmagnne konningh, tyn eghen
Gud nædræ tek ok titth homod, hwad sag giffuer tu
meg, hw[i] will tw wynnæ myth fædems land fraa megh?«

1 ) C. bryde ned ; N. banna Karlamagnusi konnngi bruargcrd.

Digitized by kjOOQle

112

Karl Magnus Krønike.

S. 241 mannen i bæledhe* stod sware* k eyserens ord ok sagde:

»Sassæn ær myth fædems land, the* otthæ Pippingh
k onningh myn fadher.« Wittelin sware *: »aldrig skall
tw fo Sassen, medhen ieg løffuer, ok for ieg myn hånd
5 pa Roland, tha skall ieg giffne hannnm so dan wdhød,
ath the* skall spøryes so lengy werdhen stoor, jeg weth,
ath han ær icke meget føør, i hwor han ær, ok tw
sieluer est so gyreger ok homodigh. thin gnd ok
Mament myn gad jeg beder thøm bodæ sammen, ath
10 the for banne tegh, jeg weth, attu æst icke æchtæ
ok æst konningh Pippings fryllebarn 1 , ok tw wast wth
boren ok lagder for søncte Dionisin$ kyrkæ gord * ok
ffunnen som eth hittebarn, nw hauer diewelen so holpe*
tegh, ath tw æst wørdhen keysære, tw motthæ gemæ
15 tackæ tin Gnd ok lathæ tegh ther ath nøge, ok ickæ
begære ander k onninghes ryge.« mannen swar et, som i
bælede* satth 8 : »thin illæ ok wtronæ konningh Wittelin,
thw west well, ath wilth tw syge santh, ath ieg ær
konningh Pippingw echtæ barn ok war fødder aff then
20 hosfrv, som han war logleghæ 4 wigder wetth, ok ær fødder
aff koninge slæghtth bade pa fædern ok mødem. myn
fadher drab tin fadher, thy han will icke wørdhe cristen
ok wan Sassen m eth swærd slagh, syden lotth myn
fadher cristne tegh ok giorde teg till konningh oner
25 Sassen, strøx tw worth megtwger, ta kaste* tw tron ok
trodhæ pa diæffuelen ok aff gade.« tha badh k eyseren
S. 242 synæ men tradhæ hordælege till. k onningh Wittelin

sware*: »tw skalt fynnæ tin sæk [her malen 6 , ok mødher
ieg tegh i stryd, ta skall ieg stinge tegh wdaff ok

') B. væcthe bum. *) B. dør. *) B. stodh.
4 ) B. lønghlige. 5 ) B. ther malen er.

Digitized by

Google

IV. Kampen i Saksen med Kong Vittelin.

113

drage tegh ouer alle markene meth tith hwide skægh
ok hæffnæ so myn faders dødh.« keyseren soor om
sande Dyonisyns, ath han skulle wynnæ Sassen eller
døø ther om 1 .

K onningh Wittelin lotth bøgge eth .slotth witth 5
[broo enden 2 ok antwørdetf Eskalandreth k onningh, [han
stormede 3 till bron ok kløffue sønder thetf store skybetth
mellom bode ændene, ok keyseren worth dreffuen fra 4
broen m eth all syn hær.

Ther Roland log saar, spwrde han syn smoswen 10
och sade: »hwat [betydher thefte bwldher som jeg
hørær? 5 « smaswennen sade: 6 »the sias nw pa broon,
ok keyseren rymmer 7 ok hauer myst meghetf folk.« ok 8
sade Roland: »tw Gud som aldrig forladher tynæ
wænner ok løstæ 9 oss fra helwedhæ, dræp thenne onde 15
kønntnø^ Wittelyn, som hwer dag will nædher trickæ
tin logh, ok for alth thef guld i werden ær wille jeg
icke lenger ligge her, skulle ok sønder hwggis 10 hwerth
thef ben (jeg hauer 11 .« han stod op ok wæpnede segh
oc red till broon, ther møtthæ hannnrn hans brodher 20
Baldewyn ok war ny slagen till rydder, ok kam tha
først till keysæren. tha sade Boldewin till syn brodher:

»aff thenne bro ganger megef røghtæ ok kwnne jegh
kommæ ouer henne i Sassen , thef wille jeg hellær en
en bwrden meth 12 klarth gwldh.« Rolandh ok Boldewin 25
kommæ ouer Ryn m eth vij c ryddere bagh pa hedninge S. 243
ok sloge strax till thøm. Rolandh stak eth spiwd

') B. ther for. 3 ) B. brone. 3 ) B. ath storme. 4 ) B. afif
5 ) B. buller ther wor och brask han hørde. 6 ) B. swarede.
7 ) B. tilf. nw. 8 ) B. tha. 9 ) B. forløste. *

,0 ) B . slaas. 11 ) B . i meg ær. 12 ) B. udel.

Digitized by kjOOQle

114

Karl Magnus Krønike.

giømen en hedninngh, ok Baldewin høgh en annen pa 1
hielmen, ath swærdhetf stodh i tændernæ. sydheir
styrthæ the hednæ hwar æfter 2 annen ok motthæ
sydhen fly. Roland ok Baldewyn wunnæ slotth[et] [som
5 pa broændhen stodh 3 . Eskalandret k onningh rymde
ok forløb slotthetf ok war giømen stwngen m eth eth
swærdh. Baldewyn folde hannum harth æfter ok badh
hannum bydhæ ok sade: »went tegh hedningh ok sias
motth megh, jeg ær Rolandz brodher, tw hauer stor
10 hedher, om tw [kanth sla 4 megh i hææll. Eskalandreth
swaretf: »jeg ær icke nw redhæ ath sias meth tegh,
th\j jeg ær illæ saar ok stwngen giømen meth eth
swærdh. ware iegh wsaar, ta skulle tw see, at tw fanth 5
aldngh noger 6 heller wille kæmpæ en jegh. æn nw^
15 worder wij 7 skillies ath, om myn hæst will bære megh.«
ok han flydde syn wegh, [alth the£ han konnæ 8 . Bal¬
dewin fwlde hannum fast 9 æfter jn for kongh Wittelins
pawlun, ther styrthæ Eskalandret aff 10 hæsten. Bal¬
dewin togh hesten bland mange C hedninge ok reedh
20 syn wegh. tha wæbnæde sek mer en M hedninnge, som
æfter hannum willæ. Baldewin kaliæde pa Guå ok
kam snarth fra thøm.

55 .

ldewin rænde fram for drotningw 11 pawlun, hwn
stod wde ok sog 12 hannum ok hun sadhæ tyl
25 k onningh Alchanim: »thetøe ær stor skam, ath i lathæ
en man tage en hæst borth wthen ether tack fra saa

B. genom. 2 ) B. offwer. *) B. widh bronen. 4 ) B slaar.

8 ) B. fanst. •) B. then. 7 ) B. til/, at.

8 ) B. hwa?han gath. ®) B. hard. 10 ) B fraa.

Jl ) B. dretning Sibillas. 12 ) B. fick at se.

Digitized by kjOOQle

IV. Kampen i Saksen med Kong Vittelin.

115

mange degelege men, wille noger tage hannum igen,

[tha will ieg giffue hannum hæsten, oc føre han meg s.244
then som pa hæsten sedher« 1 . Alchanim sware/:
»willtu køssæ meg [eth syn 2 i thin trægordh, tha will
jeg føre tegh igen 3 bodhæ man ok hæst.« hon sware/: 5
»theZ will ieg gernæ giøre.« sydhen [wæbnede han seg 4
ok drodningen læde 5 hannum [syn hæst, then raskeste
i allth hedhenskabeth ware 6 , ok drottnigen haddhæ
køpt for M pnnd sielff och [xx pnnd, vij c 7 sylkæ
pældh, ok xv hæstæ, ok ij diwr kalles drwmmeldarii 8 , 10
kløffde m eth guld, sadhæl ok bytzæll war kostælege
nogh. Alchanym sprangh pa hæsten [wthen iste/ 9 ,
drottnigen banth eth handklede aff gwld pa 10 hans
glawen, ok han redh syden 8 æfter Ballewin. thæ
hæsten kende sporen, [lodh han som 11 en kolff aff eth 15
armborst, æfter hannum rende ij m ryddere.

Alchanim hinte Ballewin 12 och sade till hannum:
»æddele rydder, wenth tegh, [meg ær sagd 13 , atu æst
Rolandz brodher ok then bæstæ rydder wære kan, thij
ær tegh skam ath fly for en man.« Ballewin sware/: 20
»myth glawn ær brwde/, ok ieg hauer enth et ath wæriæ
meg m eth wthen eth swærdh, haff meg fordrag till en
annen tiid 14 , ther bedher ieg tegh om.« Alchanym
sware/: »jegh hauer loffueZ Sybylia drotninngh, ath ieg
skall føre tegh henne løffuende æller dødh, ok her 25

*) B. och føre meg marinen paa sidher tha wille ieg giffue hannum
hæsthen. 2 ) B. een tijdh. 3 ) udel. B. 4 ) B. wæpnedes han.
5 ) B. laanthe. 6 ) B. een hæst then raskeste i al henne hær war.
7 ) B. xxvij hundrede. 8 ) B. dromedarij
®) B. oc stytte sigh hwerken met sadel eller stiglædher.

>0 ) B. om. J1 ) B. løp han som man skyvder.

ia ) B. tilf. snart. 13 ) B. ieg haffuer hørt. 14 ) B. sin.

8 *

Digitized by kjOOQle

116

Karl Magnus Krønike.

kommer strax 1 æfter meg ij m hedninge, komme the
till 2 teg, tha worder the tin dødh.« Baldewin [sade:
»iegh seer, at ieg worder at wærie meg, thij skiwther
iegh mijth maal tijl gudh« ,] 3 wende segh om ok [red]
5 hwer modh annen. Alchanim stak mystæ tyil Baldewin,
ok Baldewin hiøgh pa hans howeth 4 , so at bort gick
S. 245 halff hielmen ok halff skiøllen, ok weth thet store hwgh
fiøll han nyd aff hæsten. før en han kam op igen,
hade Ballewin fra hannnm bodhæ hæst ok glawen.
10 Baldewin sade: »Gud hane loff, nw haffuer ieg en godh
hæst.« Alchanym sade till Baldewyn: »foo meg myn
hæst igen, han høer drottningh Sybylia till, ther fore
will ieg giffuæ teg eth konngh ryge, jeg will heller døø
æn mystæ hennes hæst.« Baldewin sade: >»jeg wordher
15 ey heller han [hører] 3 [drotningen eller konninghen* till,
jeg skall ry den so lenge Gnd wiill, ok nwthæ 6 tw icke
Sybyla ath, tha skulle tw mystæ tith liiff, ok tw
skallth sige henne gode nath, oc ath iegh ær henne
bæst aff alle the qnmner i werdhen ær.« thermefAredh
20 Ballewyn syn wegh meth iij hæstæ, hannum møtthæ vij
frankes men, Baldewin bath thøm 7 wende igen m eth
seg moth hedninge, en aff thøm, heth Reynolds, swar et
hannnm [ok sade 1 : »hwilken aff oss som flyr, skall
iegh brydhæ myth glaun pa hannum.« Ballewin war
25 sielff viij de ok slogs modh xij hedne kæmpæ, ok the
hedne worde slagne alsammen, the cnstnæ tinge fagræ
hestæ ok harnsk nok. Sequitnr capiYnlnm.

l ) udel. B. 2 ) B. ath. 3 ) tilf. ejl. B. 4 ) B. hielm.

5 ) B. koning eller drøtningh. 6 ) B . nytthe. 7 ) ejt. B., A. hannum.

Digitized by kjOOQle

IV. Kampen i Saksen med Kong Vittelin.

117

56 .

argamar k onningh ok flere hedninge, som jagede
æfter Ballewin, kommæ tidh som Alchanim sat
i græseth. Margamar spurde 1 : »hwor ær nw then gode
drotningh Sybilies hæst, ok rydderen tw louei ath føre
henne?« Alchanim swarei: »Baldewin stak meg aff ok førde 5
horth hæsten.« Margamar swarei: »annet loffuet tw
drotningh Sybylia for syn sødhææ køøs, en lathæ tage
bort henne gode 2 hæst, then bæstæ i werden ær. tha S. 246
tw sydder nær drottningh Sybylia, ær engen bætræ
ryddere en tw, ok paa marken dwger tw enthei.« Al- 10
chanym swarei: nspotte meg icke lenger, møther tw
frankesmen, the giøre tynæ færdh [æn armer 3 æn myn.«
the satte Alchanym pa en asnæ ok førde hannum [m eth
segh 2 in till drottning Sybylia pawlun. hwn sade:

»hwor ær myn hæst, iek feck tegh?« Alchanim swarei: 15
»jegh jage* then rydder allen 4 dagh, han wnstack segh
for megh i skoghen, myn stallswen retth borth ath
skøllie hæsten, ty han war swetter ok han kommer
snarth hiith.« drotningen swarei: »iegh wenther, ath
han kommer aldrigh 6 , thin weslinngh haffuer waretth aff 20
stwngen. tha tw hedhen redz, war dyn hielm for gylth
som en loghæ, nw ær han tackter m eth leer ok skarn,
ok beholle han hæsten som fongei haffuer, ok nywdhæ 6
wel!« syden talæde hon wetth segh ene ok sagde: »all
myn kærlighet legger iegh i tyne hændher, Baldewyn, 25

') B. tUf. hanum ath. 4 ) udel. B. s ) B. anner.
4 ) B. al thenne. 5 ) B. tilf. hijdh.

6 ) B. tilf. hannmn.

Digitized by AjOoq le

118

Karl Magnus Krønike.

ok tw, Alchanym, ryd tin wegh ok kom aldrigh for myn
øgen mere.« Alchanim for borth m eth stor skam.

Tha Baldewin kam for k eyseren, sporde Roland syn
brodher, om han hade stolet hæsten 1 , eller hwor han
5 h^ffde fangel thøm, »jegh kan togh wæll mærkæ, hwar
tw hauer wareth, tw hauer lathe* drotmngh Sybylia seeth
tegh.« syden gynge the bode borth 2 for keyseren, ok
k eyseren fagnedhæ Ballewin well ok spwrde, hwo 3 han-
num slogh till ryddere. Ballewin swar et: »th et giore
10 hertugh Thyry, han slogh ok syn egen søø[n], ok Gyle-
S. 247 mer k onningh søn aff Skottland, och mange andræ, ok
bad oss rydæ hiith till tegh.« frankesmen begyntæ
giøre bronæ ‘ stærkæ[ræ ok wort tha fulkommen] 5 , om
søndagen drogh keyseren ouer broon m eth frankesmen
15 ok all 0 hærren ok lagde seg pa iij 7 mylæ nær kon-
ningh Wittelin.

57 .

Plittelyn s sammelde folk ouer alth sytth ryge, tyli
j\ hannum kam en k onningh, het Qwinkenas aff
Sorabia 9 land. then k onningh haffde so kosteleyt
20 harnsk, ath allæ [wndredæ ther paa 10 , thy enghen
hade 11 hans ligæ, han wille wære ouer alle koninge,
han red all ene motth keyserens hær. hannum møtthæ
hertugh Thyry ok Berard 12 , keysærens hollere. Quin-
kenas sade: »æstu hertug Tyry, tha bydhæ mec!«
25 Berard war nermer ok wende segh modh hannum.

1 ) B. the hæste. 2 ) udel. B. *) B. hwilken. 4 ) r. f. briønæ.
•) til/ eft. B. ®) efl. B., A. till. 7 ) B. iiij.

8 ) B. koning Wittelin. 9 ) B. Sorabia.

1 d ) B. the vndrede oppaa. 11 ) B. til/, seet. 12 ) B. Bemerd.

Digitized by AjOoq le

IV. Kampen i Saksen med Kong Vittelin.

119

Quinkenas stack harmtøm [fraa hesten 1 ok togh hæsten
ok redh syn wægh m eth , æfter hannum redh Bowe
m eth hwyde skægge. Quinkenas banth syn hæst with
eth træ ok rænde till Bowe ok stak hannum fraa
hæsten. syden kam Gylemer skotzkæ, the hwggte 5
lengy sammen, tha komme xv hedninge till Quinkenas,
æller haffde han fonge* skadhæ. Gillemer stack en
hedningh giemen ok han størthæ dødh nydh. Gillemer
tog hæsten och førdhen Bowen 2 . Bowe stegh pa
hæsten ok hiøgh en hedningh [pa hielmen 3 ok kløff 10
hannum nyd i hærdænæ, han togh hans hæst ok førden
Berard. syden redhe the alle till k eyserens pawlun.
Baldewin sade: »hwor ær tin hæst, Berard?« Gillemar
sware* hannum: »wy warum 4 i holl, ok hæsten worth S.248
slagen wnder hannum.« Berard sade: »iek will icke 15
liwge for tegh, en hedhen k onningh stak meg fraa
myn hæst i dagh, ok han hauer stor kærleghet till
drottningh Sybylya.« Ballewin sade: »Gud gaue ath
ieg ware 6 till tals m eth hannum.« Gilemer sware*:

♦hans talææ motth tw wæll faa.« 20

Tha Quinkenas kam till k onningh Wittelin, stodh
koningen vp modh hannum ok sade: »well komen tw
nge konningh Quinkenas! dwæls her nær meg 6 noger
stwnd, [jeg will 7 giue tegh slootth ok land. Quinkenas
sware*: »tw taler mege* drawell, jek will icke dwellies 25
her for alth tith ryghæ, wthen tw giffuer megh drott¬
ningh Sybilia.« konmngh Wittelin sware*: »the^ ær skam
ath bedhæ meg om myn hosfrv, giore th et en annen
man, the* skulle giællæ hans liiff, tagh guil ok siølff,

l ) B. aff. 2 ) B. til Bowe. 3 ) udel. B. 4 ) B. ware.
•) B. komme. ®) B. oss. T ) B. wi wille.

Digitized by kjOOQle

120

Karl Magnus Krønike,

som ieg biwdher tegh.« Quinkenas wille thel engelund
giøre 1 , tha fiølæ iiij 0 ryddære pa knæ for koningh
Wittelin ok badæ hannum gifFuæ Quinkenas [drottninngh
Sybilia 2 . Wittelin swarel: «en tha ath han ær en
5 mægtugh herre, tha for han myn drottningh alldrtgh.«
Quinkenas sade: »tha ry der iegh hedhen i morgen arlæ
249 raelA lx m folk 3 , tha kommer keyseren ok grtber bode
tegh ok tin drotningh. will tw giffue megh henne, tha
will ieg føre teg keyser Karl oc 4 Roland ok 4 Ballewin,
10 ok wynne Frankerige till tin hånd, ok ieg will icke
haue mer æn Sybilia drottningh.« ta stode koninghæ
hertuge greuer ok alth rydderskap op ok raddhæ kon-
ningen giffuæ hannum [drottningh Sybilia 2 . kønninøÆen 5
swarel: »medhen i raden meg thel alle, tha will ieg
15 giffue hannum myn hosfrv« , ok fæck hannum syn
handskæ till iertegnæ. syden kom drotningh Sybilia
hiem [ok mange koninge mel^ henne 4 , koningh Wit¬
telin togh henne i fagen 6 ok sade: »iegh hauer giuel
teg en konningh, then bæstæ kæmpæ i werden ær.«
20 hwn swarel: »ieg tror wæl, ath han ær mannelegh
nogh, togh rodher ieg hannum, ath han woghther segh
for Rolandz hwgh ok for hans brodher, then wnge
Ballewin, som ær then raskestæ ryddere i mellum
Mwndia oc røde mæreth.« Quinkenas sw[a]rel: »the
25 skulle bode ligge bwnden for tynæ føddher innen ij
dage.« drottnigen drøfftis fast ok badh cristne manne
Gud hielpæ then wnge Bollewin, ath han motthæ ouer
wynnæ Quinkenas, før en han kommæ i hennes sengh.

*) B. haffue. 2 ) B. drøtningen. *) B. myne mæn.

M udel. B. 5 ) B. koning Wittelin. •) B. sin fawen.

Digitized by kjOOQle

IV. Kampen i Saksen med Kong Vittelin.

121

58 .

oland ok Ballewin redhæ wth m eth ii m ryddere ok
hiølæ wti en skogh. the soge Quinkenas kommæ
m eth iiij m ryddere, ta sade Roland till Ballewin: »holth S.250
her i skoghen m eth folketh, ieg will ryde all enæ mod
Quinkenas.« Roland red fram pa slætthen ok slogh 5
wth setth banner. Quinkenas rende en halff myll for
allth sytth folk, han kam til Roland ok spwrde, hwo
then war ther hiølth, [oc sagde til hannum: »sig mig,] 1
æstu friiboren eller tør tw sias modh megh?« Roland
sade: »jeg ær fødder aff fattig folk i en stadh, hether 10
Nawaria, ok ær nylege giorth till ryddere ok ær hid
sender i holl, loff meg ryde hiem igen.« Quinkenas
swareJ: »legh her titth wabn ok fo meg tin hæst ok
lop so hiem igen.« Roland sware*: »th ette ær wlikth,
ok mo jeg thet icke giøre.« Quinkenas sade: «jegh 15
will widhæ, om tw tørt sias modh megh.« Roland
swareJ: »jeg will for søg et, meg tøcker wære onth at
mistæ myn hæst ok harnisk, førre skall iegh freste,
hwore kalth iern smager i myt køtth.« sydhen stwnge
the hwer till anner, so ath skiøllænæ reffnæde ok the 20
dyre stenæ fluge i marken, ok hwerken tere gick aff
hesten. Roland wredhes, at hedningen satth sa fast
ock høg syden meth Døren dali eth støcke borth aff
hans hielm ok neder giømen venstræ axæll, so ath
armen hengde løss wetth. tha Quinkenas feck te store 25
saar, sade han: »jeg maner tegh for then Gud tu tror S.251
pa, seg meg tith naffn.« Roland swarel: »kalle meg
hwath tw willth, wtj Frankerige kalle the meg Roland,

M tilf. tfi. C.

Digitized by kjOOQle

122

Karl Magnus Krønike.

keysærens søster søn.« Quinkenas sade: »ille hauer
tw daretth megh, jeg giffuer megh fongen i thit woll.«
hedninge soge, ath therw høuitzman war ouer wnnen
ok rede snarth fram.

5 Ballewin kam aff skowen m eth syn hær ok strydde
all then dagh, och modh quellen flydde te hedne. the
cristne ieged efter thørn in till k onningfi Wittelins
pawlun, syden wende thee igen ok toge harnisk och
fagræ hæstæ ok rede till keyseren, ok hadde Quinkenas
10 meth. then samme dag war Sybilia i eth badh, harth
witth Ryn, hon sogh hwore the slogfa ok kende syn
hæst, som Baldewin saat paa. Ballewin jagede en
rydere harth till æluenæ, som Sybilia war ner, ok hiøgh
hannum so ath han styrthæ død nedher aff hesten.
15 Sybilia ropthæ: »æddælæ ryddere, segh meg tith
naffn.« han swaref: »jegh hedher Ballewyn, ware icke
æluen swa diwp, tha skulle iegh ryde till tegh.« hon
swar et: »hitth ær icke gotth at komme.« hon sade:
»sostu noget myn bolæ Quinkenas? myn herre hauer
20 giffue/ megh hannum.« han swar et: »ethert wenskap
ær at skyld, Roland greb hannum orlæ i dagh ok
S. 252 hauer han mere jærn pa segh æn xv men orkær ath
bære.« drottningen glædts ok sade till Ballewin:

»wagtæ teg nw wæl ok rydh tin weg, her kommer wel
25 M hedninge ath tegh.« Ballewin sw[a]retf: »iegh hauer
en god hæst, so ath ieg rædhes engen man, then tog
ieg fra Alchanira, ether bolæ. Sybilia swaretf: »jeg an
teg hannum bædræ en Alchanim, Gnd giffuæ tegh
hannum lengy ath beholle, och far nw wæll, jegh befaler
30 tegh hannum som skabede hemmell ok iordh.

Digitized by kjOOQle

IV. Kampen i Saksen med Kong Vittelin.

123

59 .

llewin red syn wegh, hannum møtthæ Berard ok
Bowæ, ok skylthæ hannum, at han talede so lenge
m eth en heden qnmne. tha Roland kam hiem m eth
Quinkenas till keysæren, sade han: »thenne k onningh
ser megteger ok skall ware drot ning Sybilies bolæ.« 5
keysæren swaretf: »jeg skall skilliee thero wenskab ath,
tha ieg bauer dræbæth Vittelin koningh, skall ieg giffue
Ballewin Sybilia drotning ok alth Sassen meth .« køn-
ningh Wittelin warth sagd, ath Quinkenas war greben
ok myst iij m folk aff the iiij m hannum folde, tha kam 10
Sybilia drotning ok sade till konngen: »nw will ieg
haue then k onningh i gaffue megh aff Sarabia.« køn-
ningh Wittelin tagde ok sog vredelege till henne.

Tha kam en k onningh, hett Estorgant, han war
koningh Wittelins fader brodher, ok. spwrde, [huor] 15
meget folk k eyseren hadde. Wittelin sware/: »han hauer
folk nogh, han hauer giort en broo ouer Ryfi ok wynner
hwat han wil, och thetf swær Roland ok Oliiuer, ath ieg S. 253
skal ickæ haue aff myt ryge so meg et som en penningh
ær wærth. Estorgant swaretf: »the ære alle dømdæ till 20
døde, som motth meg slaas.« konningh Wittelin glæddis
och sade till syth sændebwd Dorgant: »ryd till key seren
ok syg hannum, ath i morgen skall han strydæ moth
meg, eller ryde strøx wt aff my[t] ryge.«

Dorgant steg paa syn hest ok giorde som kon- 25
ingen badh. han kam for keysæren ok sade: »kon-
nihgh Wittelin biwdher teg een stryd i morghen arlæ,
hauer thw icke mackt ther till, tha rym strax aff hans
ryge, thij for samblæ tith radh ok berad tegh snarth.«
key seren swar et: »tin dore, om Gud will, i skulle mnet 30

Digitized by kjOOQle

124

Karl Magnus Krønike.

fynnæ, æn ath ieg skall so rymmæ.« Dorgant swarøtf:
«th et skall snarth rønes, wistæ dw, hworø megøf folk
Estorgant hauør, tha gruede tegh ath stryde m eth oss,
han hauør so mange biomen, ath wtaligh ær.« k eyseren
5 swarøtf: »thør modh skulle myne Lumbardie sias.«
Dorgant swarøJ: »Estorgant haffuer lx m rydderø ok
tem hæste ærø wapnede som the sielffue, ok the giørø
tegh stor skade.« k eyseren swarøtf: »tw æst gallen,
thør motth skulle Frankesmen okAlmaniazs men slass.«
10 Dorgant sade: »konngh Wittelin haffuer megh[et] folk
ok stærke men.« keserøn swarøtf: »motth thøm skulle
mynæ rydderø aff Normandi [sias].« Dorgant swar et:
»wij haue lxx m aff Turken, soo mange tyne men thøm
mødhæ ærø strax dødhæ.« keyseren swarøtf: motth
S.254 thøm skulle myne Birtanie men sias, the ærø horde
men i strydh.« Dorgant sade: »tha kommør koningh
Wittelin och the aff Sassen.« keyserøn sade: »modh
thøm will iegh sielff [sias] mø^ mytth ryddørskap, wij
kennæ bæst hwar anner.« Dorgant red hiem ok sade
20 kongen, ath keyseren wille stryde ok sade: »so hielpe
meg Mament, ath hans men ærø gladerø till strid en
dricke win, ta the ærø tørste. « Estorgant swarøtf: thø£
wollør at the ærø alle fæye, ok Roland ok Oliwer skulle
[følge megh 1 .« Sybilia swarøtf: »goor thøj so som tw segør,
25 tha æstu en spaman, i morgen fonge wij thø£ ath se.«

60 .

Løn samme nath log keyserøn i en dail, hetth
Estorlandes, om morgenen for dagh wapnede han
segh ok drog m eth all syn hær motth Wittelyn køn-

1 ) C. først dø. — N. en ek skal R. ok O. med mér hafa til Leons.

Digitized by kjOOQle

IV. Kampen i Saksen med Kong Vittelin.

125

ningh. Dorganth hiølth om natten [paa vact] 1 ok kam
till konningh Wittelin, ok warde hannnm witth. Wit-
telin »porde, hwore stærk han war. Dorganth swaretf:

•han ær stark.nogh, togh ære wij C for hwer en aff
thøm.« konngen sade: »han skall fo wedhæ, hwedhen 5
wædereth blæs.* Wittelin konngh sade till syn brodhør
Helmydan: »bliff hør i skogen meth alth thiith falk ok
forsøgh, om tw kanth komme bagh pa Frankes men.«
han giorde som k onninghen badh. Roland lade segh
ok i en skowgh motth Helmydan. Roland satte segh 10
pa sin hæst Welienteff. thøj giorde han aldrigh for
wdhøn nød. Olmer war frammerst i spetzsen wndhør
keserøns banner, keysæren haffde skicket xij spitze ok S. 255
eth C wnder hwerth banner. Roland hadde xx m i
skoghøn. Sybilia stod pa eth bergh m eth iij c mør ok 15
wille see, hwilke bæst kunne sios, cnstne eller hedne.
keyseren sade: »Gud haffuer oss welholpef hør till,
welsigneth worder Frankesmen ok Frankerige ouer alle
ryge i wørden ær!« k onningh Wittelin sade till syne
men: »strydhør mannelege, fongør keyseren mynmaghth, 20
tha hugør han myth houetf aff m eth syth eghe* swær<Jh.«
the hedne swaretf: »han skall teg dyrd 2 nok købæ, han
skall aldr[i]g hæden kommæ.« en konningh, hetth Seg-
win, war fødder i Babylonia, han førdæ en ørn aff guld,
ok aff troldom war han so klar, ath han skeen xx mylæ 25
pa hwer syde.

61 .

Ileysæren beginte først at sias, Balwin ok Berard
folde hannum, Ballewin stak en heden swa, at

*) eft C. 2 ) r./. tyrd.

Digitized by kjOOQle

126

Karl Magnus Krønike.

han størtæ død pa iorden. keyseren roptæ høgt ok
sade: »j rasskæ rydder, ryden fram mannelege, wij
wynum seger j dag, Wittelin haner wretth, thy fonger
han bode skam ok skade.« the stridde .mannelege paa
5 bode syder. Eskelandret stak en cristen ridder, han
S. 256 heth Gudefror, so ath han størte død aff hæsten. Mar-
gamar reth till en cristen, han størthæ død pa iorden.
tha kam en hedningh, i hans brønie en ringh war aff
guld ok annen aff sielff, han førde Wittelins banner,
10 han roptæ høgt oc sade: »hwor æstu Rolandh?« tyn
eghen Gud fordærffue teg, thw æst en blødigh man,
osen komstu ouer Ryn, tw skalth her dødær æfter
ligge.« Ballewin sware£ hannww: »ieg ær Rolandz
broder, jeg will kan?pæ meth teg for hans skyld.«
15 Segwin swareJ: *>megh tøcker at wære skam, ath tw
skallt ryde then [gode hest], ware thetøe banner fra
meg, tha skulle tw icke lengy løffuæ.« Balwin sware*:
»wær jeg ickæ myn hæst for tegh, tha will jeg aldng
ryde syden«, oc stack syden till hedningen so, at han
20 gick langt fra hesten myth i stryden. tha glædis
Frankes men oc hedninge drøffuedes. Margamar sog,
ath Segwin war aff stungen oc hiøg till en cristen man
so, ath han fiøl død nedder pa iorden. tha sade konningh
Wittelin: »so skulle flere fare ok roptæ: »hwor æst tw
25 Karll Magnns then onde 1 ? osne kom tw ouer Rin, jeg
skall tage teg i tith hwide skægh ok slæpæ teg æfter
meg.« tha keyseren hørde hans ord, rende han till
S. 257 hannum, ok Wittelin moth hannmw. keysæren stack

*) C. din onde och gerige mand. — 2V. inn våndi konnngr ok
inn ågiarni.

Digitized by kjOOQle

IV. Kampen i Saksen med Kong Vittelin.

127

Wittælin fra hæsten, ta kommæ till hannum xx m ryd¬
dede] ok holpæ hannum pa hæsten igen.

Tha kom oc Estorganth, han sat pa en fager hæst,
ok en orm fødde then hæst op m eth synæ spenæ, han
ath hwerken korn eller græs, wthen fæ[r]st køtth, han 5
hadde køpt hannum for xl slotth och stædher, hæsten
var abelgra pa then ene syde, pa then annen syde war
han swarth, ok myt pa ryggen war han hwid. Estor-
gant sade till konningh Segwin 1 : »jeg sog, atu wast aff
stwngen, thi 2 kam jeg till teg.« Estorgant hiøg pa en 10
cristen so, ath swærdhetf stod i br[y]sste£, ok han fiøl
død pa iorden , ok syden drab han iii andræ cristen.
the£ sog Ballwin ok stack till hannum so, ath han
fargede alth syth glawn i hans hiertæ biode oc styrthæ
so død pa iorden. kønntnøA Wittelins sønner giorde 15
stor skade pa cristen men, thøm møtte keysæren ok
Balwin oc Berard, tha styrtæ C cristen men oc ij m
hedninge, i then læg war rædde men onth ath ware.
hednigen roptæ: »rydem hordelege fram till cristen
men, ok later engen man heden kommæ.« the trenøde 20
so hordelege [meth] swerd oc spiwd pa Balwin, ath han
motthæ styge aff syn hæst, och wnder thef banner war s.258
v m folk, som sloge pa Balwin. Ballewin worde seg
mannelege ok roptæ pa keysæren ok sade: »nw ær
jegh stad i stor nødh, glømmer tw meg nw, tha ær 25
mytth liiff borthæ.« keysæren wænde syn hæst till
hannnm', konning Margamar stak till Bolwin ok ragede
icke fwlleleg. Ballewin hiøg hanwnm offuen pa hielmen
ok kløff hannum nedher i halsen, ok han størtæ dø
aff hæssten. syden stegh Balwin pa hans hæst ok war 30

') N. Wittelin. 3 ) r /. till.

Digitized by kjOOQle

128

Karl Magnus Krønike.

thæ grymmera en nogar løwe, ok for hans hwgh halp
hwerken hielm skiøll ællar brønææ. k onningh Wittelin
reddw meget æftar Margamars død.

t aZg) lyden l^om Helmydan Wittelins brodhar till stryden
ok Roland matø hannum. Helmydan roptæ høgt
ok sade: »hwor æsstu Rolandh? tw motth icke lignes
wet nogar god man, will Mament hielpæ meg, tha skaltu
aldrig komme ouar Ryn, jeg will ickæ bædræ bædes,
en wij motthæ bode mødt« i stryd.« Roland reth moth
10 hannum ok spwrde: »ryddera, hwat ær tid naffn, meden
tw taler swa stoort?« han swaral: »jegh hedhar Hel¬
mydan ok søgar fast æftar Roland, thij ath moth han-
num lyster megh ath slås.« Roland sade: »tw æst
fast obenbara i tin mwnd, jeg ær than samme tw spør
S. 259 æftar.« syden rede the till sammen so, ath bode
glawen ginghæ søndar, ok Helmydan høg pa Rolandz
axæl. swærdha/ gick nedh weth armen ok neth matø
syden ok wth matø lareth, ath bort gick harnsket so
meget th et hwassæ togh aff swerdel. Roland hiøg till
20 Helmydan pa hielmen so, ath han størthæ aff hæsten.
Helmydan hog po Rolandz hielm so , ath borth ginge
alle the dyra stene thar i sade, oc hæsten sønder for
sadelbogen, ok Roland kom standen pa iorden. Ro¬
land hiøg pa Helmydan ok eth stickæ borth aff hielmen
25 oc giømen axelen, oc armen fiøl pa iorden. tha sade
Helmydan: »we worde teg onde gud Mamenth, ille
hielpar tw meg i nødh, jeg hauar nw myst myn venstræ
arm, thog skal ieg giffue Roland eth slagh matø myn
høggar hånd, ath hwar man skall segh et, ath wæra en gili
30 kynhest«, ok hiøgh pa Roland so, ath brønien røffnede,

Digitized by kjOOQle

IV. Kampen i Saksen med Kong Vittelin.

129

ok Roland feck eth stort sar. syden høg Roland Hel-
mydan pa halsen, ath hans howe/ fiøl neth pa iorden
ok sade: »tin død ware mege/ sørgende, om thw hade
ware/ cristen.«

63 .

Wittelin so'g, ath hans brodher war slagen, 5
dde han oc alth hans [folk], cnstne men folde
thøm fast æfter. tha roptæ Balwin till Wittelin ok bad s. 260
hannum bydhæ. Wittelin wende seg modh hannum so, ath
te gynge bode aff hesten, ok ginge syden sammen oc
hwgges. Ballewin for bød noger ath hielpæ seg ok 10
sade till Wittelin: »giff teg fongen, eller jeg skajl
dræbæ teg.« kongen 1 gaff seg till hans hånd. tha
Sibilia spurde the/, flydæ hon aff lande/ m eth synæ sønner,
tha konng Wittelin kam for Roland, fiøl han pa knæ
ok sade: »forbarme teg offuer meg, ath ieg kommer 15
icke for keysæren.» Roland kastede hannum i eth
torn, ok ther lotth han sytth liif. keyseren lod cnstnæ
all hans land oc drog syden hiem.

*) C. tilf. rncte hånden op oc.

Digitized by kjOOQle

V. Kæmpen Otvel.

64 .

eysæren hiolth syn iwl i Leionsborgh meth
megen stadh, ther wa re hoss hannum [xxij
grefFuer 1 ok ther till ryddere oc swennæ.
tha k eyseren sat i sytth maiestatz, kam en
5 heden ryddere in for hannum oc sade: »enthetf helser
ieg teg, thi ath tw est ther 2 icke werdh, hetth ell ok
rød loge brænne tith hwide skæg! then gud tw tror pa
han for nedrer tegh ok Roland! jeg ær eth konmgee
sendebud , then ngeste i werdhen ær, ok motthe jeg
10 slass meth Roland, thet ware meg en stor glædæ. Ro-
261 land loo ath hans ord oc sade: »tw mott talæ hwad teg
tøckes, tw æst komen hitt pa keysærens trøst, men
jeg biuder teg i en kamp meth meg i dag viii dage.«
hedningen swaretf: »tu taler megef draffuel, jeg rædw
15 engen man i werden, meden ieg hauer swærd i myn
hånd, i dag viij dage drab ieg M ryddere.« Rolandh
swar et: »hwar wastu da?« hedningen swaretf: »tha war
ieg i Rom, wij wonne staden ok dreppte mange M
riddere, ok icke sog ieg teg ther.» Frankes men sade,
20 ath hannum bwrde ath døø oc wille mange slagel han¬
num. Roland wille th et icke till stæde, tog kam en

') N. xij jafningjnr. 2 ) r. /. th et thef.

Digitized by kjOOQle

V. Kæmpen O tvel.

131

ryddere oc togh meth bode hænder i hans hoor ok slog
hannuw moth golffuet, thi ath han k om wforwarend is
pa hannuiw. hedningen sprang op snarth oc greb syth
swærd ok hiøg hans howet aff, ath th et fiøl pa kejs¬
erens fødder, tha sprwnge mange cristene op ok wille 5
dræbæ hannnm. hedningen wende seg till en wegh ok
worde seg trøstelege, oc skar tender oc sade: »so

hielpæ mek 1 Mament, ath ieg skall dræbæ mer en M,

[før æn i skulle 2 gn'bæ megh.« Roland sade: fo meg
tith swærd, teg skall enthet skade.« hedningen feck 10
hannnm swærdet ok sade: »giøm thet wel, th et skal
jnnen en stackett tiid skille thit houet fra tin bwgh, s. 262

ok wille ieg ey miste thet swærdh for xij the bæstæ

slott i Frankerige ær.« Roland sade: »latth borth tiid
trawel oc gack fram oc wærff tith ærinde till keyseren.« 15
Hedningen 3 giorde som Roland 4 bath, ok sade till
k eyseren: »ieg ær eth sendebwd fra k onningh Garcia*
han ær konngh ouer 6 Hispania, Alexandria, [Barbaria*

Buro , Sydonia 6 , oc hans rige ær in till Symilia
borgh. han bad, attu skulle [lathe] aff tin tro , thy 20
hon 7 ær icke werd en penningh, ok ffar till hannnm,
han will giff[u]e teg Normandi ok alle te haffnær 8 i
England ligge, ok all then renthæ 0 ther till ligger, och
Roland skall haffue Ruzeland 10 , han wil icke lenger
wnde teg Frankerige, han hauer [thet] giffuet kon- 25
ninghens søn aff Barbaria, han hether Florie, engen
raskere ryddere ær i allth hedenskabet 11 .« keyseren

') r. f. meth. a ) B. for i. 3 ) B. tilf. swarede oc. 4 ) B. han.
5 ) B. i. 6 ) B. Burigo oc Sidonia och Fersia oc Barbaria.

7 ) B. han. 8 ) B. haffne. 9 ) B . ræt.

10 ) B. Rytzeland. 11 ) B. hedendommen.

Digitized by kjOOQle

132

Karl Magnus Krønike.

swaref: »aldrig sade ieg ja ther till, ath myn land
skulle so skifftis.« tha vredis Frankesmen meghetf oc
talede stort, hedningen sade: »her taler nw mange
storth, som næppælege tore se konningh Garcia, om
5 han ær vredher. tha i fa see hans hær, tha ware i
helder wnder 1 Mwndia berg.« hertug Neymis sade:
»mon thin herre tør stride motth oss?« hedningen
swaretf: »so hielpæ meg Mament, jeg hørde aldrig so
dorleghe spørye, myn herre hauer c m oc vij m , the
S. 2G3 rædhes enghen dødh, wij haue bøgd eth slotth i Lom-
bardi mellem two siør, ath engen ær ffastere i all 2
werden, thij radher ieg tegh key sære oc gamlæ røtthæ 3 !
atu sedher heldher hiemmæ wtj 4 Pariis, tha 6 flyge icke
krager 6 i thit hwidhæ skægh, eller andræ 7 foglæ.«
15 Roland worth wred for hans store ordh ok sade til)
liannnm: »ille kant tw styre tin mwnd, hadde ieg icke
wissef en kamp meth tegh, tha skulle [the£ giællæ tiidh
liiff 8 .« hedningen swaretf: »ieg ær strøx redhæ, om
tw wilth sias, fliir ieg en fod 9 fro tegh, tha kalle meg
20 aldrig danne man, kom i morn ok kampes m eth meg,
ok hwg so store hwgh teg løster.« Roland sade: iaa
[at saa sculle worde] 10 , oc toge ther keyseren ok alth
hans howe synnæ till wittnæ paa. keyseren sade: »hwat
hedher tw, eller hwor 11 æstu fødder?« hedningen swaref:
25 »ieg hether Otuel, myn fader hetth k onningh Galiens
then raske, han hauer dræpt flere men æn i alth tit
rige ær. konningh Garcia ær myn frende.« keyseren
sade: »tu æst fødder aff megtigt slæght, ok sielff estu

*) B. norden 2 ) udel. B. 3 ) B. røtthe. 4 ) B. i. 5 ) B. ther.

*) B.tilf eller kaaer. 7 ) B.tUf. orme. 8 ) B. thu icke lenge leffue.
9 ) B twer fodh 1 °) eft. B. ") B aff hwat slechte.

Digitized by

Google

V. Kæmpen Otvel.

133

en fulltage man, ok ær the* skade, atu skalt icke ware
cristen. hannum war fonge* got herberge, Wdger Danske
log ner hannum om natteen.

65 .

m mornen [stod keyseren op, ok Roland folde s. i
hannum 1 till kirke ath høre mæssæ. keyseren 5
offærde en sielff 2 skallfwl m eth sielff 3 . Rolandh ofFærde
Dørendall ok løste* igen for vij pnnd sielff. tha messen
war wte 4 , sade Ottwel till k eyseren: »mek tøcker ath 5
tyne men haue stor trøst aff Roland, meg tøcker, ath
han will ickæ hollæ [the ort 6 , han sade i aftis.« Ro- 10
land sade: »[ieg will icke liwge for teg, for alth the*
guld i werden ær 7 .« Otwel sade: »fynner tw meg icke
pa banen, tha hængh meg i the* høgest træ, i Franke-
rige ær.« Roland sade: »aldrig gor tegh wel i hånd,
tw hauer alth 8 for mege* aff mwnnen.« the xj 9 jaffn- 15
inge lade Rolandz harnisk pa ok satthæ then hielm pa
hans hoffue*, som Færekude otthæ 10 , i hans skiøll
stod sol [mane oc 11 alle planeter, himmerige [oc iørde-
rige 8 oc heluete, hans sadel war aff cristallus. Roland
sprangh pa hesten wdhen iste* ok sade till k eyseren: 20
»giffuen megh loff ath ryde.« keyseren sware*: »jeg
befaler tegh Gudh 12 . Turpin erchæbisscop gaff hannum
wælsenelsæ, the xi jæffninge folde hannurøi till banen 13 .
Otwel sade till keyseren: »ieg hauer gotth bade swærd

*) B. følde Roland keyserin. 2 ) B. guld. 3 ) B. penninghe
4 ) r. f. wtj. 5 ) B . som. *) B. hwat.

7 ) for alt thet guldh i werdhen ære wijl iegh icke lyghe for tegh.

8 ) vdel. B. 9 ) B her og senere : xij.

l0 ) B. hadden at. !1 ) eft. B., A. oc mane.

12 ) B. hannum som skabede hemmel oc iordh. 13 ) B. kretzen.

Digitized by kjOOQle

134

Karl Magnus Krønike.

oc hæst, lænæ meg mere harnisk.* k eyseren bad syne
datter tage till seg synæ mør ok wæbnæ then ryddere.

S. 265 hon giorde som k eyseren badh ok wæbnæde hannwm till
hånd oc fodh, oc banth eth swærd wetth hans sydhæ,
5 th et war so hwast som en rage kniff, oc »nyder icke
Roland Gudz hielp, sade hon, tha worder han saar
ther aff.« Ottwell satth 1 pa sin hæst, han hetth Ingredas,
oc weth han sogh Otwell, beginte han at gnegge, thy
han wist, at Otuel wille sias. Otwel rænde syn wegh
10 ok wænde igen, ok bæddfo orloff aff keysæren ath
kæmpæ m eth Roland, kei/serens datter sade: »lyster
tegh lenger ath løffue, tha wær teg wel for Rolandh.«
Wdger Danske oc Neymys hertugh folde hannum [tiidh
som Roland 2 [war].

S. 266

66 .

ysæren stod pa eth torn oc xi jaffninge m eth
hannum. Otwel ok Roland rende sammen so,
ath 3 iorden skalff witth ok glauen flage all i sticke
sønder 4 op i logten. sydhen droge the them swærd
oc gaffue hwar anner stor hug so, ath hielmene oc
skiøllene reffnede for thøm bodhæ , ok dire stene loge
nok pa marken, som wd aff tem harnsk fiølle. tha
sade keysæren: »th ette ær storth wnder, ath hedningen
skall so lenge sto for Roland.« jomffrven swaref:
»thj thetf waler ath the ære bode 5 mannelege.« Roland
hiøgh pa Otwel[s] hielm so, ath bort gick en fierdingh
aff hannuw 6 , ok hæsten sønder i tw støckæ, tha sade
Ottwel: »theJ war wmannelight, ath tu hiøgt myn hæst.

*) B spranck. 2 ) B. til Roland. •) r. f ath at.
4 ) udel. B. 5 ) B. tilf. raske oc. 6 ) B. hielmen.

Digitized by kjOOQle

V. Kæmpen Otvel.

135

engen kamp wissede han m eth tegh, oc enthel hadhæ
tha hannu m at skille, jeg skall hæffnæ th et grymmelege
pa tegh.« sydhen .hiøg han pa Rolandz hielm , ath 1
swærd et stank nedher i sadelen oc hæsten sønder 2 , so
ath swerdet stodh i 3 jorden. Otwel sade: »so hielpæ 5
meg Mamenth, nw haner ieg hæffnd myn hæst.« key$-
eren sade: »thenne hedningh hugger stor hwgh, alz-
woleger 4 Gud giøme 5 Roland well.« syden hiøg Roland
pa 6 Ottuel so, ath bort gick fierde delen 7 aff hielmen,
oc swerdhel stod i skiøllen. alle sade , ath thel war 10
en hordh kamp, tha fiøll keysæren pa knæ ok [sade]:
»herræ Gud, som skabede hymmell ok iordh, war Ro-
landhs skiøll i dagh ok went then hedhen till cristen
tro, ath han motte skillies 8 witth heluede ok koerne
till teg æfter syn dødh.« Roland sade till Otuel: »for 15
sig then Mamenth, tw tror pa, oc tro pa Jhesnm Christum
Marie søn, ok k eyseren skall giffue tegh megel ryge ok
syn datter mel^. syden skulle wij wære stalbrødher,
Oliuer och tw oc iegh.« Otwel swarel: »jeg will icke
ware tin stalbroder, jeg skall bliffue tin ouer man, ok 20
skall iegh giffue tegh eth hwg, før æn wij skiillies ath,
so attu skallt aldrig talæ syden.« Roland vred« weth
hans store ordh oc hiøg pa hans hielm so, ath borth gick
eth stort sticke aff hielmen ok brønien sønder fra S. 267
hærdenæ oc needh paa lændernæ, oc Otwel størtæ i 25
bade knen. Frankesmen sade, ath thel war eth manne-
Iegh hug. Otuel wort vredh oc hiøg till Rolandh,
war Herre halp, ath swærdel hwalff i hannen, eller hadde

*) B. oc. 5 ) B. nith [mith?] i two. 3 ) B neder i.
4 ) B. altz woldigst. 5 ) B. wochte. 6 ) B. til.

7 ) B. fiærdingen. 8 ) r. f. skillier.

Digitized by kjOOQle

136

Earl Magnus Krønike.

Roland fongetf stor skade. Otwell hiøg eth annet hwgh
pa Roland oc eth stickæ borth aff hielmen oc all brøniæn
pa then ene sy de, ok Roland wørt^illæ sar. tha hølæ
alle Frankes men pa knæ ok bade Gnd forlige thøm,
5 alth them harnsk war tha borth hugget, tha kam en
flygende dwe ock sattw pa Ottwels hielm, so ath all
herren sogh thetf, thet war then Helliand i dwe lige, oc
sagde till Ottwell: »giør som Roland wiil oc følg
hans lærdom æfter!« Otwell sade till Roland: »myth
10 syn ær nw ora krinngh wænd, jeg giffuer myt swærd
op for tegh m eth myn egen willie, ok aldng will jegh
sios motth tegh, jeg will worde keysærens man, iech
ser ath thet ær dreffuels gude som ieg hauer her till
trodh. jeg will nw tro pa jomffrv Maria ok hennes
15 kære søn.« Roland sade: »Gud gaffue, ath thet ware
tith allware!« Otwel s ware*: »the£ ær myt fwllæ al-
ware« , och toges syden i fagn ok køstes. tha sade
keysæren: »nw mo i see Gudz iertegnæ, meg tøekær
ath the ære forligtæ« , oc gick till thøm oc spwrde
S. 268 Roland ath, hwore ther om war. Roland swareJ: »nw
hauer ieg strid m eth then bæstæ kæmpæ i werden ær, oc
nw hauer Gud wend hans hug till cnstendom, ok rader
ieg tegh, at tw giffuer hannum tin datter.« syden rede
te hiera till slotthef, oc om morgenen worth han døpter
25 aff Turpin ærchebispen. kæysæren war hans gudfader,
k ey seren sade till sy næ datter: »then man skall ware
manneleg, som dw skulle haffue, thii will ieg giffuæ
tegh then bæstæ ryddere nest 1 Roland som wnder solen
ær, och ther m eth alth Lombardien ok mange ander

*) r /. m et.

Digitized by kjOOQle

V. Kæmpen Otvel.

137

lande.« Ottwel tacke keysæren oc sade: »for hennes
skyldh skall ieg dræbæ mange hedmnge oc Garcia køn-
ningh oc alle the, som icke willæ wørde cristen. amen.

€ 7 .

t ørste mandag i Apprilli manet 1 drogli keysæren
aff Pariis 2 modh k onningh Garciaa, hannum folde 5
Ottwel, Roland, Oliuer oc Wdger Danske oc en megtug
hær m eth alle. Otwel hadde syne fæstæmø meth , henne
folde iiij c ryddere oc swennæ. keysæren lotth giøre
enæ broo offuer en siøø in motth thetf slotth, k onningh
Garcia war paa. en natth keysæren lag, wæpnæde 10 •
Roland seg so, ath engen wiste* wthen Oliuer oc Wdger
Danske, the iij redhæ offuer bronæ, tha the kowmæ
modh eth bergh, hørde the iiij hendninge talæ oc bade
sin gndh, ath the motthæ møde Roland oc Oliuer oc
the trwgede keysæren fast, oc the xij iæffninghæ 3 . en S. 260
aff thøm swaretth, han hetth konningh Clare$ och
sade: »m eth tellegh ordh wynnæ wij lid et, ieg hauer
hørth, ath Roland ær then bæstæ ryddære i werden ær,
æn th et will ieg bede myn gud Mamenth, ath ieg motthæ
giffue Roland eth hug wt aff myth swerdh, thi han 20
drab myn brodher i striden m eth konningh Wittelin.
wthen ieg hæffner th et, thæ døør ieg aff sorgh.«
hednmge wore iiij konningher, en hetth Clare$, annen
Balzamar, [tredye] Carsabre, han hiølt aldrig syne ordh
wid noger man, then fierdhæ hetth Asscolus. Roland 25
hørde tem store ordh oc sade: »war er mannelege, thefte
ære iiij fwltage men, som oss mødhæ.« the mottw
snarth, ok Askalus stack till Roland giømen skiollen

1 ) r. f mandag. 1 ) C. tilf. oc tog orloff affPauen. 3 ) r./. væffninghæ

Digitized by kjOOQle

138

Karl Magnus Krønike.

oc brønien halp oc gianenet brast sønder. Rolandz
glauen gick giømen Asschalus skiøll oc brønie, och
wth mellum hærdenæ, oc han størthæ døttb till iordhen.
tha sade Roland: »tw trwged fasst i iadans 1 , oc nw
5 haffuer han 2 dræbt tegh.« Wdger stack till Corsable
giømen skiøll oc brønie, oc han størtæ dødh næd till
iorden. tha sade Wdger: »ickæ tørsst tw rose*, .ath
tw fanst Wdger Danske.« Oliuer 3 stack till Balzamer
oc glawen gick giømen hannnm oc han størthæ død pa
10 iorden. k onningh Clare$ stack til Roland so ath bode
hæst oc man størthæ till iorden. tha sade Claris:

S. 270 »nw hauer ieg wæl hæffn et x myn stolbrodher.« syden
gaff han flogthen, Wdger rænde æfter hannnm oc stack
hannum fra hesten, syden tog han hæsten oc førden
15 till Roland ok sade: nw will ieg giffuæ teg en bædhræ
hæst en tw førre liadde.« Roland tackede hannnm oc
steg pa hesten. Wdg er hiøg fast pa k onningh Clares,
han worde segh mannelege. om 'sydher gaff han seg
fangen til Wdgers hånd 5 , the tackede Gud for stor
20 seg er och willæ tha ryde till keysæren. tha finge the
at see mange C hedninge mellum broo oc thøm, tha
sade Roland oc swor om Gud, ath han skulle dræbæ
so mange hedninge then dag, ath theJ skulle spøries*
ouer all landen. Roland oc Oliuer sade: »wij haffue
25 icke anne* radh, æn wij wæriæ oss mannelege. Wdger
gaff konningh Clares løss oc badh hannum løbæ, hworth
han wille. Clares tackedhæ hannum storlege. Roland
sade: »Wdger oc Oliuer, i ære bodhæ raskæ drænge,
och ieg hauer och waretf i mangen legh oc enthetf blødigh

l ) C. i iafftis. N. J)d f<5rt \ allan dag hætandi Rollant. 2 ) C. ieg.
3 ) r. f. Iliuer. 4 ) r./. hæsten. 5 ) r. fi hans. •) r./. spiøries.

Digitized by kjOOQle

V. Kæmpen Otrel.

139

ordh løster meg ath høre, jeg wænter oss engen hielp
wdhen aff Gud i Hymmerige, hedningen skulle seghe, at
the fwnnæ oss iij. se^wttwr capitulum.

68 .

t iden rænde te j hoben moth mange C hedninge.

Roland stack till en hedningh, han war swartere 5
æn bæck, oc glauent gick giømen hannum, oc han s. 271
størthæ dødh pa iorden. Oliuer drap en annen, han
hetth Basan. Wdger drab then iijdie, the droge them
swærd oc huggis mannelege. Oliuer giorde en weg myt
giømen them hær m eth syt swærd. then dag drab 10
Wdger mer en iij 1111 hedninge, tha kam en heden
koning i slagel m eth meg el folk, han sade till hedningen:

»i mo ether skammæ ath iij men giøre ether so megen
skade.« han stack Wdger 2 giømen skiøll ok brønie.
Wdger gick aff hæsten oc fæck eth stort saar, thel 15
sog Roland oc sade till hedningen: »herre Gud worde
tegh vredh, thw willth skille Wdger oc meg ath, jeg
skall thel snarth pa teg hæffnæ.« syden høg Roland
pa hans hielm ok kløff hannum neder i sadelen, ath
kroppen skilltis i ij delæ [swa at hwer deel fald paa 20
sin sidhe wedh hæsten] 3 , en ridder, hetth Alphær 4 ,
stack Oliuer fran hæsten. Oliiuer sprang snarth op oc
bad Roland hielpæ segh, Roland swarel: »ieg skall icke
skillies fra 5 teg, medhen [liffuel ær i megh æller i myt
brøst 6 .« tha stridde Odger till fod oc [stridde so 7 25
mannelege, ath allee wnderde ter pa, han hiøg en
hedningh paa hielmen ok kløff hannum nedher i bælthel.

M B. a ) B. til Vdger. 3 ) tUf eft. B. *) B. Alper.

5 ) B with. # ) B. liff ær i mith bryst 7 ) B. worde sig.

Digitized by AjOoq le

140

Karl Magnus Krønike.

hedninge trøddæ fast till hannum ok kommæ hannum
i stor nødh, thet so konningh Clares, som Wdgers
fonge hadde waretth, han før bødh thøm ath hugge pa
S. 272 Wdger, oc sade till Wdger: »giff teg fongen till myn
5 hånd, teg skall enthetf skade.« Wdger feck hanninn
syt swærd oc gaff seg fangen, en heden, hetthMoblæs,
sade till Clare*: »tin hielp skall Wdger lidhetf hielpæ 1 ,
jeg skall ath skillie hwerth tket lym i hans liff ær.«
konningh Clare* hiøgh syn hæst m eth sporænæ oc rænde
10 till Moblæs oc hiøgh hannum pa halsen, ath hoffuedetf
fiøll nedh wtj gressæth, oc sade: »ieg tror ath Wdger
ryder i fredh for tegh, hworth han will.« konningh
Clare* feck Wdger en god hæst oc antworde Wdger
xij ryddære 2 oc sade till thøm: »føren hannum 3 till
15 mynæ fæstemø oc bedher henne fo hannum alth th et
han bedfa, wdhen icke 2 segh sielff.«

Tha Wdger kam till iomffrven, styrthæ han neder
oc danæde , so war blodet hannum forlobe*. jomfruen
sporde 4 , hwat man han war. en ryddere swaretf henne,
20 han 2 hetth Amlun, oc sade: »thenne man oc ij andræ
haffue dræpæt for [oss] mange M ryddere. Clare* sende
hannnm till teg oc bad, [tw skulle 5 giøre wæll mot
hannum.« jomfrowen sade: »ryden oc henten megh
the andræ ij hans stalbrødher.« Amlun swaref: »før
25 ær thenne sommær for lyden, en tw for thøm hitth.«
jomffrven spurde Wdger, hwad hans naffn war. haan
sade: »jeg hedher Wdger Danske.« jomfruen sade:
»jeg haffuer oftæ spord hwad manhedh thu hauer
S. 273 giorth, tw skallth [befynneth, at megh skaltu ware°

! ) B. dwghe. 2 ) udel. B. s ) B. tilf. hiem.

4 ) B. tilj. them. 5 > B. teg. *) B. wære meg.

Digitized by kjOOQle

V. Kæmpen Otvel.

141

wælkomen, ok lodh synæ mør lede hannurø i en træ
gord, qc toge hans wapn aff hannum ok lade hannurø
syden i en gud sængh, oc gaff hannum kostæle yrther
ath dricke, sa ath han soffnæde. tha han wognæde,
war han heel aff all syn sar. Roland oc Oliuer wore 5
stad i stor nød oc motthæ the fly wthen tem tack.
hedningen folde thøm æfter, dogh ickæ dierffuelege, thij
ath hwilken som kam thøm næst wort snarth slaghen.

69 .

twel k eyserens swager stod op arlæ om morgenen
ok wæpnede seg, oc vij c folk m eth hannum, ok io
sporde, ath the iij wore lønlege borth 1 redhen. tha
sade han till keyseren, at Roland oc Oliuer oc Wdger
haffue stolen segli borth i natth, jeg kan tro, at the
holle meg for en blødig man, meden te sade meg icke
till, ok swær jeg om Gud, ath ieg skal hugge so store 15
hwgli pa hedninge, ate skullæ gløfwmæ [ath] prissæ
Roland [lengger.« k eyseren wæpnede seg m eth all syn
hær oc drog till Roland 2 . Otwel retth eth armborst
skotth fram for all hæren, om syder møtthæ han
Roland weth en fiskegard. tha sade Otwel: »hauer 20
tw warett wt at fiskæ, eller mener tw ath hedninge
tøre icke bydæ teg.« syden wende the bode mod
hedninge, en heden jæged Oliuer ok hadde giort hans
hæst ille saer, oc then heden fulde M men æfter,
the£ so Otuel ok stack till hannwn, so at spiwdhef S 274
gick giømen hans hierthæ, oc hedningen størtæ død
[till jorden 3 , tha beginte the strydæ hordelege, en
cristen greffue, hett Engelær, hiøg en heden, het

*) B. vth. 2 ) mgl. B. 3 ) B. nedher.

Digitized by kjOOQle

142

Karl Magnus Krønike.

Cladamas , ok kløff hoffuøf ok hielmen , ath swærdhøf
stodh i tænnærnæ. en hedhen, hetth Gelotes,. war en
stærk 1 kæmpæ , han hiøg till Ængelær oc kløff hans
skiøll, ok brøniæn ræffnede ij spanne langt, oc Ængeler
5 fiøll aff hæsten, togh worth han icke saar, ellør 2 war
han sted i stor nødh. Oc Gerard aff Orliensborgh 3
han wnsatthæ hannum ok fæck hannum syn hæst igen,
han satthæ seg pa hæsten oc høg syden pa bade
hendør. en cristen, han het Ywarø 4 , oc en hedningh,
10 han hætli Talæs, stwnge hwær annen aff hæstænæ,
syden hiøg Tales pa Ywarø ok kløff hannum nedhør i
bælthøf 6 . frankesmen stridde trøstælege [thøn dag 8 so,
at iorden [war fwl m eth hedninge kroppæ 7 .

70 .

§ en 8 hedninge aff Africa, han hett Arapes, han
sade till k onningh Clares: »meck tøekør at warø
[skam ath flij, men wendom 0 oss hordelege moth the
cnstne.M tha stack k onningh Klarø till en cristen 10
kæmpæ [soo at han sath mit pa hans glawen] 11 oc han
størtæ død till 12 iorden. Arapas 18 hiøgh till Gerard 14
20 oc kløff hannum nedhør [i tænnerne 15 , syden hiøgh
275 Arapas till Ottuel so, at skiøllen reffnede 16 ok swærdhøf
brasst sønder i hielten. Otwel hiøgh Arapas pa hielm¬
en igen ok kløff hannnm [nith i halssen 17 , koningh

») B. mectigh. 2 ) B. alligewel. 3 ) B. Aliensborg.

4 ) B. Iwere. 5 ) B. bæltestede. 8 ) udel. B.

7 ) B. laa fwl aff døde kroppe thet ware mesten deel hedninge.
e ) r. f. Then, efl B, *) B, men fly wendem wij.

,0 ) r./. heden, eft. B. 11 ) tdf. eft. B. 12 ) B. nedher til.

1 3 ) B. tilf. hedning. 14 ) B. tilf. af Orliensborg.

l5 ) B. tijl herderne. 18 ) B. kløffnedes. 17 ) B. neder i sadelen.

Digitized by AjOoq le

V. Kæmpen Otvel.

143

Clares giørde stor skade pa the cristne oc red twærth
oc ændelanght gi ørnen ther/s hær, oc flydde syden meth
syn hær, the crtstene folde æfter. koningh Clares
møtthæ k onningh Garcia oc wende bodhæ moth the
crtstene igen oc beginte ath stryde' pa nyø 1 . \onningh 5
Clares sade till Ottuel: »hwath man æstu? Mamænt
wordher tegh vredh, tw haffuer giort megen 2 skade pa
worth folk.« han swaref: »jeg heder Otuel, myn fader
het koningh Galiens , jeg ær nw cristen oc haner 3 for
sagetf Mament*.« k onningh Clares sade: »haner tw 10
for sagetf tin gnd ok giort tin land arffuæløss 6 , thetf ær
storth wnder, wænth teg betyden, jeg will forlige teg
meth* k onningh Garcia.« Otwell swar et: »forbanne£
worder koningh Garcia 7 oc hans Gud meth , willtu
kampæ for ether gnd?« Clares sade jaa! oc the 15
wissæde en kamp, athe skulle mødts om morgenen, »ok
will ieg i swadan made kampæ, sagde k onningh Clares,
ath wor gud Mament ær megtngere æn Christus, Marie
søn.« Otnell swaretf: »diæffuelin taler aff tin mwnd,
och i morgen skall ieg driffuæ tin ord till røge.« ther 20
meth skilldts the ath, hedninge rede hiem, oc Otuel
reth till keysæren. k eyserens datter møtte hannutn oc s. 276-

hiølth i hans istetf, tha han steg aff syn hæst.

K onningh Clares 'wæpnede seg arlæ om morgenen 8
ok redh till øn , som kampen skullæ stande , oc lodh 25
føre meth seg syn gnd Mamenth ok bad binde hannnm
fast i en wogn, ath han skulle icke falle wdaff [wognen
naar han wreddis] 9 . hedninge offræde hannnm guld oc

') B. th«f ny igeen. a ) B. stor. 3 ) B. til/, nw.

4 ) B. tilf. edher gud. 5 ) B. arffuingeløss 8 ) B. oc.

7 ) mgl. B. 8 ) C. tilf. oc steg paa sin hest. 9 ) tilf. eft. C. (og N.)

Digitized by CjOOQ le

144

Karl Magnus Krønike.

sielff, oc badhæ hannurø the synæ store jertegnæ. tha
konng Clares sog keysæren kommæ, frøgtæde han. tha
kam Otuell till øn oc k onningh Clares ropte oc sade:
»æstu ther key ser Karl m eth tith hwide skæg?« keys-
5 eren swar et: »her ær ieg.« k onningh Clares sagde:
»ieg kan sege teg tydende, tw motthæ heller ware
hiemmæ, tw hauer lenge nedreth wor gud oc wor lag,
th et weth Mament, som her stoor bwnden, ath nw ær
kommen tin siste dag.« key seren swar et: »tw kanth

10 well liwge 1 , jeg skall ouer wynnæ teg oc thin herre oc
all tin m eth følgere.« Otwel sporde k onningh Clares
ath , om hm wille tage with cnsten troo. k onningh
Clares swor om Mamenth , at th et skulle aldrig skee.
syden rende the sammen so ath glauenne ginge sønder
15 i støcke. te droge them swærde oc huggw lenge.

S. 277 k onningh Clares hiøg i Otwels skiøll och kløff hannum
sønder. Otuell hiøg pa Clares skiøl oc eth støckæ
borth alf hielmen oc wenstræ kynbene/, so ath swærde/
stodh i axælen. k onningh Clares hiøg Otwæll pa axælen
20 giømen brønien, so ath han war ille saar. tha worth
Otwæl wredh oc hiøg pa k onningh Clares hals, ath hou-
edh et fiøll pa iorden.

Siden beginte the at stryde m eth konningh Garcia,
hedningen styrthæ fast. k onningh Garcia sade till

25 Otwel: »hwat ryddere æstu, so grymmælege færd& i
wor [heer]?« han swar et: »ieg heder Ottwell« , ok
sagde: «konningh Garcia, jeg rodher teg eth gotth rad, lad aff
then flædie, tw far meth , oc tro pa wor herre Jhesum
Christum oc wart key serens man, han giffuer teg land
30 oc slott nogh.« konningh Garcia sware/: »teth rad

1 ) C. tilf. thi act kommer icke all i pung.

Digitized by kjOOQle

V. Kæmpen O tvel.

145

will jeg icke lyde, jeg wndrer, hwij tw haner went teg
fraa war gud.« Otwell sagde: »ieg seer hwar dag,
ath iomffrv Maria søn ær sander Gud.« konningh Garcia
sade: »th et ær icke santh.« Otwel sade: »tw skalth
nw fa ath se, hwat hielp tw haffner aff tin gud«, oc 5
hiøg till kongen oc galf hannum swa stor saar, ath
han styrtæ død ned pa iorden, oc hedninge worthæ
syden alle slagnæ, ath icke wntkam en man.

Jomfrwen gaff Wdger Danske løss* oc bad hannum
fare, hworth han wille. han for syden till keysæren S.
oc han glædfc megef aff hans komme, tha giordhæ
keysæren Otwel oc syn datters brøllup oc gaff hannum
alth konningh Garcia ryghæ. Otwel bleff ther quær oc
keyseren drogh hiem till Frankerige igen. vapltulum.

Digitized by kjOOQle

TI. Rejsen til det hellige Land og
Konstantinopel.

71 .

dag som keysæren sath ouer bord m eth
synæ gode me», sade han till keyserinnen:
»westu noger herre i wærilden, som bæder
sømmer ath bære kronæ æn meg?« drott-
5 ningen swaretf: »man skall seg icke sieluer loffue, ieg
weth en megtuger herre æn i ære.« k eyseren wort wred
oc sade: »ær th et santh tw seger, ta tacker ieg teg,
ffindz the£ oc ickæ i sannen, tha skall theJ gial læ tith
lifF.« bon swar et: »en k onningh hether Hugen aff Con-
10 stantinobili, han ær rygere aff guld oc dyre stænæ æn
i, [tog ær han icke so mannelege som i 1 «, tha drot-
mngen sog at k eyseren worth wredh, fiøll hon pa knæ
ok sagde: »thef war myth skæmpt. oc icke aluare.«
k eyseren kaliæde for seg thee xij jaffninnge oc sagde
15 till thøm: »megh haner drømpt om wors herre graff,
ty wille wij fare tith, leggum neder harnsk ok wæriæ
oc tagom 2 pigstaffue oc skin sæckæ, meg ær megef sagd
S. 279 aff konngh Hugen, till hannum willæ wij oc fare.«

') udel. B. 2 ) B. tilf. igeen.

Digitized by kjOOQle

VI. Rejsen til det hellige Land og KonstantinopeL 147

Keyseren drogh aff st et meth 1 the xij jaffninge*, the
hade vij c asnæ kløffaedæ meth gnll ok selff, och ther is
madh oc drøck, oc fore offuer mæreth till then hellige
graff. the aff staden ginge mod 8 hanntim meth cors oc
fanæ oc wndfinge hannnm meth stor wærdughet, ok allæ 5
sade: »her mwge wij see then romske keysere, som then
store mackt 4 haner bedreffueth.« patriarchen leddhæ
hannnrn i 6 tæmpælen oc satthæ hannum i then stol,
som wor herre satth i skær torsdag, oc the xij jaffninge
satthæ [i then stoll som the xij apostæll i sade 6 . keys- io
eren dwaldtf ther jf maned 7 , patriarchen gaff hannum
sands Symonis armled 8 , som wor herre satt pa køndel-
messe dag, tha han offrædi* i mønsteret, ok aff sanete
Sarfasius blodh, oc eth swede clede, som wor herre
tørke* setth anlede meth, oc en aff the naglæ som wor 15
herre hengde pa [corset me*A 0 , oc mæstæ delen aff
tornæ cronen, oc en moligh aff sten som wor herre
[twog the xij apostell 10 føddher wtj [skær torsdag aften 9 ,
oc fad oc kniff [som wor herre haffde for seg 11
skær torsdag aften, och aff sanete Pædhers skægh, oc 20
jomffrv Maria melk. keysæren gladis mege* aff the
helge domme oc lotth giøre ietth skryn aff guld oc
lagde thøm vtj. key seren loth bøgge en kirke i Jeru¬
salem, hon hether Salatine. patriarchen folde keysæren s. 280
till skyps oc skildw ther fra hannum. 25

Syden segelde keysæren till Gonstantinobili. ther
møtthæ hannum konngh Hugens falk me*A v c galleyder
oc bwde keysæren hiem meth seg pa kongens wegne.

! ) B. och. 2 ) B. met hanam. *) B. vth moth. 4 ) B. manhed.

5 ) B. indh i. 6 ) B i the tolf stole som apostelen sade wthi.

7 ) B. en half maneth. *) B. armligh. # ) udel. B.

1 °) B. twodhe apostelnes. 11 ) B. the aadhe met.

10*

Digitized by kjOOQle

148

Karl Magnus Krønike.

keysæren folde thøm hiem, kongh Hagen gick wth modh
hannam oc wntfeck 1 hannam melh stor ære, oc ledde
hannam i en sal], thør stode wtj G pillær aff gold, "[han
hadde 2 eth bellede aff gal pa hwær pillære, [oc ware 8
5 giorde som andræ smo drenge, oc hwar there hade eth
horn for mwnnen, tha wæderetth blæstæ wnder salen,
tha lekthæ alle smo drenge hwer i syt horn, oc salen
[wende seg* om kryngh. ta sade keyseren: »icke haner
myn hosfrv log et alth thel hon sade.« syden sattø the
10 till bord, Frankes men drockæ 6 fast oc giorde seg 6
glad oc om aftenen fwlde koningh Hagen keyseren [i
sængh, ther war magel 7 wnderlege skapth, som the
loge jnne 8 , myt pa galffaet stod en for gylth [stolpæ
ok han war 9 hwl innen till, ther hade konninghen læst 10 en
15 scriffaere wtj, som skalle 11 scnffuæ, hwat FraCnkes men
talede. keyseren oc Frankes men talæde fast om kongens
[store rygdom 12 .

Keysæren sagde: »sygum hwar anner eth æffaentyr
for wij soffnæ 13 .« Roland sagde: »thel bøer ether
30 forst, herre.« keysæren sade: »will konninghen wæbnæ
en syn ryddere i ij brønier oc sætthæ twa hielme pa
hans hoffuøl oc ffo meg syth swærd, tha will ieg kløffae
S. 281 bode man oc harnsk ok swærdhel skall sto i jordhen.«
tha sagdhæ scriffueren i stolpen sath witth seg ene:
25 »tw æst wel starkær i thynæ hænder.« Roland sagde:
»will kongen fo meg setth enhiørningse horn, tha will

*).JB entfick. *) B. innen tijl hwle oc. a ) udel. B.

4 ) B. løb sælff fast. & ) B. aathe oc drycke. 6 ) B. them.

7 ) B. i sjn senghe mageth wor. *) B. vti.
w ) B. pellere. ,0 ) B. sette. M ) B. tilf ‘ merke oc.
l7 ) B. rigedome oc staat oc flere wnderlighe tingh the saghe ther.
13 ) B. soffne

Digitized by kjOOQle

VI. Rejsen til det hellige Land og Konstantinopel. 149

jegh blæssæ so høgth, ath portænæ pa slotthel sknllæ
ga bade op oc till 1 , oc ær kongen wdhæ 3 , tba skall falle 8
aff hannuw bode bar oc skegh oc kledher.« [»tba
haffaer thu en stark andhe«, sadhe scriffueren] 4 . Oliuer
sade: »will kongen legge syn datter i sæng hoss 6 meg 5
meth god willie, tha will ieg haffuæ myn willie m eth
henne G reysær enæ natth, skeer thef icke, tha wil ieg
haffuæ tabæth myth hoffuel.« scriffueren sade: »tw
trøtther æn før, [vthen thu æst aff spurieslechte]« 4 .
Gerard sade: »will konninghen lade rendhæ ij 6 hæstæ, 10
the bæstæ i hans gord ære, jeg wiill rende motth thøm
th et fasteste jeg kan oc springe aff myn hæst oc sætthæ
meg pa then trydie, oc kastæ wp iiij æblæ i bodhæ
myne hænder 7 , faller eth [aff thøm pa iorden 8 , tha
skall kongen haff[ue] wol ouer myn hals.« scriffueren 15
sade: »thelle ær hoffuel® snack.« Willum Cornitz
sade: »her ligger en ball aff gul swa tungh, ath xxx
men orker icke mere ath løfte, then will ieg løftæ 10 pa
slotz rawren m eth en hånd, ath han 11 skall fallæ neth
[i iiij delæ eller fæm pa hwar syde 12 .« [»tha gør thu 20
koning Hughen stoor skadhe« , sade scriffueren] 4 .
Wdger Danske sade: »ieg sog en stolpæ i dag som
salæn hollær wppæ, then wil ieg rykke om kul, oc
salen skall all 13 neder falle.« scriffueren sagde: »Gud
lathe thel aldrig ske!« hertugh Neymys sade: »i morn 25
will ieg fare i tw brønnier och springe 14 ieffnføtæs 18
[iiij fagnæ høgræ æn slotz mwren ær 16 , syden will ieg

*) B. igen. *) B. tho wdhe s tedder. 3 ) B. bort falle.

4 ) tUf. 1 B. 8 ) B. nær. r ) B. tUf, sine.

7 ) B. tUj. til samens. 8 ) B. there nedher. ®) B. høffnest.

,0 ) B. kaste. 1 x ) B. hwn. 12 ) B. paa hwer sidhe iiij faffne.

1 3 ) r.f. aldrig eft. B. 1 4 ) r. /. sprnnge ejl. B. i8 ) tUf. (ft. B.

1 ®) B. ofiher slottzmwren iiij fapne hiøgt ther han høgest ær oc.

Digitized by kjOOQle

150

Karl Magnus. Krønike.

rystæ meg so fast, ath hwer ryng skall skilliés fra
ander som eth brænt halm stroo.« scnffueren sade:
282 »giør tw bitøl, tha æstu seger i thynæ senner.« Bering
sagde: »i morn wiH ieg go i titøl høgestæ tom h er ær,
5 oc wil kongen setthæ ther wdhen fore M dragen swærd
och wende alle oddenæ op, ther will ieg springhæ pa 1 ,
oc meg skall enthel skade.« scnffueren sagde: [»giør
tw thel, tha æstu 2 giorder aff stoll.« Turpin ærchæ-
bisscop sagde; »i mora will ieg kommæ elnen till 3 ath
10 hon skall løbæ in pa slotth[el] [oc wpp fylle hwarth
thel hus her ær, oc 4 kongen skall løbæ op i thel høgeste
torn her ær, ok bedhæs hielp aff megh.« scnffueren
sade: »Gud [lade thel aldrigh skee« 6 . Reymer sade:
»jeg hauer en hath, meg kan engen see, nar han sedder
15 pa myth hoffuel, j morn will jech goo till kongenns
bord oc æde fra hannum hans madh oc dricke hans
win, oc syden will ieg slaa hannum pa halsen m eth
myn næwe, ath han skall styrtthæ 6 fram pa bordhel.«
scnffueren sade: tu taler som en gallen man.« Engeler
20 [then stoltæ 7 sade: »will kongen lathæ smælthæ en 8
panne fwl aff bly oc nar hwn sywdher 9 , tha will jeg
styge ther wtj oc sedhæ ther, so leoge thel worder
kalth, oc syden will ieg sto op och røste 10 megh so
fast, ath thel skall fallæ fra meg alsammen.« scnff-
25 ueren sade: »tw haffuer en hord hndh.« Bærtram sade:
»ieg will 11 goo i k onninghens skogh oc robæ so høgt,
ath thel skall børn iiij mylæ 12 , hiorthæ oc hindber oc

*) B. nedher paa. 2 ) B. thu æst.

*) B. til/, som her rindher op met stadhen. 4 ) B. hær, at.

5 ) B. Gudh forbythe thet. 6 ) B. stubæ. 7 ) udel. B.

å ) B. i morghen een stoor. ®) B. tilf. hårdest. i0 ) r./. roste.

11 ) B. tilf. imorghen. 12 ) B. tUf. wægh.

Digitized by LjOoq le

VI. Rejsen til det hellige Land og Konstantinopel. 151

ander 1 diwr skullæ løbæ 2 borth aff skoghen, oc fisken
skall løbæ pa landheth.« scrtffueren sagde: »i æren
all galnæ 8 .« Gerin sade: »i morn wil ieg tage en s.283
glawen stage aff iern oc [will] kongen legge ij penninge
pa ieth syth torn, jeg will sta jf myll fra oc skiwdhæ m eth 5
glauene*, ath en penningh skall nedher fallæ oc anner
skall ligge quær, syden will ieg løbæ oc tage glauent,
før en tb et kommer pa iorden.« scnffueren sade: [»tha
tager thn wel haren, doch] 4 thefle ær howetf 6 snack.«

Syden soffnede keysæren oc 6 hans men. scrtff- 10
ueren gick lønlege wd aff stolpen ok gick 7 till konngen
oc sagdhæ hannum 8 [aff them ord 9 , tha wort kønn-
inghen wredh oc sade: »illæ giør k eyseeren, ath han
snackær so darlege 10 , fwlkomme the icke i morgen,
hwat the haffue sagd, tha skall the myste them hoffuetf. lfi
han for sammeld strox raang M folk, om morgenen stod
keysæren opp oc hørde messe.

72 .

messen war wdhæ, kom konningh Hugen och
de till keysæren: »ille haue i for taleth megh,
och the£ skulle i wnd giallæ, før æn i komme hæden.« 20
keyseren sade: »thel ær Frankesmanne setth, ath tale
megef, nar the ære drocken, tagen the£ icke till mysticke.«
kongen swor, ath han skulle hæffnetf. keysæren oc hans
men ginge titth, som the loge om natten, oc læstæ wp
skrynæt oc toge ther wdh synæ 11 hælge dorne, oc fiølæ 25
paa knæ oc bade Gud om syn nåde, ath kongen skulle

l ) B. all skiens. 2 ) B. fly. 3 ) B. halff gallene.

4 ) tUf. B. 5 ) B. høneske. «) B. tilf. alle.

7 ) B. nidh. 8 ) r. f. thøm. 9 ) B. alle theris snack.

10 ) B. ouerdadeligh. 11 ) B. there

Digitized by kjOOQle

152

Karl Magnus Krønike.

icke ouer wynnæ thøm. tha kam Gudz engel oc restæ
k eyseren op oc sagde: ståler icke oftere so dan flædiæ,
hwat i haffne nw taleth, th et skalle i fwl kommæ æfter
ether willie.« the tackede Gud for syn nadhæ oc ginge
5 till. konghen oc 1 sade: »herre, i haffuen illæ giorth, attj
284 ladhæ wogtæ æfter wor tale, som wij haffde wæretth
nogre dræffuels men, oc haffue i ther mere skam aff
æn wij. nw wille wij fwl komme alth th el, wij haffuæ
saghd.« konghen sade: »Oliuer skall fwlkommæ fførst,
10 hwath han haffner saghd.« om aftenen [lotth kongen
leghe Oliuer oc sin dotter i sænge sammen 2 oc [sade:]
•giør tw icke [som tw haffuer sagd, tha skall th el
giallæ tith liff«, ok kongen læstæ sielff herbærgel till
oc gick fraa 8 thøm. iomfrwen sade till Oliuer: »myn
15 kære herre, lath meg icke wngelde myn faders dorskab,
jeg 4 hobes, ati ære icke hitt kommen for then skyld,
atj willi giøre noger jomffrv wanhedher.« Oliuer sade:
»Gudh forbiwdel, at ieg skulle giøre ether [noger wan¬
hedher eller noger god iomffirv 6 , wille i sta d till i
20 morghen, ath ieg haner [fwlkommet thel, som 7 ieg hauer
sagh, tha will ieg kyssæ ether C resser 8 i natth.*
hon sagde, hon wille thel gemæ giøræ. om morgenen®
kam konngen 10 oc spurde jomffrven, om Oliuer hadde
fwlkommel [thel, som han haffde sagd 11 .« jomfrowen
25 [swor] 12 , ath han hadde thel fwlkommel. kongen sade
till keyseren: slat nw Willam Cornitz kaste then store

*) B. keyserin. 2 ) B lagde koningen syn dotther i sieng met Oliuer.
' 3 ) B. hennes willie c synne i nath thet scal imorghen gieide tijth
liff oc lycthe saa sielff herbierghet offwer them.

4 ) B. meg. 5 ) B. eller noghen annen goth iomfrw wære.

*) B. tilf. meg fullelighe. 7 ) B. bollet thet. ®) B. synne.

•) B. tilf. arle. I0 ) B. tilf Hughen. ll ) B. syne ordh. 1 *) e/L B.

Digitized by LjOoq le

VI. Rejsen til det hellige Land og Konstantinopel. 153

gnid ball pa slotz mwren.« Villam [han kaste bollen
pa slotz mwren 1 , so ath han [røffnde oc 2 fiøll mer
neder en xl fagnæ. konghen 3 worth vred, [ath mwren
war neder fallen 2 oc swor om Gnd, atte wore all trol-
karlæ. keysæren [sade: »wiltu se mere $ff war talæ?« 5
kongen sagde: »latth fram 4 Tnrpin ærchæbisscop,
som watnet skullæ stemme 5 in pa slotth et.» ærchæ-
bispen gick till ælffuænæ ok slogh cors offuer henne S. 285
ock bad henne følge seg tid, han gick 6 , oc han gick
strax till porten oc ælffæn fwlde hannum in pa slotthel 10
oc op filltæ hwart thet hus ther war. tha løp kongen
pa th et høgeste torn, ther war. k eyseren oc hans

men stode wdhen for slotthel. kontngen roptæ 7 oc
sagde ' »thw megtuge key ser Karil, hwii wiltn drokne 8
meg, kan tw skillie meg fra thenne wande, tha will ieg 15
worde tin man oc giffue tegh skatth, so lenge ieg
løffuer.« keysæren sware/: »then ær nadhæ wærd som
nåde bedis.« keysæren fail pa kne oc bad Gud, ath
elffuen løp 9 thiith som hon førre war, [oc elffuen gick
strax borth 10 . kongen gick nedher 11 aff torne/ oc sade 20
till keysæren: »ieg seer, ath Gud ælskær tegh, thy wil
ieg gemæ worde tin man.« keysæren spurde: [»willtu
mere forsøge alf wor tall? 12 « kongen swareZ: »meg
løster icke mere se ther aff, [soge ieg mere 2 , th et wore
meg mere till sorg en till glæde.« keyseren sade: 25
»syger tu oss tin. tienæstæ, ath beggis wor hær seer

*) B togh ballen oc kastede hannnm paa mwren.

*) udel. B. 3 ) B tiff. Hnghen.

4 ) B. spnrdhe om the senile mere fnlkomme aff theris tale. koning
Hnghen bath komme frem. 5 ) B. stempne 6 ) B. tilf. føre.

7 ) B. tUf. til hannm. 8 ) B. drenke. *) B. matte løbe.

10 ) B. hnn gi de strax i sin stad igeen. 11 ) B. strax.

12 ) B. om han wilde mere forsøge aff theres tale.

Digitized by LjOoq le

154

Earl Magnns Krønike.

ther paa.« konningh Hagen sade: »gemse.« keysæren
sade: »tha skulle wij bade bære wore kroner i dag, oc
will ieg, attu giffuer Oliuer tin datter 1 .« syden fæstæ
Oliner k onninghens datter oc brøllobeth skulle stande i
5 Frankerige. keysæren oc kongen ginge till kirke hwer
meth syn kronæ, drotningen bar oc syn kronæ. almwgen
skodde fast bodæ herremæ, tha war keyseren iij hånd
286 bretth oc en fodh lenger en kongen. Frankesmen sagde:

»icke sade keyserinnen retth, tha hon prisæde thenne
10 konigh, wor keysære ær then øppærstæ herre i werden ær,
thij haffuæ wij megen ære aff hannum.« tha messen war
wde, satt& the till bordz oc tha the ware metthæ, beddw
keysæren orloff. kongen begaffuede hannum* 2 ok hans
gode men, ok kongen gaff syn datter till meth gifft vij
15 asnæ kløffuede meth guld oc sielff, hon folde syn fæste-
man. keysæren red sin weg, ok kongen hiølt i hans i
st et, tha han [steg pa sin hæst a ok fwlde hannum, so
lenge [syn land wared 4 . syden skildr the ath. tha
keysæren kam till 6 Frankerige, tha glæd« alle hans
20 wnder satthæ oc giordhæ syden Oliuers brøllup, oc gaff
keysærinnæn® sytth wenskab 7 . syden bleff keysæren i
frædh i noger ar.

*) A. tin datter tin datter. *) B. tilf. kostlige. Z )^B. opstegh.

4 ) B. hans landh recthe. 5 ) B. i. *) r. f, gejseren.

7 ) C. tilf. for thet han haffde før talet om kong Hagen.

Digitized by LjOoq le

YIL Slaget i Ronceval.

7 *.

S ha k eysæren hadde wonnet Hispaniam oc Ga-
liciam, som førre ær sagd, bleff ther eth
slotth igen, som han icke kunnæ wynnæ,
th et heth Saragns. thef lag pa eth høgt
bergh, the£ hadde en k onningh, hetth Marsyliuns, oc 5
war heden. Marsillins sade till sytth rad: »her kommer
Karl M agnus keysære ok wil forhære worth land, thij
tørftæ wij god rodh witth.» hannum swarerf en kon/ngh,
hett Blankandin, han war gammel och klogh, oc sade:

»redes enthetf herre, scriffuer keysæren till, attu wilth 10
wordhæ hans man oc tage witt crtstendom, oc giff
hannum kostelege gaffuer, keysæren ær gammel oc hade
gernæ mag, om han kunnæ. bedes han gislæ, ta senth
hannnm tin søn och myn, ihet ær bædræ ath mistæ ij
men, æn oss oc alth worth ryge.« allæ sade, ath the* S.287
war eth gotth rodh.

Tha k eysæren kam i Hispania, bestollede han eth
slootth, hetth Hacordes, .ther kom konningh Marsilius
sendebud till hannum oc beretthæ syt ærende so, ath
konengh Marsilius willæ fare in i Frankerige till keys- 20
æren oc worde hans man oc giøre hannum tieneste aff

Digitized by kjOOQle

156

Karl Magnus Krønike.

Hispaniam. tha k eysæren hadde lest breffuet, stormede
han till slotthe^ Hacordfc oc wan th et strax, oc drap
alle the som icke wille worde cristen. siden forsam¬
meide han syt radh oc lotth thøro høre konningh Mar-
5 silius breff. somme sade, ath han motthe wel tro hans 1
breff. thef giorde the, som gemæ Wille hiem fare, ok
bade keysæren annammæ gislæ aff hannum. tha sade
Roland till keysæren: »tror tw koningh Marsilius breff,
th et angrer teg so lengi tu løffuer, thu wist, ath han ær
10 en falsker man, wij haue nw wunneth alt Hispaniam,
wynnum t\xet ene slotth m eth, før wij fare hiem, thy
han hauer icke mackt ath hollet for teg. Affrica men
oc Turcher ære all dræpnæ, thy for han engen hielp
aff thøm, dragum for Saragus och aldrigh theden, før
15 Marsilius worder anthen dræben eller cristeneder.«

Tha stod Geuelon vp, Rolandz steffader, oc sade:
»meg tøckes, ath Roland[z] ordh ære mere aff offuer-
dadughet æn wishetth, koningh Marsilius biwder ether
syn tieneste ok will worde tin man, thii ær wgudelight
20 at ælskæ wfrith, medhen man kan haffuæ friith, thij ær
thet radh, ath i sænde en wissman till Marsilius ath
giøre eth forbindelsæ som fast bliffuer, oc føre gislæ
S.288 hitt till ether.« keyseren sade: »hwa ær ther bæst
fallen till ath fare?- hertug Neymis bød seg till ath
25 fare, keysæren sog vredelig 2 till hannum oc sade: »tw
) skalth bliffue hos megh thetøæ førstæ oreth.« Roland
bødh seg och till ath fare. Oliuer sagde: »thef ær icke
rad at tw far, thij atu æst so hastigh oc atskill snarer
wor wenskab æn sambinder.« Roland sade: »her ær

') r / tem, efi. C. *) eft C., A. fredeleg.

Digitized by LjOoq le

VII. Slaget i Ronceval.

157

engen bædræ till fallen ath fara en hertug Geuelon, myn
steff fader«, oc ther sade alle ia till. k eysæren badh
Geuelon fare, han swaretth: »thel haffuer engen woldeth
wdhen Roland, oc [aldrig skall ieg ware tin wen, wynner
ieg seger oc kommer 1 igen aff thenne reysrfæ, tha skall 5
ieg worde tin dødh ok alle thynæ jaffninge, jeg skall
nv fare thenne færd, [togh kommer ieg aldrtg igen 2 ,
thij ath koningh Marsilirø lather dræbæ meg.« tha log
Roland och the xij jaffninge oc Gewelon worth so vred,
ath han wiste icke, hwat han wille. syden worth breff- 10
uen scnffuen oc [scriffueren] 3 feck thøm Geuelon oc badh
hannwm føre thøm Marsilius 4 .« hans hender skelffuede 6
ao, ath breffuen [falle pa golffuet 6 , tha loge the xij
jaffninge. Roland sade: »hadde keyseren fongel meg
breffuen, icke skulle thel haffuææ fulleth [aff myn hånd 15
for retzæll skyld 7 .«

Geuelon togh breffuen oc reth 8 till Marsilius kønn-
ingh oc feck hannum breffuen. Marsilius swarel ther
liwflege till. Blankandin [then gamlæ 9 sade till Geuelon:

»[en megtug man ær key sær Kar/ 10 oc ær nw en gammel 20
man, jeg mener, ath Roland oc the xij jaffninge skinde
hannum megel till [ath orlage oc krygh 11 .« Geuelon 12 s 289
swarel: »thel ær santh 13 tw seger, Rolandh wolder ther
mæst wti oc megel onth haffuæ wij for hans skilid,

*) B. heer effther scal ieg aldrig wære thin wen oc thu Woller thet
wij ære heer soo lenghe effthe[r]wunnæn sigher kommer ieg.

2 ) B. ieg wet thet wel ath ieg kommer togh aldrig igecn i myn daghe

3 ) tilf. eft B. *) B. Marsilias koning.

s ) B. skulfue. 6 ) B. fiølle nedher paa iorden.

7 ) B. paa gulffuct for reddug skyld. 8 ) B. for tha. udel. B.
l0 ) B. Jeg weth wel at keyser Karl er en mecktig kæmpe.

1 *) B. orlog oc krig. 12 ) B. Hertog gweuclon. 13 ) B. tilf. som.

Digitized by kjOOQle

158

Karl Magnus Krønike.

Gud gaffue, ath han ware dhøder, syden finge wij god
fredh, han lather segh icke 1 nøge, før en han haner
wonneth all werden. o thaa kontngh Marsilins hade løst
breffuen, fan han syst i breffuen, ath keysæren war
5 retther koningh [offuer Hispaniam*, ther aff worth han
wreder 8 oc slogh till Geneion meth en kæp. Geneion
drog sytth swærd ok sagde: »thel skall keyrøren spørye,
ath ieg skall haffuæ lige for myt liiff.« tha gick fram
konngen* rad oc sade, ath konngen hadde wretth. æn
10 aff k onninghens men, hett Langeliiff, sade till konngen:
•høren Geneions ord, han kan ware bædræ paa war
sy de, æn i troon 4 . konningh Marsilins sagde: [»jeg
giore hannnm wretth, oc will ieg bædære rooth hannum
oc sattæ hannnm hoss segh 6 oc gaff hannnm en kap 6 ,
15 han war C ptmd sielff wærdh, oc sade: »ieg wndrær,
hwij tin herre ær gireger, meden han ær so gammelt.i
Geuelon swareth: »keysæren ær en æddele herre oc ær
wælkendher meth Gnd oc førre wil ieg døø en haffue
hans wnenskap, oc meden Roland løffuer, fonnge wij
20 aldrig fretth. the xij jaffnlnge ære so offnerdadig, ath
the frøgtæ for engen man. k onningh Marcilins sade:

»jeg haner 7 iiij cm folk, [mwnne jeg 8 konne bestoo keys-
ærens magt?« Geneion sade: »ther stor engen rad till
S 290 i thelle sin, jeg will rade teg eth bædræ rad, sænd
25 keysæren guld oc sø[l]ff oc dyræ stenæ, ok ij men till
gisel, ath keysæren drager hiem [till Frankerige 9 ok

‘) B. aldrig. 2 ) B. i hispania land.

3 ) A. frcder, B. wredh. 4 ) B. tencke.

5 B. tijl Gweuelon ieg kennes at ieg giorde teg wredh Och will
iegh hædre thet moth teg.

6 ) B. kaabe. ’) B. tilf. alt ssminen.

8 ) B. mon iegh ther meth. *) B. hiem i franckerighe igeen

Digitized by LjOoq le

VII. Slaget i Ronceval.

159

Roland bliffuer igeen till landwærn, drag ta till hannum
m eth all tin maght ok skift titb folk i iiij 1 delæ, at
the stride ickæ alle i sænder, sa trøtter tu thøm bæst.«
k onningh Marsilius tackede hannum for seth rad oc
sade: »wist wynnæ wi Roland m eth so danth opsath.« 5
Geuelon swor hannum etb, ath han skulle ickæ [røbæ
k onningh Marsilius 2 . tha swore oc alle hedninge, ath
the skulle dræbæ Roland.

74 .

8 eueloa retth till k eysæren oc haffde m eget gu[l]d ok
sielff m eth seg oc sade till k eysæren: »jeg hauer 10
her meg et guli ok sielff, som kønmny^ Marsilius sende
teg oc slottz nøgglæ ath Saragus, och h er ære gislæ
mennenæ, oc han wiil wissælege worde cr/sten oc ether
man.« key seeren tackede Gud, oc sagdhæ: »tw hauer
waretth myth sende bwd som en danne man. k eys- 15
æren forsammelede synæ men oc spordhæ, hwo th er
wille æfter bliffue i Rwnzeffal 4 som landwarie 5 war.
Geuelon swara/: »Roland ær ther bæst fallen till, thij
han ær en fultage man, ath ligge her i landwærn.«
k eysæren sog vredelege pa hannrøn oc sade: »hwo skulle 20
tha ware høffuitz man for [myt folk oc 6 hær till Franke- S. 291
rige?« Geuelon swar et: »th et mo Wdger Danske giøræ.«
Roland swa tet Geuelon: »skall ieg bliffue her æfter,
icke skall ieg ware so redder, som du wasth, tha
breffuet fiøll aff 7 tin hånd.« keysæren sagde tiill Geuelon: 25
»tin ord haff[u]e wnderleg meningh.« Roland sade:

‘) B. træ. *) B. berobe hannm. 3 ) B swore.
4 ) B. rwntzewal. 5 ) B. landhemerket.

R ) B. myn. 7 ) B. wth aff.

Digitized by LjOoq le

160

Earl Magnus Krønike.

herre, ieg will gemse bliffuæ hær ætter.« k eysæren drøft is
aff hans ord oc 1 toræ røndhæ aff 2 hans øgen, ok sade:
»bliffuen her tha igen [i] xij iaffninge oc xx m folk meth
ether 3 , oc Roland skall ware 4 høffuitzman.«

5 Syden brødh keysæren [op] 8 syt pawlun oc for till
Frankerige, oc all Frankesmen reddi* om Roland oc
fælthæ tore for hans skili. k eysæren war oc meget
bedrøffueder 6 , tha sade Neymis hertug till hanman:
»hwat skader teg, hwi estu so bedrøffueder? 6 « keysæren
10 sade: »meg drømde i nath, ath Gudz engel kam till
meg ok brød myt glawen sønder mellum myne hænder,
thij frøgter ieg, ath Geuelon hauer giort noget falst rad
meth konningh Marsiliuns, [ath for rade 7 Roland, [oc
myster ieg hannum, then skade for wynner ieg 8 aldrig,
15 thij befaler ieg hannum Gud och jomffrv Maria, sequittir
cappittulum.

75 .

* a konngh . Marsilius sporde, at Rolandh war i
Rwntzeffall, som før war sagdh 9 , for sammelde
han ouer alth syth land koninge, hertoghe, greffue,
S. 292 ryddere oc swenne, so ath jnnen iij dag hade han
20 iiii 10cm folk, oc lodh sætthæ synæ gude høgt pa
mwren och offræde ther alle till. syden wd woldhe han
xij aff synæ [bæstæ men 11 moth the xij jaffntnge, then
første war Adelrot hans søstersøn, then andher Falsoron
hans moderbrodher, iij Carsablin, iiij greffue Turgis,
25 v Eskeramith, vi Estargant, vij Estormatus, viij greffue

*) B. saa ath. 2 ) B. ncdher aff. 8 ) udel. B . 4 ) B. titf. ether.

B ) ejl. B. 6 ) B. sørgende. 7 ) B. och for[r]at.

8 ) B. fanger ieg then skade tha forwinner iegh thet. •) B radet.
10 ) B. iij. ll ) B. mæn the heste han hadde.

Digitized by AjOoq le

VII. Slaget i Ronceval.

161

Margaris, ix Gernublis 1 , x Blankandin, xj Dimoda* 2 ,
xij Langaliiff, han war k onningh Marsilius fadefbrodar.

K onningh Marsilius 3 wæpnede seg meth al syn
hær, oc drog till Rwntzeffall. Oliuar stod pa eth
bergh 4 ok sog than stora har komme oc sade till 5
Roland: »hær kommer en stor har aff Hispaniå, ok
mwge wij nv se, ath Geuelon haffuar for rad oss.
Roland loth som han hørde icke, hwat han sade. Oliuar
sagde anneth syn: »har kommer en stor hær m eth bio
brønier oc rødh bannar oc blanke skiollæ, oc wij haffue 10
lydha/ falk, thii wara rad, atu blæstæ wtj tiith horn,
tha wende keyseran igen oss till hielpæ. Roland sware/:

»tha gioræ ieg ille, ath Frankerige skulle tabæ syt
gode loff for myne skyli, ællar keysæran, før skall ieg
hugge swa stora hug m eth Dø ren dali, ath th et skall 15
spøryes, i meden warden stor. Oliuar swarett: »man ær
icke for ty reddhar, at man [skodhar syt æffnæ trææ 5 ,
jeg soog so mange hedninge, ath all biergen wara tackte
oc alle dale woræ fwlle, oc mottw nw se drøffuelssæ
pa worth folk, tij at wij æra? alth for faa moth swa 20
stor en hær. Roland sware/: »we worde blødige hiertæ
i mans brøst!«

76 .

oland so, ath hedninge komme fast oc sade till S.293
synæ men: »ethar ær wittharleght, ath k eyseeren
walde oss wd aff al syn hær oc sattæ oss har igen, 25
ath wæriæ thatte land, om behoff giordis, wij worde lide
oc wndgiallæ, hwat Grød will giøra m eth oss, stingom

*) B. Germiblas. 2 ) B Timodes. 3 J B. Marsilias koningh.
4 ) B. høg biergh. 5 ) C. acter sin for del oc lempe.

Digitized by kjOOQle

162

Karl Magnus Krønike.

mannelege m eth ether glawen oc hugger m eth ither
swærd, jeg skall so hugghæ m eth myth swerd, ath the£
skulle syge bode hednæ oc cristne, ath en man hiølth
om handfanget.« Turpin bisscop sat pa syn hæst wæl
5 forwæbne/ oc sade: »kære wenner^ thenne stryd wille
wij bestaa, fallen pa ether knæ, jeg will giffue ether
affløsn aff allæ ether synder, so mange som aff ether
døø skulle, bliffue Gudz martyres, oc setther ieg ether
till bædringh for ether synder ath stryde motth the
10 hednæ.« ærchæbisscopen giorde wæl segnelsæ offuer
thøm, syden stege the pa theris hæstæ. Oliuer sade till
Roland: »nw mottu se, ath Geuelon haffuer salth os&
for th et megle guil ok sielff, han hade. thø/ bwrde*
k eysæren ath hæffne, om wij ey sielff kunne. Roland
15 rende motth hedningen ok alle Frankesmen. Adelrot
sade till cristne men: »hwij æræ i soo dierffue at i
tørø byde [os]? k eysæren giorde som en dorø, ath hau
lotth ether her æfter seg, ffor ether skili skall Franke-
rige tabæ sytt gode priis.« Rolandh hørde pa hans ord
20 oc hiøg pa hans hielm ok kløff hannum neth i sadelen,
han styrthæ dødh till iorden, tha sade Roland: »tin
ondhæ hwnd, icke skall Frankerige tabæ syt godhm
294 priis for mynæ skiil.«

Syden redhæ Frankes men hordelege fram. Falsord,,
26 k onningh Marsilius brodher, war [en fod bred 1 mellwn
bode øgenen. Oliffer hiøgh pa hans hielm och kløff
hannum nedher i briste/ oc sade: »nw wisser jeg teg
till heluedw, rydum fram Frankes men, wij wynnum seger
idagh.« konningh Corsablin sade till hedningen: »treden
30 till hordelege, cr/sten men æræ icke en hånd fwll moth

') r f. stongen, eft. C. (og N.)

Digitized by AjOoq le

VII. Slaget i Ronceval.

163

worth folk.« Torpin stak till hanmm giømen brønie
ok bwgh, [oc kaste hannem langt fra hesten] 1 so at
han størtæ død pa iorden. Engeler then stoltæ drabff
en kæmpæ, Gem drab ok en kæmpæ, Sampson hertugh
hiøg en hedntngh, ath swærdhel stod i sadelen [at han 5
falt død til iorden] 2 . the xij jaffninge drap hwar there
en kæmpæ i førstæ till gongen, then raske greffue
Margam stak till Oliner giømen skiøll i brøniæ, oc hade ,
icke glawent brøsts, ta hade han fongel skadhæ. the
størtæ fast pa bade syder. Roland for som ieth liøwen 10
i hedninge lierren, hans arme ware blodege op till
axælen, engen hielm stod for hans hngh. Oliuer hade
brødhel syth glawen, han slogh en hedninngh pa hielmen
meth thel støckæ han hade i handene, swa ath howedhel
oc hielmen røffnede oc wth ginge bodhæ øgen. Roland 15
sade: »istrid skall man haffue jern oc stoll, oc icke
sias meth kæppæ som en ffeherde.« Oliuer swarel:

•jeg feck icke dragel myth swærd swa snard, so harmt
war megh pa thenne dieffuel,« oc drogh syden swærdhel s. 295
wth, thel hett Hantegler, han hiøgh pa en hednighs 20
høffdingh hielm ok kløff hannum nedher i sadelen, ta
sade Roland: »for tølligh hugh haffuæ wij stor priis aff
keysæren.« Gerin oc Gem drabæ bodhæ en høffdingh
heeth Tymodw. Turpin drab en kempe, heth Sypor.
the stridde mannelege pa bode syder, tha fløllæ mange 25
aff the cristnæ, thogh hade [the well x for en 3 , the xij
jaffninge ware frammerst i striden.

') tilj. ejt. C. (og N.) 2 ) tilf. eft. C.

3 ) C. huer a£f dem før slagit x eller tolff hedninge ihiel.

11 *

Digitized by kjOOQle

164

Karl Magnus Krønike.

77 .

hen samme dag skede stor jertegnæ wtj Frankerige,
ath ther worth so mørkt som thet hadde waretf
naath, ok solen gaff enthetf liwss aff segh, oc mang en
man rædd& for syn død. sanctns Egedius syger, ath
5 th et iertegne skede for Rolandz skilid, thj han skallæ
• dø then dagh. hednmgen størtæ C till sammen, aff
C m kom icke borth mere en then raskæ greffuæ Mar-
gam, han war icke skyld wærdher 1 , alth hans harnisk
war aff hannum hugget, oc han war giømen stohgen
10 meth iiij støærd, han sade k onningh Marsilius, ath the
hednæ worø alle slagnæ. tha sendhæ k onningh Mar-
sylius wth C m . tha Turpin erchebispen sog hedninge
komme, sade han: »trødum nw mannelege till, wij
skulle wærø croneth i hymmenge, the swar et: »her
15 skalle wi alle dø, før æn Frankerige skall tabæ sytth
gode loff, oc begynthæ at stryde annetf syn. en heden
296 hed Libann* stack till Engeler giømen [skiold brønye
oc bug] 2 so ath [han] størthæ dødh paa iorden. ta
sade Oliuer: »th et skall ieg hæffnæ, om ieg kan, oc
20 hiøg pa Libann$ hielm ok kløff bode man oc hæst so,
at odden aff swærdhel stod i iorden. i th et annetf hugh
drab han en hertagh, tha sade Roland: »nw æstu
vredher.ii en hedhen, heth Wallebrus, han hadde wunnet
Jherusalem meth for rædelsæ oc gick in i Salamonis
25 tempel oc drab patnarghen jnne for høge alter, han
stack till hertug Sampsøn i giømen brønie och brøst,
oc hertugen størthæ død pa jorden. the£ sog Roland
oc hiøgh pa Walbrus hielm ok kløff hannum nedher i

*) C. til/, en dog ath han flyde, thi ath. 2 ) tUf. eft. C.

Digitized by kjOOQle

VII. Slaget i Ronceval.

165

sadelen, hednmgen sade: »th ette war eth grwelight
hugh. Roland swarel: »tellege skulle i fonge mange i
dagh oc wissæ ether so wegen till helffuedif.« konengw
søn aff Affin’ca, hetth Male han, hans harnsk war for
gylth som en loge. han hiøg till en aff the jaffninge, 5
hetth Egheses 1 , oc kløff hannmn nedher i hærdene, the£
sog Turpin 2 oc sade: »tin 8 onde hedningh, Gud worde
teg wred, then man tw drap skalltu dyrth købæ«, oc
hiøgh pa hans hals, oc hoffuel fiol 4 i marken.

K onninghens søn aff Capidocia hett [Grandanes,. 10
han 8 giorde megen skade pa [the cristnæ 0 , han drap
iiij jaffnmge, hwar æfter anner, Gerin oc Gem, Beringh
och Anton 7 , ther af drøfftw Frankes men megef. hed-
nmge roptæ hwar till anner oc trøstæ sytth 8 folk. S. 297
Roland sade till Grandanas: «Gnd hæffnæ th et pa teg, 15
jeg skall hæffnetf, om jeg kan«, oc rænde till hannum
m eth eth blodigt swærd. Grandonas wende seg wndan,
Roland hiøg hannurø bagh i nakken ok kløff hoffuedetf
neth i mwnnen, han hiøg eth ant hog pa hans axæll
ok kløff hannum ok hæsten i ij delæ, tha sagde Frankes- 20
men: »wij haffuæ en fwltage høffuitzman 9 . stryden
war hord, the hednæ fiøllæ so mange, ath engen kunnæ 10
tall paa. Roland rende gi ørnen theres hær twærth och
ændelanghth, oc sade tyli te hednæ: nw skulle i rønæ,
om ether drawels gude æræ meghtugere en Gudz søn 25
aff. hyrømertge och sanete Bedher apostell.« the hed¬
ninge [sagde: »the cn’stne men 11 æræ hordhæ ath

1 ) B. Angases. 2 ) B. ær[cke] bisscoppen. 3 ) B. thu.

*) B. fløg. 5 ) B. Gra/idones. ®) B. cristne men.

7 ) B. tUf. aff waletaborg. 8 ) B. theris. 9 ) B. howit man.
1 °) B. tilf. withe. 1 ’) B. swarede frankessmen.

Digitized by

Google

166

Karl Magnus Krønike

strydæ moth, thij worde wij nw 1 fly. the flydæ till
k onningh Marsilius och sade hannum, ath the hadde
tabædh ij strider, tha drogh k onningh Marsilius till
thøm 2 m eth then iij hær, [ther war 2 cc m folk wtj 2 . amen.

78 .

5 I Cjfpp leysæræn log tha pa en hedh, [som Sintes hetth 3 ,
Iv SlS l ther drømdæ hannum 4 , ath han war op i lwghten
i megen 5 regen ok storm och lywgnæ yld, oc thei fiøll
alth nedher och sloge hans men om kold. hannum
tøckæde, ath liøgen wille grybæ æfter hans falk, och
10 eth liøgen tog bade hans fødher i hans 0 mwnd. hannum
tocktis ath wæræ hiemmæ wtj Frankerige, och en boge 7
om bodhæ hans been, och till hannum kommæ løbende
S. 298 xxx men 2 oc sade: »nw ær keysæren ouer wunnen, oc
aldrig bær han mer krone.« [och tha wognede keys-
15 æren 8 ok sade: »meg hauer wnderlege drømt, jeg
frøgter, ath Roland løuer icke lenge.

Hedninge och the cristnæ møttie i Rwnsefall [tredie
sin] 9 . Turpin 10 hiøg till en hedningh, han hett Ambori
ok kløff hannnm nedher i sadelen, tha sade Roland:
20 »wor ærchæbisscop ær en god ryddere oc ær nw stad
i stor nødh, giørum hannum wntsetningh.« thaa fiøllæ
the cristnæ so fast, ath icke war tha mere igen aff
xx m en vij c . hedninge begintæ ath strydæ pa ny, tha
fiøllæ mange emtene men. ta Roland so synæ men
25 falle, rende han myth giømen hedninge heræn och hiøg
pa bode hender. Oliuer giorde [oc so 11 . Roland sagde

*) B. at. 2 ) udtl. B. *) B. hect Syntes. *) B. tilf. saa.

5 ) B. stor. ®) B. sin. 7 ) B. boye syntes at wære.

8 ) B. ther with wagnede han. •) e#. B.

10 ) B. tUf. ærkebisscop. ll ) B. sammeletz.

Digitized by kjOOQle

Vil. Slaget i BoncevaL

167

till Oliuer: »[bliffen bodhæ sammen 1 , then dag ær nw 2
kommen, som wij skulle døø pa, Gud gaffuæ, athkeys-
æren wistæ thelle, bedem Gud om synæ nåde!« Turpin 3
-sadæ: »thel ær fwnnel i gamlæ bøger, ath wij skulle
worde slagnæ for then hælge tro skyli, wij ærø nw 5
icke mere en lx men.

Roland sade 4 : »thel skulle hedninge syge, før wij
<døø, ath the haue oss dyrth køpth«, ok sade till Oliuer:

»ieg will nw blæsæ wtj myth horn, tha [kommaer keye- .
>eren 5 oss till wntsætningh.« Oliuer sade 6 : »thel ær io

icke myth radh, och aldrygh skalltu fonge myn søster
i [sænge, om tw giør 7 thel.« Roland sade: »nw æstu s.299
vredher 8 .« Oliuer sadhæ 6 : »tw hauer eth manneligt
hierthæ och engen wishet, cnstne mæn æræ dræpnæ
for tith homodh skiil, hade tw blæst, tha ieg batth 15
teg, tha hade keyseren kommel oss snarth till wntsæt-
ningh, ok ware nw k onningh Marsilius och alth hans
folk dræbæt.« [Twrpin sade 9 : »kæne wænner, waren
icke wrede, then dagh ær nw kommen, ath wij skulle
døø for Gudz skyli, thij ær thel ligæ megel, hwat 20
hellær tw blæs i tith horn eller oc ey, wthen tw
blæsær for then skyli, ath k eysæren mo kommæ oc
hæffnæ wor døødh.« Roland sade: »ieg will blæsæ i
Gudz nafifn.« syden blæsdæ han so høght, ath keys-
<Bren hørdhel, ther som han war. ther mellum war 25
xv 10 mylæ.

l ) B. bliffae wij baadhe tijlsammen. a ) udel. B.

3 ) B, Erkebisscopen. 4 ) B. swor.

5 ) B. wender keyserin igeen oc kommer. ®) B. swarede.
7 ) B. thin sængh giør thu. 8 ) B. tilf. stolbroder.

*) B. Tha sade Turpin ærkebisscop. 10 ) B. tilf. francske.

Digitized by kjOOQle

168

Karl Magnus Krønike.

Tha keyseren hørde hornef, sade han: »nw stre'dher
Roland oc myne men.« Geuelon sade 1 : tw taler
wnderlege 2 , Roland tør wel blæsæ, om han seer en
hare løbæ 3 .« Roland blæstæ mnet syn, tha sade k eys-
5 æren: »ey blæstæ Roland so fast, wdhen hannu/n dreflue
nøtth till.« Geuelon sware/: »en tha ath tw aest

garømell, ta æstu 4 wantro, tw kenner wæll Rolandz
store ordh 6 .« Roland blæstæ iij syn so fast, ath
. blodhe/ sprang wt aff hans mwnd, och hiernen fløtth
10 giømen [hans tynninger 0 .« tha sagde key seeren: »thø/
horn haffuer eth grymth 7 lydh.« hertug Neymis sware/:
»thw skalth withe/ 8 , ath Roland ær 9 i stor nød.
keysæren lotth grybæ [Geuelon oc lotth hannum lægghæ 1 0
i torne/ och drogh strax till Runtzeffall m eth [syt folk 11 .

79 .

.300 I |°land sade till Oliuer: nw mottu se, ath keysæren
[( $y j bauer 12 mist mange degelege men, och oss bør ath
døø [her hoss 13 thøm. syden reth Roland myt wtj
hedninge heren, och i en lydhen stund drap han 14
xxiiij kæmper, och sade: flyn wndhen i hedhen hwnde,
20 i wynnen aldrigh seger aff megh.« Marsilius konningh
staek till en cristen, hetth Begim, giømen herdænæ,
han fiøll dødh 16 till iorden. Roland war ther icke [langht
ffraa 16 ok sade till Marsilius: »hauer tw hørth næffnæ
eth swærd, hedher Dørendall, tw skalth kenne, hwore

! ) B. swarede. 2 ) B. tilf. keyser. 3 ) B. tilf, eller annet diwr.

4 ) B. tilf. dogh. 5 ) B. homodt han blæser offte for een liden tingh.

®) B. tynnygen. 7 ) B. grwm, 8 ) B. tilf. for santh.

9 ) B. ær sted. l0 ) B. greffne gweuelon oc kaste hanuw.

!1 ) B. al syn hær. 12 ) B. tilf. her. 13 ) B. alt sammen m eth.

14 ) B. tilf. mære een. 15 ) B. tilf. nedher. lc ) B. fiern.

Digitized by kjOOQle

VII. Slaget i Ronceval.

169

t het smager«, och hiøgh hann øm armen aff harth with
axelen. syden, kastede ban swærdhel om och hiøgh
hoffuedhe/ aff konntngh Marsilius søn, tha sade the hednæ:

»nw worde *wij flij 1 , Rolandh haner ouer wunnel oss.«
tha flyde konningh Ma[r]siline meth eth M folk, och 5
engen aff thøm war wsar.

Syden kam en hedhen, hetth L&ngeliiff, meth
L 2 m biomen, the stridde mannelege pa the cristene.
Roland sade till Oliuer: »thefte folk worder wor dødh,
wæriom oss nw mannelege oc lathem blamennen sige, 10
ath the fwnnæ Roland oc Oliuer«, Langeliff stack till
Oliuer i mellwn herdene, ath odden stodh wth giømen
brøsten ok sade: »osne 3 kampt tw hiith, ath ligge Pier
i land wærn 4 «. Oliuer wende seg 6 och hiøgh Langeliiff S. 301
pa hielmen, so ath swerdhet stod i tænnernæ, oc sade: 15
»tw skaith icke rossæ hwat tw her giort hauer«, oc
Langeliiff stirtæ død neth [aff hæsten 6 . Oliuer rende
myt giømen hedninge heren, oc hiøg pa bode hænder.
Roland møtte hannwm, och Oliuer kende hannuw icke,
thy ath hans øgen ware fwlle meth blodh. han hiøg pa 20
Rolandz hielm ok kløøff hannunt neth pa horeth. tha
sade Roland: »hog icke hiit, Oliuer, hug tith, som
bædræ giørs behoff«. Oliuer swaretf: »Gud se teg

bædræ en ieg seer 7 teg, giff meg thef till for Gudz
skiil«. Rolandh swar et: »Gud forlade teg sa alle 8 25
tyne synder, som ieg forladher teg thefte gernæ.«
Oliuer kænde døden 9 oc stegh aff syn hæst oc fiøl

*) B. alle ath fly thi ath. 2 ) B, lx. 3 ) B. vsle.

4 ) B. i lantzwerera. 5 ) B. tilf om. ®) B. til iordhen.
7 ) B. saa. 8 ) B, udel. •) B. tilf. nalke sigh,

Digitized by kjOOQle

170

Karl Magnus Krønike.

pa knæ 1 , oc bad Gtød forlade seg synæ sønder ok
syden bleff han dødh.

Syden Roland sog, ath Oliuer war døth, donæde
han pa hæsten, som han satth, tog fiøll han icke [aff
6 hæsten 2 , the cnstene wore tho alle slagne wthen
Roland oc Twrpin erchebisscop oc Wolther, ærchæ-
bisspens søster søn, och Irot then gamlæ. Irot sade till
Roland: [»kom hitth 3 och hielp meg, ieg wort en
aldrig redder i strid for nw.« Roland wænde seg till
10 hannum och beginte sias pa nith. tha worth Walter
oc Jroth slagen, tha hørde Roland k eyscerens horn,
hedninge sade: »wij hørum nw \eyseerens horn, dræbem 4
nw Rolandh, før æn k eysæren kommer, tha rende vij c
pa Roland till lige [oc pa ærchæbisscopen, oc the 5
15 worde segh mannelege. hedn/nge sade: »wsne kommæ
S.302 wij hit, wij hørum k eyscerens horn, byde wij hannum
her, tha kommæ wij aldrig løffuendw hedhen. hedninge
flyde oc sade: »Roland ær so godh rydderæ, aldrig
wordher han ouer wunnen.« tha .dræpte the Rolandz
20 hæst, och flydde syden [alth th et the kunne 0 .

Roland stirthæ neth och dånede, oc Turpin 7 tog
aff hannnm hans harnisk, th et war mestedelen borth
huggetf. tha 8 Roland besyntæ segh, stodh han op igen
och gick tit som slagetf hadde statt, och fan allæ synæ
25 jaffntfnge 9 , och bar thøm for ærchæ bisscopens fødder,
tha han fan Oliuer, styrthæ han nyther och dånede.
Tyrpin togh hans horn Oliwanth och wille hente
watn ok sla pa Roland, tha worth han kløuen nether i

1 ) . syno knæ. *) B. wth aff. 3 ) mgl. B, *) B. dræbe wij.
5 ) . Boland oc ærkebisscoppen. *) B. [h]wat the matte.

7 ) B. ærkebisscopen. 8 ) B. tha nw. 9 ) B. tUf. lijg.

Digitized by kjOOQle

VII. Slaget i Ronceval.

171

hærdenæ och stwngen giømen meth eth swærd, thij
styrthæ han [om koil 1 . Roland besinte segh och sade
till Oliuer: »ther till wasta skapt i werdhen ath styrkæ
och op retthæ rettwishet och nedræ høgffærd och wretth,
engen ryddere war bædræ i werden en tw«, och køste 5
hannum for hans mwn oc gick syden till ærchebisspen
och spurde, om han leffde. erche bispen swaretf hannnm
lagt, thij han war 2 icke megetf føør oc sade: »Gud
gaffuetf, ath k eysæren [ware kommen 3 och finge see then
skade hannnm ær skedh, tog haner konningh Marsilius 10
oss dyrth køpth.« syden gick Roland till en backe 4
och satte segh mellum iiij mallmer stene och dånede,
en hedhen gick till hannum, som førræ syntes slagen 5 ,
han menthe, ath Roland hade waretth døød 6 , oc sade: s.303
«*nw ær 7 Roland ouer wunnen, och hans swærd och 15
horn skall ieg førø till Arabia. han tog i Rolandz
skægh och ristetf fast. i thy besynthæ Roland segh och
sade: [»æstn icke 8 aff wore men«, och slogh Aannum
meth hornetf i howedhetf, so ath bade hans øghen loge
pa 9 kinbeneth, och howedhetf røifnæde. tha sade Ro- 20
land: »alle men kalle teg en dorø, atu toræ røræ
myth horn.«

80 .

pden gick Roland till eth bergh och will hugge
swærdhetf søndher 10 . tha han kunne icke hngge
swærdhetf søndher, sade han: »Dørendall tw æst eth 25
gotth swærd, i mange ^trid hauer ieg haffd tegh, nw

*) B. nidh. 2 ) eft. B, Å. æ r 3 ) B. komme. 4 ) B. bancke.

5 ) B. ligge slagen i hærren. 6 ) B. slagen. 7 ) B. tUf. kejserens snster søn.
8 ) B. icke æstu. 9 ) B. wte paa. 1 °) A søndeth søndher.

Digitized by kjOOQle

172

Karl Magnus Krønike.

worde wij skillies ath, thij bedher ieg Gud, ath engen
ionger teg æfter megh, then som blødig ær.« syden
høg han i berge/ och gatth ioke brøde/ swærdhe/ 1 , tha
sade han: »tw æst eth gott swærd, Dørendall, och
5 mange land bauer ieg wnnet meth tegh. Gud gaffue/
ath greffuen aff Katimaria 2 hadde tegh, thij han ær en
ædlæ ryddere.« thesse land hauer iegh wnneth meth
tegh, som k eysæren ær nw herre ouer, som ær: [Angra,
Ålmania, Poytu, Bertania, Prouintz, Equitania, Thus-
10 cania, Lumbardia, Anglia, Ybærnia, Skottlaud 3 , thii
worø th et skade, ath noger drawels man skulle bæra
teg æfter myn dødh. j tith hialth ær en aancte Pædhers
tand oc sande Blasius blodh och suncte Dionisius har.«
tha Roland kænde døden 4 , fiøll han pa knæ 5 och sade:
15 »o tw fadher j hymmeryge, som alle hielper som po
S. 304 teg tro, och restæ Lazarum yp aff dødæ, och Danielem
frælste tw fra the grøme løwer i Babylonia, løs nw
myn siell fra hellewedie pynæ oc forlath megh alle
mynæ synder.« syden rackte han bode hendher wp till
20 hymmelen och gaff ther syn ånde op.

81 .

[ SjPlher æfter kom keyseren till Runtzæwall ok sog
(Jg)J then store skade hannum war sked, ther kunne
engen fram komme for dødæ 6 kroppæ. thæ sade key$-
æren och roptæ høgt: »hwor æstu nw, Roland, OKuer
25 oc i xij iaffninge, som ieg loth her æfter megh!« tha

’) B. thet søndher. *) B. Cantuaria.

3 ) B. Anglia, Almania, Peytu, Britania, Provintz, Equitania,
Tussana, Lumbardia, Anglia, Ybernia, Schotlandia.

4 ) B. at dødhen n alked es hanum fast.
s ) B. syne kn®. *) B. the dødhe.

Digitized by kjOOQle

VII. Slaget i Ronceval.

173

han forstod, ath the ware 1 døde, dånede han 2 oc styrt«
aff syn hæst, engen war swa hord hiærthef aff Frankes
men, at han fælt« ey tor«. hertug Neymys sade: »wij
mo en 3 see, hwor hedninge ride, rydem och hæffnura
wore wenner, och sørgum icke døde 4 mæn.« k eysæren 5
stod opp ok bad xx m [bliffue hoss 5 the døde och redh
sielffuer æffter the hedninge, och thet leth fast ath
qnellen, før en han nalkedt.? hedningen, han stegh aff
syn hæst och badh Gud, ath dagen skulle forlengis.
Gabriel éngel kam till hannrnn och sade: »Gnd hauer 10
hørth thin bøn, ryd æfter thynæ wuennør, tw skalth
haffue dag 6 nogh.* k eysæren redh æfter thøm och drab
snarth iij m 7 , syden flyde hedninge wti en syøø ok droknede
och forø till hælffued&.

Tha k eysæren haffde hæffnd syne wænner, dwald& 15
han thør om natten, och om morgenen redh han till
Rwntzawall 8 . tha feck k eysæren see, hwar Roland sadh
och hadde sytt swærd i en hånd och hornef i thøn
annen hånd, oc gick till hannum m eth megen drøffuelsæ s. 305
ok kys te hannnm och sade: »welsignef worø tw Roland 30
so wæl død som løffuendto, tin lyghæ worth aldrigh
fødder, tw wast bode Gudz wen oc danne manne«, och
fiøll syden ned och danæde swa, ath mange sade, ath
han war dødh. Wdger Danske 9 slogh kalth wand pa
hannum, tha besinthæ k eysæren seg och badh en syn 25
rydder« tage Rolandz swærd, och han orkæde icke
røreth i Rolandz hånd. syden sende k eysæren ij men
fram ath tage swærdhef, the orkædhæ icke løssæ en

') B. tilf. alle. 2 ) B. keyserin. 3 ) eft. B,; A . ey.

4 ) B. for the døde. 5 ) B. af hans folck blifue nær.

6 ) B. dagh oc liws. 7 ) B. hundrede.

8 ) B. tilf. igeen. *) N. Nemes.

Digitized by v^.ooQle

174

Karl Magnus Krønike.

finger i handfangel, syden gick- fram fæm ryddere,
hwer there togh syn fingher, the knnne ickæ løssæ
swærdhel. tha sade k eyseeren: »thel war icke goth ath
tage aff hans hånd, meden han war løffuendt*, meden
5 wij knnne thel icke fonge nw, han ær dødh, han haner
bedhel Gud, ath engen sknlle fo thel aff hans hånd,
ther mynne man war en han, nw will ieg se, om jeg
kan fonge swærdet«, och tog till swærdhel och [alle]
finger løsnede strax wdaff handfangel, han tog swærdhel
10 och brødh aff hialten ok klodden och haddeth for heleg-
dom och bladhel sænktæ han wtj en siø.

Syden loth han bære the cristne liik fra the hedninge
och fan, hwor ærchebisscopen log målløs, keyseren
bath binde hans sor och feck hanman en god læghæ,
15 och [han] worth igen lækther och gick syden melA ij
krøkker so lengy han løffde, och wort aldrigh før at
bære harnisk mere, wdhen bleff syden wetth sytth
ærchæbisscopdomme, so lenge han løffde.

Syden wogede k eysæren all natten och bath Gud,
20 ath han matthæ kænne th[e] cristne fra the hedninghæ,
.306 som slagnæ wore. om morgenen stod en tornæ bosk
wit hwer hednings'* howel, ok the cristne loge som
thee wore falnæ. syden lotth han iorde thøm, oc
Roland och the xij iaffninge lotth han føre till Arsel-
25 borg, ther wore the begraffnæ, han lotth siwnge mange
mæsser och offræde vij° mark sielff ok Rolandzs horn
fwlt meth guld. syden drog k eysæren hiem tyl Pariis
och war bedrøffuet so lenge han lefde. syden lotth han
greffue Geuelon lede fram for retthen, och domen worth
30 giffuen, ath han skulle slæbæs giømen alth Frankerige
hwilket ok swa worth giorth, so ath enthel ben bleff
fast weth thel andre.

Digitized by v^.ooQle

Yin. Boldevin, Udgør Danske og Villnm Comitz.

82 .

{411 dag som gyseren stod i sytth magh i
Frankerige, kam in gangende Oliuers søster,
som war Rolandz fæstæ meø och sade till
k eyseren: »hwore ær Oliner myra brodher,
æller Roland myra fæstæ mara?« keyeerera tagde lenge, 5
tog sade han om sydher: »myra kære iomffrv, Roland
och Oliuer wore slagne pa Rwntzewall.« jomfrwera
størthæ for keysærens fødher, och aff sorgh brast
heranes hierthæ sørader, keyseren dånede 1 wit then store
ynck och fiøl nether pa ligetf. tha han besyranede segh, 10
loth hara begrøffue heranes ligh m eth stor werdughet.

Om nattera æfter kom Gabriel engell till keyserera
och sade: »far till Libia land och hielp then gode
konraing Ywan, hedninge stryde fast pa hans land. i
Poskee wge for sammelde k eyseren en stor hær i Rom 15
oc drog till k onningh Ywan. then hedne konningh hetth
Gealwer, ta han spwrde keysærens komme, drog hara S.30T
motth harararam och stridde. folket fiøll fast pa bode
sydher. Wdger Danske hiøg pa kongens hielm ok kløff

J ) opr . sorgede.

Digitized by

Google

176

Karl Magnus Krønike.

hannum nedher i sadelen, ok keysæren feck seger i
then stryd och frælstæ k onningh Ywans land. syden
drog han 1 hiem till Frankerige.

Ther kæm Bollewin hans søster søn till hannum,
5 keyseren wort glat aff hans komme, thii han war en
god ryddere, tha feck k eyseren breff, ath drottningh
Sybilia oc hennes søn Justam war kommen i Sassen
m eth C m folk. key seren for sammelde syn hær oc giorde
Baldewin och Wdger oc Namlan till høffuetz men.
10 the droge moth drotningh Sybilia och komme wfor-
warendw till hennes hær om natten och rende om koil
them pawlun och grebæ ther mange hedninge. Ballewin
greb sielff drottningh Sybilia, hennes søn Justam kam
till wæriæ meth etb tal folk och sade: »trøden till
15 mannelege, jeg rædhæs engen ryddere, medhen Roland
ær dødh.« the strydhæ lengy then dagen, om sydher
worth Justam fongen, och alth hans folk siage/, keys-
æren lotth cnstnæ drotningh Sybilia och gaff henne
Ballewyn, och giorde hannum konningh ouer Sassen
20 och retth hiem till Frankerige och sat m eth freth i
noger aar.

83 .

wens sendebwdh kam till key seren oc sade hannum,
at en k onningh aff Affrica, hetth Amarus, war
kommen til Italia m eth en stor hær och hadde wunneth
25 alth Prøuincia, ok brænth kirkør och closter och dræpt
808 mangen cristen men, han war then bæstæ ryddere i
Affrica war. keyseren for sammelde folk ouer alth syt
land oc kom sammen en megtug her och giore syn søn
Karlotth och Wdger Danske til hoffuitz men, thij ath

') r. f han han.

Digitized by kjOOQle

VIII. Boldeyin, Udger Danske og Villum Cornitz. 177

han war sielffuer gammell oc illæ siwgh. the droge
ou er Mwndia fiæld, ther finge the ath spøryæ, ath
Amarus war x synnæ starkere æn the, togh rede the
till mød« meth hannum. the stridde alle then dagen,
Karlot och Wdger Danske for som liøwen giømen ther« 5
her ok drabæ manghæ hedn[i]nge. Aman« stack en
cristen høffdingh, het Serus, giømen skiøll ok brønie,
ath han styrtæ dødh nedher afF hæsten. han roptæ høght
oc sade: »cnsten men skulle døø meth meghen skam,
th et hørde Karlotth och Wdger, tha sade Karlotth: 10
»ieg will ry de motth thenne koningh och ny dræ hans
homod.« Wdger sware/: »myn kære herre, giør icke
thetf, jeg ser pa hans hande werk, ath mødhen i hannum,
thetf giallær ethert liff, lath meg ryde motth hannum,
siar han meg, tha ær thet myndræ skade, mister k eys- 15
eren teg, ta ær Frankerighæ arffuæløst.« Karlotth
sware*: »tw ant meg engen priis ath wynnæ, tw willt
hannum al ene haffue, jeg skall nw all ene ryde motth
Aman«, the£ giallæ hwath thet kan, hielper tw meg
nogh et, th et skall gialle tith liff.« 20

[Syden rende de moth huer anden Karlot oc Amarus.
Carlotz glauen brast sønder, oc] 1 Amarus glawen gick
giømen Karlottz skiøll, oc Karlot gick fra hæst en
lengger æn eth glawen, ok kam han pa houedetf nedher s.309
wtj eth dige. ther komme hans men oc reste hannum 25
op, t\\et sog Wdger Danske [oc hiøg syn hæst met
sporen 2 ok rænde moth Amam. Amarus stack till
hannum igen, glauenen gynge sønder i støcke, syden
droge the swærdhen och høgg« lenge och worte bodhæ
ille såre. Wdger hiøg pa Aman« hielm ok kløff 30

') Ulf. eft. C. 2 ) udel. B.

Digitized by kjOOQle

178

Karl Magnus Krønike.

hannum 1 nedher i tænderne, tha sade frankes men:
»nw hane wij wunne* striden« , [och hedningen 2 wort
mæstedelen slaghen.

Karlott reth till Wdger oc sade: »tw ondhæ
5 nydingh, hwi lostu meg icke sielff heffnes 3 pa then
hedne koningh, som megh giore so megen skam, th et
skall ieg snarth hæffnæ pa tegh, oc icke skulle wij
bode komme løffuend« hiem.« han stack till Wdger
meth syth glawen och Wdger hiøg glawenetf aff oc wille
10 tog enthe* wæriæ segh, wthen sade: »hadde ieg nogef
brødhetf ther i, ath ieg ræddedæ tith liff, tha skiwdher
ieg meg for myn [herm dom, k eyser Karil 4 .« Karlot
sade: »tw skalt aldrigh komme till k eyseren mer, thij
tw skalt 5 strax døø.« sydhen hiøgh han pa Wdger
15 alth th et han konne, och Wdger sade: »haff meg thefte
for dragh, jeg will giffuæ teg alth thet ieg haner wunne/A
S. 310 i Frankerige och fare till Danmark ok kommæ aldrig
for tin øgen mere.« Karlott sagde: »thef biwdher tw
till for thin rætzell 0 skiil, oc nw pa stadhen skaltu
20 døø«, och hiøgh syden 7 pa Wdger the£ fastest han
kunnæ. swærdhe/ stank aff Wdgers hielm och i laræth
swa, ath th et stodh i bene£. Wdger sade: »Gud forlade
teg thet Karlotth, ieg wordher meg anthen wæriæ nw
ællær [bliffuer her 8 slaghen«, och enghen tordhæ skillie
25 thøm ath. syden hiøgh Wdger [Karlotth pa axelen 9 och
kløff hannum nedher i belthef swa, ath Karlott størthæ
døth nedh. Wdger gaff segh ille och tog lighed och førdhel
till therw pawlon, oc om morgenen droge the hiem 10 .

1 ) B. hans hoffaedh. *) B. hedninghen rymdc och.

3 ) B. hefne megh. 4 ) B. kejserens dom. 8 ) B. lH/. nw.

fi ) B reddnghe. 7 ) udel. B. *) B skamlige worde.

*) B. paa Karlotz axel. 10 ) B. tilf. met alle heren.

Digitized by kjOOQle

VIII. Boldevin, Udger Danske og Villum Cornitz. 179

Tha wort Wdger grebæn oc dømder, ath han skulle
in mwm wtj iij ar och haffuæ eth brødh och en skoil
wyn hwer dagh, so wort the£ och giorth. keysærinnen
Karlottts modher sade, ath Wdger skede stor wrett
och lotth giøre en stor skoil och bage* eth stort brødh 5
hwer dag, och sende till Wdger. tha iij ar war fram
leden, kam en heden koningh, hetth Maskobret, och
orløgede pa Hispaniæ. k eyseren forsammeide snarth 1

en stor her och møtt& wtj Pariis. keyseren war gammel
och siwger, the kunne engen foo som dugde till en 10
fwltage høuitzman. tha sade Neymys hertug: »Gud
gaffue, ath Wdger Danske wore løffuend/s.« k eyseren

swar et: »iegh mener, ath han ær lengy 2 dødh.« tha
sade en hans rydder: »ieg talede weth hannum iij dage
syden, thi ware 3 rad, ath han komme therwth.« k eyseren s. 311
swaretf: »han ær so for hwngræt, ath han for mog enthetf
harnisk ath bære, ware han och færdugh och kommer meth
syt harnsk pa syn hæst, tha ryder han hworth hannum
løster, och aldng kommer han mere 4 till meg igen.«
tha sware£ hertugh Neymws: »megh sielff och alth myt 20
gotz setther ieg ether till pant, ath Wdger skall aldngh
wnt flij wdhen meth tith mynne 5 .« hertug Neymns war
tha so gammel, ath han gick m eth ij krøcker.

Xiij hertug loffuef for Wdger och ginge tit, han
war jn mwreJ, [och talæ giømen eth lidhetf hooll wetth 25
en kirkæ wæg 6 , och spwrde, om han wille hollde thøm
skades løst. Wdger sagde: »thetf skall snart skee.«
sydhen sprank 7 han mwren 8 fra kirkæ wæggen oc gick

') udel. B. 2 ) B. lange syn. 8 ) B. tilf. th et. 4 ) udel. B.

5 ) B. thin willie. 6 ) B. with een kirke wegh oc talede genom eet hwl.
7 ) B. støtte. 8 ) B. tUf. m et syn fod.

12 *

Digitized by kjOOQle

180

Karl Magnus Krønike.

wth och sagde; »tb ette motthæ ieg lange haue giorth,
om ieg hade wilth, syden myn herre war meg wredh,
och ieg hadde meg et [syndhetf modh Gud 1 , tha wille
ieg icke h er wth, for en Gud wille 2 «, och gick
5 syden till k eysæren. keysæren 8 motthæ hannum paa

gulffuet oc tog hannum i fagen och køstæ hannum och
gaff hannum all mystøcke till, och giøre hannum till
hertug och høffuitzman ouer all hærræn. Wdger drog
strax moth the hedne och stridde och drap k onningh
10 Maskobreth och alle hedmnge m eth hannum, so at
næppelege wntkomme x men. syden drog Wdger
312 Danske 4 till keysæren. han 5 tackæde Gud for syn
nadhæ. Wdger tog syden 0 orloflf aflf keyseren ok for
hiem til Danmark ok war ther lengy koningh syden.

84 .

15 I htårl leyseren war tha en gammel man och alle hans
kæmpæ wore tha dødhæ, togh hade han en ful-
tage man, het Willam Cornitz, oc war keyserens frænde,
han war en gammel man och hade en wngh hostro 7
en tid sade hwn 6 till hannum i syt snack; »tw æst en
20 gammel man, jeg sog eth grott hoor i tith hoffuef.«
Willam worth wredh - och giore seg rede ok wille ryde
borth ok sade: »jeg hauer nw tient k eyseren so lengi,
ath myt hor hauer skift syn løtth, nw will ieg tiene
Gudh her æfter.« han køstæ synæ hostro oc syne 8
25 sønner och reth syn wegh al ene, hans hostro, barn ok
folk sode igen meth stor bedrøffuelssæ.

') B. bruder gud i moth. 2 ) B. til/, meg hafue vth. 3 ) B . han.
4 ) B. udel. 5 ) B. keyserin. 6 ) B tha.

7 ) B husfrw. 8 ) udel. B.

Digitized by kjOOQle

VIII. Boldevin, Udger Danske og Villum Comitz. JgJj

Willam red in i Lumbardy och gaff seg wtj 1 eth
closter, ther war han inne i noger ar. etsyn 2 sade
aboden till hannum 3 : »tw skalt fare in i staden oc
kiøbæ oss win och brødh.« Willam sporde: »moo ieg
wæryæ meg, om røffuære eller andræ willæ sla meg?« 5
abboten swaref: »æ meden tw beholder tith brogbelte,
skaltu ickæ wæriæ tegh, wordher th et Ira teg tage*,
tha biwder ieg teg ath wæriæ teg.« tha tog Wilm en
gull ring oc [satten i brokbæl th for en sylyæ*, ok for
syden till køpstaden 6 m eth ij asnæ. tha han foer 6 10
hiem igen, møtthæ hannum xij % røffuere oc toge fro
hannum bode win oc [brødh] och sloge hannnm till s. 313
m eth, oc ginge syden fra hannum. Willam sade i »i ære 7
galne men, her sydder en gull rtngh i myt brokbæltæ
bedræ en xx noblæ.« the wende segh om oc sade: 15
»nw drogh diæffuælen twnghen wth aff tin hals 8 .« the
finge i belthe/ oc will slidhef sønder, : han hade enthetf
till wæriæ, wthen sleth seg fra thøm och røchte eth
lar fra asnen oc [slog ther iij røffuere i hæll meth J ,
ok the andræ løbæ till skoghen. Willam lade loreth 20
wit asnen igen oc fiøl pa knæ ok badh till Gnd m eth
grædende tore, och laretth fæstæ segh with asnen
igen 10 , han lade syn tingh pa asnen 10 oc for till
closteretf, tha han kom till closteretth, hadde alle
mwnke giømth segh for hannum, so mange han fant 25
sleeth han riis paa. om sydher fan han aboten,
han slap och icke miste. Willam sagde: »ieg seer ati

x ) B. indh i. 2 ) B. een synom. 3 ) B. William Comitz.

4 ) B. oc giorde sigb en sølffue i sith brogebelte aff.

5 ) B. staden. •) B. senile fare. 7 ) B. tUf. alle. 8 ) B. mwnd.
•) B. drap ther m«t iij røffuere. 10 ) B. ttif. som før war.

Digitized by kjOOQle

182

Karl Magnus Krønike.

haffue lyden kærlighet till Gud, thy will ieg her icke
lenger wære, i ære wnde røffu ære oc icke mwnke, [so
for han i øtken 1 .

85 .

[ vp^lha feck k eyseren tidende, ath k onningh Marsiliuwe
(Jsgjj brodher, som hettMadns, kam 2 aff Lumbardi meth
en meghtugh her och brænde kirke oc kloster oc for
hæræde landel. tha for sammelde k eyseren folk ouer
alth sith land, han lott søgæ æfter Wilm Cornitz bode
i skow oc dalæ. Willam war i en skog i Lumbardi,
10 ther bode en man het Grymmer meth syn hostro. en
dag sporde Wilm, hwat tyden i landel 3 war. Grymme
swarel: »ther ær ond tidende, hedninge ga fast pa
k eyseren oc weth han nw ey 4 rad, thj ath alle hans
S. 314 kæmpæ ære nw slagnæ, och skall nw man aff husse
15 ouer alth hans land.« »skaltu* melA?« sade Willam.
Grymmer sade: »ia!°« Willam sade: »len megh tit
harnsk, ieg will fare for teg.« Grymmer swarel: »thel
will ieg gernæ giøre«, oc lade syt harnisk pa Willam
oc fæck hannum syn hæst. Willam retth [vth aff
20 skoghen ok kom] 7 wnder thel 8 banner, som Grymmer
skullæ haue warel wnder och talæde inthel. keyseren
talæde till hæren oc sade: »ether ær wel witterleght,
hwat skade hedinge haffuæ oss giorth, tha ieg miste
myne gode men i Rwntzewall, oc so danne men fynnes
25 nw icke till, oc hauer ieg spord, ath Wdger Danske
ær dødh. hwilken meg kan wissæ Willam Cornitz,

*) B. sidén gick han wegh i orkeneth. a ) B. wor kommen.
3 ) B. bøgeden. 4 ) B. engen s ) B. tilf. oc vth.

®) B tilf. scal ieg saa. 7 ) eft. B. ®) r./. theth the<.

Digitized by kjOOQle

VIII. Boldevin, Udger Danske og Villum Cornits. ]83

hannum will ieg giffue so megel guli, han gider borel,
och hwilken then hedne k onningh dræbær, han skall
haue 1 tredingen aff myt ryge, ær han hertug, tha skall
ieg giøre hannum till koningh, ær han greffuæ, tha skall
ieg giøre hannum till hertugh, ær han oc mynne man, 5
tha skall ieg giøre hannum till greff[u]e. stryden nw
mannelege hwar i sytt stel.« syden beginte the ath
stryde, Willam 2 war frammerst wtj stryden, tha han
soo then hedne konngh, wille han gemæ till hannum.
Willam drab først theres banner mæster oc syden drab 10
han hedningen paa bode hender, oc 3 drap han vij aff
them bæstæ kæmper, syden rende [Willam och køn-
ninghen 4 till sammen so, ath glauenen 5 brøste sønder.
Wilm G hiøg pa hans hals oc houedhel fiøll pa marken.

Wilm tog op howedhel ok lotth hedningen setth. tha 15
the soge them koningh død, flyde te all oc mæste delen S. 315
aff thøm worde slagnæ. k eyseren sogh* Willam wnder
hielmen ok kende 8 hannum, syden wende k ey seren till
røgge oc hadde wunnel seger. Willam haddhæ koningw
hoffuel m eth segh u oc fæck thel Grymmer, oc sade: 20 *

»tåg her nw tin hæst oc harnisk oc ryd till k eyseren oc sigh,
atu drapt konngen oc haff thel houel till iertegnæ, oc giør
tw thel icke, tha skall jeg dræbæ teg, oc bedh keyseren
giøre tegh till greffue, som han hauer sagd. tha Grymer
kom till k eyseren, lo ther then hednæ konninghes krop 25
och mange men hade ther boreth hoffuel till oc sade,
ath thel war kongens hoffuet. k eyseren [willæ thel icke

] ) B. eyge. *) B til/. Carnitz. 8 ) B. i thij.

4 ) B. koninghen oc han. *) B. bodhe glawene.
' 6 ) B . Willam wendh sig oc. 7 ) B. fick at aee.
8 ) B. tyckdes at kenne.. 8 ) B. til/ i skoweo.

Digitized by kjOOQle

184

Earl Magnus Krønike.

tro, tij ban sog 1 Willam Cornitz. tha gick Grymer
till k eyseren ok fæck hannnm howedeth, tha kjunne alle
mærkæ ath th et [war kongens hoyret 2 . keyseren sporde:
»hwat man æstu?« han sade: »ieg hedher Grymer.«

5 k eyseren sware/: »tin hæst sogh iegh her 3 i stryden,
tha satt en god ryddere pa hannum.« Gry miner swaretf:
»engen satth pa hans bag wdhen jag.« keyseren sade:
»the£ skule wij snarth forsøge, tw skalt rende spær
meth myne ryddere.« Grymmer swaretf: »meg tøcker
10 tw wilt icke [holle] 4 , hwat tw hauer [sagt] 4 .« keyseren
sade: »hwat bed/s tw?« Grymer swaretf: »eth greffue-
dom.« keyseren sade: »th et wil ieg gernæ giffuæ tegh
for hans skyli, teg feck howdetf, han war liger Wilm
Cornitz.« oc [Grimer] 4 bleff sydhen greffue i mannegh
15 ar, jck[e] wiste keyseren, hwor Wilm war 5 .

86 .

f noger 3 ar ther æffter drømde greffuen, at Willam
kam till hannum oc sade: »søg i then samme
skogh, wij skildts ath, ther finder tw myt lig, ther
S. 216 hauer ieg wæreth i lxx ar. bedh keysæren latte bøgge
20 eth kappe[l] ouer myth High, och ther finder han
myt testamenthz breff, betth han hollæ, hwath ther
stor wtj.« greffuen 7 wognede och trodæ ther enthe£
pa. hannum drømmde annetf 9 syn, trydiæ syn tøcktæ
hannum, ath Willam slogh hannum i howetf me^ en
25 stage och bath hannum giøre som han badh. greffue
Grymmer stod op ok for tiill keyseren och sade hannum

*) B. trode engen thi hanum tycktis kenne.

2 ) B. hofuet hade sith with then krop. 8 ) udel B.

*) e/t B. b ) B. tilf. bleffuen. 6 ) B. mange.

7 ) B. grefue Grymer. 8 ) B ther om annen.

Digitized by CjOOQle

VIII. Boldevin, Udger Danske og Villum Cornitz Jg5

syn drøm« k eyseren fwlde bannum strax i skowen och
fan ther hans 1 ligh wtj eth bergh, och logh som han
haffde waret nydød 2 , oc ww ther then skøneste lnghth
som noger haffde kend. k eyseren lotth jorde hans lik

ther oc mwredæ ther eth skønt closter oc tog syden 5
greffuedometf fra Grymer oc giorde hannum till for¬
stander for c los teretf, so 8 longe han løffdhae.

K eyseren for till Pariis 4 , tha war k eyseren Cii 6
gammall, ther æffter wort han siwger i Pariis, pawen
och alle hans gode men komme till hannum, han sade 10
till thøm: »ieg ær nw G gammell och siwger, ath ieg
hauer engen mackt ath stride moth hedningen miere,
thij bedher ieg ether, ath i tage Lodarius myn søn till
keysere i myt stetf. soo giorde Dauit wet Salomon syn
søn.« ther sade alle ja till. iij dage ther æfter wort 15
han wigd till k eyser. syden løffde keyser Karli iiij. 7 ær.

Then samme nath k eyseren dødhæ, sat sanctus
Egidins i eth ærmethe hws, han haffde waretth kejserens
skriftefader, han so mer en iij C diæfflæ. han manæde
thøm oc spnrde, hwort the skulle, the sade: »wij skulle 20
fare och tage keyser Karls siell.« sanctus Egidins sade:

»ieg biwder ether wndher 8 Jhesu Christi naffn, faren s. 317
then samme wegh igen i fore hiith!« lithetf ther æfter
kommæ diæffuelene igen metfA megetf skall och thutede 9
som andræ wlffuæ. sanctus Egedins sporde, hwat thøm 25
skaddhæ. the swaretf: »kejseren* siel war pa weg skolen,
ther kam then hoffuetf løssæ Jacop, som i kallen apostel,
ok wp fylthæ andræ wægskolænæ metfA sten, och k eys-

! ) B. William Cornitz. l ) B. neylige døth.

3 ) B. och wor han ther soo. *)B.tilf. igen. 5 ) £. ij hundrede aar.
•) B. til/, soo. 7 ) B . iij. 8 ) B. i wor herre. 9 ) el. thytede.

Digitized by kjOOQle

186

Earl Magnus Krønike.

erens siel war so lætth, ath wij wistæ icke, hwort hon
blefif.« syden for« diæfflænæ syn wegh. tha k eyseren
war døtth, kam Twrpin ærchebisscop oc mange clerke
m eth hannum och smorde hans krop m eth balsam ok
5 kledde hannum i kostelege kledhe oc satthæ hannum i
kirken wndhør alterøtt, och lade hans swærd Josue ner
hannum oc satte en krone pa hans hoffuøtf och offræde
hannum sydh«n alzwoldig Gnd i wold, som leffuør och
styrer for wdh«n ændhæ! amen.

10 Ar æfter Gudz byrd mcdlxxx, sancte Marie Magda-
lene afften, i Børlum.

Digitized by kjOOQle

NAYNE- OG ORD-LISTE.

Digitized by v^ooQle

Digitized by v^.ooQle

Navne-Liste 1 ).

Abiant, hedensk Konge, 76.

Abilanth (og Moadas), hedenske
Konger, 95-6

Abos ter og Ad am at, Ædelstene, 39
og 38-

Achim, Karl Magnus' Ridder, 10.

Adam og Eva, 81.

Adelffro, Karl Magn. Sendebud, 66.

Adel rot, Kong Marsilius Søster¬
søn, 160.

Affrika, Kong Angulandos Hjem¬
stavn, 48. 63

Agapia, Landskab i Afrika, 51.

Agene, Slot i Spanien, 50.

A i c h a n i m, saksisk Konge, 111.114 fif.

Alegast, Tyv, Kejserens troVen, 1-8.

Alexander den Store, 39.

Al ex an dr la hører til Kong Gar-
cias Rige, 131.

Al man la, et af Karl Magnus’ Riger,
3. 124. 172.

Alphanie, hedensk Konge, 65.

Alphær, hedensk Kæmpe, 139.

Alory, Karl Magnus’ Bannermester,
22-5.

Altwmanth, hedensk Kæmpe, bliver
Kristen, 54.

Amarus, Konge af Afrika, 176.

Ambo ri, hedensk Kæmpe, 166.

Am flor, hedensk Kæmpe, 90.

Amlun, hedensk Kæmpe, 140.

Amustade, hedensk Konge, 92-3.

Amyrall, Konge af Babylon, 21 ft*

Ao c e al s af Honborg, Oprører mod
Karl Magnus, 3.

Ancelin, Karl Magnus’ Kæmpe, 60.

Andelward, Karl Magnus Søster¬
søn, 18.

Anglia og Angra høre til Karls
Magnus’ Riger, 172.

Angsys, Karl Magnus’ Kæmpe, 58

Angulando, Konge af Afrika, 48 fif.

An gu s borg, Hertug Mylons Slot, 11.

Ankesyn, Karl Magnus’Kæmpe, 59.

Anton af Waletaborg, en af de
tolv Jævninger, som faldt ved
Ronceval, 165.

An tune, Hertug Gerins Mand, 97.

Apples, Kong Fenix’ Rige, I, 287
(Aplas Borg, I, 289, Appelin, I,
326, Apies, I, 344).

Appwlim, hedensk Gud, 55.

Arapas, hedensk Kæmpe, 142.

Ard en a, Landskab i Frankrig, 1.

i) Da tredie Bind indeholder de allerfleste Navne, menes dette, når Bindet ikke er ud¬
trykkelig angivet.

Digitized by v^.ooQle

190

Navne-Liste.

Argue, en Bro i Spanien, 53.

Arie borg, Karl Magnus’ Slot, 10.

Aril læ, Hertug Lefants Hustru, 1,250.

Arnold, Karl Magnus’ Ridder, 53.

Artibanth, en Dverg, I, 218.

Ar tu s, Konge af England, I, 1, 37,
47 ff. 207. Artus’ Kompagni, 1,222.

As kalies, Greve, I, 244.

Askomyn, Greve, I, 269.

Aspermund, Bjerg i Spanien, 58
(Jaspermund), 63. 73.

As pi ron og Magon, hedenske Kon¬
ger, 55. 60. 71. 92.

Askalus eller Asscolus, hedensk
Konge, 137.

Asya eller Asianth, en Skov, 1,208.9.

Aukarim, Karl Magnus’Kæmpe, 62.

Ayol , det Træ hvoraf Jamunds
Glavinds-Stang var dannet, 67.

IB ab i Ion, Babelonia, Babllonia, 1,
295. 296. 310 f. Kong Amyrals
Rige, 21.

Bal am, hedensk Kæmpe, bliver døbt
Wlttaklin, 55. 60. 64. 67-8. 73.

Bal de wln, Karl Magnus'Søstersøn,
18. Baldewyn, Boldewin, 113. Bal-
lewin, Bolwln, 125 fl. 176, tllsidst
Konge i Saksen, 176.

Balzamar, hedensk Konge, 137.

Barbaria, hedensk Land, 131.

Barna, Stad, I, 252.

Basan og Basil la s, Karl Magnus*
Sendebud, 18.

Basan, hedensk Konge, 139.

B e a 1 n er, et af Karl Magnus’ Riger, 3.

Begim, Karl Magnus’ Kæmpe, 168.

Beione, Dverg-greve, I, 214.

Bemen, Bemmen, Bøhmen, I, 255,
II, 89. 124.

B er ard, Karl Magnus* Holder (Spej¬
der), 118.

Beringh, Hertug, en af de tolv
Jævninger, 20, Karls Søstersøn.
62 ff. 150. 165.

Bernardus, Ærkebisp, 7.

Bernardus, Ridder, 12.

Berne, Berneclws, Kong Didriks
Borg, II, 3. 31, the Berne eller
the Berner, II, 17. 28, kaldes
Didriks Kæmper, han selv Didrik
Berne, 21.

Bertha, Pippings Dronning, Karis
Moder, 1. 10.

Bertram nævnes blandt Karl Magnus'
Jævninger, 150.

Besilet, Karl Magnus* Søster (Bv-
zelet), 1. 10.

(Beuiand, skotsk Ridder, I, 254).

Bilaphir, Kongens Datter af Eng¬
land, I, 243. 5.

Bian dag, en mægtig Stad, fire
Dagsrejser fra Babylon, I, 308-

Blankandin den gamle, hedensk
Kæmpe, 155. 7. 161.

Blantzeflor, Flores’Klskede, 1,290 ff.

St. Blasius, armenisk Biskop og
Martyr, 172.

Bo es eller Bo oz (og Clares) Hertug
Mylos Sønner, 57. 65. 93.

Bolandes, hedensk Kæmpe, 59.

Bordand, hedensk Konge, 61. 71.

Bowe, hin skægløse, 10.

Bowe eller Bowen »med hvide
Skægget«, Hertug, Kari Magnus*
Mand, 23. 109. 119. 123.

Brawn, hedensk Konge, 53.

Breffolen, Burnamants Hest, 36.

Britania eller Bretania, Kong Artus
Rige, I, 53.207. Britania og Eng-

Digitized by LjOoq le

Navne-Liste.

191

land, Karl Magnus’ Rige, 3. Bir-
tanieMand, 124. Bertania, 172.

Brit or ia Slot, 3.

Bromwndant Borg, I, 244

Bagia, hedensk Land, 51.

Burnamant, hedensk Kæmpe, 35-
48. Bnrman, 41.

Buro, hedensk Rige, 131.

Bars an t. Udgers Hest, 39. 45.

Barium, Kloster, 186.

C. se K.

Banamund, Kong Amyralls Søn,

22-45.

Daniel, Profeten, 172.

Danmark (og Frisland), 3. Der er
Jofrør født 21, og hans Søn
Udger, 32.178, bliver Konge, 180.

D ar i es, Flores Gæsteven i Babylon,
1, 315 ff. 325. 50.

Denius, Karl Magnus' Mand, 24.

Deometrius, hellig Ridder, 86.

Diderik, II, 6. Dyderik afBærne,
U, 3 Tid ich fan Berne, II, 146.

Dimodes, hedensk Kæmpe, 161.

Dionysius. Kari Magnus’ Helgen,
112. 113. 172.

Dorganth, Vittelins Sendebud, 106.
110. 111. 123. (Droffgant), 104.

Drepia, Karl Magnus’ Ridder, 1. 5.

Dreya, Konge, slog Karl Magnus til
Ridder, 6. 7.

Drwssenborigh, en Stad, I, 291.

Døren dali (Dorendall), Jamunds
Sværd, 59. 62, taget af Roland,
70. 75.104.121.33.61.66. 68. 74.

Bfard, Hertug, Fader og Søn, 18

Bgheses (B. Angases), en af
Jævningerne ved Ronceval, 165.

Egidius, Abbed, 11. St. Egi-
dius, Skribent, 164. Eremit,

' 185.

Egri nsborg, Karl Magnus’Borg, 6.
(Eriinsborg, 10. Eringsborg, 15).

Elon, Greve, 80.

Enea s af Troja, I, 297.

Engeland, Artus’ Rige, I, 207., et
af Karl Magnus’ Riger, 3. 5 21.

Engeler (B. Ængeler den Stolte)
Jævning. 20. 141. 42. 50. 63. 64.

Equitania, et af Karl Magnus’ Ri¬
ger, 172.

Erik (Errik, Irrik), Dverge-Fyrste, I,
226-27.

Eskelandres saksisk Greve, 103.
Eskælandret, saksisk Konge,
106. 108. 113 f. 126.

Eskeramith, hedensk Kæmpe, 160.

Estorgant, Vittelins Farbroder,
123. 127.

Estorgant, hedensk Kæmpe i
Spanien, 160.

Estoriandes, Dal i Saksen, 124.

Estormatus, hedensk Kæmpe, 160.

Estu r (Hestur), Karl Magnus’ Søster¬
søn, 62. 67. 74.

Euarth (Æruarth), Gerards Søn, 57*
58. 95. 96.

Ewfemia, Norges Dronning, I,
203. 356.

E w f r a t h e s, Floden i Paradis, 1,322*

Eymer, Karl Magnus’ Ridder, 9.

Fagun, Karl Magnus’ Bannermester,
57, førte hans Guld-Ørn, 96. 97.

Falsord, hedensk Kæmpe, 162.

Fals or on, hedensk Kæmpe, 160.

Felix, Konge af Apples, Flores*
Fader, I, 287.

Digitized by LjOoq le

192

Navne-Liste.

Fieldskrepper, en Rise, I, 99 ff.
135.

Flandern, Grevskab i Karls Rige/
5. 8. 57.

Flores, I, 288 ff.

Florie, Kongens Datter af Irland,

I. 258. 65.

Florie, Kongens Søn af Babylon, 131.
Folquar af Pitaknnt, Oprører mod
Karl Magnus, 3.

Frago (Fraga, Frågaa), Kongedatter,

II, 60. 65.

Frandz, Frankerig, I, 1.
Frankesmen; Franskmænd.

Fra ri, Ærkebisp, 7.

Fredelund, Dverg, I, 226.
Frederik, Hertug af Normand, I,
207 ff.

Fredes, hedensk Konge, 45.
Friisland, et af Karl Magnus’Riger,
3. 8. 10.

Færækude, hedensk Kæmpe, 78-
84, hans Hjelm, 133.

Fæær, et Sund, I, 310.

CSabriel, Engel, 11. 16. 173. 175.
Gaffes (Gaffwes) den Danske, 103.
Galicia, Ædelsten, 39.

G a 1 i c i a (og Hispania), 47.48.98.155.
Gallens den raske, Otvels Fader, 132.
G alin ger, hedensk Hertug, 76. 79.
Gamiori, skotsk Kongesøn, 1,239.41.
Garcia, Konge i Hispania, Alexan-
diia, Barbaria osv., 131-45.

Gør s la (Garsya, Garcia), Slot i
Saksen, 104. 6. 7. 11.

Gasconia (og Frankerige), 48.
Gawian, Artus’ Ridder, I, 54 IF.
Gealwer, hedensk Konge, 175.
Gelavis, Gevelons Hustru, 19.

G elo tes, hedensk Kæmpe, 142.
Georgius, hellig Ridder, 86;
Gerard, Søn af Bove, 10. 11. Op¬
rører, 12.

Gerard S van, Hertug af Ardena, 15.
G er ard af Orliensborg, 142.

Gerard «hin gamle Hertug«, 56.
Navnet skrives også Gyren, 58.
Gyron, 58. Gherln, Gerin, 59.
Geryn, 59. 60. 63 ff. Geringh, 86.
93. 95. 97. Geron, 95. Måske
Gerard, Jævning, 149 eller
Gerin,Jævning, 163 165. Gerym,20.
Geris, Jævning, 163. 165.

Gerit, Greve af Mantorie, I, 294.
Gernu bil s, hedensk Konge, 161.
Gerus, 20, d. s. s. Geris.
Geuelon, Karl Magnqs’ Svoger,
Baldevins Fader, 18. Forræder,
156-68. 174.

Gillemar (Giliemer, Gilemer, Gy-
lemer) Kongens Søn af Skotland,
118. 119.

Gloriant, Kong Amyralls Datter,
27-46.

G o ram, hedensk Konge, 67.
Gorsant, hedensk Kæmpe, 64.
Gotfred af Ghemen, II, 348.
Grandanes, Kongens Søn af Ca-
pidocia, 165.

Grelant, kristen Ridder, 90. 97.
Grewe (Turpin?), Jtfrl under Ba¬
bylon,!, 349. 50.

Gripon, Jarl, II, 337.

Grund, en Elv, 16.

G ry da, I, 296, Troldkvinde.

G ry mmer, Greve, Abbed, 182-5.
Gudefror, kristen Ridder, 126.
Guderim Kereman, hedensk
Kæmpe, 93.

Digitized by v^.ooQle

Navne-Liste.

193

Gunidor, Dvergedronning, I, 215,
G undhor, I, 231.

G y 1 e m, Karl Magnus’ Søster, 1.
Rolands Moder, 10-11. 18.

■Gyion, hedensk Konge, 58.

II ac or di s, Slot i Hispanien, 155.

Hansborg, Slot i Frankrig, 8, Hon-
borg, 3.

Hantegler, Olivers Sværd, 163.

Helena, I, 315.

Helmydan, Vittelins Broder, 104ff.

Herme on, Karl Magnus' Hovsveud,
103. 6 (Hermoen), 107. 8.

Herodes, Konge, 47.

flestur, s. Estur.

Hillebrandh,. Berner-Kæmpe, II,
4 ff. Hellebrand, 7.

Hispania, Spanien.

Bugen, Konge i Konstantinopel, 146.

Hugo, Greve, 88. 89. Hugen, 96.
Hugge, 97.

flwidrok, Ridder, II, 76 ff.

lodia Land, 1,26.217.233. IIJ,32.39.

Ingram af Rodenborff, Oprører, 3.

Ingredas, Otvels Hest, 134.

Irkon Slot, 3

Irot, den gamle, Jævning, 170.

Isinbard af Træff og lsinbard
unge, begge Oprørere, 3.

Ispania, I, 207. 92, Hispania.

Ivfln (Ywan, Jwan, Juan), Løve-
ridder, I, 18 ff.

Ivan, Jævning, 20.

Iwan (Ywan), Konge af Libia, 175.

Iwarus (Ywarus), Jævning, 20.

Jacobus, Apostel, »den hoved¬
løse«, 47-8. 185. St. Jacobs Land,

I, 287. St. Jeps Land, II, 289.
Spanien.

Jamund, Kong Angulandos Søn,
54-78.

Jaskoroit, hedensk Kæmpe, 44.45.
Jaspermund (se Aspermund), 63.
Jæp J en sen, II, 128.

Jerlandz Jerl, I, 74. Jerladd Jerl,
79. Jerlandz Hær, 79. Jerland, 80.
82-4.

Jherusalem, 15. 16.

Joen, Præst i Indien, I, 217.

J of fry, Karl Magnus’ Ridder, 36.
Jofrør, født i Danmark, 21.
Jorsaland (Jørsaland), Palæstina,
47. 64.

Josua, Karl Magnus’ Sværd, 94.186.
Julian, hedensk Hertug, 76-96.
Juno, I, 296

Jupiter, en af Angulandos Guder, 55.
Justam, Vittelins Søn, 176.

St. Jørgen, Georgius, 85.

Jørian, se Urian.

Mader, hedensk Kæmpe, 55.
Calidis, hedensk Kæmpe. 89. 90.
KaIlides, Hertug Frederiks Slot,
I, 208.

Capidocia, et Kongedømme, 165.
Capton, Lydkonge under Babylon,
I, 343.

Carbunculus, Ædelsten, 39.

Karildos, Hus, I, 2. Karildal, 2.
Karildol, 66. Karidol, 95. 168.
Kong Artus’ Borg.

Karl Magnus, I, 1. III, 1 ff.
Karloth, Karl Magnus’ Søn, 15.
25 f. 176-78.

C ar s ab lin (Corsablin), hedensk
Kæmpe, 160. 62.

Digitized by LjOoq le

194

Navne-Liste.

Carsabre, hedensk Konge, 137.

Karuel (Caruel), Konge af Babylon,
25-46.

Katimaria, Grevskab, 172. (B.
Cantuaria).

Cesare, I, 297.

Keye (Kyey, Kieyæ), »qwadsprak«,
Kong Artus’ Ridder, I, 3. 4. 20.
54. 95.

C la damas, hedensk Kæmpe, 142.

Klara, Klares, Jomfru i Babylon,
I, 332 fif.

Klares (Clares), hedensk Konge,
137-44.

Clares, Hertug Gerards Søstersøn,
56. 58. 65. 87. 98.

Klarlanth, Dverg, I, 214. 15.

Cleodis, hedensk Konge, 92.

Colne, Stad, 17. 99 fif;

Kompani er (1, 243) ved Misfor-
forstaaelse bleven et Lands-Navn
(jf Svensk: »Artus’ kompagni«).

Constancia, Stad, II, 35. 75.

Konstancianobis (Constanciano-
bis), Kongedatter, II, 35. 64.

Constantinus, Greve af Rom, 80.

Constantinobili, Maglegård,* 146.

C ord es, hedensk Rige, 17. 44.

Kordhuban, hedensk Konge, 53.

Kozar, Artus’ Jarl, I, 67.

Cristallus, Ædelsten, 39.

Cupid o, Elskovens Gud, I, 152.

C urthen, Karvels Sværd, 39.

li ambert, Sendebud, 13.

Lambret, Ridder, 13.

Lambrit (Lambryt), Greve, 14.

Landewans Land, I, 51.

Langoliiff, hedensk Kæmpe, 158f.

Lanszelar, Artus’ Ridder, I, 128.

Lawdun, Slot, 18.

Lawrin, Dvergekpnge, II, 5 ff.
Lazarus, som oprejstes, 172.
Lefant, Hertug af Irland, I, 250.
Leionsborg, Karl Magnus’ Borg, 130.
Lenix, Ridder, I, 256.

Leon, Slot, 10.

Letic i e, Helmydans Rige, 106.
Leunsborg, Britania og England,3.
Leweoni, Konge i Skotland, 1,239.
Libanus, hedensk Kæmpe, 164.
Libia, Land, 175.

Licaris, Daries Hustru, II, 315.
Lodarius, Karl Magnus’ Søn, 185.
Lot, Konge, I, 181. Gffvians Fader.
Lumbardi, 1, 297. II, 3. Hl, 3.
22. Lombardien, 136; »mine Lutn-
bardie«: Lombarder, 124.

Luneta (Lwneta, Loneta) Jomfru,
I, 36 ff.

Jfladus, hedensk Konge, 182.

M ag n us, Karls Tilnavn, 1,1. 111,2 ff.
Magen (ogAspiron), hedensk Konge,
55. 71. Magwn, 60. 92.

Magun, «vor Gud«, 78. 98.
Makwn, hedensk Kæmpe, 17. .
Malchan, Kongesøn af Afrika, 165.
Mal egran s, Voldsmand, I, 128.
Malmerikt, Dvergekonge, I, 213.
272.

Malszer, Dverg, I, 225.

Mament, »den almægtigste Gad«,
31. 33. 39. 51. 61. Mamenth og
Teroganth, 55. 102. 111. 124
131. 135.

M a m p e 1 e r (Montpellier), Stad, 1.162.
Mandoquin, Mandoqæn, hedensk
Konge, 74. 85. 91.

Mantorie,' Borg. I, 293. 4.

Digitized by LjOoq le

Navne-Liste.

195

Marant, kristen Kæmpe, 64.

Marg amar, saksisk. Konge, 104 ff.
Margaris, hedensk Kæmpe, 161.63.
Maria, »den rene Mø«, II, 44, st.
Maria, 7, 81.

Maria Magdalena Aften, 186. (o:
31. Marts).

Marsilias, Lydkonge i Babylon, I,
342. (Marsilins, II, 336).

Mars i lins, Konge i Hispania, 17.
155-71.

Maskobret, hedensk Konge, 179.
Maskobrwn, hedensk Kæmpe, 63.
Mattis, Konge af Jørsaland, 64.

Ma tu sale, hldensk Konge, 96.
Meglegord, Koostantinopel, 16.

St Mekel af Paredis, II, 10.
Melios, fransk Ridder, I, 256.
Morlin, Karl Magnus Ridder, 95.
Mi Ion, Pave, 104.

Miserath, fransk Ridder, I, 256.
Mob læ s, hedensk Kæmpe, 140.
Modas, Moadas, Modes, hedensk
Kæmpe, 71. 95. 96.

Morland, hedensk Kæmpe, 30. Ja¬
munds Morbroder, 59.

M o y s e s vandt Sejer af Pharao, 106.
Mwndiæ Fjeld, 25. Mwndia Bjerg,
132. Mwndia Slot, 33. Mellem
• Mwndia og rode mæreth«, 120.
Mwngardigh, Slot, 17.

Murne, Frue, I, 74.

Mvlaborgh, Slot, 75.

Mvlo, Hertug, 58. 64.

Mylon, Hertug, Karl Magnus' Svo¬
ger, 11. 18.

Mylon, Hertug Gerins Søn, 75.
Mærcurius, hellig Ridder, 86.

Møn s ter, Slot, 25.

I Wafflwn eller Namlun, 5. 7. 8.
11 ff. 176.

Nawaria, Rolands Fødeby, 121.
Neymis, Hertug, 21. 23. 57. 74 f.
99 ff. 132 ff. 149 (som Jævning),
156 ff. 176

Nobiles, Slot i Hispanien, 99.103.
107.

Noe Ark, 110.

Nopolis, Slot i Hispania, 17.
Norigæ, 1, 203.

Normandy, I, 207. III, 3.124.131.

Odg er, Otger, se Udger.
Oliensborg, 3. (Olyensborgh), Karl
Magnus’ Slot, 11. 12. Paris og
Orlyensborgh, 32. 142.

Oliwanth, Jamunds Horn, 61. Ro¬
lands, 70. 161 ff. 170.

Oliwer, Rolands Ven, Jævning, 13-
20. 88. 100 ff 135 ff 149. 157 ff
170.

Orilus, Artus’ Ridder, I, 256.

Otte, Kejser, I, 283
Otthrik (Ottrig), Dverg, I, 225 f.
Otu el, hedensk Kæmpe, kristnes,
132-45.

Olylanth, Katl Magnus’Ridder, 27.
Owidius, Digteren, I, 291.

Pam pi Ion, Stad i Hispanien, 51.

Pampilonia, Slot, 48.

Pal i as, 1, 296.

Paris, Prins, I, 315.

Paria i Frankrig, I, 350 II, 36.

III, 22. 32. 185.

Peder, Apostel, 22. 41. 102.

Pelis, Bjerg, I, 310.

Percefal, Artus’ Ridder, I, 222.
II, 146.

13*

Digitized by v^.ooQle

196

Navne-Liste.

Percenober, Ridger, II, 38 fif.

Petrus, Ærkebisp i Køln, 99.

Pharao, 106.

Polen, II, 89.

Poler, Land i Angulandos Rige, 71.

Portegale møde ved Turnering,

I, 256.

Poytu (Peytu) og Prouintz, Land¬
skaber i Frankrig, 172.

Prouincia, i Italien, 176.

Putron, Lydkonge i Babylon, II, 336.

«ui nkenas, hedensk Konge, 118 fif.

Remball (Reemball), Hertug af
Frisland, 8 10.

Remball, kristen Ridder, 9.

Remffre (Remckflfre), Greve, 2. 6. 8.

Remis, bispesæde, 7.

Reøseborgh (B. Risensborgh) An¬
gulandos Slot, 73.

Reymer, Hertug, 104. Jævning, 150. 1

Reyner (B. Reymer) og Æruarth,
Riddere, 57.

Reynoldis, Ridder, 116. Rey-
nolth, 80.

Reysborgh, Ærkebispesæde, 7. 10.

Rin, Floden, I, 331. Ryd, III, 15.
100 fif.

Rodaan, Rodhen, hedensk Kæmpe,
55. 65.

Rodenherg, Slot, 3.

Rod hen, hedensk Konge, 31.

Rolandh, I, 80. III, 11 fif.

Rom, I, 1.155. II, 107. III, 3. ?1 fif.
50. 130.

Romanz, en Bog, I, 151.

Romerik, Ridder, 49.

Rozer af Oliensborg og Rozer af
Irkon, Forrædere, 3.

Rozer, Ærkebisp, 7. 8.

Rwndzefall, I, 80. Runtzewall
(Rwotzefall), III, 159 fif. 172.

Ruzeland (B. Rytzeland), Rusland,
131.

Ry kart og Marant, Karl Magous’
Mænd, 64. 96.

R y k e u s, Karls Mand, den samme som
Rykkius og Euarth, Hertug Gerins
Sønner, 95-6, Rykeon, 97.

Sadonia, hedensk Konge, 25.
28-9. 33.

S ala mon,'Karls Ridder, 23. Sale¬
mon, 25. Konge, 56.« Salomon, 62.
88. 94. 96. 97.

Sala tiel 1, hedensk Konge 65.
Salaties^ Borg, 66.

S ala t in e Kirke i Jerusalem, 147.
Salelborg, Slot, 3.

Salenaborg, Slot, 8.

Sampson, Hertug, Jævning, 20,
den rige, 23. 163. 164.
Saracenus, 47. Saraceni, 50. Sa-
racenas, 52.

Sarfacius, He.gen, 147.

S assen og Sasse, 99. 102.
Sawtimes, Stad i Hispanien, 50.

S c a r e s, Forræder, II, 93 fif. Skares, 96.
Segremors, Artus’ Kæmpe, 1,3.256.
Segwin, hedensk Kæmpe, 125.126.
Serus, kristen Høvding, 177.
SetilluB, Karls Mand, 23.

Sibille, Flores’ Faster, I, 293.
Sibylia, Kong Vittelins Dronning,
104 fif. 176.

S in tes Hede, 166.

Skotten, Skotland, I, 248.
Sorabia, Kong Quinkenas’ Rige, 118.
Sarabia, 123.

Digitized by v^.ooQle

Navne-Liste.

197

Sweff, Swæff, kristen Konge, 45.

Sortefok, Greve, II, 75.

Sy by 11, hedensk Konge afSybillia,53.

Sydonia, et af Kong Garcias Ri¬
ger, 131.

Symilia, Borg, 131.

Sy mon, kristen Greve, 22.

Sy mon, Helgen, 147.

Sy por, hedensk Konge, 163.

Tales, hedensk Kæmpe, 142.

Tammer, Thamerus, Forræder, 3. 8.

Tankemar, Forræder, 3. 8.

Tenebrok, fransk Ridder, I, 256.

Tery, Greve, 25.

Theroganth, Angulandos Afgud,
54. 55 (B. Teregud).

Thieloff Fandsteeræ , Didriks
Kæmpe, II, 24. Tiello, 24. Tello,
Thellof, 25.

Thuscania, Karls Rige, 172.

Thyry, Hertug, 118.

Troyæ, Borg, I, 296.

Trubat Skov i Sassen, 110.

Tryamedes, Angulandos Søster¬
søn, 55. 58. Tryamodes, Tria-
modes, 64.

Trywesborg, Ærkesæde, 5.

Træff Slot, 2.

Turgis, hedensk Kæmpe, 160.

Turken, Kong Vittelins Hjælpe¬
tropper, 124.

Twrpin, Jarl i Babylon, I, 343.

Tur pin, Klerk, 9. Karls Kansler,
Ærkebisp, 10. 19. Jævning, 20.
150. 162 ff.

Tyberen, 27. Elven Tyberls, 29.
Tybrls, 36.

Ty mod is, hedensk Høvding, 163.

Udger nævnes ikke i I Afsnit af

• Karl Magnus’ Krønike«, men i II:
Wdger, Jofrørs Søn, 21. Udger
Danske, 22 ff. Odger, Otger D.,
24. »then Danske«, 26. 29. 32,

• født for Norden i Verden i Dan¬
mark«, 32, »hverken Konge- eller
Hertug-Søn«, 42. — (III), 57. 59 ff.
74*6, fanges af Ferekude, 80.85 IT.
— (IV), nævnes ikke. — (V), 133.
137 ff., fanges, 140. 145. — (VI),
en af Jævningerne, 149. — (VII),
nævnes løselig, 159 og 173, hvor
Norsken har Nemes — (VIII), 176
ff. 180, vender hjem til Danmark
og »var der længe Konge siden.«

Urian, Ivans Fader, I, 26. 41. 42.

Vriæn, Jørian, I, 51. 93.

Urpion, Dverg, I, 225.
Uterpandragen, KongArtus’ Fader,
I, 19.

\ a d i a n røde, Kildens Ridder, 1,19.
23. 33. 93. Wadian, 49. Kong Wa-
dion, 46.

Valen, Forræder, 3.

Valen ti ni Aften, II, 348 (o: 13.
Februar).

Walewan, Artus’ Ridder, 3. 95.

Valivan, 20, d. s. s. Gawian.
Walkas, I, 296. Vulkan.

Wa 11 e b r u s , Walbrus , hedensk
Kæmpe, 164.

Walther af Salatiesborg, 66 87.
Welienteff, Rolands Hest, 125.
Wenacia, Venedig, I, 353.

Wensu Slot, 3.

Venus, I, 296.

Werner af Pytakonth, Oprører, 9.10.

Digitized by v^.ooQle

198

Navne-Liste.

Wianæ, Wyana, Slot, 10. 11. 12.
Widrik Werlandsøn, II, 4. Widrik
Werland.

W i gi I o s. Ridder, I, 256.

Willum Cornitz, 149. Jævning,
ViUam, 153. Willam, 180 fif.
Wilom. hin rige, I, 126.

Wirona Stad, II, 3.

W i Ua kl in, Hedningen Basans Døbe¬
navn, 73

W itteiin, KOnge af Sassen, 100-29.

Wolther, Ærkebiskoppens Søster¬
søn, en af Jævningerne, 20. 170.

Ædelizæ, Karls Søster, 15.

Ælre, Forræder, 3. Alre, 6.
Ængeler, s. Engeler.

Æruartht, s. Euarth.

lfwan, Konge i Lfbia, 175.
Ywarus, s. Iwarus.

Digitized by v^ooQle

Ord-Liste.

A eller aa: på. ther wndreth ridder och suenne a , Ivan 65;
a myne (thine, eder) tro: i Sandhed, for vist, Iv. 415.
324. 1228; feom a hans fwnd: fandt ham, Iv. 877; han
feide the folk a bode hender: til begge Sider, Iv. 2503;
thet alt a lyckæ stor: det står på Spil, Iv. 3516; then
henne taler aa: anklager, Iv. 3585; ther eder selwe n5~
tøes aa: er tilfreds med, Iv. 2655: Formen paa findes
ikke sjælden i Digtene Flores, Lavrin og Percenober.

aa: ejer, har; thet iech aa, Iv. 4062, hwad han aa, Iv. 4077;
hwem aa thette hws? Frederik 173. Stundom bruges aa
som Datid: som myn fadher tilforne aa, Persenob. 1058,
jfr. Ivan 1657. 2090. 4394. — otte: ejede, havde, Iv.

. 1717. Ié07. 3127; som frwen hierne ottoe: havde hjemme.
Freder. 1363. — hadde otth: havde ejet, III 35 27 , ath
III 94 2 .

aad: Æde. skybede them aad och dryg (Drik), Lavrin 726
(oldn. åt ).

abild: Æble. abild træ, Iv. 4895; abild gord. Flores 1075;
abild graa hestæ, k. Dronning 540, III 127 7 .

acker: Anker, the kaste ther acker aa hwiden sand, Flores
2055 (oldn. akkeri).

acter: atter, tilbage, han fek acter then ere, Iv. 764; akter,
Iv. 2002; ader , Iv. 801; affter, Iv. 852. 877 m. St; han

Digitized by LjOoq le

200

Ord-Liste.

fek sit wid affter, Iv. 2373; han wildæ hanam affther
gialdhæ: gengælde, Iv. 5023; effter , Persen. 281.
adel porth: Hovedport. reth giømen thiere adel porth, Iv. 791.

4434. 4513. Fred. 227.
adræ: Årer. alle hans adræ bæuæde, III 14 4 .

aff: af. thet gik hanam aff gammen, Iv. 1751; aff leeg, IvY

3431; hiolt messæ aff then heligh andh: om, Iv. 4827 ;
righ aff gnid: på, Flor. 762; aff ny: på ny, Iv. 968.
1028. 1291 fl. St. (jfr. aa ny, Iv. 4049, pa ny, Lavr.
687); wynne segher aff hanam: over, III 34 23 . 106 8 ;
drøfftis meget ther aff ’ III 99 11 .
aff (of) boldh: for kæk, Iv. 2171; aff bradb, Flor. 494; aff
dyyr, Fred. 1263; aff lidhet, Iv. 4810, Fred. 667; aff

møget, Iv. 2060. 2560 (jfr. aa møged, Iv. 2105); aff

senth, Iv. 106. 1341. 2046. Fred. 1269; aff stærk, Iv.
3154. — Men også]: alt for sterk, Iv. 494. 997.
affløsn: Afløsning, III 162 7 .

affstwngen: stukken af (Hesten), tha worth aff stwngen Wd«
ger Danskæ, III96 1 . 117 20 ; jfr. stack h. fraa hesten,'III
1191 4 .

affwærié: gendrive, modbevise i Tvekamp; tu kallede key-
seren en tywff, nw ær jeg kommen oc will thet affwæry,
III 9 26 . 14 3 .

ager-karl. han then ager karl fandh, Iv. 690 (jf. han then
rædelige hyrde fan, II 150 668 ).

akt: Agt, Vilje; met sinne akt , Iv. 933; met stadeligh akl y
Iv. 1053.

aldiels: aldeles; thik skal aldiels weræ til redhæ, Lavr. 368.
a-lidh: Tillid, Hjælp, then gaff thik jen krank a lidh : gjorde
dig en dårlig Tjeneste, Iv. 4429.
a-tide: stole på. ther mowe j wel a lide , Iv. 2028.
all: helt og holdent, thet skalt tha gialde all siett, Iv. 465;

keyserens her stodh al skicket: i fuld Slagorden, III 76 18 .
aller: aldrig; aller sa iec ien leder dywel, Iv. 269. 497.1087.

Digitized by v^.ooQle

Ord-Liste.

201

Pers. 6&2 fl. St.; alder , Flor. 564. 1580; men også hyp¬
pig: aldrigh, Iv. 987. 1277. Flor. 280. 1494. Pers. 668.
alzwoldig: almægtig, alzwoldig Gud i wold, 111 186 8 ; alz-
woleger, III 135 7 .

amod: imod. iech hawer giordh henne sa meget amod , Iv.
1086. 2020. 4096.

amwr: Kærlighed. Flor. 182. 216. 262. 324. 1422. 1520.
1581 m. St.

and, aan (nnde): om Gad ether then locke andh: under, Iv.
382. 521. 660. 1738. 3380. Fl. 1071. Pers. 1153. Om
Gud thek the licken aan, II 141 68 ; jeg an, III 122 27 . —
jech henne sa hierteligh andh: ynder, elsker. Iv. 1085.
6294. Flor. 193. 350. II 342 1802 . — then hwn vnd wel:
ynder, elsker. Flor. 614. 2001. — Datid: vnlhe; som
han vnthe aff hiertedh vel, Iv. 623. 1088. 1154. Flor.
342. II 306 596 . I Betydningen elske gerne med Tillæg
af wel.

andeligh. han wille thet andeligh see: endelig, i Særdeleshed (?),
Iv. 1664 (jf. Sv. eenkannarlika ).
ander-lwnde. I skulle see the ander Iwnde gonge: anderledes.
Iv. 820.

andsuar : Gensvar, hvad andsuar iec aff henne faar, Iv. 1145.
2148. Flor. 176. 1324. then konningh antswar ath førræ,
Pers. 942; fæk hanum antswar ath wede. Pers. 1021.
andsware: svare til, være ansvarlig for. som the for Gud
answare willæ. Fl. 1658.

andwordhe: overgive, andwordhet hanum guld och hawæ, Fl.
337.

anger: Sorg. som al myn anger kan swale, Iv. 1287. 3213.
3573. 4609.

angesteligh. tog saa angesteligh a ath regne: så at det voldte
Angst, hæftig, Iv. 418. 1710. så angesteligh met swerdeth
sloo, Iv. 2538. the slowæ hwer annen angestligæ, Iv. 5496.
Lavr. 679 (jf. II 269 4687 angist lighæ). the hoge hwer

Digitized by v^.ooQle

202

Ord-Liste.

annen angelige. Pers. 601. stwnge hwær annen angerlige .
Pers. 1315 (anger: Harme, Vrede, A oldn.).
anledh: Åsyn, Ansigt, anledhet loden som biørne skindh, Iv.
276. 4967; anlede , Iv. 942. 4801. III 147 15 ; ardet, Iv.
3203

annen: den ene; vthen annen vore skal døtær bliffue: den ene
af os (jf. war, ware) II 144 488 .
anteg , antigh , antuge: én, ét af to (oldn. annat tveggja); an-
tuge selff heller henne qwinne, Iv. 1059. Pers. 212.
ancten- heller, Iv. 1496 — 97; anten- heller, Iv. 2386. Fred.
707. Lav. 632. Pers. 8«. III 156 15 ; antigh- heller, Iv.
3014—15. 3047. 5554. Flor. 443-44. Pers. 498; antig-
eller, Iv. 3075; ardegen selff eller andre. II 16 1 996 .
anten: én af; anten os ska) døth bliwe, Iv. 475; anten them,
Iv. 5579; anten thieræ: den ene af dem. Flor. 1882.
armbrøst: Låsbue, Flitsbue; two armbrøste skudh, III 62 25 ;

armbørsthe , III 87 6 ; armborst , III 101 26 , 115 16 .
armled: Led af en Arm, III 147 18 .
am: Ørn. Fr. 410.

ath: ad, til; fly ath huseth, Iv. 755; lide ath qwelde, Iv. 2762;
thet war ath qwelle (Kvæld), Iv. 1660. 5250; lee ath ,
lv. 1792; leet ath , sé at lede . spøre ath bwdken: efter
Iv. 2445; rende ath them: imod, Flor. 27; giorde gamen
ath hinnæ: drev Spøg med hende, Flor. 1405; ratte at
sin sadel bowe< ved, Lavr. 472; B. och R. willæ ath
hannum: imod, III 68 8 . 86 86 ; ath eth moltid: ved, iII
77 81 ; nøge ther ath: dermed, III 83 15 .
ath skiliæ: gøre Krav på; hwad the wil ath skiliæ , Fr. 2248;

tøcker eder noghet her at skiliæ , Flor. 855.
atiede: søge efter, then hun atledær. Il 3685 , jen ridder, ther
J. hawde a [æ?] ath lidh: stadig søgt efter, Iv. 2569.
han fek thet, han hawer ath leet . Iv. 1797 Flor. 1317.
awe: Frygt; for reszel haude han jngen awe, Iv. 991; nødh
och tølligh awe , Iv. 6335.

Digitized by

Google

Ord-Liste.

203

awentz-lægh: Avindsleg, Kamp på Liv og Død; ther bøgyntis
en awentz lægh , III 94 M .

Badh: hæftig Strid, Blodbad; ther hawer jech standhet for
manth jeth badh: udholdt mangen en blodig Kamp, Iv.
6355. Lav. 262. 766; stande thet bad . Dr. 931.
badlagen: Badelagen, Iv. 1391.
bambor , se bomme.

bangh , bongh: Støj; iech worte hiemsk aff then bangh, Iv.

447. 914. Lavr. 823; bongh , Iv. 2684. Fr. 520. 1531.
bast: Bast, den blege Hinde mellem Bark og Træ; blegnede
som etth bast (også oldnord.), III 36 27 . 103 24 .
beddæ: græsse; hwaræ myn hæst faar at beddæ , Iv. 3043.
bede: jage, fælde på Jagt; a mark met falke ath bede , Iv.
1928; ath bæde dywr, III 100 26 ; ath ther skal jngen
bedes aa, Iv. 1523.

bede . Datid Fl. baade: the baade genesten dræbe han, II
337 1616 .

bedes: udbede sig, bede om; the bedes node, Iv. 332; beddes
hielp alf henne, Iv. 2397; bedis myn datter: bejler til,
Iv. 3126; han hawer længy bedet megh, Iv. 1609.
bedriwe . then æræ i hawe bedrewedh medh mæg: viist mig,
Fr. 679.

begrave, thet (hws) war och alth begraweth omkring: omgivet
med Grave, Fr. 380.

begå: helligholde; then høghtid begieks , Iv. 1630.
behiolt , se holde.

belade ; the waræ medh hanum jlde belath: fik deres Læs med
ham, Lavr. 77.

beqwem ; then konningh war høwsk och myghet beqwem : sådan,
som de kunde ønske. Dr. 18.

berge: skjule; solen bergis westen: skjuler sig, går ned. III, 84 10 .
berie, Datid borde: slå (oldnord. berja, bardi); iech var ey
won ath lade meg berie . Iv 1493; han borde seg: slog
sig. Iv. 2179. 3449. Fl. 1047; i mow e beries: slås. Iv.

Digitized by kjOOQle

204

Ord-Liste.

3(309. the bordes . Iv. 258. 2686. 5038. 5516. thisse rid¬
der her byries saa. Iv. 5556.

berss: Jagt; han førræ i berssen redh. (bersa, ruidald. Latin;
tysk, dieBiirsch: Distrikt, hvor man har Ret til at jage.)
Fr. 61.

beseyle ; thet seyel war beseyled med guld: beslået. P. 167.

bestande: stå sig imod; noger torde megh bestande . Iv. 457.
bestå ewentyr. Iv. 1193.

bestele , se stelle .

bestolle: belejre; han bestollede slottet. III, 17 10 . 48 3 . 155 17 ;
han bestaltet eth sloth. III, 99 6 ; hade bestollet Rom. III,
21 17 .

betyden: i god Tid; wænth teg betyden: giv dig god Tid. III,
143 12 .

beware : afværge; wil iech beware, at thet seyes. Iv. 1308.
P. 1230. (I sædvanlig Betydning. P. 1504.)

bide , biddæ. Datid: bied , biddæ, beedh: bie, oppebie; han
wilde megh bide. Iv. 241. 645. 1136. 1404. Fr. 960; han
wilde ey biddæ. Iv. 3577; mere skam iech aller bied .
Iv. 497. 2349. All fyrstæ iech then skadhæ beedh . Iv.

. 2966. 3170. Fr. 208. 1811. II, 215 2831 . aa hans liiff

ey kledher beedh . Fr. 903. hertwg Fr. biddæ . Fr. 1941.
bedher effter edher radhe. Dr. 320. bydæ. III, 97 13 .

high: Beg. Iv. 285.

binde af: tage af sig. banth aff hielmen. III, 68 20 .

biszer: Forskærer; jen biszer for then jomfrw stod. P. 256.

bla mand: Blåmand, sort Mand, Neger, Mavrer. sorter en jen
bla mandh. Iv. 262. han hauer so mange biomen. III,
124 4 .

bliald , blialt (Fransk: bliaut , Midalders-Latin: bliatidus), se¬
nere blianty et Slags kostbart Silketøj. Iv. 871. bliald
och rige tingh. Iv. 1845. 4544. Fl. 1470. blialt. Fl.
298. 551.

blid: glad. Iv. 682. werer blide. Iv. 1149. giorde them blide .

Digitized by

Google

Ord-Liste.

205

Fr. 1307. FJ. 853. hwn wortæ tha myget blid: venlig.
Iv. 4122. blidskab: Venlighed. Fl. 1253.
blomme: Blomster, alz kiøns blomme . Fl. 1353. 1393.
blotth. en blotth man; Mand uden Harnisk. III, 76 17 .
blygd; blydigh , blødigh: forknyt, (oldnord. blauflr.) eth blygd
ord. JII, 85 14 . men som blydigh ære. HI, 108 21 . blødig
ordh, 12 6 11 . 138 29 . 141 14 . 161 21 . 172 2 .
blyhet: Skam. mere til blyhet en ere. Iv. 79.
blyeligh: skamfuld, iech gik blyeligh fram. Iv. 512.
blyges: blues, blygdes tha then edle man. Iv. 2376.
blyær: bly, skamfuld. II, 145 475 .
blodig , se bygd .

bode: bød. the hanom thiere thieneste bode: tilbøde. Iv. 603.
1547.

bode 9 boddæ: både, begge, bode desse herrer. Iv.19. the æræ
boddæ syskin too. Iv. 3168.

bodel: Buddi, Gæstebud. (Jfr. Barnsøl, Barsel.) han wil til
bodel ride. Iv. 1676. buddell . II, 179 1578 .
bodh, boodh: Bod. thu fonger thisse bodh: Bod for det. Iv.
469. rade eder sorigh bodh. Iv. 1239. tøligh bodh. Iv.
1483. 2659. Dr. 1000. giøræ mæg bod . L. 455. ath
fongæ bødder. Iv. 3325. 5640. thu for (for) bodhæ . Iv. 4935.
bodh: Bøde, Lap. a thieræ kledher war mangæ boodh. Iv.
4558.

bodh: Bod. bodhæ stet: Samling af Tæltboder, Lejrsted. III,
49 88 . 61 13 . bodhæ stædher. 66 18 . 100 3 . 106 26 .
bodh: Bud. Iv. 1373. Y. wiste bodh hiem: sendte Bud. Iv.
1816. Fl. 254. 255. 1026.

bodh-kafflæ: Budstikke. III, 101 23-4 . (oldnord. kefli, et min¬
dre Stykke rundagtigt Træ.)
bodskab: Budskab. Iv. 830. 1374.
boge: Bøje, Lænke. III, 166 u .

bold: bold, kæk. Iv. 54. 870. 1607. 3356. dog hwn er bold .
Iv. 4060.

Digitized by

Google

206

Ord-Liste.

olie kinne: Baldakin, et Slags med Gnid indvirket Tøj (fra
Staden Baldak, d. e. Bagdad), golwed takt met bolle
kinne. Iv. 1854. Fr. 1918. bliald och bollæ kienæ. Iv.
4544. Fl. 1470. bollæ kindh. Fr. 407.
bolæ: Boler, Elsker, drottningis bolæ. III, lll 4 . 122 19 .
bomme: Tromme, (oldnord. bumba, gi. dansk også, bomba.)
bomme: piber. Iv. 1830. bommer. Fr. 2236. basonne, bom¬
mere. Iv. 1840. bambor. III, 53* 2 . ( trompe . P. 272.)
boor: Hul. (oldnord. bora) jet lidhet boor. Iv. 5032.
bowe. then fulæ bowe (tysk: Bube), Keltring. P. 770. 822.
1096.

brod: Vildt, Bytte på Jagten, falk efter brod. (B.* wil-
brathA III, 65 16 .

bradeligh: hastig, hurtig, mit liff er bradeligh endh. Iv. 797.
894. 1513. Fl. 269. II, 277 4899 . iech hawer bradelig
taled ti thik: vredt. Iv. 1296.

bradh: hastig, ilsindet, giøre ether ey sa bradh. Iv. 1043.
1667. 1884. L. worte bradh til swar. Iv. 6156. han war
bradh: vred. Fr. 1673. iech vil sighe brath. II, 281 5094 .
bradhæ: Hastighed, Vrede, aff dygdh och ey aff bradhæ. Iv.
5892. II, 281 60S0 .

bradsze: Spænde, bradsze aff guldhet fin. Iv. 209. 1397.
brasketigh: støjende. Fr. 415.

briste, bryste , Dat. brast: fattes, thu lodst ey briste megh. Iv.
137. Fl. 1106. 1250. tegh bryster meget. III, x 41 14 . ther
brast oc enetæt af gullet. H, 137* 00 .
brodhn: brudt, aff brodhn skaffte sa mygel bongh: bfudte
Spyd. Iv. 520.

brogbelte , brokbælth: Bælte, hvorved Brogen (Benklæderne)
hæftes sammen og hænger over Hofterne. III, 181 6 . 9 .
bronæ farige godh: af brun Farve. Fr. 303.
bryde, wil wort rigy wnder segh bryde: lægge under sig. Iv.
1570. III, 3 8 . aldrigh mere mod eder bryde: gøre Vold

Digitized by

Google

Ord-Liste.

207

imod. Iv. 2666, 6370. thet jech hawer brot i raodh edher.
Iv. 6l00. L. 390. hwad hån broth. Iv. 6318.
bryndh: Brønd, then springindis bryndh: Vandspring. Iv. 368.
bryste , se briste,
buddell , se bodel.

bwdk: et lidet Kar eller Gjemme, især adhalet i helt Træ.

jen bwdk . Iv. 2333. 2338. 2360.
bwndhe: Husbonde, Herre, bwndhen och hosfrwen. Fl. 591.
599. 863* 900.

bwrden: Byrde, Ladning, en bwrden meth gwldh. III, 113 25 .
byde: A. bøth till: tilbød. III, 49 16 . till bydes. III, 71 9 .
bydhe: Rov, Bytte. III, 54 16 .
bydæ, se bide.

byrie , Dat. burde: begynde, hans anger byries. Iv. 2850. han
burde sith euentiir. II, 133 78 . (han hoff op sitli ewentyr.
Iv. 78.) burde sin talæ vp aff ny. II, 168*. (Jeth ewen¬
tyr begynes . Fr. 1.)
byries , se berie.
bæde, se bede .

bædære: bedre, bøde. will ieg bædære moth hannum. III, 158 13 .
f ædringh: Bod. till bædringh for ether synder. III, 162 9 .
bærw: Lader, lige medh saadan bæræ. L. 325.
bære . bar armen fore: løftede imod. HI, 70 12 . megh bars
ath: det gik mig. Iv. 2456.

bør. megh bør ey vedh hanom ath kiwe: tilkommer det ej.
thy bør thet herre och fyrste til: det sømmer sig. Iv.
2552. 5864. Fl. 1752.

bole: bøde, adrede Bøder, undgælde, swerdh, som bøtte for
hans ferd. Iv. 2594.

bbwel: Bojle, Stigbojle. btiicelen aff guld. L. 287—88.

Daaræ: skuffe, svige, holde for Nar. mæg matte jnghen daaræ.

Fl. 770. 861. 1426. Dr. 572. III, 122*.
dameth: et Slags F)6jl. (damitum, Midald.-Latin.) rige pel
och dameth . Fr. 257.

Digitized by kjOOQle

208

Ord-Liste.

dande, danne: hæderlig, jen riig danne mand. Fl. 785. 803.

1303. III, 132*°. 159 15 . dande mæn. III, 179 1680 .
deden, teeden: derfra, aldrigh wilde megh deden longe. Iv. 227.
253. 380. 515. Flores teeden reedh. Fl. 1905. iij dags
ledher tædhen. III, 49 18 . theden. Iv. 506.
degeleg: dejlig, brav. saa mange degelege men. III, 115 1 . 168 16 .
dele: strides ad Rettens Vej. wil dele och trette. Iv. 1685.
ath dielæ. Iv. 4308.

diel: Del. jen diels skal i ron aff fangæ. Iv. 4633. jen diels
op neffne. Fr. 1545.

dierff: Damdristighéd. hwo gafF dig dierff och rad. Fl. 1801.
dierff: dumdristig, dierff i ordhen. Iv. 5364. Fl. 1215.
diert: stærkt, meget, eg. tykt. (oldnord. digrt.) han vill diert
trette. II, 146 521 . vndrede dyerth. II, 145 492 . hværken
deri eller lith. II ? 267 4568 .
dierwelig: modig. Iv. 2519.

dierwes: djærves, vove. Iv. 302. dierwedes alle a hans fromme:

fik Mod ved hans Tapperhed. Iv. 2517. 2551.
dis, se thes.

diskæ: Fad, Tallerken, vnder hwer diskæ. Fr. 320. øwert mad
paa allæ diskæ. Fl. 878.

' do , doo, dogh: dog. Iv. 885. 977. 984. doth: dog at. doth
herre Y. er ey her. Iv. 1690. — tha: dog. saa tha ey then
edle mand. Iv. 937. togh rede the. III, 177 8 .
donæ: dåne. ther with donæde well XX konningher. III, 7S 84 .
Angulando donæ. 79 18 .

doo: døde. all pris met hanom doo. Iv. 1229.
dragien , se orm.
drap, se dræpe.

drawel, draffuel: upålidelig Tale, Snak. meget drawell taler
thw. III, 32 9 . lll 8 . 119 25 . 130 14 . trawel. III, 131 15 .
drawels: skammelig, upålidelig, jen* drawels quinnæ. Dr. 328.
508. 882. III, 79 6 . 93 18 . 99 17 . 165* 5 . dreffuels gude. III,
136 18 . 152 7 .

Digitized by v^.ooQle

Ord-Liste.

209

prawes: drages, kan noger drawes til mynne: mindes, huske.
Iv. 978.

driwe : vdygd kan han driwe: g6re sig skyldig i. Iv. 597.
driwe mig for spot: spotte. Iv. 1068. driwe vndher:
udrette underfuld Dåd. L. 9. driwe medh hanum jet
weder spil: lege Himmelspræt med, eller: give lige for
lige (?) L. 126. hwad mon the driwe: tage sig fore. L. 746.
drost , droste: den, der forestår Anretningen ved Kongens Bord.
Iv. 1560. Fr. 1766. Dr. 515. droseden (oldnord. drott-
seti) II, 175 1470 .

drummeldarii: Drommedarer. III, 115 10 .

dræpe: dræbe; Datid drap . iech drap then henne vntæ veli.

II, 162 10 * 4 . Biform: dræpit. II, 159 9 ®*.
dram . ther wognæde manningh hedning weth kold drøm: blev
ved sin Opvågnen var, at stor Fare forestod. III, 108 14 .
(jfr. oldnord, vakna eigi vid go3an draum.)
droffuelssæ: Sorg. III, 161 19 .

drøffuis: blive sorgfuld, keyseren drøfftis meget. III, 22®.
65 80 . 160 1 .

drowe: volde Sorg. thet tnaa mæg drøwæ. P. 936. 1149.
drøwe: Gengangere [?] (draugar, oldn.). han redis for inghen
drøwe. Pers. 1244.

due , dwghe: hjælpe, gavne (oldnord. duga), mine hielp skal
eder vel due . Iv. 839. 6293. Dr. 168. thet maa eder
due: være tjenligt. Iv. 1404. 1593. 2322. 3507. Dr. 250.
hwat duær mægh liffs fræst? Iv. 2607. 4613. mægh
dwgher ey at wæræ. Iv. 4408.
dwge-swenæ: Tjenere, der dække Bordet. HI, 62 28 . 91 1 .
dual: Dvælen, Tøven, (oldnord. dvdl.) A. swared wthen
dwal. Iv. 2095.

dweles: tøve, dvæle, dweles mæd them. Iv. 3283. han dwel -
des . Iv. 2230. keyseren dwaldis . III, 147 11 . 173 16 . han
dueide ey ath ride. Iv. 1719. (oldnord. dveljast.)
diverigelin: liden Dværg (tysk zwerglein) Fr. 212.

Digitized by kjOOQle

210

Ord-Liste.

dwerige-hat: Dværgehat, en Hat, som gor, at hvo, der har
den på, er usynlig for alle andre. L. 549.
dygd: Hæder, all den dygd ther hwn rnegh thiede. Iv*
204. 252. Fr. 1862. thet giorde the for koningens dygd .
Iv. 1831. ien stien aff dygder fuld: Kræfter. Iv. 2030.
then iomfru var met dygder fuld: Dyder. Iv. 842.
dygdeligh: hæderlig, sa dygdeligh giorde hanr bar sig hæder¬
lig ad. Iv. 517. hwn taler til hanom sa dygdeligh . 2410.
2418.

dyr: herlig, fornem, then hertugh dyræ. Fr. 1318. 1604.
medh dyræ gierninge: kostbart eller kosteligt Broderi.
Fl. 552. dyre kleder. Iv. 869. P. 285.
dyr sten: Ædelsten, sat met dyre siene . Iv. 210. Fl. 312.
514. 1116. L. 49. P. 108. 1238. III, 38 28 . 79 15 . dyr¬
har, dyræbar sten . III, 72 25 . L. 189. edlæ stiene . P.
1548. /Restene. Iv. 1863. F. 287. 290.— ahoster. III>
39 10 . adamas , adamus (Diamant). III, 38 28 - Fl. 1121.
ametiste, amantist, amentist (Ametyst). Fl. 1121. Fr. 111.
321. 328. . berille (Baryl). Fl. 1122. cristallus . III, 39 6 .
carbunculus , karbwnkel. III, 39 4 . Fr. 108. 2181. 2190. Fl.
309. galicia . III, 39 8 . granate. Fr. 113. FL 1117. ja -
ckanth , jacinctus (Hyacint). Fr. 109. Fl. 1120. jaspis .
Fr. 371. Fl. 1117. rwbin. Fr. 111. 369. 2182- saphir.
Fr. 112. sardinix (Sardonyx). Fl. 1119. smaragdus . Fr.
113. 327. 367. Fl. 1117. 1156. topacius (Top*s). Fl.
1120. tivrkus. Fr. 112.

dyst: Dystrenden, Ridderleg. met dyst och thorney. Iv. 46.

1638. 1951. 2068. 3851. disth, II, 132 46 .
dysteride: holde Dystridt. the dysteredh al mynneligh. Fr.

2264. Fl. 1886. P. 1373. Dr. 1133.
dywel: Djævel, ien leder dywel . Iv. 269. diwæl . Iv. 3162.

diewelæ. Iv. 4641. 4694. jen diewlæ. P. 686.
dobelssæ: Dåb. III, 73 1 .

dodh. tha bleff hans fadher dødh: døde. III, l 6 .

Digitized by

Google

O rd-Liste.

211

dpll: tosset, tåbelig. III, 61 10 .

domme: Exempel. iech ther til sa mange domme. Iv. 1500.
II, 174 uu .

Ee: altid. Thet hawer ee wereth. Iv. 1726. 1730. ther ee
war føøc): nogenSinde. Fr. 1433. thet halp ee lenger och
mynne: jo længer, eehnare: ihvor. Iv. 201. e hwer som
mest. Iv. 2606. e hwræ thet gangæ raaa. 3016. Fr. 444.
emen thit howraoth ær saa. Iv. 5183.
effne , se æffnæ.

effnæ: fuldbyrde, han willæ tha sin williæ effnæ. Dr. 848. 901.
effther: atter, siden efter. Iv. 505. 508. 1067. P. 504. the
andre vare effter: tilbage. Iv. 641.
effter gaa. ee hwad mæg skal ther effter gaa: hvad der skal
overgå mig, hvad jeg skal lide. Fl. 136.
effter ledhe. hwad erindhe jech effter ledher: hvad det er mit
Ærinde at lede efter. Then jorafrw mon effter ledhe:
henvende sig til én, tiltale én. P. 311.
effter longe: længes efter, thet myt hierte mwn effther longe .

Iv. 661. 1023. effter lange . Iv. 1222. III, 73 3 .
effter stad: hige efter, ther hans hierte effther star. Iv. 1105.
1380. Fl. 1491.

effter traa: attrå, ther i swo myget effter traa . Iv. 3863.
4279. 4528.

egne: tilegne, gore til Herre over noget, meth tesse skulle
wij egne oss Lumbardi. III, 3 80 , 23 , 26 . skall ieg egne all
tin land. III, 69 17 .

eld, ield: lid. Iv. 1711. 2033. ijlth. II, 301 406 .
elte: drive, kiemper fra hesten eltæ . L. 312.
eller, sé celler .

cm: ligeså, kiødh em horth som staal. Iv. 2038.
emmed: Håndværk, thet emmed kunne han jllæ bæræ (Sø¬
mandens). P. 851. cemmædæ: Embede. III, 52 19 .
en: men. en stwndom badh hwn. Iv. 1076. en-thet skal sa
ille gonge: om det. Iv. 1064. en j wille. 1432. en j

14*

Digitized by kjOOQle

212

Orti-Lisie.

kiennes weder. 1487. æn jech hindæ ey finder. 3306.
en thu wilt med rade lewe: dersom. Iv. 1048.
en do: enddog. en do han kan ey sin spoth for Jade. Iv. 117.
engelede: ingenledes. II, 178 1666 .
erff: Arv. faderlig er ff. Iv. 5365.
erwæ: arve. Iv. 2869.

erligh: hæderlig, om j wille sa erligh giore. Iv. 2414. thu
æst jen ærligh mand: anseelig, mægtig. P. 1557. miudh
och erligh most: kraftig, god. Iv. 879.
ermed: Eremit, Eneboer, ermedet. II, 192 2014 .

Faa . Huat skulle iech til rade fa: gribe tiJ. Iv. 502. til
weriæ faa. 3697. til andswar faa. Fl. 1796.— feer: får.
ther seger ower then annen feer. Iv. 1259. — fek til ordh.
Iv. 1417. 2120. fæk til ordhz: tog til Orde. 5407. fæk
X vwedh: tabte Bevidstheden. Iv. 2811. fæck Caruel ett
breff: flyede, gav. III, 44 1 . 93* 7 . 98 1 . 157 u . hannura
war fonget got herberge. III, 133*. Forestil!. Måde i Da¬
tiden: finge: do ath jech finge dis aldrig bodh. Iv. 4097.
fagne: favne, modtage, keyseren fagnedhæ B. well. III, 118®.

thu fogne wore giester. Fl. 868.
fal: til fals. man findher ther mange vnder fal . Iv. 1447.

haffdhæ then jomfrw fal . Fl. 286.
falle : ønske tilfals, byde på. han faller aff thik thet kaar.
Fl. 1265.

fallæ: falde. Sé feide.

fallen: skikket, dygtig til. hwa ær bæst fallen till ath fare.
III, 156 84 . 157 1 .

fals: Svig, Falskhed, thet rdntes them for vdæn fals: de tik
det alvorlig at føle. Iv. 3345.
fant: Tjener, Træl. hun skal i mynæ fanlæ voldh. II, 219*® 94 .
faræ: Frygt, the hawe for edher jngen faræ. Fr. 200. L. 23.
598. P. 252. 1272.

faræ: frygte, for hanum torff wi inthet faræ . L. 236.

Digitized by kjOOQle

Ord-Liste.

21a

fare. fors hanum wæl adh: bar han sig ad på denne Måde.
lv. 4621.

fast: såre, meget, thet ær fast lidhet. III, 65 27 . fast wnger.
89 25 . fast fallær aff myne mæn: stærkt, hurtig. 65 24 . jeg
wiill rende thet fasteste jeg kan. 149 12 .
fasteligh: stærkt, kraftig, suerde mon fasteligh bidde. Iv. 732.
fath. ær eder noghet fath: fattes eder noget. Iv. 4209. jnthet
fath. Fr. 310.
feer , se: få.

feg , feeg: fej, udsét til at dø. so mange som feege wore then
dagen. III, 49 24 . f)3 16 * 17 . fæye. 124 23 .
feherde, se: hierde. Ill, 163 17 .

feide , fieldh , fielle. then bwdh wnd field megh i then aa: faldt
fra mig. Iv. 2457. Dat. af at fallæ: falde. Iv. 426. 799.
947. 1033. 1147. 1473. 1592. fiøll. III, 8 22 . fielle alle
pa knæ. 103 1 . Biform: fulleth . III, 157 15 .
feile: fældte. och felle hanom selff. Iv. 786.
feile porth: Faldport. Iv. 774. 780.

felligh: fri for Overfald, jech ma felligh komme ther. Fr.

2100. felugh dagh: Forlig. III, 13 1 .
ferdh: Fart. kam D. medh jen ferdh. L.. 434. 681.
feste> fæstæ: Borg, et befæstet Hus. hus och feste. Iv. 1018.
jeth feste. Fr. 1424. Fl. 971. 73. Dr. 555. festedh. II,
152 709 . myn feste. Fr. 175. stadh och fest. Fr. 1153.
feyer, feyre: fejrere, den hojere Grad af fager, han ær feyer
ath see appa. FI. 1611. P. 759. i feyre skickelse megh
ingen fandh. Iv. 309. feyerste . Fl. 1699. P. 757.
feyringh: Fagerhed, Skonhed. Iv. 1512. fæyrindh. Iv. 311.
fier: tjærn (deraf: fjærmer om Heste), fier then orm. Iv.
2700. fiern. Fr. 1449.

figh: Attrå, Higen, sa mygel figh. P. 687. L. 504.

fige: attrå, hige. a ewentyr fige. Iv. 2060.

filsbien: Elfenben. Fr. 101. 319. L. 285. fylsbien. Fl. 549.

' fingerlin: Finger-Ring. Fr. 951. 984. 1642. 1717. 1770. 2086.

Digitized by kjOOQle

214

Ord-Liste.

fingem. Iv. 843. 2029. 2142. Fr. 1440.1619.1747.1790.
Kl. 561. 790. 805. fingeme. Fl. 809. 11. 1923. fyngem.
Fr. 2375.

finne: Fjende. Artas wor finne bor her. Iv. 1568.
fiskegard : Fiskegærde, Stængsel, som for Fiskeriets Skyld op¬
føres i en Elv. III, 141 20 .

fiællæ: fjæle, skjule. Iv. 3319. Datid fielde. han fielde sægh.

Dr. 222.
fidll, se: feide.

flagte: en af Stokke dannet Flade, the hawdæ bwndhet hiudæ
pa.jen flagæ. Iv. 3560.

flerdh: Svig. niet spot och flerdh . Iv. 1728. II, 292 94 .
flogh drage: flyvende Drage. III, 39 17 .
florene: Floriner, Gylden. Fl. 513.

flyge , Datid Fl. fluge , Biforro floget . III, 40*. 121 21 . 134 17 .
41 8 . kam pa flygende fodh. 56 14 . flygende dwæ. 136 6 .
flygtende drage, se: flogh drage. III, 39. — hwij flyn i
forrædere. 91 8 .

flædie , flædyæ: Letsindighed, Tåbelighed. III, 35 6 . 144 28 . 152*.
29 12 . flædiw. lll 8 .

fnas: Nøddehase. først ær skalen ok swa fnaset ok so kærnin.

III, 82 17 .
fogne, se: fagne .

fognæ: fangne, the fognæ ridder. Iv. 3336.
fongne , d. s. s. fagnæ . fqngnedæ hanam. Iv. 3925.
fool: Dåre. thin fulæ fool. Fl. 1800.

for . iech roa hanwm ey for waben kenne: genkendte ikke hans
Våben. Iv. 1783. 6288.

fordrag: Henstand, Overbærelse. haff meg fordrag till en
annen tiid: giv mig Henstand. III, 115 22 . 178 16 .
for driwe: hærge, skade, allæ hindis land for driwe* P. 916.

932. wwidh hans hierte fordreff. Iv. 2177.
fordom, forom, fortorn: fordam. L. 3. II, 132 6 ®. 131 s * 18 . forde
saghæ: gamle S. II. 288 5265 .

Digitized by kjOOQle

Ord-Liste.

215

fore i veyen: i Forvejen. Iv. 644.

force , foorce: Færd, Optog, hans rige force . L. 265. 481.
kostelig force . Dr. 1101. allæ hans force ware hwide:
hans Ledsagere vare klædte i hvidt. P. 1242. ien grewe
medh sortte force. P. 1250.

force, then tidh, som hindæ frændær force æræ: som hendes
Frænder ere optagne andensteds (?). Iv. 4124. hwad force
them waræ: forestod dem. L. 177. the ther æræ force:
tilstede. Iv. 5328.

forf arige: skifter Farve, om waneth forf ariger segh. Iv. H60.
forfong: Skade. L. 292.

forgaa , forgonge: forsvinde. Iv. 1590. 850. mørken for gieks.

704. thenne høgtidh sigh for gik: gik for sig. Iv. 1654.
for gie/læ: gengælde, betale. Fr. 364.

forgiwe: tilgive, hwn wil eder altingest forgiwe. Iv. 146.:*.
1504. 5227 . 5235. 6008. 6318. P. 1257. D r . 682.
II, 174 14 ' 8 .

forgiwe: spilde, han wilde sith liff forgiwe. Iv. 779. 1049.

Il; 160 987 .

forhære: hærge. Karl wil forhære worth land. III, 155 7 . 182 7 .
for lange, lader eder ey tiden for lange: lad Tiden ikke blive
eder for lang. L. 581. ladher eder dog ickj for longe: I
må ikke kedes. P. 73.

for lidæ: lide, gå bort. hans sorig maa hanum wel for lidæ.

Fl. 436. for ær thenne sommær for lyden. III, 140 25 .
forloffue. han forloffuede at giøre the synder: lovede, ikke at
gore. III, li 14 .

forløbe: løbe bort fra. hedninge for lobæ slotthet. III, 106 10 .
114 6 .

for ma: formå. Iv. 6182.

for man: Høvding. Iv. 1566. 1574.

fomwmstig: fornuftig. L. 704. Dr. 137.

for rædelsæ: Forræderi. III, 164 24 .

forsige: forsage, afsige. forsig Mamenth. III, 135 15 .

Digitized by nooole

216

Ord-LUte.

forsinne , forsynne sigh: besinde sig, komme til sig selv. Iv*
3712. 950.

forskyllæ: gengælde, kan jech thét for skyllæ mæd eder. Iv*
6255.

forsmadh , forsmodh: forsmået, ringeagtet. Iv. 131. L. 36.
forspan: -fremsynet, dygtig til at forudsige noget, here war
ingen for spaa . Iv. 105. fOrræ spoa. II, 134 104 .
forstaa, forstande: komme til Kundskab om, få at vide. wil
iech for sta min frwes ordh. Iv. 1143. 1217. 1495.
forstaa: forestå, wedæ sæg for stod soodan nød: vide, at der
forestår dem. Fl. 1083. then mand, eder land kan for
staa: forestå, styre. Dr. 128. -

fortale: bagtale. III. 42 15 .

fortorne, han wilde hanum gierne for torne: give ham e»
Torn, fælde ham. P. 1292. I sædvanlig Betydning. Dr*
1128.

for webnedh: stærkt væbnet. Fr. 41. III, 65 22 . 162 5 .
forweyen: forvoven. Iv. 3950.

forwonnen: overvunden for Retten, overbevist. Iv. 5888.

foss: Ræv. skapt som jen foss. Iv. 277.

foth: Fod. fly en foth: fly én Fodsbred. III, 37 16 . 132 19 .

fower: fager; se: fOwe.

fra, se: a/f.

frammer, fremmer . thet frammer bien: Forbenet. Fl: 1910.
fremre been. II, 340 1742 .

fram leden: hengået. iij ar war fram leden. III, 179 6 .
fregnæ , Dat. fra , fraa: spørge, ladher mægh thet fregnæ . Iv.
4314. P. 455. II, 236 8549 . thet fyrste frwen thette fra.
Iv. 1820. Fr. 1169. Fl. 59. 259. 620.
freste, se: fræstæ.

friit: Fred. loth Karl giftre en stærken friit . III, 6 19 .
from: mandig, ien fuldh from man. Iv. 1232. fromme saghe
fram ath føre: Fortælling om mandig Dåd. Iv. 3. from¬
mere. Iv. 18. 1232. fremmer . Iv. 96. 501.

Digitized by

Google

Ord-Liste.

217

fromme , fromhet: Manddom, han trøsteth a sin egen fromme .
Iv. .805. 1952. hawe thiere fromhet bewijst. Iv. 20. 1332.
(Løven) giømæ hanum mædh sin fromæ: Styrke. Iv.
2972. 4867. til skadæ heller fromæ : Gavn. Iv. 3195.
6304. L. 38.

fromme: gavne, thet frommedæ henne mer æn mek. II, 208 26 * 3 .
frygd: Fryd. Iv. 1479. 5813.
frygde: fryde. Iv. 1645.

frylege: frit, dygtig, the begynthæ frylege at hwggis. III, 5b 3 .
frælsæ: Frihed, thu skalt hinnæ i frælsæ faa. L. 659.
fræst: Frist, liffs fræst. Iv. 2807. i stakedhæ fræst. Iv. 2958.
5996.

fræstæ , freste: friste, prøve, fræst om han thik hielpæ maa.
Fl. 1280. III, 121 18 . legathen fræstæ pa then edlæ
qwinnæ: satte på Prøve. Dr. 800.
fuld: fuldelig, hélt. Hillæbrand worte i howen fuld horde.
L. 119.

ful: styg, afskyelig, then fuleste døth. Fl. 1764.
fullethy se: feide.

fultage : hélt dygtig, den, som har sin fulde Kraft. III, 3*. 20 2 .

38 6 . 69*°. 133 1 . 179 11 . fwltageste. IH, 20 4 .
fwndh: Møde, Sammenkomst, j kam a myne fwndh: fandt
mig. Iv. 181. 255. 877. 4380. Fr. 293.
fwndis: fandt hinanden, the herrær ftcndis. P. 1506.
ftvss: lysten, higende, till dygdh och æræ vare the fwss. II,
131 8 . 239 8645 .

fyrste , førstæ. fyrste herre Ywan Keye kiende: det første, så
snart soih. Iv. 1740. 3580. Fl. 195. fyrst løwen thet ath
see fek. Iv. 2840.

fædern: fæderne Side. aff koninge slæghtth pa fædern. III,

112 21 .

fællet> fællyt: Fjældet. III, 22 11,10 .

fær: Færd, Rejse, hæren war two dags fær bred. III, 51 15 .
færme: konfirmere. III, 5 6, 7 .

Digitized by v^.ooQle

218

Ord-Liste.

fæslelig: stærk, fast. thiefis harnskæ lodh han fæstelig gioræ.
Dr. 593.

fore. the nymere, ther herre K. førde: fortalte, udbredte. Iv.
609. hans loff er wide om werden førdh: vidt udbredt.
Iv. 40.

fdrræ . i fOrræ morighen: i Går Morges. Fl. 1708. fOrræ
spaa , se: for spaa.

fOiae: foje, liden, mæd fOwe list. Iv. 4190. 5934. Fr. 77.
322. 517. 1468. jen fOwe stad. Fl. 831. fOwe stort:
lidet (Biord).

fOwe: Foje, Skel. tienær hanum til allæ f0we\ på bedste
Måde. Iv. 4796. mæd fower fOwe: på fager (?) Måde.
Iv. 6192. then mwr ær giord fuld wæl til fOtve. Fl. 979.
føør: før, dygtig til at fare. iech er ey føør ath ride. Iv.

2022. føør ath stande. Iv. 2389.

Gade , se: gide.

galen , gallen , galn: gal. Iv. 300. 709. 903. 2355. P. 855.

Flertal: galne. Iv. 927.
galleyd: Galej, skib oc galleyder. III, 73 12 .
gamely gammel , gamen: Gammen, the taleth gameis ordh. Fr!
498. 2255. thet gik hanum vden gamen: lian blev for¬
færdet. L. 838. the giorde them gamen. Iv. 50.
gamskloo, Flert. gamsklor: Gribbe-Klo. Fl. 304. II, 138* 60 .
gansze , gantze: ganske, hélt. Iv. 3120. 3290. 5565. Fr. 1167.

Fl. 229. 594. 600. L. 173. P. 1464.
geres: være gerrig, hige. at geres æfter te land, man hauer
engen rætth til. III1, 64 2T .
gerning , se: gierning.

gide: kunne, ævne, mægte, the ey gide fraa rnegh gongeth.
Iv. 323. 1736. 3892. Fl. 354. III, 183 1 . wii gyde icke.
III, 89 10 . Datid: gade , gadhæ. then frwe gade ey tawdh.
Iv. 1328. 3433. 3918. 6020. Dr. 334. III, 79 4 . han
gatth icke brødet swærdhet: mægtede ikke at bryde.
IU, 172 8 .

Digitized by v^.ooole

Ord-Liste.

219

gifftæ: Giftermål, Bryllup, gaa til gififtæ. II, 176 1490 . '
giffuej se : gitre.

gilie: bejle, alle ther lønlig wel gilie: lokke. Iv. 1535.
gili: god i sit Slags, en- gili kynhest. III, 128 80 . eth gylt
slagh. III, 41 14 .
gilt, se: gylt

gisal: Svøbe. Iv. 3333. th.e gislæ. Iv. 3348.
giwe, giffue. J. gaff ther enthet om: brød sig intet om. III,
70 9 . the gane flugteu: gave sig på Flugten. III, 97 24 .
138 13 . then frue gawes ther ille weder: gav sig derved.
Iv. 1001. hans hest gaffs wp: blev opgiven. III, 67 12 .
Beting. Datid: gatcæ . Gud gawæ, ath jech war nw
.dødh! Iv. 3367.* 5677. Fl. 1326. P. 682. III, 119 18 .
136 15 . 158 1 . gaue thet gndh. II, 161 1017 . Gud gaffueth.
III, 6b 7 . 171 9 . Gud gawid i haps skickels war nu slegh.
Iv. 2304. nw gade thet Gudh. Iv. 1081.
giwest, se: giew.
gielne: Galskab. Iv. 2341.

gien: imod, ligeover for. Ywan sattes gien thet lyws. Iv. 2220.
gienest: næmmest, hurtigst, then gienesle wey. Iv. 3553. then
gienestæ ledh. Iv. 3971. Fr. 1594. then giensten ledh.
Iv. 4171. Fr. 57. 1035.

giensten , gensten , gienstens: strags. han giensten tawde. Iv.
486. 859. 1135. III, 63 2 . Fl. 1547. giensten Flores then
danne mand saa: så snart som. Fl. 803.
gier , d. e. gær: går. (solen) hwn op gier. Iv. 1889. 2008.
gierning . er meg giord aff gieminge swig: Trolddom. Fl. 1483.

han met gerninger skicker til: Trolddom. II, 322 1111 .
v (pannel) med dyræ gierninge: med kostbart Arbejde.
Fl. 552. 560.

giew: den eller det, som man må synes godt om, værdifuld,
med gieweste guld. L. 189. 242. 737. af det giwestæ wi
hawe. L. 370.

giøm, gøm: Gem, Opmærksomhed, the gawe icky giøm ther

Digitized by kjOOQle

220

Ord-Ltøte.

ath: lagde Mærke dertil. Iv. 2074. 2146. gaff thess icke
gom. II, 196 2223 .

giOmme , gomme: gemme, vogte, holde ved lige. Gudh hennes
liff giOmme. Iv. 684. 1057. III, 135 8 . Ywan at henne
giOmde : lagde Mærke til hende. Iv. 315. 1026. 1446.

' II, 140 296 . 160 963 . 172 1360 .
i giomen: igennem. Iv. 860. Fl. 781 o. fl. St.
giOre. hwn wilde hinde syster bort giOræ: sende bort. P. 941.
alle the wæri kunne giOre: gore Modstand. III, 51 13 .'
giorde welsyguellsæ. III, 51 14 .

giOrle , gOrlæ , giOrligh: meget noje, til Fuldkommenhed. Flo-
ræs giOrle thet for staar. Fl. 1443. II, 160 963 . Ywan
thet sa giOrligh hørde. Iv. 967. 1203. 2530. 4149. 6107. #
Fr. 2055. gorligh. III, 50 18 . gOrlich. Iv. 836.
glawinde: Glavind, Spyd. 487. 493. 711. glawen . III, 115 14 .

163 13 . glawent: Glavindet. III, 163 9 .
glymmæ: m glimre. III, 39 17 .
gnegge: vrinske. III, 2 21,26 . 134 8 .
gny: Stdj. Iv. 892. II, 156 843 .

gonge: gå. myn løcke war sa wel gongen: jeg havde så
megen Lykke med mig. Iv. 530. ther aldrig gonges aff
myn howe: som jeg aldrig kan glemme. Iv. 3811.
grade: græde. Iv. 1227. therræ herræ the grade : begræde.

II, 156 350 . grædher syth barn. III, 67 8 .
grangiwelig: noje. then iomfrw grangiwelig a hahom saa.

Iv. 2274.

gredeligh: som kan fremkalde Gråd, sbrgelig. Fl. 1835.
grene: Mening, Forklaring, thine ordh hawer saa wnderligh
grene. Iv. 1202. II, 165 1132 .

gres-dwg, gress dugh: Tælt, Dug, der sættes på Græsset. Fr.
407. 2196.

gribæ. sa myghet folk, som jordh och wandh myest gribæ
maa: kan omfatte, rumme. Fr. 1997.
grim: grum. (oldnord. grimmr.) han war grim . Iv. 460.

Digitized by LjOOQle

221

Ord-Liste.

grimme dyur. Iv. 256. 319. Fl. 1099. then grimæ død.
Iv. 3528. Fr. 1027. grimeste . Iv. 918.
grimhet: Grumhed. Fl. 1101..
grinne y se: grcenne.
græde , se : grade.

grcenne , grinne: br5le. løyen grænnet. II, 255 4155 . løwen
grinnedhæ. Iv. 4913.

gube . hans howet fløw a then mark och guben stdrtæ for
hanum nedher: Kroppen. Iv. 5077. L. 605. P. 620. Jfr.
Jysk: at sætte Hovedet ned i guben: hæve Axlérne så¬
ledes, at Hovedet bliver borte imellem dem.
gudwit: Gud véd! guduit fruge. II, 147 546 . 159 949 .
guldet: gengældt. thu hauer mek guldet thom j dagh. II,
275 48 * 1 .

gylten: forgyldt, hans gylte hielm. Iv. 1754. Fr. 401. L. 163.
hans giltæ hielm. II, 181 166 °. for gylden porte. L. 90.
gyldene porte. L. 205. for gyllæn skien Fr. 1601.
gylt: se: giil.

gymes: attrå, hige efter, gymes enthet pa annen konninghs
rygæ. III, 43 9 . (oldnord. girnast.)
gbm, se: giOm.
gomme , se: giOmme.

gOrsOmmer: Kostbarheder, Skatte, (oldnord. gersimi.) kon-
ninghen loth kløue iiij asnæ meth alskæns g&rsOmmer.
III, 43 16 .

Haadh , hadh (d. e. had): Spot. thet thu giwer megh spot
och hadh. Iv. 130. 6329. holde til hadh: g6re til Gen¬
stand for Spot. Iv. 135. L. 261. III, 13 18 . hiolt thet
meést for had. 716. thet ær giord for had. Fl. 1761.
spot oc had. II, 181 1663 . redde af tølligh hadh: Trusel?
Fr. 714.

hagel verk, hatcel tcærk: Plankeværk, Gærde. II, 247 8891 .
Iv. 4536.

halp: hjalp. Iv. 429. tbem halpe ey torne. Iv. 483.

Digitized by

Google

222

Ord-Liste.

halsbierk (oldnord. halsbjdrg): et brynje lign en de Dække, som
hang ned fra Stålhuen over Halsen. Fr. 98.
halwe , forstærk. Biord: meget, haltre stecker (d. e. kortere)
standen i strid. Iv. 2603. Dr. 1107. halwe sidher gioræ:
meget. Iv. 5857. 5891. II, 280 4988 . 28 1 5029 . halffwebeåræ*
L. 688. P. 482. III, 4 14 . hælwe bedre. L. 694. hallæ koste¬
ligher. L. 185. P. 133. 624. hoUæ langt. P. 1532.
Dr. 226.

han , Genstandf. af han (oldnord. hann), baade dræbe han .
II, 337 1616 .

hånd: Hånd. Iwan giek vel j hande: det gik godt for ham;
han havde Held med sig. Iv. 744. meg ær illæ ganget i
hånd . III, 90 u . vil iec meg tege til handh: tage mig fore.
L. 2. P. 138. Frankerige ær wunnen til myn hånd: 1
min Magt. III, 105 5 . ewentyr them, kwnne komme # til
hande: hændes. Iv. 70. 456. 1808. Fl. 615.1678. wande,
ther os stander til hande: trænger ind på os, truer os.
Iv. 1597. thessæ tre leggæ hanum til handhæ: angribe
ham. Iv. 3721. Roland hiøg pa bode hender: til begge
Sider, hvorhen han så vendte sig. III, 86 3,10 . 95 1 . 166 26 .
harm: Sorg, tillige med alt, hvad der fremkalder Sorg. Iv.

975. 981 998. P. 368. III, 89 u .
harm, Tillægsord, so harmt war megh pa thenne dieffuel:
harmfuld var jeg. III, 163 18 .

harme: sorge over. criste men harmede hans dødh. III, 64 3 * 12 .
harth hoss: tæt ved. III, 2 20 . harth till. III, 122 13 . harth
with. 122 10 .

hawe: Ejendel, Ejendom, godsz heller hawe, Iv. 1632. 1776.

Fr. 1877. 2321. Fl. 2093. guld och hawæ . Fl. 337.
hawe: indhegnet Græsgang. Fr. 477.
hawel wærk, se: hagel verk.
heden: herfra, ladher mæg hedhen skynde. Fl. 500.
heden, hieden: hedensk. Marsylius war heden. III, 155 6 . bode

Digitized by

Google

Ord-Liste.

223

hednæ * oc cristne. 162 8 . 174 12 . hieden mend. Iv. 17.
hiednæ mend. Iv. 5649. Fl. 3. P. 1020.
heel , hiel. heel aff syn saar: helbredet. III, 141 5 . hiel . Iv.
3805. 3945. — Kongen badh hanum hiel lewæ: lykkelig, i
Velgående. Fr. 1686. Iv. 4309. 5236. lewæ bodhæ heel
och seel. Iv. 3861. 4511 Fr. 2123. Fl. 579.
hegthæ: holde, stå imod. enthet harnsk kunde hegthæ for
thom. III, 89 6 .

helegdom: hellig Ting, hvad der er Genstand for religiøs
Ærefrygt, Relikvie. III, 174 10 . helge domme: Relikvier.
III, 147 22 . helligdom, . Iv. 6166.
helledh, heledh: Kæmpe, Helt. Iv. 707. Fr. 1257. the helled
rigæ. L. 169. Fl. 1885. the helledhæ. Iv. 5526. hæladhe .
HI, 63 10 .

heller: eller, heller och then. Iv. 1257.
hellers: ellers, hellers gaar thet ower edher ridder. Fr. 466.
herberge: tage Herberg, the herberged ther. Iv. 1662.
herretugh: Hertug. Iv. 1646.

helhe , heltæ: vove, udsætte sig for. (oldnord. hætta.) ther
teg torde hethe wet soodan wande. II, 333 1498 . som lidhet
sannen hawer wed at hettæ. L. 129.
hialth: Sværdshjalt. tith hialt. III, 172 12 . hialten. 174 10 .

hielthen. III, 142 22 .
hieden , se: heden.

hiedening: Hedning. P. 379. 935 o. fl. St. hedninge. HI, 57 b.
hiel , se: heel.
h*ell , se: hialth.

hielæ: hele, helbrede, hielæ thisse saar. Iv. 5094.
hiem fore: gengælde, thet hawer han hanom hiem førd. Iv.
2583.

hiemmeligh: hemmelig. Iv. 313. han lodh kallæ til seg jen
kiøbman hanum war hiemmelig : han lod i al Hemmelig¬
hed kalde en Købmand. Fl. 284.
hiemsk: uhyggelig, forstyrret, tåbelig, iech worte hiemsk aff

Digitized by kjOOQle

224

Ord-Liste.

then bangh. Iv. 447.1091. thin hiemske qwin'ne. Iv. 1201.
hans howinodh och hiemskæ sagh. Iv. 4630.
hinde: Hyrde. Iv. 262. 342. feherde: Kvæghyrde. III, 163 17 .
hion: Tjenestetyende. Aff then hosbwnde han orloff togh,
allæ hion them gaff han nok. Fl. 646.
hitt: hid. tw æst komen hitt. III, 130 1 *.
hioff, se: hugge .

hobes: håbe. megh hobes. Iv. 2324.
hod, se: haadh

hoff: Hflviskhed. han aadh och drak for vdhen hoff. Fr. 1062.
hoff, how: Møde og Mødested for Fyrster og Riddere, hware
herrer oc fyrster søge hoff. Iv. 22. 1635. 1950. 2645.
herræ hoff. Fr. 1446. ther hotoed skulle were. Iv. 2083.
tiortan dage stod thet how. Fr. 1856. thinne hoff. P.
1158. thet hoff. P. 1175. 1246.
hoff sialt: stolt som en Herre. Dr. 197.
hoffwerk: ridderlige Øvelser, ridderlige Bedrifter. Iv. 1327.
the wille øwe tieris hoffwerke (Bedrifter ved det fore¬
stående hoff). Dr. 1100. tog wille wij noget fræstæ aff
worth howerk. III, 41*.

hoff op (Datid af at hæve), han hoff op sit ewentyr: be¬
gyndte. Iv. 78.

holde /Datid: hiøl , hiølth): ligge i Baghold. R. och B. hiølæ
wti en skogh. III, 121*. then ther hiølth. 121 8 . — hiølth
jwl. IH, 100 6 . holth! 121*. balder j landh och ere. Iv.
1195. holde liwedh. Iv. 2608. 4978. — beholde. Fr. 585.
740. Datid: behiolt. Fr. 1400.
holdere : Spejdere; Forposter. III, 56 4 . 57 8 . 118* 8 .
holdingh: Hovding. II, 181 1671 .
hall. wy warum i hall: Baghold. III, ll9 14 . 121 1 *.
homodh: Hovmod. III, 167 15 .
hosbwnde: Vert. Iv. 509. 516. Fl. 1291.
howerk , sé: hoffwerk.

owet. jen howet doræ: en meget stor Dåre. Fl. 413. howet

Digitized by Cjoogle

Ord-Liste.

225

leder: Bidsel. Fl. 557. (oldnord. hofuftlefir.) hoffuet
snack: Galmands Snak. HI, 149 16 . 151 9 .
hovmod: fald af Ondskab, hindher syster war sa hotcmod .
Iv. 3965. 5371. Didrik, som war how mod: mod i Hu,
sorgfuld* L. 625.

how-swal: Husvalelse, om i skulle how swal fonge. L. 582.
howswen (hoffuesind): Livdrabant. III, 103 6 . alth hans hotte
synnæ: alle hans Livdrabanter. 132 28 .
fmare: hvor, på hvilket Sted. huare too ridder skule stride.
Iv. 1252.

huge: tænke, hugede han wilde dræpe sig selff. II, 205 2521 .
hugge , Datid hiøg. T. hiøg till en hedning. III, 166 18 * 25 .

hugge aff: halshugge. III, 48 11 .
hwlde , Datid af at hylle . han hwlde segh affther: tilhyllede
sig atter. Fl. 1393.

hure, hwre , hwræ: hvorledes, jech wedh ey, hure thet moo
were. Iv. 316. 371. 890. 1144. 4529. IH, 6 18 . hwore.
III, 5 12 .

hus: Slot. Iv. 38. 1827. Fr. 32. L. 13. (slot. P. 6. 208.)
husfru: Hustru. IH, 1*. 3 29 .

huxe (d. e. hugse): huske, han huxer aa. Iv. 2374. han
huxede soa: tænkte så. H, 162 1048 . 222 8087 .
hwalff: den hule Indside. al then hwalff aff then same stien.
Fl. 985.

hwalff\ Datid af at hvælve: vende sig om, dreje sig. swærdet
hwalff i hannen. III, 135 28 .
hwar, sé: hwer . hwarth , sé: hworth .

hualskøns: af hvilket Slags, sigh mek huatskøns man thu
est. II. 139 286 .

. hwedhen: hvorfra, wedhæ, hwedhen wædereth blæs. III, 125 6 .
hweling: Hvælving. Fl. 999.

hwer . hwer wore skal haffue en knyff: enhver af os. IH,
4 1 . hwar there: hver af dem. III, 163 6 .

Digitized by v^.ooQle

226

Ord-Liste.

hwerken , hwærken: ingen, hwerken willæ for annen wigæ. Iv.
5497. 5535. 51. Fr. 1059. jech ær hwerken: jeg er
ingen af Delene. Fl. 1300. hwærken edher: ingen af
eder. hwærkæn os. Iv. 5777. (hwær os. Iv. 5788).
hwærken them. P. 600. II, 222 3090 . hwerken thieræ:
ingen af dem. Fr. 2059. III, 27 4 . 121 21 .
hwi. for hwi er j saa vblide?: hvorfor. Iv. 1119. Fr. 133.
Fl. 1396.

hwil , hwill: udhvilet, ther han var hwil. Iv. 2844. III*
65 4 .

hwoie: Hul, Halhed. slo jen stien jen hwole vdi. L. 529.
hwore , se: hure.

hworth, hwort: hvorhen. Iv. 303. 507. 651. fly hwarth han
kunne. III, l 10 .

hwoscr , hwosse: Hoser (Benklæder). Fr. 44. 101.
hyldeskab: Huldskab, hyldeskab sweræ. Fr. 615.
hyshen: lidet Hus (t. håuschen, platt. husken). III, 72 7 .
hytte , Datid hytte: hitte, nå, ramme. Dydrik hytte aa the
dyræ stien. L. 534.
hywel: Hjul. Iv. 268. 4911.
hæladhe , se: helledh.

hælbregt: ved god Helbred, sund og frisk, nw ladæ mæg Gud
eder hælbregt findæ. Iv. 3273.
hødhæ (hytte) seg: tage sig i Agt. III, 41 19 .
høgtid, høgtidh, høgh tid: Bryllup. Fr. 1852. 54. 2092. 2306.

Fl. 2090. P. 1567. Dr. 1213.
hørre-æffne, se: æffne.

høræ. han kan hanum ey høræ (? i hans Lektie). Fl. 200.
høs: Hoved (Hjærneskal). hans howeth war stbrre en ørsse
. høs: Heste-Hoved. Iv. 267.

høthæ: true. han høtthæ hedningen: truede. III, 110 27 .
høweligh: som let lader sig udføre, thet høweligh mordh:
Iv. 787. høweligh vande: meget stor Vånde. 803.
høwelig ere: sømmelig. 1622. jen høwelig sage. 6083.

Digitized by v^.ooQle

Ord-Liste.

227

høffuitslighe: tale høffuitsliyhe : som det sømmer sig en Høveds¬
mand. III, 85 11 .

høwsk: høvisk, høwske qwinne. Iv. 68. 523. 610. 834. L. 66.
Fl. 1264. høffsk . Iv. 2117. høweske qwinne. Iv. 159. 4466.
høwskere: mere høvisk. Iv. 91.

I. brennæ * ieth baal. Iv. 4296. Fl. 266. 1166. 1876. i
bolen. Dr. 748. i morigen: i Morges. P. 450. laa i
skammelen. Dr. ,637. Karil foor i eth landskab. III,
l 11 . the sætthæ thet i en dag: enedes de om en Frist.
III, 52 12 .

ideligh. thw neme idelight flittig, jævnlig. Fl. 130. 2160
* han Yi&fiåe'jdeligeM i howe: allerstadigst. P. 710. *
i gien: gangeren fører thu sideu j gien: tilbage.' Iv. 648.

( ormen skywder hanom j gien: imod ham. Iv. 2707.
3634. Fr. 272. tha kam then frwe them j gienne: i
Møde. Iv. 1859-

ihæl(: ihjel, slogh hwær man ihæll. III, 71 6 . 94 9 . lll 1 *.
j hiel . Iv. 808.

illæ. Flores worte ther jllæ howet weder: sørgmodig. Fl.

1389. illæ siwgh: meget. III, 177 1 .
illælig: slem, ond. Iv. 5582.

ilt , ilth: ondt. goth heller ilth. Iv. 5879. .Fl. 217. P. 160.
indholde, alle wor ere skulle jnd holde: skulde hævde vor
Ære. Iv. 815:

innen . hæræ pinen, herinde. Iv. 4205.

[ i stadh, sé stadh.

istad , istet, ystath:' Stigbøjle. III, 29 1 . 40 6 . 88 12 . 97 12 . 115 12 .
i iadcpis: i Aftes. III, 138 4 .

jaffnlige , jaffne lige: Jævning, Ligemand. Fl. 173. L. 398.

Dr. 746. ' 7 .

iaffnth. eth iaffnth arr: et hélt År. III, 35 1 .
i iampt. hesten gneggede alt iampt: stadig. JII, 2 28 .

ied, jedh: EJd. Iv. 6159. 6231. for jedhæ myn. Iv. 6337.
Fr. 746. eedæ. Fr. 1739. eth. Fl. 1659.

15 *

Digitized by Google

228

Ord-Liste.

jeer: Kobber (oldnord. eir). firæ pæningh giordh (aff) jeer .
Iv. 4689.

ieffnføtæs: på lige Fod. springe ieffnføtæs iiij fagnæ høgræ;

med samlede Fødder. III, 149 26 .
jeffnth . saa jeffnth too ridder i mellom gaa: være hinandens
Lige. Iv. 5589.
ield, jeldj sé: eld.
iermidh, sé: ærmede .

iettæ : love. jech kan ey meræ jettæ æn såa. Iv. 8236. Dat.
iette. jech iette ath iech wille komme. Iv. 247. 656.
ietth . P. 1261. haude iet. Iv. 1663.
iæff: Tvivl. I haffue ther enctet iæff tippe. II, 149 617 .
(oldnord. ef.)

Kaad, kod: glad. aff mygel giede ware the saa kaad. Iv.
2073. allæ koddæ . 3097. 3103. Fr. 1727. Fl. 53.

righ och koodh. Iv. 4620.

halse: spotte, spøge, the kalsethe mangt, hwo siickt haner
woldeth. ( [kalsa, oldnord.). II, 132 61 .
katnmermeræ: Kammersvend? Fr. 351. stegeræ och swenne
och kamermeeræ . 2144.

kampe: kæmpe. III, 28 15 o. fl. St. kampes meth meg: slås.

IH, 132 20 .
kawæ , sé: kowe,

kenne, kienne, kiendhe. diefflwelen hawer kiend thik thet rad:
lært. Iv. 1270. 5653. han bad then mester kienne them
bede. Fl. 141. Fr. 161. ether worder ewentyr kiendh:
I ville blive kloge på det Æventyr. Iv. 369. saa
som wined hanom kiende: virkede på ham. Iv. 1672. i
hawe hinnæ jngen skyld ath kennæ: tilregn«. Iv. 3570.
han til sin arm jnthet kiendhæ: kunde føle. Iv. 5006.
III, 168 24 . Oliver kænde døden: følte Døden nærme sig.
III, 169 27 . han kennes han hawer eder giordh j modh:
vedkender sig. Iv. 2650. (jfr. kennes weder),
kiere , sé : kceræ .

Digitized by

C oogle

Ord-Liste.

229

kiøbe mend: Handelsfæller. F). 786.

kim: modig, djærv, jen ridder, saa kim j stridh. Iv. 2563.

L. 25. 144. 414. Jfr. ridder skien,
kiere, saa ønkeligh the sammen kiørdhæ: tørnede sammeik
Iv. 5488.

klareth: Rødvin. Fr. 309.
klaritter: Klarinetter? HI, 73 27 .

-kledis: klæde sig. Ywan kleddis i thet hwss. Iv. 4821.
klobbe , kkibbæ: Kølle. III, 81 9 . Flert. klober . 81 10 . II,

139 272 .

klode, klodde: Knap på et Sværd. L. 526. III, 174 10 .
klog: snedig, klogæ listæ. Iv. 5445. 6086.
klem:' de to Byrder, som hænges i Ligevægt på hver Side af
en Hesteryg, vii assnæ kime. HI, 76 9 . (oldn. klyfjar.)
kime: lægge Byrde på. loth kleue iiij asnæ. III, 43 15 . Da-
* tid: kleuede. III, 50 5 . Tillægsform: kløffuedhe. 102 21 .
147 2 . kleffde. 115 11 . (oldn. klyfja.)
knobæ: Køller. III, 98 2 .

knylæ. riggen langh mæt kny lær sath: Knuder, Pigge. II,
138 268 . (oldn. knyfill: et lidet Horn, udvokset på Hovedit.)
knøs: styg Knægt? ful och iller knøs. Iv. 266.
kobertur: Hestepanser (kovertur, oldnord.). Fr. 1508. kober -
tyw. Fr. 473.

kolff: Pil. kolff alf eth arraborst. III, 115 15 .
kolnæ: afkøles, blive, kold. III, 39 11 *.

komme, tywe kam han alf liwe: tog af Dage. Fr.2344. kauAiom
hannum aff hesten: fik ham kastet. III, 36 7 .

- kor: Valg. tw skalth halfue korretih. III, 52 2 . her ær icke
wdhen ij kor: to Ting at vælge imellem. 60 14 .
korff, sé: løb.

kowe: lidet Værelse, Kammer. Iv. 864. 4964. lønlic kawæ.
II, 156 817 . (oldn. kofi.)

kraft, vnderlig craft: sorte Kunster. II, 157 884 .

Digitized by v^.ooQle

230

Ord-^iste.

krank: syg. k rank ath lide aa: uvis. jen krank a lidht
ringe Tillid. Iv. 4429. 5344.
krendz: Rundkreds L. 485.
krij: udraabe. krij och øbæ. II, 334 1687 .
iringh: omkring, hringh lucktæ som jet hywel. Iv. 4911.
krodhen . i krodhen esel. L. 340. krodhen for rædere. III,
60 10 * 18 . 87 17 . 96 2s . (I norsk Diplomat.: krodhen dywyl
som Skældsord.) .
kueghy sé: qwegh.

kwle. ryggen langh met kwlen om sat: Pigge, Knuder. Iv.
279. (oldnord.: ktila: hvad der hæver sig frem af den
ellers jævne Overflade.) Jfr. knylæ .
kwniCy kunnig. lade hanwm thet kwnict were: lade ham vide
det. Iv. 1350. Fl. 1685. giøre kwnnight: kundgøre.
Iv. 1532. kwnnigt were. 1564. Fr. 612. han ær

kwndige medh seg. Fl. 1037. tha worte mægh tidin^e
kwnde. Fr. 1421.

kwnsi. han medh kwnst skicker thet til: Trolddom. Fl. 1175.
P. 122. 125.

kurre: Vægter. Iv. 190/4450.
kyn: Art. orme kyn ok nature. III, 28 T .
kyndskab: Æt, Slægtskab, eder kyndskab wildhæ jech hawæ.
Fr. 1115.

kækerem: Kæberem. III, JO 3 .

kærlegh: Kærlighed, (svensk: kårlek. oldnord.: kærleikr.)

han haffde lydhen kærlegh till hannum. III, 2l 6 .
kæræ, kiere: Kæremål, Klage, han frelsedh Engeland aff
høghe kiere . Iv. 12. 462. 1552. kæræ. II, 131 12 .
kæræ , kiere: klage. Fl. 1176. Datid: hærde . III, l 9 . kiere
sigh. Iv. 80.

Ladh: Pyntebånd. the weweth lad: vævede Pyntebånd. Iv.
4540. (oldnord.: hla8. norsk: Lad, en Hovedpynt,
der bæres af en Brud.)

lade , ladhæ: undlade, lade fare. Iv. 239. 1603. 2006. L.

Digitized by AjOOQle

Ord-Liste.

231

252. han willæ ey ladæ ath frælsæ hindæ. Iv. 3579.
lader eder qwide. Iv. 1148. 1221. 5433.
lade, laddæ, ladhæ: give en Lyd fra sig. hnre ønkeligh the
lade. Iv. 898. 2821. 3211. 4457. Fl. 370. 388. P. 794
thn ladher som the konæ som grædher syth enæ barn.
III, 67 8 . lath ickæ sa illæ. III, 73 19 .
lade, laddæ, ladhæ (Ental og Flertal): Lyd, som man giver
fra sig. V. haude ønkeligh lade. Iv. 766. 944. 1074.
2684. 3098. 4551. meth swo dan latth . III, 73 20 .
lader: Latter. Iv. 800.
lag: lav. høght ok lagt. HI. 84 8 . 92 l °.
landwarie: Landværn. IH, 159 17 .

lange, longe * lad thik ey effter hinnæ lange : du må ikke læn¬
ges. Fl. 465. P. 735. aldrigh wilde megh deden longe.
Iv. 227. P. 355. iech togh ath myn wey ath longe. Iv. 248.
last : Skam. then last ther megh var skied. Iv. 513. 615.
718. 1109. 1581. 4454. Fr. 745. hans last ær os allæ
leed. Fl. 1743. vthen last tha giorde han sa: uden at
jeg kan laste ham derfor. Iv. 500.
lawd: lagt. thre hestæ war lawd medh florene: læssede. Fl.
513. then sadelbowe, lawd medh dyræ stienne: indlagt.
Fl. 550. 1089.

lande, lawde til: lagde til, ramte, met sit glawinde han til
megh laude. Iv. 487. L. 561. P. 1294.
lede , Datid: ledde. nymere at lede: søge Æventyr. Iv. 244.
hwadh erinde jech effter ledher. Fl. 1314. hwræ Paris
ledde Helena. Fl. 884. 887.

ledh , lydh, l&tth (Lød): Farve, xviij ledher. IH, 35 26 . myt
hor haner skift syn løtth. 180 23 . vnderlig til lydh.
Hudfarve. Fl. 543. sin fogræ lyydh. Fl. 383.
ledug: ledig, fri. j giwæ them ledugæ. Iv. 5147. Fl. 1870.
leed, ledh, lied: Vej. man mattæ thet høræ sa langhe leedh r .
Iv. 3337. Fl. 1620. sa longh ien lied. Iv. 461. 667.
2677. iij dags ledher: Rejser. IH, 49 18 . konningen

Digitized by

Google

232

Ord-Liste.

haffdæ taleth thisse leed : på denne Måde. Fr. 483*
Iv. 3872.

leedhæ. thet skal edher føræ gaa til leedhæ: det skal snarere
blive eders Død. (oldnord. lei&i: Grav.) Iv. 8636.
5456.

leff, lew: kær. (oldnord. Ijufr.) han er megh icky leff\
Iv. 2131. ther ær mæg lefft. Fr. 690. 1186. L. 462.
the varæ leweste too. Iv. 6187.
letceligh : venlig, kærlig, han gik megh leweligh jmodh. Iv.

518. 1437. 5273. 6214. 6285. Fl. 449. 1417.
legæ: synes om, have Lyst til. (oldnord., norsk og svensk:

Kka.) giørmægh hwad thik bæst legæ. Iv. 3410. S éilige.
lege: Legesøster, (oldnord.: leika.) min kieræ lege . Iv.
4132.

legere: Spillemænd. the legere toge thiere konst ath thie (té).

Iv. 1839. Fr. 1531. to legger . Fr. 185.
legi, legy: Læge. Iv. 3460. Fl. 427. Flertal: legiær. Iv.
3941. 5987.

leke: lege, spille, tha lekthæ alle hwer i syt horn. III, 148 7 .
lenge, lengy . stath her quar, sa letogyfah kommer i gien: ind¬
til. Dr. 518. III, 2 ld . 150* 2 .

lenges: kedes. wedh madh och øll them lengdes wedh: Tiden
faldt dem lang. Fr. 2258.
leon , sé: løwe.
lerce: Lære, Raad. L. 495.

leste: orke, ævne. (oldnord.: list , Kunst.) byder han bodh,
men han ma leste. Iv. 2652.

lette 9 læthæ: løfte, han lette ap kleder. Fl. 1617. tha saa
mandh mangen je)d braskeligh læthæ : hæve sig. Fr. 415.
lew, leweligh , sé: leff.

leyd. met leyde hwnde hiort at leede: Hunde, der føres ved
Hånden, afrettede Hunde. Iv. 1929.
leyder. och wil iech ether leyder were: Leder, Fører. Iv.
1134.

Digitized by v^.ooQle

Ord-Liste.

233

leget, sé: ligge.

lidel: liden*, jen lidel ængh. Fr. 1040. then lidlæ dwerig.

Fr. 119. 174. then lidelæ . L. 254.
lidhæ: sé. ther skallæ vi ath lidhæ: vi skalle n6je sé til.
overtænke det. Iv. 5900. megh mwnde lith lide: jeg
fik kan- lidet at sé. Iv. 169. hnadh han hande liet:
sét. Iv. 677. L. 191. alt sammen lieth. Iv. 904.
haat han f6r leth: havde sét. II. 150 648 .
lide , Dat. lidde (om Tiden), dagæn lidde ath qwelle: Afte¬
nen nænnede sig. Iv. 504.

lidh, lidhæ , Flert.: lidhæ . Fjældside. jen bierghe lidhæ. Iv.
2838. vndher jen lidh. Fr. 1272. vnder jen liid jen hiort
kara løbind. Fr. *2020. (oldnord. hliø.)
ligge, then strid for Troyæ borig laa: stod. Fl. 302. weyen
laa: gik. Fl. 25. Datid også logr Udger log ner hannum
om natten. III, 133 3 . Flert. the laage. II, 332 1446 . tha
iech haffde leyetk j duale: ligget. Iv. 430. 876. 2836.
4646. Fl. 371. II, 143 409 .

lige. then ridder motte eder wel lige: I synes om. (Smign.
legæ.) Iv. 1247. far, hworth thik lighæ. Iv. 5206. inghen
hws maa segh wed K. lige: sammenligne sig, gore sig
lige med. Fr. 178. the mowe mægh jene lige. Fr. 2105.
herre Y. henne wel liges ma: ligues ved (Solen). Iv.
1891.

lige: Skikkelse, Form, Skabning, hwn foor i starkals lige.
Dr. 379. dwe lige. III, 136 7 .

lige. kienne i then dwerig wel medh lige. L. 503. han kwnne
hanam rage medh lige: noje, rigtig. L. 528. megh tøcker
thik were ther til lige: det ligner dig. Iv. 1260.
ligelsæ: Skikkelse, i foglæ ligelsæ. Fl. 1092.
lind, lyn: Linklæde, fielde sægh wnder the silky lind. Dr.
222 .

liid, sé: lidh.

Digitized by

Google

234

Ord-Liste.

lippen: Læben. Iv. 274.

liwed: Livet, d. e. Sjælen (modsat: legomed). Iv. .2054.
liweræ: Løgner. II, 190 1947 .

liwflege: kærlig, venlig. M. swaret ther liwflege til. III, 157 19 .
Sé: le/f.

liwgne eld: Lynild. III, 40 7 . lywgnæyld. III, 166 7 . løgne jeldh.
Iv. 6034.

loff. ower alle werden gonger there loff: Lov, Pris. Iv. 21.

han beddes loff aff keysæren: Lov, Orlov. III, 38 15 .
loffue . man skal seg icke sielner loffue: rose. III, 146 5 . tha
will jeg loffue tegh ath kast meg: tillade. III, 37 17 . 80 15 .
8l 12 . 121 12 . hun lowed: tillod. Iv. 1991.
log , sé: ligge. *

loge, loice: Lue. hans harnsk war for gylth som en loge . III,
165 5 . for gylt som lowe. Dr. 855.
loget: lGjet. icke hauer myn hosfrv loget alth thet hon sade.

III, 148 9 .
longe , sé: lange .
loice , sé: loge.

Iwcke . j Iwcke hånd: tillukket. Iv. 848. how.hanum (thenstien)
Iwcker i sin haudh: indelukker. Fr. 849.

Iwdhy luth; Flt.: licdher: Lur (oldnord.: liibr). Iv. 190. L.
767. III, 94 20 . 56 3 .

lundy Iwndh: Måde. han haffde sorig mange lund . P. 288.
sa Iwndh. Fl. 2132. M (tusend) Iwnd. P. 430. hwræ
Iwndæ. Fl. 2185. i hwilke lunde. L. 412. noger Iwnde .
L. 820. twsind Iwnde. P. 1498.
luritæ . thu skalt aldrigh luntæ til mek: nå mig. (jf. sv. langa).
II, 221 8060 .

lutte, Datid af at lude. hon lutte ouer sengy: ludede. III, 4 9 .
lydey Datid lydde: høre. løster edher ther aa ath lyde . Iv.
142. 1561. (oldnord. hly5a.)

lyde. alle the henne til lyde: som adlyde hende. Iv. 1837.

Digitized by

Google

Ord-Liste. *

235

lywfhet: Venlighed, Kærlighed, mæt megell lywfhet hun han-
num vntfik. II, 170 1297 ; Sé: leff\ lewelig.
læ: overlade, låne (oldnord. Ijd). jech lædhe hanum landh.
Fr. 626. HI, H5 7 .

Icecen: Len. landh och lææn. Fr. 675.

lænæ: overlade, låne. lænæ meg mere harnisk! in, 134 1 . len
j megh tit harnsk! 182 16 .

læse: låse. læs doræn affther i gien. Iv. 4959. han læser dbræn.
4965.

læthæ , sé: letle.

løb , Flertal løfye: Løb, Kurv. Fl. 1352. 57. 62. 68. 69. (hinnæ
(liende) fyltæ saay. 71. 86. 90. — kor ff. P. 1350?
løgne jéld 9 sé: liwgne eld.

løne 9 lønne: dølge, j skulle jnktet for megh løne. Iv. 1125.
2009. III, 2 80 . Iv. 410. Fl. 1460. thu hawer lønt. Iv. 1299.
løn ey for mægh. Fl. 905.

løn: Løndoøi. the jomfrwer hawe thet til løne. Fl. 1029.
1414.

løse: læse. hwræ jen jomfrw løstæ sinæ tydhæ. Iv. 4747.

lestæ. Fl. 1522.
løtthy se: ledh.

løwe: en Løve. III, 128 1 . Andre Former ere: leon. Iv. 2686
og ofte. liøen. III, 88 28 . ieth liøwen. 163 10 . eth liøgen.
166 9 * 10 . loens natur. 83 26 . Flertal: løyær. II, 141 855 . løær.
. IH, 26 14 .

Maa: kan. huadh iech ma. Iv. 823. Fl. 135. wij moghe. III,
74 19 . af them som mowe were bolde. Iv. 54. ney jech
thet jck4 moivæ. Iv. 3e56. Datid: jngen matte komme:
kunde, mægtede. Iv. 173. 657. (hwn kwnne . Iv. 943.
1189.) hwore han motthæ. III, 38 19 . — han for mog
ath bære: formår. III, 179 16 .

maal, mool: Sag. thet er iet wnderligt rnaal, at han gior
mandsz kiødh horth: Sag, Hug. Iv. 2037. ey rm bedræ
stor (står) myt mool. 2894. 3785. 4297. hawer sit mool
til ho'we førd. Iv. 3976. medh tøllig mol: på slig Måde.

Digitized by kjOOQle

236

* Ord-Liste.

Fl. 1165. som kwnde mange haodhæ maal: Tungemål,
Fl. 285. mange handhe mall. III, 103 7 .
made, maddæ. thet stodh the hellede vel til made: det tyktes
de godt om. Iv. 742. 1998. ther hinnæ stodh wel til
madhæ: klædte hende godt. 5275. thet stor hindæ wæl til
maddæ (ironisk). Iv. 3365.

mag. skibede hanom alsz kidns magh: indrettede det i ajle
1 Måder behageligt for ham. Iv. 1387. wæræ til magæ: til
Behag. 3895. Fl. 1310. all æmaggæ. 3086. ath hawe magh:
at have Ro. Iv. 4403. 5360. keysæren hade gernæ mag 9
om han kwnnæ. III, 155 13 .

mag 9 magh: Måg, Svoger.^ans mag ok hans søster. IH, li* 4 .

15 26 . frændher och mage . Fr. 677.
magh: Værelse, Stue. III, 3 81 . 7 26 . i sytth magh. 36 24 . 148 12 .
175 1 .

mall, sé: maal.

malmer stien: Marmorsten. Fr. 297. Fl. 983. marlmerstien.
Fl. 996.

mane. jeg maner tegh for then Gudh tu tror pa: besværger.
III, 121 26 . han manæde thøm (300 Djævle). 185 19 . the
cristne manet hannwm till ath bydæ: nødede. III, 97 18 .
man. jech lette effter hinnæ man fra man: søgte e. h. hos
hver Mand. Fl. 1821. R. tog man aff hwsæ meth segh:
alle Mand. IH, 104 3 .182 14 . Ejef.iFl.: manne, manne lighe.
Fr. 80. wndæ manne seder. Iv. 3329. manne sidh. Fr.
.1081. heden manne harnisk. III, 77 22 . cristen manne key-
ser. III, 69 13 . cristne manne Gud. 120 26 .
manhedh , manhe(h: Manddom, Tapperhed. III, 140 28 . 52 10 .
manth: mangt (oldnord. mart = margt). the snacked æmanth.
Fr. 1309.

mantel( jen): Mantel, Kappe (oldnord. mdttull). Iv. 3990. Fr.

286. 1094. too mantel. Fr. 2225. tywe mantel. Fl. 296.
medh: hos. hwerken wenner eller frænder, ok ey medh keyse-
ren: ej heller hos. III, 32 4 .

Digitized by kjOOQle

Ord-Liste.

237

meen , mien: Mén, Skade, ield och ander meen. Iv. 2706. thet
gonger os til meenæ. 4710. til mien. Iv. 228. 381.
megel, sé: møgel.

mene: formene, forbyde, jech vil ether 'mene ker in at ridæ.
II, 246 8855 . *

men: imedens, men the sammen æræ. Fl. 1626. III, 37 28 .
meden . Iv. 439.

mennig, mienning: menig, samle alt sit mennige rad: hele sit
Råd. Iv. 1375. then mienninge hær. Fr. 2150.
mer, mær: Hav (oldnord. marr). in till meret. DI, 48 12 . røde
mæreth. 120 24 . 147 3 . ower mæær . Fr. 1881.
mere. andre men, mere en tegh: større, dygtigere. HI, 33 2 .

mestæ parten: største Delen. III, 35 2 . Se: mynne.
mester"mand. æst thu mester mand: Mand, der er dygtig til
at forestå et eller andet Arbejde (Troldmand?). Fl. 1299.
. (Sv. B. C. trylsker, v. 1246.)

mel: ved, hos. han tenkte met sigh: ved sig selv. Iv. 1079.

1196, (ioid sig. 1213.) Sé: medh.
meth følger: Følgesvende, III, 8 10 . methfølgere. 104 19 . 144 11 .
mien, sé: meen.
mienning , sé: mennig.

mintzle. wij mintzle hans nød: mindske. II, 301 419 .
miste, han slap och icke miste: tog ikke fejl. III, 181 27 . (Sé:
myste.)

miø: tynd, smal. miø och longhe. .Iv. 283. møy och lange. U,
138 262 . (oldnord. mj&r+)

miøhwnd : Mynde. III, 39 21 . (oldporcL mjdhundr.)
modh , moodh: træt. Iv. 3907. 5527. 2591. Fr. 1571. L. 302.
Flertal: modæ. 5597. han wortæ i sith hierte modh: sorg¬
fuld. P. 702. 520. 848. 1036. mødæ : trætte. Iv. 3340.
5600.

mede: gbre mod, trætte, skal iech thik sa hordeligh mød%.
Iv. 473.

modh: Tidsskifte, effter jet halfft aars modh. P. 37. om tre

Digitized by v^.ooQle

238

Ord-Liste.

dage mod : da tre Dage vare gåede. . Dr. 758. (norsk:
Mot).

molen , molm: mørk. molen sky. j(svensk: mvlen.) Iv. 1895.

mørken hemmel och molm sky. Iv.*417.
moligh, sé: molliugh. *

molliugh (oldnord.: mullaiig): Bækken til at to-Hænderne
(oldnord.: mundir) i. Iv. 362. 397. 412. 69$, to mol-*
liuger. Fr. 350. mollug. II, 141* 48,46 . en moligh. III,
147 17 .

mone: mindes, meden iech lewer, moo iec thet mone.
Iv. 439.

mool, mol, sé: maat.

morath: et Slags Vin, Blanding af Vin og Morbærsaft, (mo-
rntum Midald. latin, morez gi. fransk.) klareth och morath.
Fr. 309.

mord : Mårskind. mord och hermelin. Fl. 516.
morn : Morgen, i morn. III, 52 15 .

mothe : Måde. so lengy thet kam i bæter møthe : i bedre Orden,
Gænge. IH, l 1011 .

mowe : Formue, Magt. makt och mowe. Iv. 61|)0. P. 926. aff
all myn mowe. Fr. 1136.
mygel , sé: møgel .

myll: Mil. mer æn en stor myll. HI, 71 6 . ien walskæ mylæ.

L. 281. III, 41 10 .
myne to, sé: to.

mynne, myndæ\ mindre, the lette bode mere och mynne: storre
og mindre. Iv. 2185. 2784. P. 585. mynne man. III,
174 7 . 183£. tha worder eder anger myndæ. Iv. 4311.
mynne, myndæ : Minde, Samtykke, effther thine mynne . Iv.
467. 6319. Fr. 1865. effther thieræ myndæ. Iv. 4654.
5701. 5737.

mynne: Kærlighed, iech star effther henne mynne : higer efter
hendes Kærlighed. Iv. 1090.

mynneligh: venlig, kærlig. Iv. 1392. 1543. 1879. Fl. 1127.
tackede mynneligh. Iv. 1628. 5127. Fl. 540. mynnerlige.

Digitized by kjOOQle

Ord-Liste.

239

Fr. 1924. 2162. mynerlig. Fl. 569. jen frwe sa mynnelig:
værdig at ihukommes. Fr. 1330. *

mynne: kysse, han mynte henne mwndh sa rødh. Iv. 1880.
2044. P. 555. hwn myntæ hanum sa raynneligh. Fr.
1127. the myntes lewæligh. Iv. 5753. 6365. Fl. 1447.
oldnord. minnast.)

myste: miste, frwen myste hertug Frederik: han blev usynlig
for hende. Fr. 956. sé: miste.

mystæi Alchanim stak mystæ tyli Baldewin: ramte ham ikke.
III/116 5 . sé: miste .

mysticke: Mistykke, tagen thet icke till mysticke: fortrydelig
op. III, 15l 22 .

mystøcke: mishage, thet mystøcker megh. III, 36 28 .
mæn vedh: ved hellige Mænd! Iv. 4878. men wedh. Fr. 872.
Fl. 601. saa mendh wedh . Iv. 2930. Fr. 2077. jnænwith.

II. 146 501 . wed men. Iv. 4079. 4338. 6222. L. 604. vit-
men. II, 208 2604 . videe men. II, 166 1162 . wed thet men. II,
329 1361 .

mødern: møderne Side. III, 112 21 .

møgel, mygel , megell: megen, stor. (oldnord.: mikill.) met
møgel frygd. Iv. 43. 258. 422. ey møgeth lyws. Iv. 670.
met mijgel lyst. Iv. 437. 462. 669. 700. myghet vmagh.
megell vføghe. II, 134 120 .
mørken: Mørke, mygel mørken. Iv. 700. 704.
mtiy, sé: miø.

Nåde, nodæ: Nåde. mandh skal ether alle nåde giwe: al Omhu,
Forplejning. Iv. 179. 233—36. ligger here och hawer
node: Fred, Ro. 872. 3255. wæræ mæd nadæ. Iv. 3503.
lewæ mædh nodhæ. 4667. han matte hanom the nader thie :
den Nåde, Forbarmelse. Iv. 2237.
nagen: nøgen. Iv. 2210. 2282. Dr. 212. Flert.: nagnæ .

III, 72 4 .

naktegale: Nattergale. Iv. 431.

malkes: nærme sig. (sv. nalkas.) dødhen nalkedes hanum fast.

Ili, 173 8 .

Digitized by v^ooole

240

Ord-Liste.

natn, sé: neme.

nat (Ejef. nalter). thet ær natter timæ: Natten«. Iv. 4495.
(Jfr. Nattergal.)

neder: ned. legh thik nedher . Iv. 3673. 1525. 2595. o. m. St.
nedræ , sé: nædræ.

nege: neje. han negede hannura: bdjede sig for ham. III, 85 15 .
neme , nemme: nænnne, lære; Datid: nam. thw neme vel. Fi.
130. lade hanam nemme. Fl. 190. eders naffn iech nam.
Iv. 836. P. 26. III, 77 8 . jech ey nymme maat Fl. 135.
ner, sé: nær.

nobel: Rosenobel (Guldmønt), xl noble. III, 7 6 .
nwthæ, sé: nyde.

nyde. lader them nyde myn b6n: have godt af. Fl. 2008.
nyder icke Roland Gudz hielp. III, 134 6 . alle skulle nydhæ
synæ gerninger: få Lou for. III, 83* 5 . wthen tw nyder
andre men ther tijl: nytter. III, 33*. nwthæ tw Sybyla
ath: havde du ikke S. at takke derfor. HI, 116 16 .
ny død: nylig død. III, 185 3 .
ny gel: Nøgle. Iv. 3869. 4966.

nymere: Nyhed, Æventyr. nymere at fonge. Iv. 163. 244. 347.
the haude saudh the nymere. Iv. 600. 608. II, 148 666 . the
fek thy nymere: spurgte den Tidende. Iv. 2486« at spøræ
the nymeræ. Iv. 3947.

nædræ , nedræ: fornedre, nnderkne. nædræ høgffærd ok wrettb*
III, 40 18 . lll* 7 . 171 4 . tw haner nedrelh wor gud. 144 7 .
nær, ner: hos. som i wognen stod nær oss. III, 56**. 87 8 .
U7K 133*.

nødhi Nødd, Hornkvæg, wille nødh. Iv. 256. kleder aff nede
huder. Iv. 287.

ndwæ: noje, næppe, jech kan mægh nOwæ røre. Iv. 5642.
nOwe: fornoje, tilfredsstille, ther hinne vel a nOwer. Iv.
6193.

Offteligh: ofte. (oldnord. opiliga .) Iv. 1330. 1502.
om: han swor om sin faders siel: ved. Iv. 622. 24. keyseren
soor om syth hwyde skegh. III, 16 14 . 102 9 . swæræ om

Digitized by v^.ooQle

Ord-Liste.

241

Gudh. Iv. 4463. 5738. Fr. 336. 1684. Fl. 697. 1637.
skullæ jech ther om bliwæ døø: derfor. Iv. 3669. L. 140.
146. III, 103 26 . 113 4 . ther om skal thin halsbien knage.
L. 468. the sflrgde om theris folk. III, 102 5 .
om bære . i willæ thet mæd raægh om bæræ : bære over med
mig deri, undskylde mig. (Oldnord. umbera.) Iv. 3268.
Fl. 1465. then hieder wille the helder om bæræ: undvære.
Fl. 1081. unbere. Il, 320 1049 .

om bringer . alle wegne om bringer: rundt omkring, myth
synær ombrinngh wændh: mit Sind er aldeles omskiftet.
lil, 136 10 .

om laud: omlagt, omgiven, (then kielde) han er met roser
om laud . Iv. 355.

om siden: omsider. Iv. 3905. (om sidher. 4422 o. fl. St.)
ond: dårlig, onde kledher. III, 50 11 .

oodh: gal, rasende, han hugger som han voræ oodh. II, 200 2840 .
(Oldnord. dér.)

opsath: Plan, Påfund, Forsæt, wynnæ wt Roland meth so danth
opsath . III, 159 5 . (Sv. uppsåt.)
op tage. jech skal i morgæn myn døt optage: modtage Døden.
Iv. 2927.

orbæ: orke, formå. II, 164 1119 . III, 12*°. 24 21 . 122**. 149 18 .
173 28 .

orligh: årle. Iv. 184. orligh och silligh. 1044. 1826. Fr. 38.
Fl. 635.

orloff: Orlov, Tilladelse, jech wil edher orloff hawæ. Iv. 4345.
Fl. 535. 2029. han hawer aff konninghen orloff til. Fl.
1049. han tog orloff. Fl. 571.
orloge: føre Krig. orloge pa thet ryge. III, 28 s . 179 8 .
orlage: Orlog, Krig. III, 157 22 .
orloghs man: Kriger. III, 69 20 .

orm: Slange. Iv. 2686. 89. 97. dragien (Dragen). 2714.
orsag: Undskyldning, Frigørelse for en Brøde, hwn wille sin

Digitized by v^ooQle

248

Ord-Liste.

orsagh giore. Iv. 2444. Fl. 1773. the segh kan ey orsagh
faa. Fr. 608.

orsagh: fri for Brøde eller Strafskyld. (Oldnord. orsekr.) jech
wedh mæg orsag væræ. Iv. 3621. hwn war orsag. Dr.
818. 934.

osen , osne, sé: usen.

ouerdadigh, offuerdadigh: overmodig, mannelegh och ouerdadigh .
III. 88 84 . 158*°.

offuerdadughet: Overmod, mere aff offuerdadughet ænwishetth.
III, 156 18 .

ower jennæ, ower jenæ. i worttæ ower jennæ bodhæ: komme
overens. Iv. 2952. 5772. Fl. 1859. jec wil edher gioræ
ower jene: forlige eder med hinanden. Iv. 4075. meden
thet skal ey [o: ee] ower jene wæræ: det samme, det
kommer ud på ét. Iv. 4888.

owerkomæ: overvinde, overvælde, om mæg Gud then løkæ
andh, thet jech ower komær hanum. Iv. 3381. 4866.
ower løs: uden Kåbe. hun laude sin kobe och ower løs giek.

Iv. 2119. hun ywerløss foræ the herræ ingik. II, 189 1938 .
ower icold: Overlast, willæ hwn ey gioræ mæg slig ower woId.
Iv. 4061.

oæflæ: Overmagt, overmægtige Modstandere, (oldnord. ofrefli.)

thet ær icke skam at fly for oæflæ. III, 101 81 .

Pa. han ær pa sytt rad: i sin Rådsforsamling. III, 3 7 .
pall: Langbænk, en fast Bænk langs Stuens Væg. the benkæ
och the pallæ . Fr. 306. (oldnord. pallr.)
pannæ: pante? (platt. panden), dwerigen wil os pannæ. L. 248.
pannel: Sadelhynde, then pannel war aff blialt. Fl. 551. (en¬
gelsk pannel.)

panner: Banner. 111, 63 1 . (banner , baner . 63 16 ff.)
panth. thu setter thit liff til panth: i Vove, på Spil. Iv.
4523.

par: Påfund, Kunst, Svig. grawen med mange sielsøne par .

Fr. 372. {Pare: Gækkesnak. Peder Syv.)
pawlun: Telt. III, 160 5 . 178 88 .

Digitized by

Google

Ord-Liste.

243

pel , peld: et Slags kostbart Toj. rige pel och saa dameth.
Fr. 257. tywe peld. Fl. 294. 548. sylkæ pældh. III,
115 10 .

pinelig: plagende, pinlig. Iv. 4155.

plan: Flade, Slette, pa jen fower plan. Fr. 1157. om thenue
plane hørær hanum til. L. 249.
platener . pladæ heller platener. Harnisk? Iv. 3733.
pletugh: pligtig, skyldig, onth ær iegh teg pletugh. III, 5l 21 .
proces: Procession, Optog, allæ gaa j proces to och to. Iv.
5218.

pr&we: mærke, skonne. jnghen kwnnæ tliet prøwe, hwadh rid¬
der han mwndæ wæræ. Iv. 5327.
pughæ: Djævel. H, 220 3016 . 223 3102 . th tepttgcer. 253 4097 . (de/flæ
two. 253 4096 .) (oldnord. puki.)

Qwadh sprak: mundkåd. Iv. 73. her kæyæ quat sprak , ther
talær illæ a mans bagh. II. 133 73 .
qtcaff: Dybet, den dybe Sø. (oldnord. kaf.) the swkæ i qtcaff.
Fr. 1761.

qwale: Kval, Smærte. Iv. 669. ^292. P. 884.
quar, sé: qwer.

qwede: synge, råbe. then wekther qwadh . Iv. 4167. 68. jech
hørdæ then wekter qwede . 4178. tha tog han til ath

qwide . P. 209.

qwegh , kuegh: levende (kvik), heller døth en kuegh. Iv. 1093.
qtcegh. Iv. 2162. men hwn ær qweg: medens hun er i
Live. 5949. Fr. 1337. Fl. 204. 267. 426. 848. L. 845.
Dr. 396. quigh. II, 162 1029 .

qwell: Kvæld, Alten, j mowe thidh komme Sithqwelle. Iv. 695.
(at afftens tid. P. 149. 1497.)

qwent: gift. (oldnord. kvæntr.) ath jech ær qwent, jech seye
wil. Fr. 1181.

qwer, qwar: stille, folkedh sadh all qwer: helt stille. Iv. 64.
2145. 2746. 3245. # Fr. 2025. P. 240. III, 8i 10 . quær.
88 36 . 145 13 . stath nw quar. III, 2 19 .

16 *

Digitized by v^.ooQle

244

Ord-Liste.

qwidh: Bug, Mave. han banth rayne fødher wndher hestens
qwidh. (oldnord. vibr.) Fr. 1080.
qwide , qwid: Sorg. Iv. 351.1103. ladher faræ all eder qwide.
Fl. 854. Iv. 1118. 2314. løst ær thieræ qwid. Iv. 3504.
4615. Fr. 1256. sorig och qwid. Dr. 299. for inghen mandh
bar han qwidhe: Frygt, Ængstelse. L. 28. 212.
qvideløst: sorgløst. II, 320 1067 .

qicidhæ: frygte, j torff ey for løwen qwidhæ . Iv. 5945.
qwide , sé: qwede.

Rad: rask, hurtig, then ridder sprang lianum rad i gien: hur¬
tig i Møde. (oldnord. hrabr, norsk rad.) Fl. 1898.
wij ære for radde . III, 1Q8 20 .

radh , rad: Råd. thij ær thet radh , ath i sænde en wissman:
det er rådeligt, tjenligt. III, 156 21,28 . 161 11 . ther stor
engen rad till i thette sin. 158 28 . myt rad stander meest til
thik: jeg vil søge Råd hos dig. Iv. 1300. raegh tøckær
ware rad , ath wij fare hiein. III, 92 20 . en thu wilt met
rade lewe: have det godt. Iv. 1048. giwæ thennæ
riddher thet til radæ: tilråde ham det, indskyde ham
det. Iv. 4355. Karll sporde hannura till rade: om Råd.
III, l 14 . thet bæstæ, ath wi skullæ til radhæ tage: gribe
til, beslutte. Iv. 6083. III, 104 14 . huræ edher ær bæst til
rade. Fl. 1648. til rade faa. L. 864. jech worte saa til
rade. Fl. 1723. L. 697. the bode waræ alt ower jene
radæ: vare altid enige. Fl. 1410. j hawe alt wiser radh
æn mægh: Rådgiver. Iv. 6093. han war konningens
høgestæ radh: Raadsherre. L. 35.
rade: råde. Datid: radde . alle myne sorigh radde han bodh.
Iv. 519.

radelig: varsomt, klogt, hwræ jech skal sa radelig faræ.
Fl. 860.

rage: skrabe, rive. hwadh thet war ther hwn ragedæ mæd
sin tand. Iv. 3734. han kwnne hanum ickj rage medh
lige: ramme, træffe. L. 528. III, 43 1 . 70 8 . 127 27 . (Sv.
råka.) swærdhet rakæde halssen. III, 67 2 *.

Digitized by

Google

Ord-Liste.

245

rakæ: Hund. (oldnord. rakki .) to lidel sma rakæ. Fr. 2022.
recte , sé: reke .

røfe. jech wil edher allæ redhe fangæ: sorge for Mad og
Drikke til eder. Iv. 4203. thet f'æk han redæ i stad: den
Udrustning af Skibet. Fr. 1683. lod banum faange alle
rede til thieris sengy: Sengeklæder. Fl. 816. hans skiold
och hans ørse redhe: Seletøj. Fr. 121. jen swend,
ther eder skal redæ faa: alt, hvad I trænger til. Fl.
2033. tha worte iech sa til rede: til Sinds(?). Iv. 298.
rede: gbre i Stand, tilberede. Datid: redde . then iomfrw lod
ieth karbad rede. Iv. 1382. lod til brøllop rede. Fl. 2080.
the lode thiere kost rede: tillave. Iv. 2088. reden ether
snarth: gbrer eder rede. III, 60 17 . bodh them thiere ørs
ath redhe: sadle. Fr. 215. the reddæ ther mad. 2068. the
reddæ them. 1694. thet folk war well redh: godt rustet.
III, 55 15 . ware the sodne och redh oss till math. 92 16 .
rede. thet myt hierte mun rede: rædde, forfærde. Iv. 339.
thet mit hiartæ redhær . II, 140 820 . han redis thet war
hanum til swig. P. 280.

redelig: rædsom, iet redeligh lyus. Iv. 273. 295. 307. medh
redæligh kieræ. Fr. 970.
redh: sé; rede.
reessæ , sé: resæ.

reghe , ther til i wel til reghe æræ (sv. til råka): er kommen
til Helbred. Iv. 3937.

reke . han recte aa hans skioldh saa fast: drev, hugg til.
Fr. 946.

rende spær: holde Dystløb, turnere, tw skalt. rende spær meth
myne ryddere. HI, 184 8 .

rese, resæ: Rise, Jætte, han wil mæd then resæ stridæ. Iv.
3214. 3393—94. 5963. Fr. 205. jen reessæ . Iv. 3121.
ræsæ. III, 79 80 . 101 10 . ræssæn. III, 81 14 .
resser, sé: reysær .

Digitized by

Google

246

Ord-Liste.

relter: Retfærdighedens Håndhæver, hanwarjen retter æn fuld
godh. (oldnord. rétlari.) Fr. 2341.
rey: Færd. jen annen rey begiontis tha. L. 334. hwad rey
mon thette wæræ? P. 278.

reysær: Gange. III, 149 7 . resser. 152 21 . (norsk: Rejse.)
righeth: Rigdom. Fr. 52. 255. 318.. righiedh. 2234. (rigdom .
Fr. 316. Fl. 1013. L. 328.)

riidh, ridh: Kamp (Angreb), thet hawde wered liden riidh.
Iv. 2602. jen lidhen riidh: Tid (hvori noget står på).
4164. i noger ridh. 3850. i samme ridh. 4268. 5536.
6260. Fr. 1941. i allen ridh. Fl. 111. i satne ridhæ. Fr.
1709. (oldnord. An5.)

riis, riss: Kratskov (Have). Fl. 1109. 1139. II, 321 1073 .
ro: Hvile, fower bør ware thieræ ro. Fl. 2053.
rosens gordh: Have. Fr. 1215. L. 101.
ncæ: angre, fortryde. II, 142 390 .
rysæ: forøge, thet myn æræ mottæ rysæ. II, 140 326 .
røg. till røgge: tilbage. III, 50 23 . 51 10 . 59 15 . till rygge. 64 4 .
till røge. 143 20 .

røgh: St ø\. jordh røgh. HI, 56 6 . (Almuen siger endnu: det
ryger, i Steden for: det støver.)
røn: Prøve, Overtydelse. (oldnord. raun.) ther fonger jech
røn aff: det vil jeg få at føle, få Vished om. Iv. 2931.
3865. 4081. Fl. 2009. sannen røn. Iv. 6343. rayne ordh
komme til røne: skulle stå sin Prøve. Iv. 1705. mæg
tøcker alt got wæræ til røne. Fl. 857.
røne, rOnne: prøve, erfare, hwo thid wil fare, han moo thet
røne. Iv. 411. 2010. III, 12 20 . 165 24 . thet skulle j rdnne.
Iv. 832. iech hawer thet rønt. Iv. 1298. thet skall rønes.
III, 124 8 . thet skulle ronnes. III, 37 16 .
røne: Rønnetræ. Fr. 482.

røræ : sætte i Bevægelse, han mon thesse talæ røræ. L. 811.
hawer iech mange fra sadelen rørdh\ kastet af Sadelen.
Iv. 720.

Digitized by

Google

Ord-Liste.

247.

røttæ : Rotte, tyn gaml ærøttæ. III, 105 26 . gamlæ røttbæ. 132 12 .

(rotta: Rotte, svensk Almuesmål.)

Saam, sé: somme.

saar, sor: såret, (oldnord. sårr.) hwerken lam heller saar. Iv. 2574.
3638. Fl. 1901. jegh wordh aldrigh sor. in, 41 8S . saar.
42 2,2S . sar. 81*. illæ saar. 114 12 . then saræ mand.
P. 995.

'sabel: Sobel. (oldnord. safali.) sabel skindh. Iv. 208. Fl. 296.

719.

sadelbowe: Sadelbue, ét af de til Sadelen hørende Kramtræer,
aff fylsbien then sadelbowe war. Fl. 549. sadelbogen. III,
64 8 . 65 19 . (oldnord. sOfiulbogi.)
saffd, savdy sé: seye.

sag , sage. hwem wil jech hæræ for giwæ sagh: give Skyld, anklage.
Iv. 2858. 6174. gafl* hanom ther for sage. Iv. 89. hwadh
haffue i mech tiill sag at giffue: tiltale mig, lade mig
undgælde for. Iv. 4458. for myne sage: for min Skyld.
Iv. 2658. Fl. 615. 840. for wrange sagæ then eldræ møø:
for den ældre Møs. Iv. 5793. wid wnderligh sage : vid¬
underlige Ting. Iv. 261.
sagløs: sagesløs, uskyldig. Iv. 3749.

mkte: stille, mildne, hwn saktedæ kongens wrede. Fr. 1663.
(norsk: sakte.)

saligh: lyksalig, lykkelig, ien saligh man (om én, der endnu
er i Live). Iv. 1739.
sarfly sé: sQmme.

sameth: Fløjl, sameth och bliald. Iv. 871. Fr. 258. samet
met rige lad. Iv. 1396. Fr. 2198. samit . Fr. 1509. jen
sametz manttel. Fl. 718. silky och samette . Dr. 1131.
samlingh. wdhen mantz samlingh. wden mandz samlende : Sam¬
leje med en Mand. III, 83 5 * 7 * 14 .
sannen , sannindæ , sandh: Sandhed, med sannen vel iech ether
seye. Iv. 663. for sannen. Iv. 832. i sannen. Dr. 507.
III, 146 8 . ther allæ rætwishet och sannindæ ær. Iv. 3648.

. gitized by

Google

248

Ord-Liste.

49. saninde. 1263. 1299. Fl. 929. som willæ seye sandh.
L. 106. met rette sandh . Iv. 2432. seye til sandsz: for
Sandhed. Iv. 16. 78. 1636. han sagde til sans, II, 133 78 .
ladh hanum ther aff santh for sant for stande: få ren
Besked. Fl. 445. skal jech hawe sendhen at wedhe.
Dr. 504.

$ar, sé: saar.

sarlig, sorligh . then skadæ sarlig i hans hierthe swedh: således
at den voldte Smærte. Iv. 3301. the slowe hwer andræ
sarligh. Fl. 1891. sorligh . Iv. 796. P. 510. mwude han
sigh sorligh kiere: såre. Iv. 80.
sath, sat: sandt, thet jech wedh wæræ for Gudh sath. Iv.
5887. thet ær alt sat . Fl. 994. Dr. 318. (oldnord. satt.)
sey mæg set. Fl. 923. L. 520. om hwn hawer set: Ret,
Iv. 3979.

sat. alt sat met rosen och lilie bladh: pyntet med. Iv. 213.

hans kleder war sat medh guld. Dr. 64.
sath: forligt. ladher them ther mæd wæræ sath. Iv. 5576.
6345. sattæ. Iv. 5767. 5917. æræ vortne bradelig sotæ.
II, 277 4809 . man skal them bodhæ gi5ræ setth. Iv. 6141.
veræ settæ. Iv. 5885. (oldnord. såttr.)
sagen: et Slags uldent Tflj. (fransk saie, M. lat. saium, oldnord.

sei.) tywe kiortel aff sagen widhe. Fl. 297.
sedey sette. han wiste ey hwadh thethawde at sede: hvorledes
det hang sammen dermed, hvad det havde at betyde.
Iv. 2685. hansordh hawer lidhet at sette: lidet at betyde.
Iv. 598. iech wil thine ordh inktet sette : ikke regne dem
for noget. Iv. 1173. wij tSrwe hans ordh ey ath sette.
Iv. 1684. 148. seth. 2113. sæt. 3305. huad sligt hawer
at sette. Iv. 1425. 4535.

sedhy sidh: Sæd, Sædvane, som ther war sedh. Iv. 1559. L.
259. sed. Fl. 1061. thet hawer wereth myn sedher. Fr.
452. wnde manne sidh. Fr. 1081. kristen sid. Fl. 112.
troldom sidh. Fl. 1806.

Digitized by

Google

Ord-Liste.

249

seel: lykkelig, hwn sawdhe segh aldrigh ath worde seeL
PI. 613.

seer, ser, sé: sæær.
seger, sé: sigher.

segne, ban segnede segh: korsede sig. Iv. 692. 2283. Gudh
segne ham: signe. 1761.

sellig, selig: elendig, sølle, huadh tenker iech megh sellige
mand. Iv. 1084. 2928. 3556. 6217. Fl. 359. 459. then
seligæ qwinne. Iv. 4032. 4457. 5145. (oldnord. sålugr.)
the sælige quinne. II, 224 8147 .

seliv. j er ien mand aff eder seltce: en dygtig, modig Mand.
(Jfr. maår fyrir ser, oldnord.) Iv. 825. han ledde megh
indh met selwer sigh: han førte selv mig ind. 187.
sendcer . bestande tre ridderæ j sendær: på én Gang. II, 208 8596 .
slaa alle till hannum i sænder. III, 4*. 159 8 . i sændher.
94 16 . i søndher . III, 55 86 . i sønder . 96 88 .
set. sey mæg set. sé: sath, sat .
setie, sé: sede.

seye: sige. ewentyr fram seye: fortælle. Iv. 125. iec seyer
eder fra: fortæller om. Iv. 19. sey mægh ther fra. Fl.
750. Datid: sande, saffdæ, sawde . han sith ewentyr sande
fram. Iv. 81. Fl. 361. P. 1276. 1293. Biform: saffd ,
saudh, sawd. ther man hawer hørd saffd fraa. Iv. 6- 673.
1329. the kelde iech haner af sagt: talt om. II, 141 885 .
seyels: Fortælling, thet seyels, han frwen sawde. P. 1293.
sidh, sé: sedh .

sidher: mindre, jech ma thet æn halwe sidher gioræ. Iv.
2857. sé: halwe.

siel. dm siel sin moders: sin Moders Sjæl. Iv. 624.
sielsøn: som man sjælden får at sé. sielsøne par. Fr. 372;
sé: par.

sigher: Sejr. han matte ey sigher for hanom tabe. Iv. 994.

seger. 1259.
siin, sindh, sé: sinne.

Digitized by

Google

250

Ord-Liste.

sin (Ejeform af sik , sægh.) J. togh thet dywr til sin . Iv. 2247.
(ligeså: til min; til thin.)

sinne: Tanke, jech wed thet met all myne sinne: faldt

vist. Iv. 984. Fr. meltæ tha medh sinnæ: med Kløgt.
Fr. 1090. medh rad och sinnæ. Fl. 567. P. 1031. hans
sinnæ mon hanum næær for gaa: han var nær ved at
tabe Sans og Samling. Dr. 332.
sinne, sindh. han wille iet sinne til megh sie: én Gang. Iv.
499. i theth sinne . Iv. 770. 955. ath huert thet sinne.
Iv. 1122. 2286. j thy sinne. 2387. ath thette sinnæ. Fl.
1629. 1730. hun bad mæg siste sinnæ. Fl. 49. i allæ
sinnæ. Fl. 916. meræ æn M sinne. Iv. 6258. siste sinde.
Fl. 1925. thet samme sindh. Iv. 2735. i siin: én

Gang. Fl. 1597. i thet syn. III, 59 22 . anneth syn. III,
161 9 .

sisten. sisten tid: sidste Gang. Iv. 2305. 4304. iech sisten
skildis fra hanum. Iv. 4291. Fl. 752.
sith: sid, langt, nedhængende, hagen sith pa brøsteth laa.
Iv. 275.

(sinde): syde, Tillægsf. soden , Flert. sodnæ. hognæ i en kedell
oc wore sodnæ . III, 77 20 . 92 15 .

siø 9 siøø: Sø. Fr. 1712. Fl. 55. 2052- III, 137 9 . Flertal: siør.

III, 132 11 . Fl. 669. P. 953.
skade-bodh: Godtgørelse for tilfojet Skade, thet giwer wi thik
til skade bodh. L. 371. gioræ skadhe bodh . 389.
skafft: Spyd, Lanse, noger skulle sidde for myt skafft. Iv.
719. the storæ skafft. 5489. 91. skafft och skiold.
L. 502. (oldnord. skapt.)

skafftawel: Skakspil, Bræt og Brikker til at spille Skak- med.
Fr. 357. 59. Fl. 1226. lege skafftawel. Fl. 1304. skaw -
tawel. P. 1030. skagtauell. III. 71 16 . (oldnord. skdktafl .)
skage: ryste, han skaget hanum lewer. oc longe. L. 607.
skaldh , skall: Stoj, Larm. thet matte høris aff hans horn sa

Digitized by kjOOQle

Ord-Liste.

251

mygen skaldh. Fr. 2029. raeth meget skall III, 185 24 .
(oldnord. skall, Intetkon.)

skam: kort, stakket, (oldnord. skammr .) j skammen frist. II,
284 5182 .

skandh : skammeligt Menneske, thin fulæ skandh. Fr. 981.
skarlogen: skarlagenrødt Klæde. Iv. 208. 3991. Fl. 2077.

skarlogens skind. Iv. 1024. skarlagens skindh. Iv. 1860.
skibe , skepe: ordne, tildele, nar skal Gudli thet skibæ saa:
styre. Iv. 1336. 4160. Fl. 461. L. 820. skiber thet saa.
P. 1392. han skibede os alle node: gjorde os ret til gode.
Iv. 233. 3939. Fr. 1389. Fl. 813. . skibe edher bodhæ
mage: gorer eder det behageligt. Iv. 5921. 1387. 3086.
the hadde theræ fremferd skepet soa. II, 131 2a . (oldn. skipa.)
skibelse. fførre skulle all hemmel teghen wendis aff sin skybelsæ:
løsrives fra sin Ordning. III, 44 9 . han jngen annen ski¬
belse aff hanom fand: gjorde sig ingen andtfn Forestilling
om ham. Iv. 2239. jech frykter myn frwe maa noger the
skibelse finne a megh, thet iech saa lengi er here hos
thik: gore sig en slem Forestilling om mig, få Mistanke
til. mig. Iv. 1061. myn skipelsse hauer iec tek nw teth:
hvorledes jeg sér ud. II, 139 292 .
skib-hær: udrustet Flåde med tilhørende Mandskab, tha sog
pauen then store skyb hær , som kam aff Affricå. III,
7314.22 (oldnord. skipaherr .)
skib-mand: Sømand. P. 850. skibmend . P. 1004.
skicke: ordne, the skickede theris spitz. III, 16 24 . 76 19 . 85 1 .
skiel. wij hawe thet rønt met skiel : for Alvår. Iv. 996. iech
wed thet met rette skiel: god Grund. 1358. metnatwrligh
skiel. Iv. 2696. for vthen skiel. 1089. thu kant giore
megh skiel ther til: klare det for mig. Iv. 1236. giorær
hanum ther for ey meræ skiel. Iv. 3539. thu skalt mægh
ther aff gioræ skiel. Fl. 349. j skulle borth fare met
tolligh skiel: på det Vilkår. Iv. 2000.
skiemten . them til skiemten som thet vil høre: til Tidkort,

Digitized by kjOOQle

252

Ord-Liste.

Moro. Iv. 4. 6375. Fr. 356. huadh skiemien the mwnde
driwe. Iv,. 58. 76. 1842. 2107. alsz kidns skiemien ther
the finge. Iv. 1932.

skiendhe . han hawer megh sa sorligh skiendh: skamskændet.
Iv. 796.

skiendhæ: Skamskænder. giom hanum sielff, thin ledhæ skien-
dhæ. Iv. 4968.

skiene : skinne, biedzel oc howet leder skiende som solen. Fl.
558. skinde . L. 508.

skiewel: Skarn, ondt Menneske, thet worte then skiewel myghet
til harm. P. 1324. (I jysk Landsmål siges: et sølle Skevi ,
om et Menneske, man vil ynke lidt.)

skifte: dele. skift tith folk i iiij delæ. III, 159*.

skili: slægtet. * (oldnord. skyldr.) the ware bode skille.

in, is 9 .

skille, sé: skylle .

skillice: skelne, skdnne. han matte at skilliæ faa, hwo thet
war ther jnnæ laa. Fl. 1599. til herræ och konninge ther
om skilliæ: domme. Fl. 1657. (oldn. skil ja.)

skinde: skynde, tilskynde, tessæ skindede meg hiith. III,
64 24 .

skipelsse , sé: skibelse .

skiwdz hæst , skiwtzhæst: Skydshest, Lejehest. III, 74 10 .
62 24 .

skiwthe, sé: skywde.

skiødhe , Dat. skiøtte: skøtte, bryde sig om. skiødher ey forræ han
bort gar: lægger ej Mærke til. Fl. 1569. hwad skiøder
jech hans rige foræ. L. 265. too ridder skiøtte allæ thieris
ladhæ. P. 1282. J. skøtthæ hannum inthed. III, 70 7 . 95 u .

skiødeligh, skiøderste, se: skiøt.

skiøl swen (oldnord. skutilsveinn) : én, der hører til den Af¬
deling af Hirdmændene, hvis Hværv det var at gå for
Borde under Måltidet eller Drikkelaget (skutill: et Bord).

Digitized by

Google

Ord-Liste.

253

ijm skiøl swenne (redhe) meth hannum. III, 63 1 . XV
skiøl swenne skulle slydhe hwden afF thom. 72 5 .
skidn: Rede, Forklaring, løgne jeldh, hagel och torden hørde
man ther fo? vdhen skidn: uden at man kunde forklare
sig det. Iv. 6035.

skiøty skiøth: snart, (oldnord. skjdtt .) the otte dawe skiøt for
, ginge. Iv. 1931. 2308.4518. thet skiødersle: det snareste.
Iy. 2016. thet aldræ skiøderstæ han for raaa. Fr. 896.
skiødeligh , skyødeligh: snart, ladh skiødeligh bodh effther
hanom sende. Iv. 1373. Fr. 542. II, 285 5160 . thet sku¬
deste jech mo ether atter fynne. II, 187 1849 .
skoby Datid af at skabe. man $kob thein allæ nadhe: tildelte
dem Pleje, gjorde dem ret til gode. Fr. 12J0. Sé:
skibæ . (oldn. skapa, skdp.)

skodhe: skue. aff ladhe ath skodhe then jomfrw reen. P. 763.
Datid: skodde , skoddæ. hwn skodde hanom hals och ænne.
Iv. 2265. P. 127. III, 31*. 50 18 . (oldn. skoba.)
skolæ. til sorte skolæ lod han hinnæ føræ: Akademi, lærd Skole.
P. 23.

skorte: fattes, basonne mwnne ther ey skorte. Iv. 1840. sorigh
och anger mon ther ey skortæ. 3350. hertwger mwndhe
ey skorte. Fr. 762.

skræne: brøle. (Jysk skranje: skrige.) tha skrænde han
rædeligh. II, 221 8058 .
skudesty sé: skiøt.

skuffe : narre, han kunne hanum skuffe saa. L. 532.
skuldug\ skyldig, wi. æræ thet allæ skuldug at kiæræ.
Fl. 1767.

skulfue er Datid Flertal af skælve, i Ental skalf. torn och
mwræ skulfue veter: skjalv derved. II, 285 6176 .
skwry skwre: Byge, Iling, Regnskyl, (oldnord. skår.) alle dyur
redes for then horde skwr. Iv. 375. met sne och frost
och horden skwre. Iv. 482. the horde skywr. II, 141 856 .

Digitized by

Google

254

Ord-Liste.

skwrdh: Skæren, Nedhagning. her war wlige pa skwrdh.

III, 101 18 . (Fynsk Skaregilde: Høstgilde.)
skybelsæ , so: skibelse.

skyld: Bebrejdelse, han war icke skyld wærdher: værdig til
Bebrejdelse. III, 164 8 .

skylde , Dat. skyltæ: bebrejde, pawen skyltæ keysæren, ath han
redh sa dorlege wth. III, 107 11 .
skywde , skiwthe: skyde, sa skywder jech til Gudh myth mool:
henskyder min Sag. Iv. 2900. tha skiwdher ieg meg for
myn herris dom. III, 178 11 ' 12 . skiwther jegh. III, 116 3 * 4 .
skywr, sé: skwr.
skyødeligh , sé: skiøt.

skæghwyth: én, som har hvidt Skæg. keyser Karil then
skæghwythææ . III, 35 11 .

slaa. ee hwad som the wil slaa appa: give sig af med, tage
sig for. L. 39. 798. keyseren # loth sla aff banne alle
cristue som slagnæ wore: føre af Vejen. III, 72 23 .
slegh: slig, sådan, hans skickels war nw slegh . Iv. 2304. sligh
flere: flere slige. 1231.

slegie: en stor Hammer, især til at slå Jærn eller Sten med.
(oldnord. sleggja.) han stodh segh widh ien slegie . Iv.
282. han støddæ sigh vith ene slegge. II, 138 261 .
slet , sleth: flad, jævn. jen slet gang ther om kriug. Fl. 1143.
edher tonge faller slet: løber glat, uden Hindring. Iv.
4088. vi wedhæ thet allæ sleth: noje, fuldstændig. 5880.
jech faar then arff al sleth: hél og holden. 5369. beder
jech eder allæ slet: aldeles, til fulde. Fl. 1679. 1733.
1827. slæt . 1789.

slibæ. jech skal saa inedh thik slibæ (Skrivf. f. skibæ?).
Fr. 931.

slide, so mange han fant sleeth han riis paa: opsled. III,
181 26 .

slide , slidhæ: Slire, Skede, (oldnord. slibrar.) han droff sit
swerdh wth aff sin slide . Iv. 2721. 2812.
sligh flere, sé: slegh.

Digitized by

Google

Ord-Liste.

255

slogne: udslukkes, (oldnord. slokna.) tha slognede all te bloss.
III, 26 16 ' 17 .

slotty Flert. slott . tha spistæ han sijn slott: sine Slotte. III,.
9 8 . the slotther . 10 6 .

slægh: Slægt, hwath slægh R. war wt aff. III, 81 19 .
smede . guld och sølff, smed och giordh saa thet maa prisæ
allæ mester: smedet og gjort. Fl. 510—11.
smyde: hvad der er gjort med Kunstfærdighed! sølff kar som
taffæll smyde war: kunstfærdige Ting til at pryde et Bord*
III, 72 21 .

smo . thet thu hawer megh sa såre smodh: forsmået, iv.
1271.

smoswen: Småsvend, liden Dreng, Tjener. III, 113 10 .
smøre: smore,, salve, thu skalt smøre hanom howed och haar.
Tv. 2337.

smørilse: Smørelse, Salve, jech hawer then smorilse hanum ma
due. Iv. 2322.

snak: Tale. ther til høwske snak och gamen. Fr. 1212.
snacke: tale. (norsk: snakka.) rider och fruer snackede raøgeth,
huadh sligth haffwer woldhet. Iv. 51. Fr. 1309. L. 743.
snedh: Stykke, (oldnord. sni6.) vden thu konne troldom snedh.
II, 337 1642 .

snillæ: Kløgt, thu skalt aldrig medh thin snillæ fleræ kiemper
spillæ. L. 873. 753.

snimey snimæ, snymen: tidlig, (oldnord. snemma ). orlig oc sa
snime . Fl. 10. heræ kam snimen mange ridder: nylig. Fr.
1514. thet war for snyme och icki lange: for nylig og
ikke længe siden. Iv. 162. 42. 1963. 5824. Fr. 1032.
Wadian sa snime døde: bradt. Iv. 1582. hinnes død kam
mægh for snymæ. Fl. 394. Dr. 1221. jen møø war hæræ
for snymen tid: for kort Tid siden. Fl. 609. for snimen.
Fl. 714. 1686. Dr. 674. forsnymen. II, 132 42 . snymen .
163 1068 . do skieddæ mæg snimestæ ther jech borth redh;
helt nylig. Fr. 1326.

Digitized by v_jOOQ1C

256

Ord* Lit U.

snød: led, styg. (oidnord. snau&r : fattig.) thin oode snødæ
vættæ. II, 164 110 *. een snødere skapelsse jecb aldrig fan:
ledere Skikkelse. 138* 4 *. swene the snødestæ æræ.
214**°*.
so, sé: sog.

sod (af: at sinde): Suppe, sodet paa henne slaa. II, 337 1 ** 0 .
sodne, sé: sinde.

soffne, soffnæ: sovne, falde i Sdvn. herræ Ywan soffnedæ bratk:

Iv. 4817. Fl: 1527. 1544. III, 4 10 . 141 4 . 148 ,s .
sog , sogh. Dat. af at sé. jeg sog een ryddere jage thin son.
III, 72 15 . 73 10 14 . 52 17 . 64* 1 . Affrira men soghe . 85 1 . iha
so han eth korss. 53 16 . wi sowe hanuro. Iv. 4269.
solbergis. ionen solbergis (måske: innen sol bereis): Sol-
Nedgang. III, 56 1 .

som: hvor. i then jld, som han stodh. Fr. 1807.
sor, sé: saar.

sorigh: sdrge. for thy wil iech raegh sorigh j hiel. Iv. 1155.
sowe, sé: sog.

spaa: spaaende, soro kan forudsige Fremtidens Hændelser.

ther medh waræ the ewert spaa. FI. 577. (oidnord. spår.)
spang: Plade, af liden Tykkelse i Sammenligning roed Om¬
fanget, liden Bro. ther ower gaoger Idnlige spangæ. Iv.
4186. 4196. (oidnord. spdng.)

spanne: Fingerspand, så meget man kan male med odstrakte
Fingre, then dronning war ickj meeræ æn halff tridi
spanne langh. Fr. 285. jeth fuld got werdb, jen spanne
langh. L. 297. brøniæn ræffnede ij spanne langt III,
142 4 . (oldn. spdfm.)

spel: SpiL (svensk: spel.) jeth lidhet spel acther jech ath
skriwe. L. 1. jet lidhet spil. L. 11.
spenæ: Brystvorte, Patte, (oidnord. speni.) en orm fedde
then hæst op meth synæ spenæ. III, 127 4 .
spetz, sé: spitz.

% spise: forsyne med Mad, forsyne i Almindelighed, tha spiste

Digitized by

Google

Ord-Lifte.

267

han sijn slotth meth spysningh och wæræ. III, 9 8 . spis¬
ning h. 102*°.

spitz, spetz: Slagorden, the skickede theris spitz pa bode
syder. III, 16 84 . Roland redh giømen theris spetz. 63 5 .
xij spitze ok eth C wnder hwerth banner: Afdelinger.
125 18 .

* springe: han lod tha springe sa wide, ath o. s. v.: lod vidt og
bredt kundgfire. P. 569. sydhen sprank han mwren: lod
springe, sprængte. III, 179 88 .

sta till: tilstå, wille i sta till, at ieg haner fwlkommet thet.
III, 152 80 .

stadhy stat: Stads, keysæren hiolth syn iwl meth megen stadh.
III. 130 8 . medh stor stat tha komme the thæræ. Fr.
2132.

stadhy stad: Sted. ien lønlig stadh. Iv. 212. i skulle ey aff thenne
stadh bortli gonge. Iv. 1040. aff stadh. 6210. Fl. 1908.
jet annet stad. 2128. the søkte i alle stade. Iv. 883. the
stade: det Sted. Iv. 185. — i stadh, i stad: på Stedet,
strags (oldnord. jiegar i sta8). iech rende modh hanom
tha j stadh. Iv. 455. 611. 880. 1626. strax j stad Fr.
421. (Også: strax. Iv. 1615.)

stadne: standse (oldnord. staftna). tin siel stadner icke for æn
j hælffuede. III, 64 10 .

stakedh: stakket, kort. wi sowe hanum i stakedh tidh: for
kort Tid siden. Iv. 4269. halwe stecker standen, j stridh:
meget kortere. Iv. 2603.

stackarl: en Karl, der gaar med Stav, Tigger, Stakkel, hwij
holder han os som stackarlce born: Tigger-Born. III, 74 9 .
hwn foor i starkarls lige. Dr. 379.

stande, myt rad stander til thik, sé: rad. hwn ær standen i
wode nw: stædt. Iv. 4157. Fl. 1603. standhen i wandhæ.
Iv. 4991. stannen i wande. 1494. stat mek for liff: inde¬
stå mig for. III, 68 6 .

stank, sé: stinke.

Digitized by kjOOQle

258

Ord-Liste.

stat, sé: stadh.
stecker, sé: stakedh .

stede r stæde: bringe til at stå stille, standse (oldnord. stedja), tba
haffdæ jech wæl stedh mynæ mødæ. Iv. 5667. han stæd -
dis myth pa marken. III, 97 15 . ther mattæ jnthet stedis
vidh: stå sig for. Iv. 4899. thet wille Karl icke stæde:
tilstæde. III, 4 84 .

stegeræ: Kok. Fr. 2144. III, 62 28 .91 1 . stegeræ swænæ: Kokke¬
drenge. Iv. 3141.

stelle, stele seg: bære sig ad. han haffde seg stelled medh æræ.
P. 488. han steledh sægh wæl. Dr. 112. tha haffde legaten
besteled saa: indrettet det således. 773.
stibdatter : Stifdatter (oldnord. stjupdéttir). P. 630. 864.
stiledher, styledher: Stigbbjle. pa sin hest han sprang, ndhen
stiledher han giordhe thet. L. 421. Fl. 553. Jfr. istad.
stinke , Dat. stank (oldnord. stbkkva): fare brat og med stærk
Fart ud af sin tidligere Stilling, springe. Jamwnd hwgh
Wdger pa hielmen, ok swærdhet stank wd aff. III, 67 il .
178 M . swærdhet stank nædh pa hæsten. 80* 6 . 135 4 .
stodh segh widh: støttede sig til. Iv. 282.
strade, stredhe: Vej. ther han flyde a then strade. Iv. 767. a
the stradhæ. 6277. store stredhe. Fr. 1454.
stråle: Pil. han togh fra hanom bode bowe oc stråle. Iv.
2196.

strø : tildække, tilhylle, hinnæ kledher war med blodhet
strødh. Fr. 1342. jen lidhen hæst war strød medh gold.
L. 274.

stwbc: slå, kaste (norsk stupa: falde, glide ned): han mwn
hanwm til jorden stwbe . L. 606.
stwndhæ: stønnede (oldnord. stynja, Dat. stunda), han laa
och stwndhæ wedher. Iv. 4974.
stwpæ. jeg skall mannigh hedningh howet stupæ nedh till
iordhen wysæ: hovedkulds. (Svensk hufvud-stupa.) Jfr.
stwbe .

Digitized by

Google

Ord-Liste.

259

styld: Tyveri (svensk støld). myn jomfrw, ther thw medh styld
vndførdæ her. Fr. 1733. Fl. 1817.
styngh: Stik (svensk styng). cristne men rende æffther th8m
meth styngh ok hwgh. III, 89 18 .
stæddis, sé: stede.

swkæ, Dat. Flert. af at søkke (oldnord. sokkva): synke, the
hinnæ fulde swkæ i qwaff. Fr. 1761.
swnd: Helbred, Sundhed. Bernardus bad Roland stoo sick
for liiff ok swnd . in, 12 24 . 68 6 .
swale: køle, afkøle, henne tale, som al myn anger kan swale:

slukke min Sorg. Iv. 1287.
suemme, sé: somme .

suere. huadh hielper megh ther for ath suere: sværge. Iv.
Il98. o: at forsværge det.

swondz. frwer och jomfrver, allæ i thieris hwide swandzsæ:
lange Kjoler. Fr. 2261.

swang: tynd. kindern swangæ (och halsen smalæ): tynde, ud¬
hungrede. Iv. 4554.

swarth: sort (oldnord. svartr). pa then annen syde war han
’ swarth. III, 127 8 .

siregner: Troldkarl, for swegner skullæ i ey holde mæg, jech
kan ey troldom gioræ. Fl. 1810. swijger . II, 338 1646 .
swigere: Sviger, Forræder, han ær icke Gudz swigere . III,
14 8 . warris herre swygere. 13 88 .
sirimæ: Afmagt, Tilstand uden Bevidsthed, han field och
lengy ther i swimæ la. Iv. 3700 (oldnord. liggja i svima).
swort: sort. een hyrde swortere æn en bioman. II, 139* 41 .
Jfr. swarth.

swortne: sortne, blive sort. tha swortnade han som iord. IH,64 W .
swælthæ: sulte ihjel, bætræ ær ath døø mannelege en
swælthæ meth skam. HI, 102® 1 .
sy, sé: være.

syel: Sjæl. tw haffuer roffuet myne syelæ gift: min Sjælegave,

in, 49 6 .

17*

Digitized by kjOOQle

260

Ord-Liste.

syldh (oldnord. sylla): Syli, Stok, som hviler på selve Grund¬
volden og bærer alt det andet Træværk i en Bygning,
vndher syldhen som hwn laa. Iv. 5033. vnder silwen baræ
loa. II, 257 4868 .

sylyæ: Sølje, Spænde, tha tog Wilm en gull ring oc satten i
brokbælth for en sylyæ . III, 181 9 .
syn, sé: sinne.

synd . thid ath faræ effter synde bod: efter Oprejsning for sin
Synd. Dr. 119. 825.

syse: g6re, udrette (oldnord. sysa), han hawer syst alt thet,
j bade. Iv. 1410. then resæ fæk tha illæ syst. 3485.
syæ: sige. som jech vill nu ether syæ. II, 134 100 . Datid sadhe.

II, 135 181 . Sé: seye .
sælig, sé: selig.

sælskab, selskab: Livvagt, Følgesvende i Krigen, the rende pa
Rolandz sælskab. III, 63 8 ' 5 .
sænder, i sænder, sé: sender.

sætæ: sæde, betyde (oldnord. sæta), jech vistæ ey huat thet
hade at sætæ: hvorledes det hang sammen dermed. II,
139 874 .

sæær, seer , ser: for sig (oldnord. ser), han kalier ser hwær
jomfrw fra. Fl. 1157. sæær. 1697. the æræ hwer andræ
sa ligæ, do the æræ sæær: forskellige. Fl. 911. huer
thiere røst war seer om segh: kunde skelnes fra de
andres. Iv. 440.

serdieles. tha hawer hwær røst serdielis medh segh: særskilt.
Fl. 1096.

søgæ: gå på, gore Angreb, aff thøm wort keyserens hæstæ
sky ok wyllæ icke søgæ. III, 53 88 .
søme: forsomme. Artus ey sømde sigh. Iv. 1655.
somme , suemme (oldnord. symja): svomme. mange ther j blodh
sømme. Iv. 2598. II, 139 868 . them saa iech om hanom
suemme, Iv. 289. Datid: sam, saam. ther resæn war fallæn
och sam i blod. Iv. 3494. en swan sam. III, 15 8 . 30 84 .

Digitized by

Google

Ord-Liste.

261

somme, søme: sdmme sig. som eder ma met ere sømme. Iv.
1186. 6069. tha ladher edher bodhæ ther til søme; finder
eder deri. Iv. 5883. P. 969. westu noger herre, som
hæder sømmer ath bære krone æn meg: som det bedre
passer. III, 146 4 .

sømmeræ(?). mange wogne och sømmeræ fler«. Fr. 2145.
sønder , i sønder, sé: sender.

sene, sønyæ (oldnord. synja): negte, afslå, tha wordher han
glad, at han thik jckj sene kan. Fl. 1273. III, 76 w .
sørgæ . mæst sørger jegh mynæ gode men: sørger over. III,
60 18 . wee wore hannum thet sørger . 70 31 .
sørige løst: sorgløst, the dywr the synge sørige løst . Fl.
1103.

søw, Datid af at sugæ. hun casten nedær oc søw hans blodh:
drak. II, 204 8466 .

Tabe: spilde, hwn taber do sine mødhæ. Iv. 3973. helder
taber jech mynæ stwndæ: spilder min Tid. 4358. 5356.
tackt, sé: takt.

taffelrwndæ. the tolff aff then taffelrwndæ skaræ: de tolv
Riddere om det runde Bord. Fr. 1573.
taffæl smyde (oldnord. smi5i), III, 72 fl . Sé: smyde.
taffl, sé: tawel.

taghen (oldnord. pegar, sædvanlig i ældre Dansk thagær):
strags, på Stand, then edlæ riddere taghen vp amod then
fruge stod. II, 133 88 . myn skiold jec tagen fore mek bød.
144 453 . tafuen i stadh. 206 8665 .

tagde (Datid af at tige): tav. ban ey talede vten sadh oc tagde .
II, 133 60 . han sadh oc tande. Iv. 60. han tawde . 486.
taudh: tiet, fortiet, han haffwer øwerth saudh, ther bedre
matte haffwe wereth taudh. Iv. 121. thigh qwær thin onde
vættæ: ti stille. II, 164 1108 .

tage. Wdger wegh wnden, ath thet tog icke: ramte. III, 42 80 .
porten skulle ey a hanom taghe: røre ved ham, ramme
ham. Iv. 788. thet hog tog melom them bodæ: ramte.

Digitized by

Google

262

Ord-Lifte.

Iv. 3472. vil iec møg tage here til band ath føre: fore¬
tage mig. Iv. 2. heræ tager thet fyrst til maal, ath her-
twg Frederik ær brænd: det rygtes. Fr. 1798. huadh iec
skalle til rade tage: gribe til, hvilket Råd jeg skulde
finde på. Iv. 297. tage ether them inkthet til skam: skam¬
mer eder ikke derover. Iv. 150. i skalle tage ther pil-
grym til waræ: passe på, spejde efter. Fl. 22. tha toge
the alle j huseth ath løbe: begyndte. Iv. 192. 506. 961.
1839. 5065. cristene men togis i hendher, ath engen
skallæ fly fro annen: toge hverandre i Hænder, gave
hverandre Hånden på. III, 56 28 .
lakel . ther alt hans takel redhæ waræ: alle hans Befordrings¬
midler. Dr. 549.

takt , tackl, tecketh: tildækket, hans gylte hielm wortte takt
met leer. Iv. 1754. 1854. ther molen sky er ower takt:
skjnler den. 1895. marken tackl raeth dødæ men. III,
64 26 . 71 8 . 161 18 . thet hws kosteligh for tecketh . Iv. 1846.
sengien ther tecked war medh silky. Fr. 1501.
taudh, tande , tawde, sé: tagde.

tawely tafifl: Brætspil, thet tawel han ey for giellæ maa. Fr.

364. 779. 80. lad taffled sa myghet gialde. Fl. 1231.
tecketh, sé: takt.
teeden, sé: deden.

tegne . hwn tegner hanom thet beste hwn maa: giver ham
Tegn. Iv. 2717. han thegner henne fram at gaa. 2753.
telig, telligh, sé: tøligh.

terne: Tjenerinde, Tjenestekvinde, then nåde han giorde met
megh sin terne . Iv. 909. 1322.

tha. om thw wordher ath spwrdh, tha tw kommer till belaede:

når. III, 42 10 . 124 22 . (Svensk: då.)
the. the drost oc hans brødre to: Drosten. Iv. 3622. the ædlæ
fruæ: den. II, 164 1092 .
the, sé: thie.
theden, sé: deden.

Digitized by v^ooQle

Ord-Liste.

263

thee , sé: thie.
thegn e, sé: tegne.

thender . iech torff them wæl i thender slå: i Splinter, Små¬
stykker (oldnord. teinn: Tén, Kæp). Iv. 3032.
ther: som (Gjenstandsf.) (oldnord. er), kleder, ther ien ridder
matte met ere bere. Iv. 207. for then ere, ther j megh
thiede. 828. 204. 1807. Fl. 529. Dr. 315.
there, ihiere (oldnord. tteirra): deres, af dem. huer thiere røst.
Iv. 440. III, 163 6 . huer thiere anners glawinde kiende:hver
af dem kendte den andens Glavind. 711. 2687. 4657.
4894. 5484. 5754. Fl. 1887. 2082. 2175. jngen there
worte thet war. Iv. 85. 327. 714. 2708. hwilken thiere
* giwer j priis. I v. 1255. 2693. hwerken thieræ haffdæ fon-
get saar: ingen af dem. Iv. 5047. noger thiere: nogen
af dem. Iv. 1368. jen thæræ . Fl. 976. thet war beges
thiere lyst. Iv. 2067. the lyde rad there stalte qwinne:
deres Kvinders Råd. Iv. 1538. thieres . Iv. 743. 875. Fr.
996—98. begis thieres. Iv. 5509. engæn affthem . Iv. 3330.
4541. 4552. 6117. huilkæn aff them . 5476.
there. hwor watneth therer segh (om waneth for fariger segh.
Fl. 1160): hvilken Farve Vandet får. II, 321 1096 .

thes, this: dets. thes worth keyseren war: blev det vår. III,
51 5 . Gud haffue thes loff: Lov for det. 66 14 . worder thisz
ware. Iv. 1413. 1720. this viis worden. 1418- er thisz
glad. Iv. 1594. 1627. thiss gladhe. Fr. 217. this ware wel
tidh: dertil. Iv. 1226> jech finge dis aldrig bodh. Iv.
4097.

thesse, sé: thisse .

thet. met sa møgel gny, thet iech reddes: så at. Iv. 259. Fl.
1896. thet folk wndreth såre thet iec kam ther: over at,
fordi. Iv. 529.

thie, thee , the: té, vise, lade sé. han wille megh ey then ere
thie, Iv. 498. 848. the legere toge thiere konst ath thie.
Iv. 1839. Fl. 1419. thet roa j hiemmeligh for megh thie:

Digitized by v^ooQle

264

Ord-Liste.

aabenbare. Iv. 1127. III, 144 1 . kwne the thet ickj for
edher thee: godlgflre, bevise. Fr. 599. then frygd, ther
hwn megh thiede. Iv. 204. 250. tnyn fæyrindh hawer
jech thik tiedh. 311.

thien: Spid, Kæp. han reff then a ien stor thien. Iv. 2774.
Jfr. thender.

ihigh, sé: lagde.

thinne: Tinder, over thisse h6we thinne. Iv. 924. 2527. 4450.
6015. pa the tindh . P. 1280.

this, sé: thes.

thisse, thesse: des, Ejef. af denne, dette, thisse hawe j bode
ere och pris: for dette. Iv. 617.5661. tacker thisse Gudh
oc icky megh. 1011. thisse node megh 1031. han'fek
thisse aldrigh bod. 2310. nw skalt thn thesse weræ wiss.
Fl. 421. (jfr. thes).

tko: dog. en tho ath thet haner ille gonget: enddog. III, 64**.
en tho han ær stor. 85 19 .

thomey, tomey: Turnering, meth dyst och thomey komme the
sammen. Iv. 46. 1638. 2068. Fr. 1154.

thrwgh: Trnsel (oldnord. J>rugan). jech ackter edher thnrgh ey
widh jet haar. Iv. 3639. (ey for trwsel. 4080.)

thrøswer (oldnord. prysvar): tre Gange, thu skalt fftrræ see
thik thrøswer til bage. L. 469.

thy, thi (oldnord. I>vi): thi, derfor, thu haffwer alle met spoth
vnth fongiih, thy haffwer thet thik offte ille gongeth:
derfor. Iv. 113. 750. 5191. thy ath the kwnne ey waben
bere. J.577. III, 69 80 . j thy then frue melte sa: i det,
just som. Iv. 1032. i thy wognede keyseren: i det samme.
III, 26 16 . 70 6 . 88 18 . 171 17 . for thy wil iech megh sorigh
j hiel: derfor. Iv. 1155. æn thy jech hinnæ ey gittrligh
kiennæ: endskjønt. Fl. 724. tha kam han thy rasker hidh :
des raskere. P. 1123.

thy: de. thy kiennes veder. Iv. 971; ellers: the.

Digitized by kjOOQle

Ord-Liste.

265

thyute (oldnord. {>j6ta}: diæffaelene thyutede som andræ wlffue.
III, 185 84 .

thiriffle: ane. Widerik thwiffledh i sit hierte fast, ath thet
skulde worde them til brast. L. 199.
tider, tidhæ: Kirketjeneste, med Bøn og Læsning til syv for¬
skellige Tider (Klokkeslæt) om Døgnet, atlæ nat lestæ
hwn tider . Fl. 1522. i myn tider. Dr. 714. ther messen
war udhæ och allæ tidhæ. Iv. 4828. sinæ tyhdæ. 4747.
tidæ bogh: Bog, som indeholder, hvad der skal læses til de syv
Tider, then jomfrw som læs i then tidæ bogh. Iv. 4754.
tidinde (tidendi, Flert.): Tidender; hvad der forefalder. siden
fek iech the tidinde. Iv. 448. ther mottw se hwat tidende
ær xx raylæ hæden. III, 73 10 . en dag sporde W., hwat
tyden i landet er. III, 182 12 . ond tidende. 182 18 .
tield, tiel: Telt. the herre lode ower them sla the dyreste
tield. Iv. 2090. thet rigeste tiefdh. Ft. 405. 2148. wnder
thet thiel. Iv. 2118. III, 22 18 . raanghe rige tieldhe .
Fr. 1950.

tieræ sæg: té sig, opføre sig. iech skal mægh tieræ saa. Dr.
969. thier thik saa. P. 537. han tieredh sæg saa.
P. 461. Jfr. thie.

tikord: Tidkort, Tidsfordriv, jech wil mæg i landhet faræ, os
noger tikord ther ath fange. P. 960.
tikt: tit. Ywan tikt til henne saa. Iv. 1078. jech hawer them
tikt kometh i wande. Fr. 453.

til driwe . jngen skal annen spoth til driwe: drive Spot med.
Iv. 122.

til (Forholdsord, styrer sædvanlig Ejeform, ligesom altid i
oldnord.). J. togh thet dywr til sin . Iv. 2247. 3140.

6238. Fr. 1061. 2304. Fl. 591. 1407. til myn. Iv. 5875.
til thin. Fl. 1219. 1817. til war. Iv. 2338. til thesse jen
tyff ther liist til fand: indtil. Fl. 320. Dr. 214. tyl thes .
III, 22 15 . oc willæ jech gierne stande thet bad, tilthissæ

Digitized by

Google

266

Ord-Liste.

røyn seel matte fonge Gusz nåde: for at. Dr. 932. han
til ordz fæk. Iv. 4575. W. wore till tals . III, 37 19 . 119 19 .
till mødis . III, 177 4 . (vebnede til fodh och kande . Iv.
164. til fod oc hånd. 3265.) portænæ skullæ ga op oc till:
op og i. III, 149*.

tillgong: Angreb, the xij jaffninge drap hwar there en kæmpæ
i førstæ till gongen . III, 163 6 .

time: Tid, Stund, især den Tid, da noget bor finde Sted. nw
ær thet wel time til, om i mesen høræ wil. Iv. 3260.
Fl. 1010. naar i fongæ ther timæ til. Iv. 3883. thu time
ey for spillæ kan. Fl. 131. aller (aldrig) i nogber timæ .
Fr. 2333. thet ær nw natter timæ. Iv. 4495. then time
Iwan laa thæræ: den Gang. Iv. 3946. thiidh wil jech
sendhe hanum jen tymæ: en Gang. Fl. 189.

timæ , tyme: times, vederfares (oldnord. tirna). om thik maa
timæ then æræ. Fr. 1699. P. 1441. hanum tymer ther storæ
hierte qwale. L. 103. huadh megh er timdh: hvad der
har hændet mig. Iv. 160. Fr. 1323. 25.

tinge , tinghæ: underhandle, afhandle med nogen, ther dwgdæ
ey for liwet ath tinghæ . Iv. 4990. 6053. keyseren skullæ
lengy tinge. Fl. 975. han tingedhæ fast for liwet. Iv.
4656.

tiffucleg (tiuffueleg): én, som har Udseende af en Tyv. tu
tiffuelege rydder om natten ryder. III, 103 18 .

tiøk (svensk tjock): tyk. hwræ tiøk then mwr han ær. Fl.

1210.

to, too. ty han war frommer en myne to: to af mig. Iv. 501.
5673. myn sorigh ær støræ æn thinæ ioo . 2889. hans too.
1169. thieræ too. 3709. støræ æn hans tre. L. 75.

togh, sé: do.

tol: Tålmodighed (oldnord. J)ol). han foor ey roo heller iol
vdhen ther. Flor. 242.

tom, thom: god Tid til at gfire noget (oldnord. tém). skall
ieg giore tegh mere hedher, nor jeg fonger thom atth. III,

Digitized by kjOOQle

Ord-Liste.

267

25 18 . vy mage komme at helsse ether morgen her j
tomme.

tordwn: Torden, megel tordum. II, 141 869 . (torden t Tordøn,
rimer sig på skiøn. Iv. 6034.)

torfft: Trang, trængende Tilstand (oJdnord. {mrft). aa torfft
skal man vinne troa. II, 288 6856 . (j trongh skal man
wener tro. Iv. 6121.)

torney, sé: thorney .

traa: Længsel, Savn (oldnord. J)rå). han hawer til hinde sa
mygel traa. Fl. 1185.

tra: længes, savne, attrå, hwær dag inwn han effter hinnæ
tra. Fl. 244. han haffde lengy tradh ath wæræ. P. 716.
han hawer lengy trod at weræ. Fl. 820.

tråd (Datid af at træde), han bant sin hielm och trad hanura
til. Iv. 3714.

traivel, sé: drawel.

tre. hans tre, sé: to.

treding, triding (oldnord. priøjungr): Tredjedel. B. hiøgh eth
eth stycke bort aff hielmen och tredingen aff hans skiøll.
III, 42 1 . then yngræ syster mattæ jen triding faa. Iv.
5572.

tretme , sé: trodne.

treyæ: volde Sorg, bedrøve (oldnord. trega). at jech ær fra
then stalte jomfrwe, thet maa mægh treyæ allæ myne
dage. P. 1210.

tribalth: et Slags Fløjl, tribalth och sameth. Fr. 258. (Tripp,
uægte Fløjl, nyere tysk.)

triding, sé: treding.

trodue (oldnord. {mitna): hovne, svulme op. thieræ anledhe
trodnedh fast. Iv. 5505. theræ anlath oc theræ kyndh
tretmedæ. II, 269 4846 .

trohetth: Troskab, thet haner han for sin trohetth skyld.
III, 36 29 .

trompe: Trompet, trompe och harpæ. P. 272.

Digitized by

Google

268

Ord«Llite.

tnrge: true. the trwgede keysæren fast. III, 137 16 . Sé thrwgh.
try (Intetk&n af tre): tre. jen stor gisæl mæd try baudh.
Iv. 3338.

tryde: fattes (oldnord. J)ij6ta). hagel och frost mwnde ther ey
tryde. Iv. 420. II, 143 3W .
træde: Trætte, skyli wor træde ath. III, 38 18 .
trædæ: trætte, jech wil ey længer trædæ mæd thik. Iv. 3408.
at trætæ. 3966.

trægord: Have (svensk: trfigård). i trægorden om sommeren.
III, 111«. 115 4 .

trost: Tillid, Fortrøstning (oldnord. traust). pa de xij hadde
keyseren mæst trøst . III, 20 11 . tw æst komen hitt pa
keysærens trøst: i Tillid til. 130 1 *. jldhen brændhe medh
mygel trøst: Kraft (eg.: så at man godt kunde stole p&
den). Fr. 1784.

trøst: pålidelig; trøstig, tillidsfuld (oldnord. traustr). mange
stalde (stolte) ridder trøste. Fr. 1543.
trøste: stole, have Tillid. (Datid: trøste, trøsteth.) han haude
huerken ven heller frende, som han trøste aa: stolede
på. Iv. 770. han trøsteth a sin fromme. 805. 3242. FI.
620. Dr. 460. IH, 52 10 .

trøsteg: pålidelig, de ware stærke men oc trøstege . HI, 131 7 .
trøstelege: tillidsfuldt, hedningen worde seg trøstelege . III, 131 7 .
twkt . then stalte jomfru, ther sin twkt kwnne wel beware:
Dyd, Ærbarhed. Iv. 677. the lecte medh føwlochsinnæ.
P. 1031. for then twkt och for then ere, ther j megh
thiede: Hæder, Agtelse. Iv. 827. ther megh then twkt
bewise kan. 835.

twctige. sielff war han twctige fuld: dydefuld. L. 47.
twar . ney twar thet moa iech sige mæt san: nej tvært imod(?)
H, 164 1097 .

Ucog (Datid; oldnord. |)vå, Dat. \>6 , Flert. J>6gu): tvættede,
wor herre twog de xij apostell føddher. III, 147 18 .

Digitized by v^ooQle

Ord-Liste.

269

twædel: Halvdel, ær slagen twædelen aff tit folk. Hl, 44**.
tycteligh: med Dygtighed, med Kraft, dygh oc ere han wocte
kan, tycteligh met gode sinne. lv. 1318. 1612.
tyde : betyde, megh tycker thet hawe fuld lidet ath tyde.

Iv. 1204.
tyden, sé: tidinde .

tydher: tiere, tha hadde han aldrig boreth cronæ tydher .
III, 70 19 . Jfr. tikt.

tydest han sade hanum hwat tydest war: hvad der mest var
paa Færde. III, 38 16 . (oldn. hvat titt var.)
tyst: tavs, stille, the varæ sa tyst i thieræ ladhæ. Iv. 6276.

aff hinnes talæ worte han tøst. Dr. 179.
tædhen, sé: deden.

tøcke: tykkes, synes, tøcker megh thet iech wil ey tye. Iv. 34.
myn frue tøcker sa. Iv. 95. 119. megh tøckes , han haff-
wer. 120. — Datid totte, totte (oldnord. pykkja, pétti). megh
tøtte thet were. Iv. 444. thet totte megh ey were got. 1069.
1129. 1283. Fl. 2 31. thet totte then frwe ien wande.
Iv. 1216. 1768. Fl" 1528. 1585. 1793.
tøligh , telig (svensk dylik; oldnord. pvilikr): slig, deslige, man ey
tøligh jen fandh. Iv. 36. tøligh skam. 82. 94. tølligh ien.
399. 1483. 5045. Fl. 416. engen hade setth tolleght før.
III, 72 25 . en annen telig. II, 134 97 . 109 . thet anner ær
telligh en man. II, 164 1096 . tellici. 164 1098 . tellegh ordh.
III, 137 17 . tellege mange. 165 8 . tolken rydder (oldnord.
pvilikan.) 30 26 . 91 15 .
torff, tor ff, sé: tørwe.

tørke: tbrre, aftorre. eth swede clede, som wor herre tørket
setth anlede meth. III, 147 15 . (oldnord. purka.)
tdrfføtth: tOrføddet. motthæ wij gonge torfføtthæ owere eluenæ.
III, 72 18 .

tørst: tørstig (oldnord. pyrstr). hans men ære gladere till strid
en dricke win, tha the ære tørste. III, 124 ? *.
toncæ , tøræ: at torde. om noger tOrff sigh thisse wnder winne.

Digitized by v^ooQle

270

Ord-Liste.

Iv. 1355. 57. 59. 4463. tw tort slås. III, 121 16 . tøræ wij ey
nær kommæ thette kors. III, 89 10 1 Datid tOrde. thu tOrde
icke see. III, 24 18 . Biformen: tOrth. han skulle icke haffue
tOrth bydh os. III, 35 18 .

torwe wed 9 tøre, tOrwe: trænge til, behøve, tw tOrth icke rædis.
III, 68 85 . nw tOrff han woor hielp wedh . 96 18 . wj torwe
wel wed ien god for man. Iv. 1574. j ien ridder torwe
weder. Iv. 1917. i torwe ey redes thieres wrede. Iv. 875.
1314. 1684. Datid: tOrftæ, tOrtte . the tOrfftæ wedher jen
hwillæ ath tagæ. Iv. 5533. the kledher tortte the ey wedh.
Dr. 841. III, 72 86 . 155 8 .
tøst , sé: tyst.

Lblid: vred, unådig, for hwi er j nw saa v blide ? Iv. 1119,
1240.

vbradh. icke væræ alt vbradh: ikke alt for hastig. II, 160 980 .
vdhen. ladher them jngen vdhen døden gaa: undgå Døden.
Fr. 609. 1701.

vdermieræ : ydermere, desuden, mange andræ vdermierce gaa.
Fl. 1039.

vdh rætte . jech skullæ hanum vdh rætte saa: bringe ham i
Orden, revse ham. Dr. 869.

vdygd, vdygh: Ondskab, Udyd. saa møgeth v dygh tha kanth
thu driwe. Iv. 129. stor v dygd. 597.
wdhød . tha skall ieg giffue hannum sodan tcdhød: en så for¬
færdelig Død. III, 112 6 .
wdærij sé: uten .

wforwandes : uforvarende, keyseren kam wforwandes pa the
hedne. III, 51 6 . wforwarendis. 131 8 .
vføghe: Udyd, Fortræd (svensk: ofog), soa megell vføghe kan
thu driffue. II, 134 180 . vføyæ. II, 142 668 .
t glad: sorgfuld, the skullæ wæræ v glad. Iv. 6049.
vglede: Sorg, huadh skal slikt v giede wolde. Iv. 921. vglæde .
II, 187 1869 .

Digitized by v^ooQle

Ord-Liste.

271

trhøwsk: uhøflig, sa wh&wskæ folk hawer jech ey seet. Iv.
4461.

vhoirske: Uhøvisklied, Brist på god Levemåde, jngen vhøwske
mæg ath bydhæ. P. 349.

vhøwskæliqh: uhøvisk. ther sa v høwskælig tallæ kand.
Iv. 3373.

wktrnnig , wkwningh: ubekjendt. hwn lodh segh thet w kwn-
nigt weré. Iv. 2394. Fr. 754. doo ath thu mægh w
kwningh waræ. 5746. thet ær mægh vkwnigth. Fr. 134.

vledh: Ulempe, Fortræd, aldrig giordhe han noghen vledh.
Fr. 2373.

vleth: frugtsommelig (oldnord. ulétt). then frwe war medh barno
vleth. Fl. 33.

wlihth: upassende, usommeligt (svensk olikligt). thette ær
wlikth , ok mo jeg thet icke giore, III, 121 14 .

wllen. gonge han wllen och barfotth til megh: i Uldklæder,
Pønitentsedragt. III, 76 10 .

vmadceligh: uden Mådehold, voldsomt, sa vmadæligh the herræ
Iwan rørdhæ. Iv. 3684.

wmage, wmagh: Ulejlighed, Skade, Fortræd, han wrecked aff
hanora tølligh w mage. Iv. 2584. 5203. ther for lidhæ
wi myghet vmagh. Iv. 4631.

vmageligh. v mageligh mwndhæ han medh them faræ: han
gjorde dem stor Skade. Fr. 530.

vmer. Blanszæflor worde hanum vmer: ligegyldig!?). Fl. 236*
ther mæg ær worden vmer. 1690.

vmyld: harmfuld, forbitret. Dydrik war i hierthet vmyld .
L. 573.

vnbere, sé: ombære.

wndhæ: Vunde, Sår (oldnord. und, Hunkj.). tha fæk then løwæ
jet dypt wndhæ. Iv. 3867. mangæ vndher 5049.

vnd , sé: and.

wnden: bort (fra) (oldnord. undan), han løber tha wnden ,
som han ma mest. Iv. 2190. e hwer som mest ma wnden

Digitized by

Google

272

Ord-LUte.

fare. 2606. wiger vndhen. Fr. 517. vnden komme. Fl.
1668. hedninge flyde (flyede) wnden. III, 27 80 . wegh
tenden. III, 42*°. 45 17 . wende seg tendan . III, 165 17 .
herre Ywan andh iech tenden skiel: over al Måde.
Iv. 2158.

vnderløst. vnderløst tha giorde han soa: uden at det knnde
regnes for et Under, mageligt. II, 144 463 .
vndher skiliæ: sige forud, thet wil jech vndher skiliæ .
Iv. 6172.

tvndher standhe : forstå, the ridder kwnne thet ey tendher
stande. Iv. 69. 3848. lathæ keyseren thette tender staa.
III, 74 14 . (Engelsk understand. Jysk: jeg kan ikke
understå mig på det.)

vndher vinne. thy ath han ville sigh thet vndher vinne, thet
ewentyr ther ath finne: påtage sig det. Iv. 636. 1183.
1355. vndher loindhæ. 4053. II, 164 1118 .
umdh faa, vnth fonge : modtage. Artus mwndæ hinnæ sa wæl
wndh faa. Iv. 5401. myn herres gesth met ere tenth
fonge. 195. han meg wnd fek. 186. 6285. III, 36 14 . megh
irndfinge the. Iv. 197. 1377. thu haffwer alle met spoth
vnth fongith. 112. wnd fongen. 1791. worder vel vndfoth.
Fr. 1193.

tendfield, sé: feide, fieldh.

vnd-førd. Blandzeflor war mægh vnd førd: ført bort fra mig.
Fl. 1816. Sé: wnden.

wntrende: løbe bort fra. engen kunne hannum wnt rende .
III, 67 8 .

tenstaek (wndstack). han wnstack segh for megh i skoghen:
skjulte sig. III, 117 16 .

wnthieehnet: afvæbne, bwn vndh teehnær then ridder. Iv. 4798.
hwn seiff wnth webneth megh. Iv. 205. han haffdhæ wnd-
webnedh seg. Fr. 277.

vsaar: usåret. Flores ær æn nw v saar. Fl. 1913. wsar. III;
66 18 . wsaar. 92 9 . 114 18 . Sé: saar.

Digitized by v^ooQle

Ord-Liste.

273

vsand , mannæ: Usandhed, Logo. om thu wilt dødh for
hindæ vsand. Iv. 3627. v sannæ wil aff thik tagæ. 5204.
Dr. 864. '

vset: usandt, om hinnæ død hwn saffdæ vset . Fl. 361.
Sé: set.

wsedh: ond moralsk Sædvane, keyseren sende Roland hiem
ath styre then store wsedh. III, 18 17 . begyntis mange
wseder. 18 16 .

vsel: thet hawer raægh giordh jen vsel mandh: en Usling, en
ond Mand. Fr. 1348.

vsen, osen: utilborlig, til Ulykke (oldn. usynju). wnsen. Fl. 1329.

wssne . III, 100 26 . 170 15 . osen, osne. III, 126 12,25 . 169 13 .
vsen: alt for sén. till tuokt tha ære vy alle vsene. II, 134 101 .
vy tinge myn fruee vsendh at see: for sént. Il, 134 105 .
vsent. II, 169 1263 . ('oldnord. of-seint.). Jfr. aff senth.
vskiel: Uret. i megh giorde ien hoff v skiel . Iv. 1488. Fr.

1301. L. 293. eth hoyt vskæll. II, 173 1402 .
vsnille: Uforstand, Dårskab. megh tøcker thet were ien stor
v snille. Iv. 1224. 2861. II, 165 1162 .
vspard: usparet, hvad der ikke spares pa. miødh och win
for hanum vspard. F. -*74. Iv. 3144. Fl. 525. ien fromere
ridder aldrigh war til ridder skab, for andre vspardh:
uden at man undtager nogen anden. Iv. 989. the ware
aff thiere liff wspare: de sparede ikke på. Iv. 1658.
wlen, wdæn: men (efter en foregående Nægtelse; oldnord.
og svensk utan). han ey talede vten sadh oc tagde. II,
133 60 . Iv. 60. jngen skal aunen apoth til driwe, wihcn
twktli och ere huer annen giffwe. Iv. 122. 3141.
wthen skilie. megh wnder j wille ey thet wthen skilte: over¬
veje, betænke. Iv. 2019.

vtunct: for tungt, thet vare mek alt vtunct at bære. II,. 135 144 .
v tonkth. Iv. 153.

wtron: vantro, (svensk otrogen). thin illæ ok otronæ konningh.

III, 112 17 .

7 . ■* D

Digitized by

yGoogle

274

Ord-Liste.

vwardh : uforvarende, uden at man venter det (oldnord. (ivart).

fonger the edher vwardh ath see. Fr. 201.
vtcedh: bevidstløs Tilstand, thet første hwn a ligeth saa, tha
fieldh hwn nedher j v wedh oc laa: tabte Bevidstheden.
Iv. 947. 1033. Fl. 366. (oldnord. falla i uvit.)
v-æræ: Vanære, Skam. slikt ær stoor v æræ ath frwær skal
sa twanghen wæræ. Iv. 4562. tølligh wæræ. Dr. 341.
Waben , wapn: Våben. Jamwnd togh waben. III, 69 2 . 8 . so
storlig en wabn: en så stor Rustning. 6 29 . rnyne wapn .
III, 69 11 * 9 .

waben rok: Troje, der bares uden paa Brynjen, hans waben
rok , han aa segh bæær. Fr. 96. 1563.
wapne: væbne, om morgenen wapnede han segh. III, 124 27 .

han webnedis tha i stadh: væbnede sig. Iv. 4845.
wag\ wegh: Vej. the rede theris wag . III, 44 16 .
vale : eg. Nordfrankerigs Beboere (oldnord. Valir). bodhe for
klerke och sa for vale kunne the thieris raaal talæ.
Fl. 155: Lægmænd(?).
waler , sé: wolde .

tvalsk : hvad der har hjemme i Valland eller Nordfrankerig.
atf walskæ twnge. Iv. 6400. walskæ maal. Fr. 2403. ien
walskæ mylæ. L. 281. III, 41 10 .
wande: vanskelig Stilling, Vånde. Karil kærde syn wande
for them. III, l 9 . Iv. 612. han var standen i høweligh
vande: i stor Fare. Iv. 803.

wandh: vandt, ther liweth aff hanora wandh : tog Livet fra
• ham, dræbte ham. Iv. 965.
vann, wandh , sé: watn.

wantrøsteg: mistrøstig cristnæ men ware wantresiega .
III, 62 11 .

vap. tigh vap! (et Skældsord). III, 3 15 .
wapn, wapne, sé: waben .

war, ware (Ejef. af wi). føør bwdken hiem til war: til os.
Iv. 2338. jngen ware: af os. Iv. 1683.

Digitized by v^ooQle

Ord-Liste.

275

wardh: Vagt (oldnord. vorår). then natt ower hanam holdhæ
wardh. Iv. 2791.

ware: være. megh tøckær ware rad. III, 92 19 . Betingende
Måde i Nutiden: sy. (oldnord. sé.) Gud sy loffuet.
III. 25 6 . Beting. Måde i Datiden: ware, vorte . thii ware
rad, atu (at du) blæstæ wtj tiith horn. 161 11 . han
hugger tha som han vorte oodh. II, 200 2340 .
ware. warede hannum ath: advarede. III, l 8 . the wardhæ eder
ath thette sindh. Iv. 4474. III, 125 a .
wartawel: Brætspil (foruden et skafftawel). Fr. 365.
watn: Vand (oldnord. vatn), hesten war swa snar j watneth
som po landhet. III, 36 2 . wanneth iech a stolpen slo.
Iv. 414. 699. 949. Fl. 1161. 62. wandh. Iv. 5977. Fr.
381. waneth. 393.

watne: vande, en man som skulle watne syn hæst. III, 36 11 .
wed , wid: Kløgt, Forstand, hertogen swaredh medh wedh och
skiel. Fr. 191. medh rad och wed: Kløgt og Snildhed.
Fl. 1823. han haffde nær myst sytth weeth . III, 106 14 .
met widh oc sinne. Iv. 158. hans wid inwnde hanum
næær for gaa: han tabte næsten Sans og Samling.
Fl. 918.

wed men, wide men , witmen, sé: mæn vedh.
wede: vide, yde (oldnord. veita). huad j bedes thet wil iech
ether wede. Iv. 245. thet iech kan eder antswar wede.
P. 72.

wede: vide, kende, ther j wede, herre, lidet til. Iv. 1695.
III, 5 20 .

wede: fange, fælde (oldnord. vei8a). wede dywr a the øde
mark. Iv. 2232. wede bode fwgle ok dyr. III, 100 19 .
weder, wæder: Vejr, Vind (oldnord. ve5r). then stad sa howt
i wedered laa. Fl. 675. hans harnskæ skinde i mod thet
weder . L. 508. Fl. 558. wæderitth. III, 90 24 . I Betydning:
Lugt (jf. oldnord. ve5r). til hwn weder aff dywren fek.
Iv. 2741.

18 *

Digitized by v^ooQle

276

Ord-Liste.

wedh, weder. wi willæ ey wedh edher bodhæ stridæ: raed.
Iv. 3664. nar brødh jech thet wedh nogher aff eder:
med. 4439. ey dødæu widh thik sparæ: med Hensyn til
dig. 3653. thy kiennes veder ath the kwnne hanom icki
finne: vedkjende sig, tilstå. Iv. 971. 1013.1262. alle the
weder komme moo: komme hos, til Stede. Iv. 26. ther
var dogh hort ath sidde veder: blive siddende i Sadelen
imod (Stødene). 715. hwn warede henne weder: advarede
hende. Iv. 2335. 4478. wognæ weth kold drom. III,
108 14 . sé: kold . Hermeon weth Roland løste breffuet:
med. III, 103 28 . han hiølt aldrig syne ordh wid noger
man: over for nogen. III, 137 2fi . ther vid ware: advare.
Iv. 889. warde witth. III, 125 2 . drogh folk till hannum
dagh witt dagh: den ene Dag efter den anden. III, 50 23 .
keyseren slog Roland wyt kynbeneth: på. III, 99 18 . 105 9 .
jech akted ey wider ien bøne: ved, lige med. Iv. 1704.
megli bbr ey widher thik ath kiwe: kives med dig.
Iv. 128.

weder spil. driwe medh hanum jet weder spil: spille, lege
Himmelspræt med ham. L. 126.

weth, sé: wed, wid.

wegne . ath hwilke wegne man til sa: ad hvilke Sider (oldn.
vegna).

w cg-skol: Vægtskål, keyserens siel war pa weg skolen. III,
185 26 . andræ wcegskolænæ. 185 28 .

welde: syde, boble, om en Vædske, der koger (oldnord. vella),
then kedel ower ilden henger och welder alle wegne om
kfinger. Iv.403. Datid: weld. blodhet veldh i thieræ saar.
Iv. 5606.

weldugh. matte rech then frne weldugh vere: få Magt over.
Iv. 1082. 1310. han ær weldug ower mange landh. Fr.
2046. Iv. 1647. Jfr. tvoldug.

welle: Vælde, Vold. huadh thu hawer giordh met thin welle .
Iv. 484.

Digitized by kjOOQle

Ord-Liste.

277

wenden. och wenden aff walskæ i tyskæ maal; vendt den.
Fr. 2403.

teen: væn, af smukt Udseende, sa wen jen jomfrw ær ey til.
Fl. 396. then wenne droningb. Fr. 260. Gudh hawer ey
wenner anlede giord. Iv. 942. ien wenner ridder. 1403.
thet weniste man met øgen saa. 1367. then wennistæ.
Fl. 1688.

wenlighet : Vænhed, Skdnhed (oldnord. vænleiki). then wen¬
lighet man a henne saa. Iv. 1864. Fl. 1689.
werd . hwn ær ey werd skyld ath bæræ: hun fortjener ej, at
det lægges henne til Last. Fl. 1646.
werild , weerdh: Verden (oldn. verold). werilden sigh haude
føwed saa. Iv. 1745. 2039. wærildæn. Iv. 3302. 3839.
Fr. 1982. Fl. 478. 1020. 1128. aff værilsens frygd. II,
I36 194 . werælss tingh: verdslige Ting. III, 82 14 . i werleden.
III, 83 18 . then i wærdhæn . Iv. 2915. P. 782. Dr. 449.
for allæ wærdsens æræ. Iv. 5702. — thenne werdhen. Fr.
10. 2397. Fl. 837. i thette werdhen . L. 631.
weriæ: verve, vende, som man pleyer atwømestegh. Iv.4984.
wem: Sted, der kan forsvares, Vagttårn, jen weether, a wer-
nen stod. Iv. 4194. Fr. 389. Fl. 1052. pa then ivern.
Fr. 445. “han kaste hanum aff ivernen nedher. Dr. 254.
weslinngh: Usling toldnord. veslingr; vesall: usel). thin wes-
linngh . III, 117 20 .

wet , wette, vætæ (oldn. vættr): Vætte, levende Væsen i Al¬
mindelighed, også et overmenneskeligt Væsen, thin wnde
wet. Iv. 1172. thin onde vættæ. II, 164 1102 . thre væthæ .
2243172 sa mange tattæ och # andre saa dan wette. L.
402. han fryete them reth ey ien wette: ikke det mindste.
L. 338. iech them akter inkted vette. Iv. 599. alsz jnkte
wette. Iv. 1424. enetet vcetæ. II, 139 278 . enetæ vættæ .
148 564 . thet war jen liden witte dwerigh. Fr. 2031. witte
hest. Fr. 82.
weth, sé: wedh, weder.

Digitized by

Google

278

' Ord-Liste.

wey: Side, Kant. anden weyen thet edlæ riss. Fl. 1109. anden
weyen wed thet riis. II, 321 1078 .
iveye: værdsætte, nw will ieg ey iveye myn skadhæ tor en
penningh. III, 69 15 . (oldn. vega.)
wid , sé: wed.

wid , widher, sé: wedh, weder.

tvide . herre Ywan wiste ey wel: var sindssyg. Iv. 2241.
tviff: Kvinde, sa stodh hwn ther then selligæ wiff\ Iv. 3595.
jech er nw armer æn jen wiff. L. 642. stalte wiff. Fr.
2340. (oldnord. vif.)

wighæ: indvie (oldnord. vigja), wille i lathee ether tvyghæ.
III, 5 22 . tha skall ieg worde wigder till konningh: ind¬
viet. 3 9 .

vigh-skord: Åbning i en Skanse til derigennem at kæmpe
imod Angriberne (oldnord. vigskarS). en dagh stodh key-
særen i eth wigskord ok roptæ till Wittelin. III, 102 6 .
aa hwert wigh skord. Fl. 1090.
willebassi: Vildsvin. Iv. 277.

wille: føre på Afveje, vildlede (oldnord. villa), jech ær fraa
myn herræ mit . P. 159. hiorthen wiltis hanum fra. 438.
vin, tven: Ven, Flertal vinne. II, 288 8256 . wener. Iv. 6121.
(oldnord. vin.)

tvindh: Arbejde, Møje. tha sa han ther medh mygel windh
allæ handhæ righeth. Fr. 254.

windæ: Vidne, ther hawer jech gode windæ appa. Dr. 326.
windug , windugh: Vindue (egenl. Vindbje, et Oje, hvorigen¬
nem Vinden kan trænge), iet lith windugh war a thet
hws. Iv. 2219. thet windwgh war ey saa storth (om Por¬
ten). Fr. 228. thet winduge. Iv. 2250. 1022. (oldn.
vindauga.)

wishet : Visdom. III, 156 18 . 167 14 .

wisse: vis Kundskab, sikker Underretning (oldnord. vissa).
j mowe visse aff megh fonge. Iv. 1055. 1065. 6193.
han wil eder all then wisse faa: Sikkerhed. 2654. jec

Digitized by kjOOQle

Ord-Liste.

279

hawer ther wissæ a til redæ. 3858. wil iech wisse gioræ
heræ. 6152.

wisse : gore Aftale om (Kamp), engen kamp wissede han meth
tegh. III, 135 1 . Wdger bauer wisset en kamp for tegh.
38** 79 21 . 132 17 .

wite: finde skyldig (oldnord. vita), tha wiitæ thet myn frwe
mægh, thet jech haffdæ rad hindhæ swigh: fandt mig
skyldig deri, bebrejdede mig. Iv. 2962.
wftt, witth , wyt , sé: wedh , weder.
witte, sé: wet, wette.

vod, Datid af at vade. ær hwn ey møø, ower wanned wod.

Fl. 1163. II, 321 1099 . III, 16 21 ". (oldnord. va5a, Dat. 65.)
ivode: Skade, Ulykke (oldnord. vå5i). for hawel, frost och
snee kommer ther møgel wode (jfr. Vådeskud). Iv. 378.
heller oc gior them noger wode. Fl. 1586. dogh ær thet
ey for udhen wode: Fare. Fl. 1206.
wodeligh: farlig, vovelig, hwn giorde ther j wodeligh. Iv.
2353. then jomfrw redh sa loodeligh. 4144. jech hawer
fared wodelig . Fl. 1476. Iv. 776.
woldh: Mark, Slætte. kom til mæg nw hidh aa thenne woldh.

Iv. 4934. ther kam i tlien same wold giede. Fr. 1988.
wolde. then jomfrw stod tha och wolde i the blomster: valgte
imellem de Blomster. Fl. 1383. (oldnord. velja, Dat. valda.)
wold: Magt, Vælde, Rådighed over noget, om thine v wener
fek ower thik wold. Iv. 1050. af koningligh woldh. 5376.
tha skal kongen haffue wol ouer myn hals. III, 149 15 .
thenne graff worte giordh for thin faders wold: efter
hans Påbud. Fl. 453.

wolde: have Magt, Rådighed over noget, ower land och gosz
skal han wolde. Iv. 1307. 2624. then herre os hawær
ath wolde. 814. 329. Gudh giwe edher lyckæ ath woldhæ:
råde. Fr. 1110. Dr. 473. jckj maa jech ther om woldhæ:
kan ikke gore for det. Iv. 4834. thet woller at the ære
alle fæye: Grunden dertil er. III, 124 23 . thet waler ath
the ære bode mannelege. 134 24 .

Digitized by

Google

280

0rd*Li»te.

cHoldug: vældig, mægtig, then wolduge Gud. Dr. 703. Sé:
iceldugh.

uon: vant til (oldnord. vanr). han war icki won ath giore saa.
lv. 66. 1493.

uon. han fæk them pænninge saa til wone 9 ath the tørffte ey
wedh ath lone: så mange som de kunde vænte sig, ønske
sig Fl. 223. (oldnord. van: Håb.)
wontroo: mistro, have Mistillid til. myne talæ sknllæ i ey
wontroo. Fr. 300.
icorde, worth , sé: iværiæ.

worde: værdsætte, vurdere. Datid worde , morte, han worde
icke, heller dhe wore ryge eller fattige: brød sig ikke
om. III, 75 2 . the worte ey, hwem thet sporde. P. 1306.
worde. eder skal jnktet icorde at skade: blive til Skade. lv.
841. 873. 1141. 6347. jech wordher roægh Gud i wold
ath giwæ: skal give mig (oldnord. ver3 gefa). Iv. 3308.
Fl. 1921. thy worder j ath lidhæ. Iv. 4044. wij worde
lide oc wndgiallæ. III, 161* 6 . i wordher hans howmodh
nw at gialdæ. Iv. 4634. jech wordher ath gidræ, hwad
han wil. 6349. Fl. 218. P. 938. nw worder jeg ath fly:
må, skal jeg. III, 87 21 . 97* 6 . 110 12 . 114 15 . Datid: ward.
togh ward Færækude ickæ sar. III, 81 1 ; ellers worte:
jngen there worte thet war. Iv. 85. 261. 703. Fr. 1099.
1100. hanom worte tha til rade sa: han tog den Be¬
slutning. Iv. «2694. Fr. 429.

vrang , vrong: forvendt, vendt den urette Vej. hans fingre
vrange. Iv.281; også: uretfærdig: hindis vrongæ&agh. 5361.
wrecke, wreke: hævne (oldnord. reka). han matte wrecke then
skade. Iv. 1747. han ær wrekedh medh æræ. Fr. 1299.
gider herre Ywan wrecked then sagh. Iv. 1736. han hawer
wrecked aff hanom tølligh w mage: taget Hævn over ham
for. Iv. 2584.

wride: smøre, gnide (oldnord. ri3a). met hwide handh wred
hwn hans bagh. Iv. 1386.

Digitized by

Google

Ord-Liste.

281

vrong> sé: vrang .

wuanwethæ: vanvittig, uvidende. t tw talær soro eth barn uruan -
wethæ . III, 29 24 .

wydher tørffue: trænge til. han skall teth oftæ wyder tørffue .
III, li 12 .

wyghæ , sé: wighæ.

wædhrodher: edsvoren Staldbroder (oldnord. ve9broftir). tyn søn
greb myn wædhrodher . III, 3l 9 .

wæder , se: weder.

wærdher : værdig, værd. han war ieke skyld wærdher .
III, 164 8 .

wærffue: udføre, gack fram oc wærff tith ærinde till keyseren.
III, 131 15 .

wæriæ: værge, forsvare, ta skall iag aldrig lægge myt harnsk
paa ath wæriæ tin tro meth. III, 96 5 . Datid: uardhæ ,
worde. motthæ the fly pa eth bergh ok wardhæ thøm
ther wdaff. III, 53 24 . han worde segh mannelege. 49 26 .
94 80 . 95 24 . 97 28 . 170 15 . iegh skulle aldrigh worth hans
tro: værget. 90 21 . (oldn. verja, Dat. varfta).

vætæ, sé: wet, tvette.

Ydmtjkt: Ydmyghed (oldnord. auSmykt). Karl.tackede thøm
for theris ydmykt III, 6 12 .

yl: Fodsål (oldnord. il), fra hans howed och til hans yle .
(Flertal.) Iv. 2358.

ynde: fornøje, gore godt. sey, at thu est rig, thet ynder
hanum. Fl. 1240.

yppe: løfte i Vejret, hans sorig yppes e meer och meer:
vækkes, fremkaldes. Fl. 238.

ywerløss, sé: owerløs .

Æbene-kin: Abekind. vilbasse tender ok æbene kin. II, 138 256 .

æffnæ, effne: Æmne, det hvoraf noget gores. jlth mandz
æffnee, illæ hauer tw for rodhet myt falk: du, som vil
vorde en ond Mand. III, 27 27 . eth ont horre æffnæ estu:
en ond Skjøge er du. 32 8 . aff godhæ effhæ for jech ildhæ:

Digitized by kjOOQle

282

Ord-Liste.

fordi jeg havde det for godt. Iv. 2860. dyræ stiene, the
war ther satte medh effne: på forskellige Måder. Fr. 117.
(oldn. efni.)

æffnæ-trææ: Æmnes-Ved, Gavntræ, (oldnord. efnitré.) man
ær icke for ty reddher, at man skodher syt æffnæ trææ:
indretter sin Handlemåde efter Omstændighederne, tager
Hensyn til sin Fordel. III, 161 17 .
celler: ellers, tha komme xv hedninge till Quinkenas, æller
haffde han fonget skadhæ. III, 119 7 . eller . 135 28 .
amdelanght: efter Længden, fra den ene Ende til den anden.
Clares red twærth oc ændelanght giømen theris hær. III,
143 2 . 165 24 . (oldnord. endilangr.)
ænne: Forhoved, Pande, (oldnord. enni.) hwn skodde* hanom
bode hals och ærme. Iv. 2265.

ærindhe . thet them alt vkwnnigt ær, hwræ myne ærinclhe
mægh staer: hvorledes det står til med mine Sager. Fr.
755. Fl. 604. tha wil jech thik saninde seye och jngen
erindæ for thik thie: ikke skjule, hvad jeg har for et
Ærende. Fl. 930. (oldnord. erindi.)
ærligh: ansélig, herlig, man saa ther mangæ ærligh ting.
Fr. 2267.

ærmede , iermidh: Eremit, Eneboer, (oldnord. ermiti.) the
fwnne pa eth ærmede ok sporde; han swaret. III, 107 26 .
thet (hws) otte ien iermidh , ien fattigh mandh. Iv. 2208.
then iermyde > 2209.

Øbe, ebæ: råbe. (oldnord. æpa.) tha toge ridder och suenne til
annen (ath) øbe . Iv. 193. 326. 1037. 5065. 5937. P. 889.
huad the vde heller jnne øbe. Iv. 891. Fr. 2006. Fl.
1056. Datid: øpte . then ridder øple fast. Iv. 459. 462.
708. 1788. Fr. 958. Fl. 367. 1619. 1781. Dr. 935. (robe.
Fl. 1396. ropte. 1388. 1673. L. 493 o. fl. a. St.)
ødhæ: ødelægge. Affrica konningh willæ ødhæ worth land.
III, 63 u .

Digitized by

Google

Ord-Liste.

283

ødkænd: let kendelig, hogger mannælege, so at wij bliffuæ
edkænde i stryden. III, 89 4 . (Jf. ydmyg: den, der er
let at boje.)
øffrit, sé øwert

øge: Oje. Flertal: øgen. Iv. 367.

ønk. mægh totte thet wæræ ørik at wæke them bode: Synd.

Fl. 1585. mægh ær mygel ønk skiedh: Uret. Fr. 138.
ønkeligh. sa ønkeligh var henne lade: ynkelig, sørgmodig. Iv.944.
leffdhe i werdhen sa ønckeligh. Fr. 23. sa ønckeligh han megh
slo: at det var en Ynk at sé det. Iv. 1491. then ridder
hiolt segh ønckeligh. 2161. Ywan oc then ther bannereth
førde, the them sa ønckeligh rørde: voldte så megen Ynk
hos sine Fiender, hug således om sig. 2523. then borig
ær stærk och ønkelig: sådan, at det vilde volde Ynk at
angribe den. Fr. 1196. thet var myghet yngelig: ynke¬
ligt. Iv. 4154.

øre: sindsforvirret. (Oldnord. ærr.) thu est bode galn och
øre. Iv. 1268.

ørs: Hors, Hest. til mit ørs war iec ey sien. Iv. 453. 488.
496. 784. 1753. 3911. 4969. 4971. 5486. Fr. 94. 215.
232. 239. 425. 894. 1077. L. 474. ørss. Iv. 4738. hans
ørse redhe. Fr. 121. en ørsse høs. Iv. 267. sidde pa
ørsens bagh. Fr. 1078. {hæst. Iv. 3326. hæstæ. 3338.
o. m. a. St. gonger. 4740. o. a. St.)
ørter: Urter, ørter bode gule och grøn. Iv. 214. han hawer
och jen ørter gordh. L. 83. hwerken yrter heller løg. Iv.
2201. Fl. 1129.

øtken: Ørken, so for han i øtken. III, 182 3 .
øwerth: nok, tilstrækkeligt, (oldnord. ærit.) han haffwer nw
øwerth saudh, ther bedre matte haffwe wereth taudh.
Iv. 120. kieszeren aff Rom ær øwerth righ: såre. 4861.
5161. Fr. 63. 139. Fl. 472. hun haffde mæt sig øffrit
coasth. II, 156 829 .

Digitized by v^ooQle

Digitized by

Googl

LITERÆRHIST0R1SK OVERSIGT.

Digitized by v^ooQle

Digitized by

Google

Middelalderen har et katolsk Præg, ikke alene i
kirkelig Henseende. Vist nok er det derfra Benævnelsen
stammer, og ret forstået er det egenlig Kristendommen
selv der er katolsk, fordi den er bestemt for alle, og den
Menigheds Kendingsnavn, der åbner sig for alle dem, der
tage mod dens Evangelium, er „den katolske tt , det vil
sige: den almindelige. Men når dette Navn dog, i det
mindste for vore protestantiske Øren blev hængende ene
ved Middelalderens Kirke og dens Skygge i Nutidens
Pavedomme, da er det ikke alene fordi Ordet for os er
fremmed og derfor dunkelt, men fordi den romerske Kirke
i Middelalderen gennemførte denne Kirkens Almindelighed
mindre med Hensyn til dens åndelige og væsenlige Side, —
hvad Navnet jo i de Kristnes Trosbekendelse sigter til, —
men mere stræbte at gennemføre den i det ydre, i formel
Henseende, så det blev snarere Enshed i Ordning, i Styr¬
else, i Gudstjeneste, i Sprog, der gav Pave-Kirken sit
katolske Præg. Medens dette i sin Tid vist nok havde en
stor kulturhistorisk Betydning og lettede Samfærdselen og
Udviklingen mellem de forskellige Folk, bar det Usandheds-
Spiren i sig og måtte føre til Brud, når alt det ydre
Formvæsen røbede sig som en hul Maske, der snarere
bidrog til at kvæle end til at fremme det personlige Liv,
hvis Krav det udgav sig for at kunne fyldestgore. Det
er derfor ikke ganske uforskyldt, at Ordet „katolsk* er

Digitized by

Google

288

Literærhistorisk Oversigt

kommet i Vanry hos Protestanterne, og hos os i det
mindste i Folkets Mund er bleven enstydigt med „forstyrret
i Hovedet 44 . *

Men uden nu at tage Ordet i dets værste eller i dets
bedste og oprindelige Betydning, det vil altså sige: uden
at tænke enten på det sande Mål, Navnet sigter på, eller
de usunde Følger, dets Misbrug drog efter sig, betegne
vi Middelalderens Kirke som katolsk, fordi den stræbte
efter og i det mindste udvortes nåede at påtrykke Evropa
det samme kirkelige Præg, så de Ejendommeligheder, der
adskilte de forskellige Folk, trådte i Skygge; og ligesom
man i Korstogene kendte hverandre på Korstegnet, så
kendtes man ved hverandre i den fælles Kirkeordning og
den fælles Tros-Mening i det samme Kirkesprog. Dog
denne Ensartethed i Tankesæt som i Levemåde, der til¬
syneladende påtryktes Middelalderen af Kirken, havde dog
egenlig sin Rod eller i alt Fald sin nødvendige Betingelse
i Tidsalderen selv, og kunde uden dette slet ikke have
været den påtrængt uden fra, af en fremmed Gæst, som
Kirken var. Så, i denne Brug af Ordet, var det ikke så
meget Kirken, der gjorde Middelalderen katolsk, som det
snarere var omvendt, det var Tidsalderen, der gjorde sin
Kirke katolsk.

Dette ses let, når man går uden for det Område,
hvor Kirken havde noget at sige; og hvor mægtig den end
trådte frem, der var det åndelige Område, hvor den var
så godt som magtesløs, ja hvor den snarere måtte følge
lydig med, end gå bydende foran. Det er f. E. Tilfældet
med Folkedigtningen; der formåede den kirkelige Ind¬
flydelse såre lidet, og skCnt den også vilde tage den i sin
Tjeneste, er det dog mest kun et Skin. Folkedigtningen
er en skælmsk Alf; den lader som den tager mod det
Klædebon, Kirken tilbyder den. men tilhyllet i det fører

Digitized by kjOOQle

Literærhistorisk Oversigt.

289

den alligevel sin egen Tale. Slutningen bliver, ikke at
Kirken får sagt hvad den vil gennem Folkedigtningen,
men at denne får sit sagt, der hvor Kirken ellers vilde
råde ene. Når derfor Folkedigtningen får fat på det
kirkelige, har den åbent Oje for dets Skrøbeligheder, og
sk6nt det først er hen imod Middelalderens Slutning, at
den ligefrem g5r det til Genstand for Satire og Spot,
røber dog stundum Smilet om Munden, at den véd Hemmelig¬
heden, om endog den ikke endnu tor sige den højt. Og
når Kirken med højtidelig Alvor fortæller sine Legender,
da kan det ske, at hverken Latinen eller Moralen, som
uddrages, kan dølge, at den går Folkedigtningens Ærende
og bringer selv dens Æventyr til Torvs. Men det volder
ingen Forstyrrelse, thi Folkedigtningen er også katolsk,
fordi hele Middelalderen er det.

Trods Sprogenes Forskellighed og det ejendommelige
Farvespil hvert Folk derigennem påtrykker sin Digtning,
er ikke alene Stoffet i Middelalderens Folkepoesi fælles, —
hvor der da ikke er en eller anden nærliggende historisk
Begivenhed der besynges, — men selve Formen har et fælles
Præg. Det letter jo Meddelelsen, og derfor vandrer disse
Digtninger fra Land til Land og finder åbne Øren så vel
hos det ene som hos det andet Folkeslag, og hos de for¬
skellige Stænder i det samme Folk. Stoffet er givet, det
kan udmales på forskellig Måde, og man vilde ikke
ramme det rette, når man sagde, at Indbildningskraften
ikke var i Virksomhed; thi uden den gives der ingen
Digtekunst. Det er den der fører Penslen og blev også i
Middelalderen ført snart kraftig og snart mattere, alt efter
som Indbildningskraften selv var mere eller mindre kraftig;
men Opfindelsen spiller en meget underordnet Rolle. Hvor
vi kan efterspore de Kilder, hvoraf Middelalderens Digtning
øste, viser de i Reglen tilbage til en Tid, der ligger for

Digitized by v^ooQle

290

Literærhistorisk Oversigt.

ud, og ingen af Hoved-Æmnerne er Middelalderens eger*
Opfindelse. Den har modtaget dem fra Oldtiden, og be¬
handler dem efter sin Følelse og Smag. Navnene er
flyttede frem og Bedrifterne tillagte yngre Helte, Skue¬
pladsen er rykket nærmere, Sæder og Skikke foryngede,
men Bedrifterne selv, Farerne og Frelsen, det der egenlig
spænder Tilhørernes Opmærksomhed og fængsler deres
Deltagelse, havde allerede forlystet Fædrene i en ijærn
Fortid.

Det hører mere den nyere Tids Digtning til „at op¬
finde “ nye Æmner, for at forlyste eller bevare. Dens
Tilhørere eller Læsere gflr ligefrem det Krav, at hvad der
bydes dem, skal have Nyhedens Interesse. Denne Trang
kendte Middelalderen ikke; den vilde, ligesom Bornene til
alle Tider, gærne høre den gamle Historie om igen, ja
allerhelst den gamle, som den elskede, og som den let
genkendte under nye Forklædninger. Det nedarvede Stof
kunde g5re Gavn så længe, gennem mange Slægtled, fordi
det var godt. Det gik dermed som med vore Oldemodres
Silkekjoler, som deres BornebSrn endnu smykkede sig
med, når de gik til Brudeskamlen. Den nyere Kunst¬
digtnings Opfindelser vil næppe opnå så haj en Alder som
de Æmner, der skrev sig fra Folkenes Oldtid. Og vilde
man sige, at Oldtiden havde opfundet dem, vilde Ud¬
trykket ikke ret passe. Sjælen opfinder ikke sine Drømme,
de komme af sig selv; Barnealderen opfinder heller ikke
sine æ ven tyrlige Tanker, de komme ligeledes af sig selv,
fordi Indbildningskraften er levende og kræver Arbejde.
Men Folkenes Oldtid har alle Vegne, hos de begavede,
været deres Barndomstid, rig på Dramme, der lignelsesvis
afbildede hvad der var Folkenes Hjærtenslyst, hvad de
havde Drift til at udføre og for en DelÆvne til at sætte
i Værk. Det var disse Barndoms-Dr6mme der . gik igen i

Digitized by kjOOQle

Literærhlstorisk Oversigt.

291

Middelalderen, ridderlig påklædte og udstyrede efter de
yngre Tiders Smag.

Havde hvert Folkeslag nu fået sin Historie, uafhængig
og upåvirket af de andre, vilde dette ført til, at Middel¬
alderens Digtæmner let lod sig genfinde i hvert Folks
Oldtid, men det katolske Fællespræg havde sin Oprindelse
af og fik sin Virkning i den Sammenblanding af forskellige
Nationaliteter, som gik for sig i Middelalderen, så i de
fleste Tilfælde kan vi kun forfølge Tråden nogle fa Skridt
tilbage, og når vi nødes til at standse, må vi nojes med
at ane, den har sin Begyndelse inde i den grå Fortid. Vi
kan ikke gå tilbage til Kilden selv, men må tage til
Takke med Oplysning om, hver og når Digtningen antog
den Skikkelse, hvori den udbredte sig og blev evropæisk,
for ej at sige katolsk. Og der spiller Franskmændene
Hovedrollen i Middelalderen. Det går med denne Tids
Digtning som med Ridderskabet; man kan godt sige, at
Roden dertil lå langt længere borte, og som Nordboere
har vi vel bedst Oje for'de Forbilleder, der lå i vor egen
nordiske Oldtid; men historisk lader Ridderskabet sig kun
forfølge til den Udvikling, der foregik i Frankerig, da
Normannerne der blev korsede, om ikke kristnede, og blev
så Sjælen i Korstogene, og Stammen til den Ridderlighed,
som deraf udviklede sig.

Det går på samme Måde med Middelalderens roman¬
tiske Digtning, som er en Genklang af Ridder-Tiden, og
afspejler om ikke dens Bedrifter, så hvad der morede Rid¬
derne at høre i ledige Timer, fordi det selv i sin fantastiske
Indklædning lignede, hvad de selv havde Lyst til at udføre.
Vist kan man med storre eller mindre Sikkerhed påpege
ældre Æventyr, som ligge til Grund for flere af disse
Digtninger, og finde, at snart har Æmnet hjemme i
Østerland, eller at det tidligere har været behandlet i den

19*

Digitized by v^ooQle

292

Literærhistorisk Oversigt.

klassiske Verden; snart lede Sporene til en keltisk Op¬
rindelse og har haft hjemme hos de Folkeslag, som de
gotisk-germaniske Stammer ved deres Indvandring trængte
vestpå; eller endelig tilhører det disse indvandrede Stammer
selv, men har hos dem gjort en lang Vandring gennem
Tiderne. Men sporge vi om den Skikkelse, hvori disse
Digtninger forst udbredte sig over Evropa og til sidst hen
imod Middelalderens Slutning også nåede op til os, blive
vi stående ved de franske Digtere fra Korstogenes Tid.

Den hele Skat af denne romantiske Digtning har
gennem Å århundreder ligget begravet i sit eget Fædreland,
knap kendt af Navn, og så længe det attende Århundredes
Oplysning og Smag var rådende, blev den tiest nævnet,
for at blive spottet. I dette Hundredår og navnlig i den
sidste Menneskealder har Stillingen forandret sig, efter at
de flittige Tyskere alt længere Tid havde arbejdet på at
fremdrage deres egne Middelalders-Digtere, som for en
stor Del har lånt af Franskmændene; og efter at de tit
havde ladet disse høre, hvor lidet de skSnnede på deres
gamle literære Skatte, har man i Frankerig begyndt at
røre sig, og skont man visselig er langt fra at have t6mt
Gruberne, er der i de senere År fremdraget en Mængde
af disse Digtninger og anstillet lærerige Undersøgelser
over dette Æmne, der, om end det ikke kaster noget nyt
Lys over Middelalderen, dog bidrager til en fyldigere
Opfattelse af den.

Vi bode den Gang ligesom nu i en Udkant af
Evropa, men den livlige Forbindelse med Syden og navnlig
Slægtskabet med Normannerne gjorde vel sit til, at det
varede endda ikke så længe f6r deres Yndlings-Poesi
nåede her op; men når den alligevel aldrig i den Ud¬
strækning lagde Beslag på Opmærksomheden hos os som i
det øvrige Europa, så var Hovedgrunden vel den, at vi

Digitized by ÅjOOQle

Literærhiatorisk Oversigt.

29a

havde haft en ejendommelig Udvikling her i Norden, og
en tilsvarende Digtning af hjemlig Art, så den, der blev
ført hertil med den sydlige Kulturstrdm, aldrig ret slog
Rod hos os. De beromteste franske Digtere levede i det
12te Hundredår, på Valdemar den Stores Tid, men ved
Valdemarernes Hof høre vi vel at islandske Skjalde fær¬
dedes, og at f. E. Valdemar Sejer var vel bevandret i
Runer og Skjaldskab; men forst i Slutningen af det 13de
Hundredår spore vi, at den romantiske Digtning holder sit
Indtog i Norden, og i det følgende møde vi Oversættelser
og Efterligninger deraf. I den gammelnorske og islandske
Literatur er Sporene ingenlunde få, men hvad der end er
nået til Danmark og til at blive gengivet på dansk, så er
de Levninger meget få, der hos os er slupne gennem
Reformationens Skærsild, og indskrænke sig omtrent ti
det Par Prøver, der er aftrykte i disse Bind. Medens
denne Fattigdom, der er nåt til os i Afskrifter på tredje
eller fjerde Hånd, på den ene Side minder os om, at det
var mørke og matte Tider, der fulgte efter Valdemarernes
glimrende Dage, og at Folket ikke alene udvortes havde
at kæmpe med „den sorte Død w , så er der så meget mere
Grund til at fremdrage det vi har, og give vort lille
Bidrag til at belyse, hvad der en Gang gennem flere
Slægtled genlød til Lyst og Gammen rundt om ved alle
Evropas Hoffer og på dets Ridderborge.

De sex rimede Romaner og Karl Magnus Krønike er
alt hvad der er os levnet af den Art fra Tiden f6r Re¬
formationen, og er det end muligt, ja vel sandsynligt, at
denne og den Vanskæbne, der ramte vore Kloster-Biblio¬
teker, har tilintetgjort en Del også af denne Literatur, så
har det næppe været meget, fordi denne romantiske Digt¬
ning nåede ikke til Danmark, for den havde begyndt at
synge på sit sidste Vers.

Digitized by v^ooQle

294

Literærhi9torisk Oversigt.

Af de sex rimede Fortællinger danner de tre fftrste
en egen Gruppe, de såkaldte „Evfemia-Viser u , med Navnet
efter den norske Dronning, som fik dem omplantede på
nordisk Grund. For Danmarks Vedkommende er det let
at påvise den nærmeste Kilde, thi vore Evfemia-Viser er
ligefrem oversættende Afskrifter af de svenske, så det
bliver vore Naboers Sag at oplyse, hvorledes disse er
bievne til og hvorfra de stamme. Anderledes forholder
det sig med de tre andre Rim: Lavrin, Persenober og den
kydske Dronning; der kan ikke, mellem hvad der hidtil er
bleven bekjendt af Digtninger om disse tre tit benyttede
Æmner, påvises noget, der kunde kaldes Originalen til
enten det ene eller det andet af dem. Den Mulighed
bliver jo altid tilbage, at en sådan Original kunde være
tabt; men det er sandsynligere, at det er rimede Gen¬
givelser af de bekendte Æmner, der også mundtlig for¬
plantedes. Selve Evfemia-Viserne afgive jo Prøver på,
hvorledes Sagnet eller Sagaen blev sat i Rim, thi heller
ikke ved dem er det hidtil lykkets at opvise noget
fremmed Digt, der skulde kunne kaldes deres umiddelbare
Original. Man må jo overhovedet ved den Undersøgelse
ikke lade sig for stærkt binde i vor Tids literære Forhold;
ikke tænke sig de gamle Ri mere nødvendig med en Bog
foran sig, som de fulgte. Naturligvis kunde også dette
finde Sted, men Æventyret selv, i en eller anden Skikkelse,
var bekendt i en vid Kreds, også for Rimsmeden, så det
var ikke stflrre Kunststykke end at det også den Gang
kunde gtfres: at han gengav det på sine Knittelvers.
Således er sikkert de tre sidste af vore sex Rimdigtninger
bievne til. Skulde der være nogen Forskjel på dem,
skulde snarest han der rimede om Dværgekongen Lavrin
have haft et nærmere Forbillede, eller og har han selv
været en dygtigere Poet. I de tvende andre, der rimeligvis

Digitized by kjOOQle

Literærhigtorisk Oversigt

295

hidrøre fra samme Hånd, er der intet, som tyder på
andet, og adskilligt, der bekræfter, at de er hjemmegjort
Arbejde, og at Jep Jensen har kjendt Æventyrene og selv
så godt han kunde sat dem på danske Rim.

Hvad her er sagt om Rimene og navnlig de sidste«
vil jeg også gærne have gjort gældende med Hensyn til
den prosaiske Krønike om Karl den Store. Man må for
at forklare Slægtskabet mellem de forskellige Redaktioner
og Gengivelser på beslægtede Sprog ikke overse den
mundtlige Fortælling og hvad Indflydelse den har haft på
at danne de forskellige Skikkelser, hvori Krøniken siden
fremtræder som Bog. Det er en Kjendsgjeming, at de
lidet læsende Tider har en ganske anderledes Hukommelse
end de meget læsende, så Vanskeligheden ved, at en sådan
Saga som den om Karl Magnus også i det 15de Hun¬
dredår kunde udbredes i Norden, vandre fra Norge til
Sverige og Danmark er næppe så stor. Og at dens Ud¬
førlighed jo voldte, at den ikke med Troskab, men kun
udtogsvis kunde gå sin Gang, derom vidner netop vor
Krønikes så vel som den svenskes Forhold til den norske
Saga. Det vilde, med Pennen i Hånden og Sagaen be¬
skreven for sig, være næsten umuligt at få et sådant
Udtog i Stand som vor Krønike åbenbart er, medens alle
Uregelmæssighederne, Forkortelserne, Forvanskningerne m. m.
let lade sig forklare, ved at tænke sig, den har gået en
lang mundtlig Vej, f6r den nåede at blive opskreven i
denne forkortede Skikkelse. Denne Opfattelse bestyrkes
ved at sammenligne det Brudstykke vi har på svensk med
vores fuldstændige; thi vist er det den samme Saga i
begge, men de er atter så forskellige i det enkelte, at de
åbenbar ikke står i andet indbyrdes Forhold, end det at
de stammer fra den fælles Kilde, medens den svenske må

Digitized by v^ooQle

296

LiterærhistorUk Oversigt.

være opskreven noget tidligere, da Hukommelsen endnu
fastholdt noget mere.

Hvad der hos os er gemt af romantisk Digtning fra
Middelalderen, findes ej engang her i Landet, men er ført
til Sverige, som så mange andre danske håndskrifter fra
ældre Tid, og måske væsenlig ved det berygtede Salg af
Stepbanii Bogsamling. De sex Rimdigtninger findes i et
lille Kvartbind fra Begyndelsen af 16de eller Slutningen
af 15de Hundredår, som tidligere tilhørte Antikvitets-
Arkivet, men nu er indlemmet i det kongelige Bibliotek i
Stokholm, med gammelt Mærke K. 47. R. Nyerup gjorde
allerede opmærksom på det i „Rejse til Stokholm 1810—12“
(1816) S. 90 ff.; siden efterså Chr. Molbech det og gav
nogle Prøver af dets Indhold i „Historisk Tidskrift 44 IV.
(1848) S. 152 ff., og 1849 gav G. Stephens en udførligere
Redegørelse i Indledningen til Udgaven af den svenske
Ivan i Sv. Fornsk. Sållsk. Saml. II. S. cxxii ff. Bogen, der
er skreven på Papir i lille Kvart, består af 256 Blade,
og er på Reformations-Tiden indbunden i Læderbind med
Spænde, da det pressede Bind, som er prydet med for¬
skellige Billeder, Portræter, Blomster o. a., bærer Årstallet
1536. Den har siden været i Familien Mundts Eje, og
Seffrin Mundt har på Bindets Indreside, snart på dansk,
snart på plattysk erklæret: at den var hans med rette,
ligesom han også har ladet den binde på ny i Ry År
1567. Claus Sørensen, sagtens hans Søn, har skrevét sit
Navn neden under 1571, og tretten År efter har den til¬
hørt Henrik Mundt „med rette 44 . Denne Bog indeholder i
Afskrift af forskellige, men dog temmelig ensartede Hænder
de sex rimede Digtninger, som her er meddelte i de to
første Bind af „Romantisk Digtning fra Middelalderen 44 ,
og kun med den Forskel, at Flores og Blansefior i Hånd¬
skriftet står sidst af de sex, medens det her er flyttet

Digitized by CjOOQ le

Literærhistorisk Oversigt.

297

frem til de to andre Evfemia-Viser. Sproget har helt
igennem et så stærk jydsk Præg, at der kan ikke være
Tvivl om, hvorfra Afskriften stammer, eller rettere sagt,
at Afskriveren har været en Jyde. Håndskriftet er her i
Anmærkningerne for Nemheds Skyld betegnet med samme
Mærke som er brugt i de svenske Udgaver af Evfemia-
Viserne, nemlig F. Kun af det fftrstc af Digtene, Ivan,
har vi endnu en Afskrift, her kaldet E, hvorom senere
skal tales, når jeg efter disse almindelige Bemærkninger
går over til at meddele nogle literær-historiske Oplysninger
om hvert enkelt af Digtene, der nærmest vil gore rede
for, hvad andre på dette Område har ydet.

L Ivan Løveridder.

(I Bind. S. 1-204 og II S. 129—228, jf. S. 358 IT.)

Skbnt Æmnerne i Middelalderens romantiske Digtning
udgor en broget Mangfoldighed, lader de fleste af dem sig
dog henføre under enkelte store Afdelinger og indordne i
Sagnkredse, hvor da en eller anden fremragende Helt er
Midtpunktet og passende kan låne den sit Navn. Dette
gælder snaledes om Ar tus-Sagnet. Sagnene, Sangene og
Romanerne om Kong Artus og hans Kæmper danne et
stort Stamtræ, der fra en ringe Begyndelse vokser op til
at bære en mægtig Krone, hvis Grene strække sig over
det hele Evropa, og har i et Årtusende brugt den halve
Tid til at skyde op, den anden halve til at blomstre og
brede sig, indtil det lidt efter lidt visnede hen og sank så
til sidst for Satirens skarpe Økse i Cervantes* „Ridder af
den bedrøvelige Skikkelse 14 .

Digitized by UjOOQ le

298

Llterærhistorisk Oversigt.

Artus-Navnet har sin Hjemstavn hos de gamle Britter,
den keltiske Stamme, som f&rst Romerne og siden Nord¬
boerne traf i England, og Kong Artus’ ældste og historiske
Ber6mmelse er, at han i det 6te Hundredår med Kækhed
forsvarede sit Fædreland mod de indbrydende Angler,
Sakser og Jyder. Men dermed er kun Navnet oplyst.
Det er gået her som alle Vegne hvor Folket digter, at
det skifter Navnet, men beholder sine Yndlingstanker.
Sagnene, der efterhånden knyttedes til dette Kongenavn,
var endnu ældre keltisk Digtning, og længere kan vi ikke
forfølge dem, selv om vi deri kan skimte Lighed med
østerlandske Sagn. Da Britterne var trængte tilbage, dels
til Wales dels over til Bretagne, trøstede de sig i For¬
nedrelsen med at mindes Fortidens Storhed, og deres
Barder sang om den tapre Modstand, deres Fædre havde
beredt Sejerherrerne. Heller ikke Artus blev glemt, men
lidt efter lidt vokser hans Ry, fra en berømmelig Hovding
i Forsvarskrigen bliver han en mytisk Folkehelt, der
drager sejrende frem alle vide Vegne, hersker over hele
Nordevropa og fører sine Helte frem til Rom og Jerusalem,
så „hans loff ganger offuer al verden u . Da Korstogene
begynde, står han i sin fulde Glans i Digtningens Verden,
og han står ikke alene, men har samlet sig et glimrende
Hof; ypperst der er de tolv Jævninge, hvis Æventyr og
Bedrifter blive Genstand for særlige Sange.

Denne Uddannelse har Sagnet dog ikke nåt i sin
keltiske Hjemstavn, men fea Bretagne førtes det til Nor¬
mannerne, der greb det med Glæde og førte det under
Villum Erobrer med sig over til dets gamle Fædreland,
medens det på Fastlandet især udvikledes i Champagne og
Flandern, så vel som i Nomiandiet. Hos Korstogenes
Riddere fandt Trubadurerne åbne Øren, når de i Sagnet
indlagde alt hvad deres Tilhørere selv satte hftjest Pris

Digitized by CjOOQ le

1. Ivan Løveridder

299

på: Kærlighed og Kraft, en Kraft, som aldrig kunde
overvindes, et Mod, som aldrig kunde b5jes, en Stridslyst,
, som aldrig kunde stilles, varm Følelse for Æren og for
Kvinden. De oprindelige vælske Sagn blev omstøbte efter
Tidens Smag og indåndede Ridderskabets Tankegang, med
dets Trang til dristige Æventyr. Kong Ar tus blev Re¬
præsentant for alle Ridderdyder, og hans Kæmper, navnlig
de tolv Jævninger, der fyldte Ærespladserne i Hallen om
hans runde Bord, blev Udøvere af alle mulige og umulige
Bedrifter. I Nord- og Sydfrankerig, i England lyttede man
begærlig til, når talrige Sangere (minstrels, troubadours,
trouvéres, cantores historici) bare Sagnet rundt fra Pyrenæerne
til Skotland, medens de tillæmpede det efter deres ridder¬
lige Tilhøreres Behag. Det er bekendt, hvor stor For¬
kærlighed den engelske Konge Henrik 2 havde for denne
Digtning, og da hans Herredhmme strakte sig over store
Dele af Frankerig, lettedes Vexelvirkningen mellem begge
Sider af Kanalen.

Efterhånden blev disse Sange førte til Bogs, skrive¬
kyndige Klerke sammenarbejdede dem til storre Helheder,
og stolte af deres egen Lærdom barede de sig ikke for at
se lidt hånlig ned på „de ulærde Sangere“, der kun
mundtlig kunde bære deres Skatte frem, i det de forsikrede,
at de selv alene meddelte dem i deres pålidelige Skikkelse,
skdnt de øste af samme Kilder som hine, og det er sand¬
synligt, ja tit ajensynligt, at de, stofgrådige som de var, i
deres skriftlige Redaktioner ikke sjælden har sammenblandet
og forvansket Sagnene. Derved trådte også Artus-Sagnet
ind i Literaturen, og her er uden al Tvivl den nord¬
franske, både med Hensyn til Ælde og Rigdom, så vel
som til den Indbydelse den vandt, den betydeligste i
Middelalderen. Dens Blomstring begynder efter det fftrste
store Korstog, i det 12te Hundredår. Til Romancerne

Digitized by kjOOQle

300

Literærhistorisk Oversigt.

om Kong Artus egne Bedrifter sluttede sig Digtninger om
hans berømteste Riddere: om Tristrara, om Lanzelot,- om
Erec og Enide, om Parcival, om Gavian og da også om
Ivan, „Løvens Ridder u .

Den sidstnævnte, Ivan (Owain, Iwain, Ivent), indtager
en fremragende Plads i Artus-Sagnet. Han nævnes allerede
i den gamle brittiske Historie som en Søn af Urien,
Fyrste i Rheged (Kumberland), en Helt, der hyppig er
Genstand for Bardernes Sange. Sønnen efterfulgte ham i
Regeringen og i heltemæssige Bedrifter for at værne sit
Fædreland. I de senere digteriske Sagn er han Hoved¬
personen i det vælske Æventyr om „Kildens Frue w , der
danner Grundlaget for Digtet om ham, således som det
også gennem den franske Bearbejdelse er nåt til vor
Literatur og trykt i denne Samling.

Rimeligvis efter Sagn og således som disse af min-
strels og clercs var ble ven bearbejdede, har den betydeligste
nordfranske Digter i Middelalderen, Chrestien af Troies,
behandlet dette Æmne, og det blev hans „Løveridder u ,
der vandrede Evropa rundt, som den umiddelbare eller
middelbare Kilde til de Behandlinger, der findes på andre
evropæiske Sprog. Om denne Digter er Efterretningerne
kun sparsomme. Han må være født ved 1140 — 50, sagtens
i den By i Champagne, hvorefter han bar Navn. Troies
var Greverne af Champagne’s Residens, og i dette Land¬
skab blomstrede den romantiske Digtning ikke mindre frodig
end i Normandiet. Man mener af hans Værker at kunne
slutte, at han var lærd, og at han i alt Fald har kjend
de gamle klassiske Skribenter. Han må være død inden
Udgangen af det 12te Hundredår, og efterlod sig en
Række Digterværker, som man nu, efter lang Tids Hvile,
har begyndt at udgive. Blandt dem er hans „li romans
dou chevalier au lion“ et af de betydeligste; han behandler

Digitized by CjOOQ le

1. Ivan Løveridder.

301

Æmnet livlig og med Smag i 6807 Verslinier. Af hans
Digt er opbevaret sex Håndskrifter og Brudstykker af et
syvende. Det blev f6rst trykt af en engelsk Dame, Lady
Guest, som fOrste Del af hendes Samling af vælske Sagn
og Æventyr, kaldet Mabinogion, og er senere omhyggelig
udgivet af den tyske Lærde W. L. Holland (Hannover
1862), Forfatteren af „Chrestien von Troies, eine literatur-
geschichtliche Untersuchung w (Tiibingen 1854).

Ligesom tiere af Chrestiens Værker således blev også
hans Løveridder snart oversat på tysk. Den „middel-
hojtyske w Digter Hartmann von der Aue (1170—1220)
skrev f6r 1202 sin Iwein, der bevares i flere, til Dels
gamle Håndskrifter og er sidst bleven udgivet af G. F.
Benecke og K. Lachmann (2det Oplag 1843). Den
tyske Oversætter følger den franske Text, men med stor
Frihed. Gennemgående lader han sin egen Personlighed
træde frem, og de mange indstrøde Betragtninger, der
lader Digtet voxe op til 8166 Verslinier, er Tyskerens
egne. Men når hans Landsmænd tidligere var tilbøjelige
til at lade ham have Æren for det bedste og smukkeste
af Digtet, så har de, efter at Originalen er bleven kendt,
måttet indrbmme, at den Ære tilkommer den franske Digter.

På Engelsk blev hans Løveridder også overført,
men Oversætteren tog sig Frihed i modsat Retning og
gengav Digtet i 4032 Vers. Man kender kun ét Hånd¬
skrift, som bevares i British Museum og antages at være
fra fOrste Halvdel af 14de Hundredår, skrevet i en stærk
nordengelsk Mundart (trykt af J. Ritson i Ancient english
metrical romancies I. London 1802).

Den tyske Lærde F. J. Mone har udtalt den For¬
modning, at der også må have været en nederlandsk eller
måske en plattysk Oversættelse af Digtet (Uebersicht der
niederl. volksliteratur alter, zeit, Tiibingen 1838); men hvad

Digitized by v^ooQle

302

Literærhistorisk Oversigt.

der vides sikkert, er, at Chrestiens Løveridder midt i det
13de Hundredår blev oversat på norsk Prosa. Det var
den norsk-islandske Literaturs Blomstringstid, og det var
ikke alene den rige hjemlige Sagaskat, som da blev ført
til Bogs, også af Sydens Literatur blev der flittig omplantet
på norsk Grund. Flere af Kongerne i Norge efter Sverre
er bekendte for deres Kærlighed til Literaturen og da
navnlig også til den romantiske Digtning, der var op-
blomstret i Frankerig og derfra havde udbredt sig og
vundet Ridderskabets Yndest. Håkon SverresOn (f 1204)
oversatte selv Romanen om Barlaam og Josafat, og Håkon
Magnusson (f 1319) tog virksom Del i Forfattelsen af den
udførlige norske Bibelhistorie, bekendt under Navnet Stjorn.
Den førstnævntes S6n og den sidstnævntes Farfader, Håkon
Håkonson, kaldet den gamle, der regerede fra 1217 til
1263, var det, der lod den Samling af bretonske Sange
(lais) oversætte, som er udgivet under Navn af „Streng-
leikar eåa ljodabok 44 (af Keyser og Unger 1850), ligesom
flere af Ridder-Romanerne om Kong Artus og hans Kæmper:
Tristrams Saga, Elis Saga, Mftttuls Saga, og deriblandt da
også Ivents Saga, alle på Prosa. Ved de to fOrste
nævnes en Abbed Robert som Oversætter, og muligvis har
han oversat dem alle. Oversætteren har, efter P. A. Munchs
Dom, lagt for Dagen, at han havde både sit eget Moders¬
mål og det fremmede Sprog, hvorfra han oversatle, godt i
sin Magt. Af denne Prosa-Oversættelse på Norsk af
Ivents Saga Artiiskappa er der bevaret otte islandske Af¬
skrifter (to i Stokholm, to i London, fire i Arne-Magnæanske
Samling i København), hvoraf den ældste (på Pergament i
Stokholm) anses for at være fra Slutningen af 14de eller
Begyndelsen af 15de Hundredår, altså et Par Hundredår
yngre end den Tid, da Oversættelsen blev til. Denne er
da i Mellemtiden bleven afskreven mange Gange, og ej at

Digitized by v^ooQle

1. Ivan Løveridder.

303

tale om Forandringer, den kan have modtaget ved mundtlig
Gengivelse, kan den væré forkortet og ændret under Vejs.
Som Følge deraf er der ingen Sikkerhed for, at den ældste
Skikkelse, hvori* den norske Oversættelse nu findes i en
islandsk Afskrift, er så udførlig, som den oprindelig har
været, og den afgiver derfor ingen fuldt pålidelig Grund¬
vold til at bygge Slutninger på, når man vil sammenligne
den norske Oversættelse med andre, og da navnlig med
den svenske rimede. Dr. E. Kolbing har udgivet den
norske Ivents-Saga blandt sine Riddara-Sbgur (Strasburg
1872).

Den svenske „Herra Ivan u på Knittelvers er efter
Angivelsen i Digtets Slutning fra Begyndelsen af det 14 de
Hundredår, da Dronning Evfemia, en tysk Fyrstedatter,
gift med den yngste af de tre oven nævnte norske Konger
med Navnet Håkon, Magnus Lagaboeters Son, lod det
oversætte, som det lyder i Slutnings-Versene:

Tha thusand vintre fhry hundradh aar
fran Gudz fozlo lidhin var,
ok ther til thry ij thæn sama tima
vardh thæsse bokin giordh til rima
Eufemia drbtning tliet maghin ij tro
læt thæssa bokena vænda swo
aff valske tungo ok a vart maal
Gudh nadhe the ædhla frugho siæl
ther drotning ower Norghe var
met Gudz miskund thrættan aar.

Der er i Sverige bevaret fire Håndskrifter af Digtet,
alle skrevne på Papir i Løbet af det 15de Hundredår,
og det er trykt i Sv. Fornskrift-sållskapets saralingar (II
1849), besorget af J. W. Liffmann og G. Stephens, således
at den forste gengav Texten efter det ældste og bedste

Digitized by v^ooQle

304

Litersrhlstorigk Oversigt

Håndskrift (c. 1430) med 5754 Verslinier, medens den
anden forbedrede den med en rig Samling af Læsemåder
fra de andre Håndskrifter, hvorved Versetallet voxede til
6288, og tilføjede udførlige kritiske og literær-historiske
Oplysninger.

De nyere svenske Lærde, og da navnlig Udgiverne af
de tre så kaldte Evfemia-Viser (Ivan Løveridder, Hertug
Frederik og Flores og Hlanseflor), har antaget og stræbt
at bevise, at disse er oversatte på svenske Vers umiddel¬
bart efter Originalerne, og da altså Ivan efter Chrestien
af Troies Digt, samt at den tyskfødte Dronning Evfemia,
der fra sin Hjemstavn sikkert har kendt og skattet disse
romantiske Digtninger, har ladet dem oversætte, efter at
hendes lille Datter Ingeborg 1302 var bleven forlovet med
den svenske KongesOn, den ridderlige Hertug Erik Magnus-
sftn, der efter den gamle svenske Rimkrønikes Vidnesbyrd
blev modtaget med åbne Arme ved det norske Hof og
navnlig af sin tilkommende Svigermoder, som det hedder:

Hon vntfik han wel som hon wel kunne
met sotli ordh ok rftdhom lmvnnc
. the aff hiertans kerlek gingo
huro the then ådla førsta vntfingo
thet faar jak ey sakt en tusende dell
for thy mik wintz ey konst ther tell
ther widh liffdo the som the haftdo hogth
med heder ok åra ok mykin tokt.*)

Dette bliver dog kun en Formodning, og det vil
være for tidligt at søge efter Anledningen, ved hvilken
Dronning Evfemia lod Digtene oversætte på svensk, så
længe man ikke er på det rene med, at hun overhovedet

*) Sv. Medeltidens Kim-Krånikor I: gamla eller Eriks-KrOnikan,
utg. nf G E Klemming. S. 05. Sv. Fornsk. S* Saml. 17, 1.

Digitized by v^ooQle

1. Ivan Løveridder.

305

har ladet dem oversætte på dette Sprog, hvad der dog
ikke synes at være skellig Grund til at betvivle.

Ret oplyst er Sporsmålet vist nok ikke endnu, men
for Ivan Løveridders Vedkommende er Undersøgelsen i alt
Fald lettet, ved at den norske Prosa-Oversættelse efter
det ældste Håndskrift er udgivet. Udgiveren har anstillet
en nOjagtig Sammenligning mellem Chrestiens franske
Original, den norske Saga og den svenske rimede Over¬
sættelse, og Udbyttet af hans Undersøgelse er dette: at i
de to sidstnævnte — Sagaen og det svenske Rim — er
et stort Antal Steder, der åbenbar stå i nærmere Forhold
til hverandre, end noget af dem står til de tilsvarende
Steder i den franske Original. Ved Siden deraf lader der
sig påvise en Række Steder i den svenske Text, hvor
denne stemmer mere med den franske end rned den
norske. Dette kan man forklare på to Måder: enten har
måske Forfatteren af den svenske Bearbejdelse haft både
den ældre norske og den franske Text for sig og valgt
efter Behag imellem dem; eller Sagaen i den Skikkelse,
hvori vi nu har den fra en islandsk Afskriver, er en
Afkortning af den tidligere, under Håkon den gamle for¬
fattede, så at den Omstændighed, at det svenske Digt tit
stemmer nfijere over ens med det franske end Sagaen nu
g6r, i så Fald ikke er grundet på, at den svenske Digter
har benyttet hint umiddelbart, men kun derpå, at de til¬
svarende Stykker af Sagaen senere af Afskrivere eller
Bearbejdere er bleven udeladte eller i det mindste for¬
kortede, medens han har endnu haft Sagaen i en fuld¬
stændigere Form for sig. At detle sidste kan være sand¬
synligt, bestyrkes også ved hvad der lader sig eftervise
ved Flores og Blanseflor. Men selv i dette Tilfælde er
det jo endnu ikke umuligt, at den svenske Oversætter kan
have rådført sig med Originalen.

Digitized by v^ooQle

306

Literærhistoriftk Oversigt.

Derimod bliver rigtig nok i begge Tilfælde Udtrykket
i Slutningen af hans Oversættelse ikke ndjagtigt om Ev-
femia: at hun lod Bogen vende „af valske tungo ok a
vart maal tt , da den Vending allerede var sket under
Håkon den gamle, om hvem derfor Sagaen melder, at han
lod den „snua ur franzeisu 1 norrænu u , og Udtrykket er
herfra vist ligefrem flyttet over på Svensk. Men Kritiken
går dog sikkert igen for vidt i sin Tvivlesyge, når den
heller ikke vil lade gælde, at Dronning Evfemia lod
Herr Ivan, så vel som de tvende andre Digte, oversætte
på svensk, selv om det ikke med Sikkerhed kan siges,
hvad Grund den tyskfødte Prinsesse kan have haft dertil.
Den Mening, at hun skulde have ladet dem overføre på
norske Vers, er jo kun en Gætning, der mangler Grund,
så længe der ikke kan opvises noget Spor af dette Arbejde
eller blot af et lignende; og den bliver dobbelt urimelig,
netop fordi de to af Digtene i det mindste var til på
norsk i Sagaer. Og medens det, under den ovennævnte
Forudsætning, er unOjagtigt, at Evfemia, som Svensken
siger, lod dem oversætte af Vælsk, så vilde det være helt
usandt, at hun lod dem oversætte på norsk, når hun kun
lod den norske Prosa sætte på Vers.

Men om også den svenske Digter har haft den
norske prosaiske Oversættelske til sin nærmeste Kilde,
formindsker det ikke hans Ros. Det er et livligt og
dygtigt Arbejde, og skftnt det kan være vanskeligt at
sige, hvad der på de enkelte Steder af Indhold og Ud¬
maling er hans eget, så tilhører i alt Fald Form og
Versebygning ham, og den er flydende, ja tit velklingende,
så han har forstået at påtrykke det hele et hjemligt Præg.

Om den danske Ivan Løveridders Herkomst kan
der ikke være Tvivl og derfor ikke blive Tvist. Den er
kendelig *nok en oversættende Afskrift af den svenske.

Digitized by kjOOQle

1. Ivan Løveridder.

307

Også på dette Område har den Overvægt gjort sig gæl¬
dende, som den hellige Birgitte og hendes Orden vandt i
den nordiske Kloster-Verden og dens lille Literatur. Det
er ikke alene religiøse Skrifter, der overførtes til den
danske Læseverden fra Sverige, men også de ire Evfemia-
Viser er vandrede samme Vej. Desuagtet har de to
danske Afskrifter, som er bevarede af Ivan, deres selv¬
stændige Værdi, og navnlig har F. adskillige Læsemåder,
der enten stamme fra den danske Oversætters fri Be¬
handling eller fra en bedre svensk Text end den i de
fire bevarede Håndskrifter.

Den danske Ivan findes, som den her er gengivet
(I Bind, Side 1—204), på de første 111 Blade af det oven
for (Side 296) omtalte Håndskrift i Stokholm (gi. Mærke
K. 47), hvori en yngre Hånd, hvis Ejer næppe har læst
mere end de første 66 Linier, hvormed Fortællingen ind¬
ledes, har tilskrevet som Titel: „Om Artus og Keyser
Karol. Magn. u En anden Afskrift, der vel er nogle Tiår
ældre, altså fra Midten eller Slutningen af det 15de År¬
hundrede, findes i et Folio-Håndskrift på Papir, der
ligeledes er vandret til Sverige og fra Antikvitets-Arkivet
kommet til det kongelige Bibliotek, med gi. Mærke K. 4*).
Af Bogens 162 Blade optager Hr. Ivan de sidste 84
(fol. 78—162), men Afskriften er ikke fuldført og mangler
de sidste halvfjerde HundredeVers (se II Bind, S. 129—288).
— I Katalogen over Fr. Rostgaards Bogsamling findes Spor
af en tredje Afskrift**), der efter Nyerups „Alm. Morskabs-

*) Hist Tidsskrift IV, Side 162, og Sv. Fornsk. S. Saml. II, S. cviij ff.
”) Biblioth. Rostgardiana p. 536 Nr. 920: „om Hr. Ivan, et meget
gammelt Skrift på danske Vers in 4to“. — Langebek bar i sit
Exemplar, som ejes af Universitets-Biblioteket, noteret: »solgt
for 1 JT«.

20 *

Digitized by kjOOQle

308

Literærhistorisk Oversigt.

læsning i Danmark og Norge 44 (Side 123) skal have tilhørt
Peder Syv, men når det formodes, at det har været et af
de to her omtalte Håndskrifter, har dette næppe nogen
Grund, da det sidste af disse (E) er et Folio-Håndskrift,
hvoraf Ivan kun danner Slutningen, det andet (F) rigtig
nok et Kvart-Håndskrift, men hvoraf Ivan kun danner
Begyndelsen, og de har sikkert begge været i Sverige, for
der 1726 blev holdt Auktion over Rostgaards Beger.

Intet af de tvende bevarede Håndskrifter af den
danske Ivan Løveridder er umiddelbart overført fra Sven¬
sken, de er begge Afskrifter. Derom vidner i F., at der
flere Steder er ladet Plads åben til at udfylde enkelte
Ord og hele Linier, hvor der ikke kan være Tale om, at
Forståelsen af Forskriften har voldet Vanskelighed, men
ene om, at den har været ulæselig eller selv haft Huller.
Skont der i E. er mangfoldige Ord misforståede og for- .
vrængede, har Fejlene ingen Sinde Mærket af at være
misforstået Svensk, men desto bestemtere af, at Afskriveren
har ikke haft megen Omtanke eller Forståelse af hvad
han skrev. Håndskriftet F. eller dens Forskrift har be¬
handlet Texten temmelig ffit og indskudt Linier, hvortil
intet tilsvarende findes i de svenske eller i E., ligesom det
også tit omskriver Texten med andre Ord. E. ligger i
Reglen nærmere ved den ældste svenske Afskrift (A.), og
har, ved Siden af sine mange Misforståelser og Skødesløs¬
heder, bevaret en stor Del ældre Former, eller i det
mindste Former, der ligge den svenske Original nærmere.

Den danske Ivan Løveridder har ikke. tidligere været
trykt.

Digitized by v^ooQle

Literærhtetorisk Oversigt.

309

II. Hertug Frederik.

(I Bind, Side 205-284, jf. II, Side 368).

Den anden af Evfemia-Viserne, Digtet om Hertug
Frederik af Normandi, horer ligeledes til de talrige Ridder-
Romaner, der slutte sig til Sagnet om Artus og hans
Kæmper, som her mode ved Turneringen i Bern (s. I,
S. 256). Det er hidtil ikke bleven fundet i nogen anden
Literatur end i vor nordiske; men Slutningen af det
svenske Digt (jf. danske Overs. V. 2401 ff. I, Side 283)
lyder:

Thenne bok ther y hær hora
henne lot kesar Otte g6ra
ok vænda aff valsko ij thyzt maal
Gudh nadhe thæs ædhla forstå siæl.

Nu ær hon annan tiidh giordh til rima
nylika innan stuntan tima
aff thyzko ok ij swænska tungæ

thet forstanda gamble ok vngæ.

Herefter stammer altså Digtet ligesom de fleste andre
Ridder-Romaner fra Frankerige, men er dog endnu ikke
forefundet „på vælsk tt . En Kejser Otto skal have ladet
det oversætte på tysk, men heller ikke den tyske Bear¬
bejdelse er der endnu fundet Spor til. Om Digtets Ind¬
førelse i den nordiske Literatur fortsætter så den svenske

Digter:

Hona lot vænda a vart maal

Eufemia drotning; henna siæl

gifui Gudh ij hiraerikæ

met ænglom nadher æwerdbelika

fore alla the dygdh ok æræ

hon giordhe mædhan hon var hæræ

Digitized by v^ooQle

310

Literærhistorisk Oversigt.

til Gudh ok værldina bftdhe
thy var thet offdyr skadhe
at hon matte ey længre lifua
ok Dær vinir ok frænder blifua.

Disse Vers er et senere Indskud, efter Dronning
Evfemias Død (1 Maj 1312), og har sagtens ikke hørt til
den danske Oversættelses Kilde, siden de ikke findes i
denne, uden at der let kan tænkes rimelig Grund til at
udelade dem. De sex svenske Håndskrifter af Digtet, som
er bevarede, sætte alle dets Affattelse til Begyndelsen
af 1309:

Tha thusand aar ok thryhundhrath aar

fra Guz fodhilse lidhin var

ok ther til atta aar ok manadha twa*)

var thæsse bok diktath swa

som hon kan at thydha

hwa hænne lyster lydha.

Da de sex svenske Håndskrifter er enige i denne
Tidsbestemmelse, tor der ikke bygges på, at vor danske
har „jet w i Steden for „atta“, og altså sætter den til Be¬
gyndelsen af 1302, da de tre Evfemia-Viser kendelig er
ordnede efter Tidsfølgen: 1803, 1309 og 1312. På en
Inventarie-Liste i det svenske Rigs-Arkiv nævnes en Bog
om „hærtogh Fræthrik u , som Kong Magnus Erikson 1340
skænkede Drosten Erling, og man har tænkt sig, at det
mulig kunde være samme Exempiar, som hans Fader
havde fået i Norge af sin Svigermoder. Dette ligger jo
atter på Gisningens Område, men des værre må vi
mest færdes der, når Talen er om dette Digt, om Hertug
Frederik af Normandi.

*) Kun A. har ved en Skrivfejl: atta manadha ok twa.

Digitized by AjOoq le

2. Hertog Frederik.

311

Der kan ingen Grund være til at tvivle om den
Oplysning, de svenske Slutningsvers give, at det stammer
fra en fransk Original og derfra er bleven overført på
tysk, men når det så skal siges, ad hvilken Vej det
kora til at få sin svenske Iklædning, står vi atter for
Evfemia-SpOrsmålet. Det er jo ikke usandsynligt, at der
også af dette kan have været en norsk Prosa-Oversættelse,
men så længe der ikke er fundet Spor til en sådan, er
det dog sikrere indtil videre at blive stående ved Digtets
egen Angivelse, at det er en Oversættelse fra tysk, hvad
der også bestyrkes ved adskillige tyskagtige Ordformer.

Den danske Oversættelse slutter sig til den svenske,
hvoraf den er en .oversættende Afskrift. Blev den af Ivan
Løveridder besOrget af en Mand (I. Side 204, Vers 6406),
så er Hertug Frederik, så vel som Flores og Blanseflor,
på dansk afskreven af en Kvinde (I. Side 284, Vers 2419,
jf. I. Side 356, Vers 2200). Hun har tilladt sig nogen
Forkortelse, dels i Begyndelsen, hvor den svenske Originals
76 Vers er bievne til 31, dels i Slutningen, ved Be¬
skrivelsen af Frederiks og Florias Bryllupsfest. Den Mod¬
sigelse, at deres Datter blev taget i Kloster efter Faderens
Død og dog gift med Kongen af Spanien (sv. V. 3171,
jf. 3183 —94) er hævet, og Versene om Dronning Evfemia
(sv. V. 3209—18) findes ikke. Men i øvrigt er det jo
umuligt at 'bestemme, hvad der er Ændringer af Over-
sætterinden og hvad hun har forefundet i sin svenske
Forskrift; thi så meget er klart, at denne ikke har været
nogen af de sex Afskrifter, der endnu haves, meij har
været ældre end dem alle. Den danske afviger nemlig i
meget fra dem, ikke alene i enkelte Ord og Vendinger,
men også ved at have Vers, der upåtvivlelig har været
oprindelige (f. E. V. 211-12, 583-6, 1290-1, 1850-1 o. fl.).
Forholdet imellem Verse-Tallet i den nuværende svenske

Digitized by v^ooQle

312

Literærhistorisk Oversigt.

Text og den danske er i det hele dette: at den forste har
201 Vers, som fattes i den danske, hvorimod denne atter
106, som ikke findes i hin. Dette vilde kun gore en
Forskel af 95 Verslinier færre i den danske, men når den
desuagtet har 812 Vers færre, eller rettere 874, da er
Grunden dertil den, at den danske har to Lakuner, .en
storre og en mindre. Af disse er det tvivlsomt, om den
mindre blot hidrører fra et udrevet Blad (s. V. 780—840,
I S. 231) i den eneste Afskrift vi ejer, eller det allerede
har manglet i dens Forskrift; men det forste er dog det
rimeligste, og skOnt det ikke mangler i det Læg Papir,
hvortil det skulde høre, kan det have været indskudt i
Læget, da det vilde røbe storre Tankesløshed hos Af¬
skriveren, end man har Ret eller Grund til at forudsætte,
om han ikke skulde have lagt Mærke til Manglen i sin
Forskrift. Endnu mindre tor det antages, at Lakunen
allerede skulde have været til Stede i deu svenske Original,
Oversætterinden har benyttet, thi hun vilde sikkert have
vidst at råde Bod på Savnet, således som vi ser hun gj6r,
om end ikke på den heldigste Måde, ved den store Lakun:
V. 1641—2432 i den nuværende svenske Text.

Det er nemlig klart, at disse c. 792 Vers har hun
ikke kendt, men stræbt at erstatte efter hvad hun kendte
til Indholdet. De vilde i et mindre Format udgOre 13—14
Blade, i et st6rre 6—7, og altså danne et eller to Læg
efter Formatets Størrelse. Rigtig nok er det her, at
Hertug Frederiks Indsnigelse og Ophold i den irske Konges
Jomfrubur beskrives, men selv om Oversætterinden har
fundet, at denne Del burde gengives kortere, havde hun
ikke behøvet at udelade hele Beskrivelsen af Turneringen
i Barna, der netop var en Fryd for Datidens Læsere, end
sige at slippe hele Tråden i Fortællingen af Hertug
Frederiks Rejse, og forstyrre Sammenhængen.

Digitized by v^ooQle

2. Hertug Frederik.

313

Dette er nemlig sket. Allerede med V. 1519 (I S. 254)
begynder Forvirringen, og det lader til, at det sidste Blad
før Lakunen har været beskadiget, så Helten Beviand, der
spiller en vigtig Rolle i Turneringen, er bleven borte, dels
uheldig erstattet af Hertug Frederik (V. 1519), dels ude¬
bleven (se Indskudet mellem 1535—36), og til sidst ukendelig
i „Herren af Bemen 14 (V. 1546). Men først ved V. 1575
slipper Forskriften helt. Der skulde nu, som vi ser af
den svenske Text, været fortalt, at samme Aften de kom
til Barna begyndte Ridderspillet, hvori Artus-Kæmperne
„af det runde Bord 44 havde ondt ved at stå sig mod
Hertug Frederik. Hr. Gamorin stak Levitz af Hesten,
Gavian igen Gamorin, Hr. Orik stødte Beviand af, Hertug
Frederik atter Orik og Tidonås. Selv Kongerne af Eng¬
land og Frankerig prøvede Kræfter, hver fulgt af store
Ridderskarer, og den første måtte give tabt. Efter en
glad Aften og efter næste Morgen at have hørt Messe om
den Helligånd, begynder Kampen på ny og ender med, at
Heitug Frederik vinder Pris fra alle Sider. Efter Tur¬
neringen indbyder Gamorin ham til at følge hjem med sig
til Skotland, men Htg. Frederik afslår Indbydelsen og
„rider 44 ene den nærmeste Vej til Irland, der synes at
ligge mellem England og Skotland (s. I. S. 248 ff.). Her
bliver han modtaget med stor Ære af Kongen, den dejlige
Jfr. Florias Fader, om hvem Gamorin havde fortalt ham
(I. S. 251—52), og som han havde besluttet at vinde.
Deltagerne i Turneringen samles efterhånden til og kan
ikke nok som prise Htg. Frederiks Bedrift; han er den
stolteste Ridder i Verden. Kongen tager gæstfri imod ham
og giver ham to Riddere til Opvartning. Imidlertid får
Htg. Frederik Efterretningen bekræftet om den skOnne
xKongedatter, der holdes så omhyggelig gemt, og ved

Digitized by kjOOQle

314

Literærhistorisk Oversigt.

Hjælp af sin Tryllering kommer han uset mellem Mad¬
svendene ind til hende og hendes Fruer og Jomfruer i det
vel bevogtede Slot. Der opholder han sig usynlig i tre
Ddgn og vinder Florias Kærlighed. Vel forsynet med
Guld vendte han hjem til sit Herberg og skikkede Bud til
Garaorin i Skotland om at komme til ham med Skibe, og
denne opfyldte gærne sin Vens Ønske. Imidlertid vandt
Htg. Fr. tolv Riddere og over tredive Svende med Gaver
af Kongens Skatkammer og store Løfter for Fremtiden,
åbenbarede dem sin Plan at bortføre Prinsessen og købte
Værten i Herberget til at skaffe ham et Skib og en dulig
Styrmand, for at nå ud til Gamorins Flåde. Han beder
nu Kongen om Orlov og bortfører så hans Datter; men
da de er komne om Bord hos den skotske Konge og
hans Dronning, som er sejlet dem i Møde, bliver Htg.
Frederik i en Storm kastet over Bord, medens den for¬
tvivlede Floria sejler med til Skotland, hvor der „med
stor Kost og megen Ære u holdes Ligbegængelse over den
på Havet omkomne. Men heldigvis har jo han beholdt
Dværgekongens Ring, og ved dens Hjælp flyder han
ovenpå .... således som det så fremdeles står at læse i
vor Text fra V. 1652 ff. (I. S. 259), hvor Dansken igen
begynder at følge tro sin svenske Forskrift.

Dette store Hul på 792 Verslinier har den danske
Oversætterinde søgt at udfylde på egen Hånd med 76
(V. 1575 —1651), hvori Htg. Frederik beder Skottekongen
Gamorin om en Ridderskare til Ledsagelse på hans Irlands-
Rejse, hvad Vennen indrSmmer ham og dertil tyve Skibe,
der synes at måtte være ham til Besvær, da han opholder
sig der hemmelig. I en Kvindes Skikkelse følger han
med Dronningen ind til hendes Datter og får Floria at se; men
Svenskens omstændelige Beskrivelse gengives her kortelig:

Digitized by v^ooQle

2. Hertug Frederik.

315

Hans Hjærte det mon af Glæde le,
hun var den væneste Jomfru ren,
der Solen måtte over skinn’.

I tre Dage han i Tårnet vare

hos den stolte Jomfru klare,

alt det han horte og alt det han så'

Tugt og Ære i hverje Vrå.

Den fjerde Dag klædte Jomfruen sig i Silke og Guld,
tog Guldkronen på med Ædelstene i, og Hertugen bar sin
elskede på Arm til sit Skib, hvor han overgav hende til
„ Fruer og Jomfruer i Skare 44 , og bad dem sejle til Skot¬
land med hans Hjærtes Skat. Fdrst da vendte han sin
Tryllering, så Jomfruen til Afsked fik ham at se, og
„måtte hendes Hjærte af Glæde le tt . Så sejlede de, men
Htg. Frederik vilde selv blive tilbage for at se, „hvad
Lader de vilde gribe 41 og så for at vise sit Mod.

Dermed slutter Lakunen, og Fortællingen falder så
ind i Overensstemmelse med Svensken. På den Måde er
der skaffet en Forbindelse til Veje, men Broen er noget
skrøbelig, pg navnlig overraskes man ved, at de For¬
følgere, Kongen af Irland udsender, for at gribe sin
Datters Ransmand, finder ham (V. 1712) „siddende i den
Se 44 ; thi det falder efter Originalen helt rimeligt, siden
han er blæst over Bord, men her kommer det meget
uventet.

Hertug Frederik af Normandi kendes på dansk kun
i denne ene Afskrift, som her er benyttet, i det Side 296
nævnte Håndskrift (K. 47 i Stokholm), hvoraf den optager
Bl. 113—153. Digtet har ikke været trykt, far det, som
et Tillæg til J. A. Ahis trands Udgave af det svenske,
meddeltes i sv. fornskr. sållsk. saml. III 1846.

Digitized by v^ooQle

316

Literærhistorisk Oversigt

III. Flores og Blanseflor.

(I Bind, Side 285-356 og II, Side 289—348, jf. Side 372).

Ingen af Middelalderens Romaner kan i Yndest og
Udbredelse måle sig med Digtet om Flores og Blanseflors
trofaste Kærlighed. Hvorfra det stammer og hvilket Folk
og Tungemål det skylder sin forste Oprindelse, kan ikke
siges med Sikkerhed. Man har forfulgt dets Spor til
Spanien, til Mavrerne, til Østerland, og man har villet
finde Tilknytnings-Punkter i den klassiske Literatur; men
Sandheden bliver nok, at så længe der har været Digte¬
kunst i Verden, lige så lang Tid har man sunget om
dette Æmne: trofast Kærlighed, og fundet sig tiltalt af
Skildringer, der viste, hvorledes den er stærk nok til at
overvinde alle Hindringer. Det er et Stof, der ikke
bliver udtomt, så længe Verden står. Vil vi ikke tabe os
i det tågede, men holde os til Digtet i sin bestemte
Grundform, som endda bliver underkastet mange Slags
Behandlinger, nødes vi til også her at standse i Frankerig.
I dette Land har også Kærligheds-Romanen om Flores og
Blanseflor hjemme, og er en af de Blomster., hvis Duft
behagede Riddertiden så vel, at den hurtig forplantedes
trindt om i Evropa, så der blev ikke mange af vor
Verdensdels Sprog, hvorpå denne Digtning ikke blev
overført.

En samlet Oversigt over dens Literatur har G. E.
Klemming givet i sin Udgave af den svenske Bearbejdelse,
„Flores och Blanzeflor, en kårleksdikt från medeltiden 44 *);
enere (G. Brynjulfson) i Anmærkningerne til Br. Snorra-
sons Udgave af den islandske „Saga af Flores ok Blanki-
fiur w **)» Men den Gang var det franske Original-Digt,

*) Sv. Fornskr. Sållsk. Saml. I 1844.

**) Annaler f. Nordisk Oldkyndighed og Historie 1850.

Digitized by kjOOQle

3. Flores og Blaoseflor.

317

der er Stammemoder til hele den talrige Familie, endnu
ikke udgivet fuldstændig. Dette er siden sket, og Mr.
Édélestand du MériPs Udgave af „Floire et Blancefior,
poémes du xiii e siécle tt (Paris 1856) giver et vigtigt Bidrag
til at oplyse Slægtskabs-Forholdet mellem Oversættelserne
og Bearbejdelserne på andre Sprog, sk6nt det er så ind¬
viklet, at mange Enkeltheder endnu synes gådefulde.

De tidligste sikre Spor til Digte om Flores og Blanse-
flor findes i den sydfranske (provencalske) Poesi, alt i
Midten af det 12te Hundredår, og i Slutningen af samme
så vel som i Begyndelsen af næste er det en kendt Sag
iblandt Trubadurerne, hvor trofast, hvor prøvet og hvor
lykkelig Flores’ Kærlighed var. Men som en afrundet
Skildring af de tvende BOrns Æventyr findes Digtet fOrst
i nord fransk Bearbejdelse, således som denne nu er
udgivet af Hr. du Méril i to forskellige Redaktioner. Den
lærde Udgiver har anstillet en interessant Sammenligning
mellem disse tvende, hvori han søger at forklare deres
forskellige Oprindelse og Skikkelse. Den ene, mener han,
har sin Hjemstavn i Borghallen, den anden i Borgestuen;
den forste er bleven til for Aristokratiet, den anden for
Almuen, og hver af dem bærer sine Fødselsmærker, der
vidne om deres Byrd. De besypge begge det samme
Æmne, skOnt de tit har andre Navne på Bipersonerne.
De er omtrent lige udførlige (c. 3000 Vers), men Slut¬
ningen af den anden mangler. Dog det er ikke denne
udvortes Forskel i Omfang, der adskiller dem, men Måden
at udvide Fortællingen på er betegnende. De er jævn¬
aldrende, i alt Fald i den Skikkelse, hvori de er komne
til os, fra Slutningen af 13de Hundredår begge; men
deres selvstændige Udvikling, som da er afsluttet, tyder
på, at deres fælles Kilde må ligge et godt Stykke længere
tilbage.

Digitized by v^ooQle

318

Literærhi9tori8k Oversigt.

Den ftirste, som Hr. du Méril kalder den aristokratiske,
har sikkert bevaret det oprindelige Digt renest, skflnt
Rammen naturligvis tilhører Trubaduren. Han kommer
en Fredag Eftermiddag ind i en Sal, for at underholde
sig med de skftnne Damer; bænket iblandt dem hører han
på to Søstres Samtale om Kærlighed, og den ældste for¬
tæller da en Historie, der havde tildraget sig for to
Hundredår siden. Det er den om Flores og Blanseflor,
BSrnene, der var fødte på samme Dag, begge fik Blomster¬
navne, havde hvilet i samme Vugge, lært i samme Skole,
elsket hinanden fra små af og som blev hinanden tro
indtil Døden. Fortællingen flyder fordringsløs og tro¬
skyldig og må regnes til de fineste Blomster af fransk
Digtning fra Middelalderen. — Den anden Redaktion kan
ikke nbjes med lutter Blomsterduft. Jongløren vidste, der
skulde stærkere Kost til at tilfredsstille hans Tilhører-
Kreds. En sådan på en Måde medfødt Kærlighed, der
ikke frembød anden dramatisk Spænding, end dens Tål¬
modighed i Ulykken, og som kun besejrede Vanskelig¬
hederne ved sin egen Ynde, frygtede han, vilde snart
blive trættende at høre om. Han gav den en kraftigere
Tilsætning, uanset, at Helheden i Digtet rigtig nok kom
til at lide derved. Flores forvandles da til en drabelig
Riddersmand. Snart skal hans elskede Blanseflor brændes,
uskyldig anklaget for at have villet forgive Kongen, men
Flores kommer, med lukket Visir består han en vældig
Kamp, fælder Bagvaskeren og forsvinder uden at blive
kendt; snart går Flores ind* i Løvegården, men intet af
Rovdyrene skader ham, han tirrer dem, men de er ham
underdanige, thi Blanseflor beder for ham o. s. v. Derimod
udelader Jongløren den udførlige Skildring af B&rnenes
Opvæxt, hvorpå Digtet egentlig er bygget^ at de legede
sammen, spiste sammen, lyttede på Fuglesang, har han

Digitized by kjOOQle

3. Flores og Blanseflor.

319.,

ingen Brug for, nej Ytringer af Kraft, Mod og Opofrelse,
ej at tale om alle Slags Trolddoms-Kunster, kan bedre
fængsle hans Tilhører-Kreds.

Dersom nu denne den franske Udgivers Opfattelse af
de to Redaktioners indbyrdes Forhold er rigtig, må det i
alt Fald siges, at vore Forfædre kendelig har heldel til
den sidst antydede Smag; thi medens f. Ex. Tyskeren ikke
blot har gengivet, men med Behag dvælet ved disse
Skildringer, der stundum falde stærkt i det følsomme,
fatter den norske Saga, skont den ellers følger den Re¬
daktion, der er betegnet som den aristokratiske, den Part
af Sagen meget kort og forvandler navnlig hele den
rørende Ædelmodigheds-Væddestrid, hvormed det franske
Digt slutter, til en Tvekamp, i hvilken Flores mandelig
besejrer sine Modstandere, og det svenske og danske
rimede Digt følger trolig Normanden efter.

Det er denne samme Redaktion, der i Middelalderen
forplantede sig til det øvrige Evropa; den anden fik fOrst
Aflæggere noget senere. Hvem der er Mester for den,
vides ikke; thi vel nævner den tyske Oversætter en
Ruprecht af Orbent som sin Kilde, men man kender
ingen fransk Digter med det forste Navn og ingen By
med det sidste; og selv om man gætter, at Bynavnet kan
være forvansket, f. E. af Orleans, er man endda lige nær,

I Tyskland finder man Spor af Kendskab til Flores
og Blanseflor allerede i det 12te Hundredår, men fOrst i
det 13de oversatte Konrad Fleck det franske Digt på
„midh6jtysk a , og under hans Hånd voxede det op til et
Omfang af 8000 Vers. Denne Udvidelse tyder på, at
han har behandlet sin Text med en Frihed, der følger
den helt igennem, men lægger sig særlig for Dagen ved
en ny Indledning og en ny Slutning, en videre Udmaling
især af de mest rørende Steder, og en stor Mængde al-

Digitized by v^ooQle

320

Literærhistorisk Oversigt.

mindelige Betragtninger. Flecks Digtning er udgivet af
E. Sommer: „Flore und Blanscheflur, eine Erzåhlung von
Konrad Fleck tt (Quedlinburg u. Leipzig, 1846). Udgiveren
antager, at Forfatteren, der ellers er ubekendt, men nævnes
et Par Gange af en samtidig Digter „Her Flec der guote
Kuonrat 44 , må Lave været Ridder, og at han, efter Sproget
at dømme, må have stammet fra Schweitz eller Schwaben.

Den ældste flamske eller nederlandske Oversættelse
er et halvt Hundredår yngre end den tyske. Forfatteren
nævner sig Died^rike van Assenede, og slutter sig
naje til sin franske Original, men gør sig skyldig i løjer¬
lige Misforståelser. Oversættelsen, der er trykt i Hoffmann
v. Fallerslebens horæ belgicæ (III, 1836), har knap 4000
Vers, og ligger til Grund for en i 16de Hundredår al¬
mindelig læst Folkebog: de historie van Floris en Blance-
fleur (trykt i v. d. Bergh, de nederland.-che Volksromans,
p. 1 — o, 1817).

Vilde man gå strængt efter Tidsfølgen, måtte sand¬
synlig vore nordiske Oversættelser nævnes her, og da
navnlig den norske Saga, og når man mindes den livlige
Forbindelse, der vedblev at være mellem Norden og dets
Frænder i Frankerig, hvor Digtet havde hjemme, falder
det rimeligt nok, at det nåede til Norge fuldt så tidlig
som enten til Nordtyskland eller til at blive oversat på
engelsk, al den Stund dets Læsere og Velyndere på den
anden Side Kanalen fuldt så godt og vel meget bedre
nød det på Grundsproget end på det engelske Folkemål.
Imidlertid skal Talen senere blive om de skandinaviske
Oversættelser, og Rækken her fortsættes med Digtets syd¬
ligere Aflæggere. Der er således en plattysk Oversættelse
fra det 14de Hundredår „van Flosse un Blankflosse w efter
den franske Original, men meget forkortet, kun på 1577
Vers (trykt i P. J. Bruns: romant. und andere Gediclite

Digitized by

Google

3 Florcs og Blanseflor.

321

in altplatdeutscher Spracbe S. 225, jf. Eschenburgs Denk-
måler altdeutsch. Dichtkunst S. 221 ff.) Fremdeles en
engelsk Oversættelse, fra samme Tid, hvoraf den ene
Tredjedel er gået tabt eller endnu ikke funden (Florix
and Blauncheflur, trykt i „the early engL Text-society’s 44
Samling, 1866.) —

Disse fire Oversættelser, så vel som vore nordiske,
slutte sig alle til den Redaktion, Hr. du Méril har kaldt den
aristokratiske: men dermed må man ikke tænke, at den
anden, han kalder Jonglørens, blev uden Afkom. Tvært
imod, den fik en stor Familie, men rigtig nok på anden
Hånd, gennem Boccacios Bearbejdelse. Denne berømte
italienske Digter (1313—75) omdannede nemlig den sidst
nævnte Redaktion, eller i alt Fald deres fælles Kilde, til sin
over hele Evropa læste Roman Philocolo, et Ungdomsarbejde
af ham, der har oplevet en Mængde Oplag, og omplantedes
på fransk, derfra på tysk og derfra igen på bømisk;
fremdeles på spansk og derfra atter på fransk; på nygræsk
og på hebraisk, det vil sige „jødetysk*. Fra den Kilde
stammer Hans Sachs’s Drama fra det 16de Hundredår,
og gennem tyske Bearbejdelser Sten Blichers Fortælling:
Fiore og Fioretta fra det 19de. I „dansk og norsk National-
Værk u (2det Bind) har Rahbek oversat det franske Udtog
af Boccacios Roman.

Hvor tidlig Digtet om Flores og Blanseflor kom til
Norden, lader sig ikke sige med fuld Sikkerhed, men der
er al Sandsynlighed for, at det hørte til de romantiske
Æmner, der under Kong Håkon HåkonsSn og hans nærmeste
Efterfølgere i Sagastil oraplantedes på norsk Grund. Det
ældste Spor af Flores-Sagaen er et Brudstykke (meddelt
af Dr. G. Storm i Tidsskrift for Filologi og Pædagogik,
ny Række, I), der er ældre end de forkortede islandske
Afskrifter, af hvilke et Brudstykke antages at være fra

Digitized by kjOOQle

322

Llterærhistorisk Oversigt.

14de Hundredår, og det, hvorefter Sagaen er trykt (i
Annaler for Nord. Oldkyndighed og Hist. 1850, ved Br.
Snorrason) fra det 15de. Sk6nt den ældste nordiske
Oversættelse kun er kommen til os i en Skikkelse, der
har undergået Forandring og navnlig Forkortning ved at
gå — enten det nu har været gennem mange Munde eller
mange Hænder, eller ad begge Veje — så er der dog
ikke ringeste Tvivl om, at den stammer umiddelbart fra
den franske „aristokratiske u Redaktion, som den følger
helt igennem, med indskudte Oplysninger om sydlandske
Navne, som Forfatterens Landsmænd kunde trænge til,
og med de Friheder, som ovenfor berørtes, især hvor det
følsomme blev Normanden for stærkt, samt med den ejen¬
dommelige Slutning, som dermed står i Forbindelse: at
han lader Flores’s Skæbne til sidst afgQre ved en Tvekamp.

Når vi derefter kommer til den s v e n s k e Oversættelse
af „Flores och Blanzeflor“ (udgiv, efter gamle Håndskrifter
af G. E. Klem min g, Sv. Fornsk.-Sållsk. Saml. I, 1844),
komme vi tredje Gang til det Sporsmål, der næsten er ble ven
kildent mellem de nordiske Lærde. Jeg har allerede i
Forordet til første Bind af nærværende Samling givet
mine Grunde, hvorfor jeg tror, Digtet må være gengivet
på svenske Rim efter den norske Saga, og navnlig gjort
opmærksom på en Misforståelse, hvorved Agamemnon er
bleven forvandlet til en Garn eller Grib*), der ellers bliver
temmelig gådefuld, men let at forklare, når Oversætteren
har haft et Håndskrift for sig af den norske Saga. Havde
han haft den franske Original ved Hånden, vilde han
næppe taget Fejl. Vist nok beviser dette ene Exempel
ikke, at Oversætteren ikke skulde have kjendt Originalen,
fordi han kan have forsomt at bruge den her; men når

*) I. S. XII ff., jf S. 296, v 303-4, Sv. B. S. 80, v. 292^-J.

Digitized by C^ooQle

3. Flores og Blanseflor.

323

man på den anden Side vil bevise, at han har oversat direkte
fra fransk deraf, at han benytter enkelte franske Ord i
sit Digt på Steder, hvor Sagaen ikke har dem, så må
man erindre, at det har ikke været en Hjemfødning fra en
eller anden Bygd, der er Forfatter til Oversættelsen, men
sagtens en Mand, der har bevæget sig navnlig også i
Hofkredsene, hvor sådanne Gallicismer vist hørte til den
gængse Talebrug, længe f6r de benyttedes også i Skrift¬
sproget. I Flores-Digtet siges der til Slutning, at Dronning
Evfemia „lod det vende til Rim“, men hverken fra hvilket
Sprog eller til hvilket hun lod det oversætte, således som
Tilfældet er med de tvende foregående, Ivan og Hertug
Frederik; men Gætningen, at det skulde have været fra
norsk Prosa til norske Rim er for urimelig, til at ikke
den svenske Opfattelse her må foretrækkes: at Dronningen
foranledigede Digtet overført på svenske Rim.

Der er bevaret fire Afskrifter af den svenske Flores,
den ældste fra fOrste Halvdel af 15de Hundredår. Denne,
hvorefter Digtet har 2107 Vers, er lagt til Grund for
Flemmings Udgave, og det har ikke tidligere været trykt.

Den danske Flores og Blanseflor hørte derimod til
de Bøger, der allerførst blev trykte hos os. Ligesom den
svenske, så er den franske, den tyske,'den engelske, kort
alle de øvrige først i en senere Tid, ja til Dels i den
allernyeste Tid, bleven fremdragne og trykle som literære
Mærkværdigheder fra Middelalderen; men hos os blev den
strax udbredt, så snart Bogtrykker-Pressen begyndte at
virke. Allerede Gotfred af Ghemen trykte Bogen 1509, eller
måske tidligere, og man har haft Exemplarer af forskjellige
Oplag fra de to næste Hundredår, indtil Midten af det
18de, ej at tale om d;i Oplag, der sagtens er forsvundne
mellem Læsernes Hænder, At Udgaven af 1509 ikke er den
ældste fra Ghemens Presse, er bleven sandsynligt, efter at

Digitized by v^ooQle

324

LiterærhUtorisk Oversigt

man i Universitets-Biblioteket i Upsala har fundet to Brud¬
stykker af Bogen i et gammelt Bind, hvori de har været
indklistrede. De indeholde begge samme Stykke, nemlig
sex Blade af fOrste Ark (det andet og det syvende mangler).
På begge er Titelbladet bevaret, prydet med et Træsnit,
der fremstiller Flores, Blanseflor og Clares. Typerne vise,
at Bogen er fra Ghemens Presse, og skdnt de har små
Forskelligheder, som så tit er Tilfældet med Aftryk af
samme Udgave i de ældre Tryk, er de tydelig nok jævn¬
aldrende, og høre uden Tvivl til en Udgave, der er ældre
end den fra 1509, hvoraf et fuldstændigt og et noget be¬
skadiget Exemplar bevares på det store kongelige Bibliotek *).

Den Udgave, hvortil ovennævnte Rester høre, harNyerup
ikke kendt, men derimod nævner han en fra 1542, trykt
af Hans Vingaard, som „den tredje". Exemplar af den
kendes ikke mere, men derimod af Udgaver fra 1605,
1695 og 1745. De er alle lidt forkortede, medens Ghemens
har 1978 Vers, har den fra 1605 kun 1504, den fra
1695: 1472 og fra 1745: 1500'.

Af ældre Afskrifter kendes kun den, som er lagt til
Grund her, i Stokholmer-Håndskriftet K. 47, hvoraf den
udg5r de sidste 37 Blade (fol. 219-255). Den har to
Lakuner, da det andet Blad og et hen imod Slutningen er
bortrevne, så Vers 56-108 og 1931-88 er bortfaldne og
lader sig ikke ret erstatte efter Ghemens Text, da det
Håndskrift, der ligger til Grund for den, på flere Steder,
og navnlig ved den sidste Lakune, afviger fra vort, der
her må have haft en 20-30 Vers, som fattes hos Ghemen.
Hans Udgave er en lige så stor Sjældenhed som Hånd¬
skriftet, og er derfor aftrykt hel i II. Bind S. 289 ff.

*) Jf. C. Bruun, Årsberetning og Meddelelser fra det st kgl.

Bibi. I. 1870, Side 120 og 157.

Digitized by ÅjOOQle

Literærhistorisk Oversigt.

325

IV. Dværgekongen Lavrin.

(Il, Side 1-31, jf. 378.)

Digtet om den rige og snilde Dværgekonge Lavrin
stammer fra Tyskland, og Hovedæmnet er et tyrolsk Folke¬
sagn, der uden egenlig at høre med dertil, er bleven
knyttet til Sagnkredsen om Didrik af Bern. Digtet om
Lavrins Kamp med Didrik og hans Kæmper spores op i
det 12te Hundredår, og i nogle Håndskrifter af det, samt
i Heldenbuch nævnes Heinrich von Ofterdingen som
dets Forfatter. Om denne Digter vides ellers kun, at
han optræder i „ SaDgerkrigen på Wartburg 44 , en Slags
poetisk Væddekamp i Form af en Samtale, der forestilles
holdt ved Landgreve Herman af Tyringen og hans Gemalinde
Sofias Hof; og at han i Slutningen af 13de Hundredår
nævnes af en dalevende Sanger, Heinrich Damm, som en
ældre berømt Digter. Men man har ikke turdet stole på
denne Angivelse i Håndskrifterne, at han' skulde være
Forfatter af Kong Lavrin eller „den lille Rosengård 44 .

Dette Navn fører nemlig Digtet i sit Fædreland, i
Modsætning til et andet stflrre og udførligere, som, uafhængigt
af den egenlige Didriks-Saga, under Navn af „Rosen¬
gården 44 besynger Didrik og hans Kæmpers Tog til Worms
for at vinde den herlige Rosengård, Kong Gibichs Datter
Kriemhild ejer der, vogtet af tolv stærke Kæmper. Til¬
skyndet af Hildebrand drager Kong Didrik til Worms,
vinder Sejer og g5r Gibich til sin Lensmand.

At Digtet om Dværgekongen og Kampen om hans
Rosengård må have været almindelig kendt på Reformations«
Tiden, kan blandt andet ses deraf, at Luther i sit Strids«
skrift mod Dr. Carlstadt „wieder die himlischen Propheten
von den Bildern und Sakrament 44 (1524)*), skriver i

•) Luthers Werke, Erlang. Ddg. XXIX, S. 256.

Digitized by AjOoq le

326

Literærhistorisk Oversigt.

Anledning af, hvad han kalder Carlstadts i*hi8je Kunst 44 :
„det vilde være, som jeg vilde g6re Kristus af Didrik af
Bern, Djævelen af den Kæmpe, han stred med, og Ydmyghed
af Dværgen 44 o: Kong Lavrin. Og et andet Bevis for, hvor
udbredt og yndet Digtet var, ligger deri, at så vel de
bevarede Håndskrifter som de gamle Tryk vidne om, at
det stadig blev omarbejdet og overarbejdet, forkortet eller
forlænget. Det ældste bekendte Håndskrift af det tyske
Digt, som antages at være fra det 14de Hundredår, findes
på det store kongelige Bibliotek i København, og blev
udgivet 1787 af R. Nyerup på P. F. Suhms Bekostning:
„Symbolæ ad literaturam teutonicam antiquiorem excodicibus
manu exaratis, qui Hauniæ asservantur 44 . I det har Rimet
1710 Vers, og derhos en Fortsættelse i en så kaldet anden
Bog på andre 2200. Af yngre Håndskrifter findes kun
to (i Wien og Regensburg) foruden et Udtog og et Brud¬
stykke, men der er flere gamle Tryk af Bogen. Et
sådant er 1854 udgivet af O. Schade: „Laurin, ein alt-
deutscher gedicht 44 , efter et Nyrnbergertryk ved Fr. Gut-
knecht fra Arene omkring 1530. De trykte UdgaVer har
gærne en Indledning, der fattes så vel i Håndskrifterne
som i vor danske Oversættelse. I disse optræder Hilde-
brand strax ved Berner-Kongens Hof, og fortæller om den
stærke og rige Dværgekonge, og siden træffer Dietlieb van
Steyer (Danskens: Thieloff Fandsteræ) uventet sin Søster
i Dværgens Yold. Indledningen beretter, at Bitterulf
havde haft to Born, en Son Dietlieb og en Datter Simild.
Denne sidste bortførtes af Dværgekongen og Broderen
rider til „Garten 44 (Gardara), til den gamle, vise Hertug
Hildebrand, som ledsager ham til Bern, for at træffe den
mægtige Kong Didrik og hans Kæmper. Under Vejs får
han Underretning om Lavrins Magt og Rigdom, og spænder
så Didriks Opmærksomhed ved at fortælle derom, således
som Begyndelsen lyder efter vort danske Digt.

Digitized by kjOOQle

4. Dværgekongen Lavrin.

327

Den ældste og udførligste Skikkelse, hvori dette haves,
er som det her er trykt efter det stokholmske Håndskrift
K. 47, hvoraf det udgjor 16 Blade (fol. 153 v.—169) med
884 Vers, altså omtrent Halvdelen af den ældste tyske
Redaktion, vi kjender. Begyndelsen er i vor Bearbejdelse
lidt udførligere, men Slutningen meget mere kortfattet. Om
dette hidrører fra en Vilkårlighed hos den danske Bearbejder,
eller om det muligvis kan have sin Grund i dens nærmeste
tyske Kilde, kan ikke afgøres, så længe man ingen sådan
kender. Det kan nemlig ikke stamme umiddelbart fra
nogen af Digtets bekendte Skikkelser på tysk; og når man
ser Forvanskninger som Thieloff Fandsteræ for Dietlieb
van Steyer, støtter det Formodningen, at km denne lettest
kan fremkomme gennem mundtlig Meddelelse, så kan
Sagnet eller rettere Digtæmnet være sat i Rim efter en
mundtlig Fortælling.

Digtet har tidligere været trykt på dansk, i forrige
Hundredår endog hyppig. Den ældste trykte Udgave, der
omtales, er fra 1689, men der er intet Exemplar bevaret
af den; derimod haves der på vore offentlige Biblioteker
otte Udgaver fra 18de Hundredår (1701. 6. 27. 36. 37.
49. 74. 82). De er alle en Del forkortede og har hojst
c. 500 Vers.

V. Persenober og Konstantionobis.

(II. Side 33-86, jf. 378 ff.)

Da R. Nyerup i Slutningen af forrige Hundredår
gjorde den danske Læseverden bekendt med, at vi havde
en rimet Roman om Persenober, som var bleven trykt et
Par Gange i det sextende Hundredår, var det ham endnu

Digitized by UjOOQ le

328

LiterærhUtorisk Oversigt.

ikke 9elv bekendt, at den havde en evropæisk Familie og en
lang Stamtavle; men han blev den Gang, ligesom oftere,
den f&rste, der gjorde opmærksom på en af de Digtninger,
som hans Kærlighed til Fortiden havde ført ham til. En
Del. Ar efter, da han i sin Bog om „almindelig Morskabs¬
læsning i Danmark og Norge gennem Århundreder 44 (1816)*
kommer tilbage til det samme Digt (S. 145), har han fået
Kundskab om, at det danske Persenober er en Fordrejelse
af Partonopæus (Partenopex, Partinuples), om hvem der
haves en fransk Roman, som nogle antage for at være af
spansk Oprindelse, andre holde for en fransk Original.
Men, undselig som han er for sin oplyste Samtid og næsten
for sig selv over sin Kærlighed til disse gamle Historier,
forsikrer han, at den Bog ikke er af sådan Beskaffenhed,
at den kan fængsle mange Læsere, og han udtrykker sin
Forundring over, at den saa lidet interessante Roman har
så hurtig kunnet blive indlemmet i den islandske Literatur,
som han har erfaret af en Kodex i den arnamagnæanske
Samling, hvoraf han meddeler Begyndelsen og Slutningen.

Denne Roman har ikke desto mindre fængslet mange
flere Læsere, end gamle Nyerup den Gang forestillede sig;
thi efter at den Kærlighed til Fortiden, og særlig til
Middelalderen, som så tidlig greb ham og nogle få andre,
var bleven mere almindelig og havde ført mange, fflrst i
Tyskland og siden i Frankerig og andensteds, til flittig at
opdyrke denne ukendte Mark, viste det sig, at også Perse-
nober eller Partonopæus hørte til de talrige Ridder-Romaner,
der havde vandret gennem Landene og i Oversættelser og
nye Bearbejdelser fængslet Slægt efter Slægt i Århundreder,
og da især de tre, der gik nærmest forud for Reformationen.
Også denne hører med til de Digtninger, der har deres
Hjemstavn i Frankerig og derfra har forplantet sig til det
øvrige Evropa, men det udelukker jo heller ikke her, at

Digitized by kjOOQle

5. Persenober og KonstantionobU.

329

Grundtanken kan være lånt andensteds fra. Man har
således ment, at der skulde ligge en græsk Digtning til
Grund, og er ført dertil, fordi Fortællingen har en vis
Lighed med Myten om Eros og Psyke, eller rettere danner
en Slags Modstykke til den, da det her er Kvinden, der
sætter sin Elsker på Prøve, så han i to År må leve med
hende uden at måtte se hende, f&r hun vil ægte ham.
Men man vil jo i andre Folks ældgamle Digtning tinde
lignende Træk, — f. E. blandt vore Folke-Æventyr det
bekendte om „den lille hvide Hund“ *), — uden at man
t5r sige, at det er den græske Myte, der går igen, da
Hellenerne dog ikke er et sådant Urfolk, at de intet skulde
have lært af deres Forgængere. Og sikrere Grund yde
heller ikke Navnene; thi medens de fleste af de i Digtet
forekommende Navne slet ikke tyde på græsk Oprindelse,
så har man til Hovedpersonens Navn, Partenopæus, som
man havde villet udlede af det græske Parthenon, fundet
en rimeligere Forklaring af den franske Borg Partenay.

Den opvågnede Kærlighed til og deraf udsprungne
flittige Granskning af Middelalderens Digtninger er for¬
holdsvis endnu så ung, at meget står tilbage at oplyse,
for med Sikkerhed at bestemme disses Oprindelse og
Vandringer; og særlig gælder dette om det her foreliggende
Digt. Det tillægges den normanniske Digter Denis Pi¬
ram us fra Begyndelsen af det 13de Hundredår. Man
kender tre Håndskrifter af det i dets ældste Skikkelse,
som alle findes i Paris, og efter dem har G. A. Crapelet
1834 udgivet den fOrste og største Del, under Navn af
„Partonapeus de Blois“ i 10856 Verslinier, som rigelig
indeholder alt, hvad der gengives i de nordiske Bearbejdelser,
medens Fortsættelsen er et yngre Tillæg, til Dels i for-

*) Sy. Grundtvig: Gamle danske Minder I, Side 100.

Digitized by AjOOQle

330

LiterærhistorUk Oversigt.

»kelligt Versemål. Efter en personlig Indledning begynder
det franske Digt med Trojas Erobring og Ancliises’ Flugt
til Gallien. Depnes Ætling er Cloevis, og hans Søstersdn
igen Helten i Digtet: Greven af Biois, Partonopeus (Perse-
nober), der kommer til Prinsesse Melioras (Constancionobis)
Slot, hvor han sættes på den Prøve, som han kun dårlig
består, da han ved Hjælp af en Laterne, hans Moder har
givet ham, får sin elskede at se, og skulde så været dræbt,
men bliver reddet af Melioras Søster, Urraka (Frago). De
forskellige Kampe og Turneringer ere udførlig og livlig
skildrede, med store Skarer af Konger, Kejsere og Sultaner
fra alle Verdens Kanter, Hedninger så vel som Kristne,
deriblandt også Kongen af Danmark, indtil den lykkelige
Sejerherre vinder sin Brud og bliver Kejser i Konstantinopel.

Digtet blev tidlig gengivet i en spansk Prosaroman,
bade i katalonisk og kastiliansk Mundart, hvoraf der haves
en Mængde Udgaver, lige fra det 15de til det 18de Hun¬
dredår, og afgav i det 16de Stof til et Drama, „le comte
Parti nupies tt .

På hojtysk blev det franske Digt overført i Slut¬
ningen af 13de Hundredår, ved den frugtbare Mestersanger
Konrad af Wtirtzburg (f 1296), og der er foruden et
Par Brudstykker på Pergament, gemt en fuldstændig, men
ikke just god Afskrift fra det 15de Hundredår af hans
„Partonopier und Mcliur u , som nu er udgivet af Karl
Bartsch (Wien 1871), tilligemed flere af samme Digters
Arbejder. Konrad var ikke selv det franske Sprog mægtig,
men måtte lade sig bedene af en Tolk, og alene deraf
kan man slutte, at hans Gengivelse i Enkelthederne blev
temmelig fri, om endog han følger Fortællingens Tråd.
Skftnt han udelader enkelte Episoder, er hans Værk ved
videre udførte Skildringer og psykologiske Reflektioner
voxet op til det dobbelte Versetal (21784 Linier).

Digitized by UjOoq le

5. Parsenober og Konstantionobis.

331

For ikke mange År siden har man i K&ln fundet
et løst Pergamentsblad af et Håndskrift fra 15de Hundredår,
der indeholder et Brudstykke af Partonopier på plattysk,
eller som Udgiveren, K. Schrftder (Germania XVII.
Wien 1872) nærmere bestemmer det: nederrinsk-khlnsk
Mundart. Det nærmer sig Konrad af Wtirtzburgs Be¬
arbejdelse, men har en kortere Fremstillingsmåde og synes
ikke at være en ligefrem Oversættelse, men en fri Be¬
arbejdelse af Æventyret, forplantet gennem Konrads Digt.

Længere Tid liar man kendt Brudstykker af fire for¬
skellige Håndskrifter af en nederlandsk Oversættelse,
der slutter sig n5je til den franske Original (s. Partonopeus
und Melior, udg. af H. F. Maszmann, Berlin 1847), og
regnes for at være lige så gammel som den tyske Be¬
arbejdelse. Desuden gik Digtet i Nederlandene over til
at blive en Folkebog på Prosa, der i det 17de Hundredår
nød den Ære at komme på Listen af de forbudne Bøger.

Den gammel-norske Saga, som Nyerup fOrst gjorde
opmærksom på i arnamagnæanske Håndskrift-Samling (533
i 4to, to yngre Papirshåndskrifter i Stokholm 7 og 46 fol.),
er siden ble ven undersøgt af Dr. E. KClbing, som i
sin Disputats (Breslau 1873) „om de nordiske Skikkelser
af Partonopeus - Saga w har udtalt som Frugten af sin
Undersøgelse: at også her foreligger en selvstændig Be¬
arbejdelse, der vel i Hovedtrækkene ligner den franske
Original, men i mange og indgribende Enkeltheder afviger
fra den, og måtte tyde på en anden Bearbejdelse til For¬
billede end den os bekendte, dersom det ikke er den
nordiske Sagamand selv eller hans beslægtede Hjemmels¬
mand, der har omformet den efter sit Tykke. — At dette
sidste er Tilfældet, kan der dog næppe være nogen Tvivl
om, da Ændringerne tydelig røbe Nordboens Smag, ved
at omskabe den stundum noget smægtende og veklagende

Digitized by AjOoq le

332

Literærhistorisk Oversigt.

Yngling til en mandigere Kæmpe. Sagaen begynder med at
fortælle om Kejseren af Konstantinopel, hvis Datter Mar-
moria (fr. Meliur) har arvet sin Faders Rige; Heltens
Navn Partonopeus bliver Partalopi og Prinsessens Søsters
Urækia (Urraka, Wraka). Rimeligvis hører også denne
Saga til den Række af sydlandske Digtninge, som i Håkon
den gamles og hans nærmeste Efterfølgeres Tid blev om¬
plantet på norsk, og har muligvis været til i en udførligere
Skikkelse end den temmelig kor te. Gengi velse, vi nu kende,
som rummes på 15 små Kvartblade i den oven nævnte
islandske Kodex fra 14de Hundredår.

Den danske Persenober er den yngste af de Bearbejd¬
elser, der findes fra Middelalderen, og angiver selv sit Fød¬
selsår: 1484. Efter den 1560 trykte Udgave skulde den være
oversat fra tysk til dansk af en Hans Kristensen, født
i Bergen; men det er nok så sandsynligt, at den hidrører
fra den samme Jep Jensen, der Året forud havde sat
dens Mage, Fortællingen om „den kydske Dronning* 4 , på
Rim. Hvad Forfatteren nærmest har haft til Forbillede,
er det ikke muligt at afgOre, efter hvad der hidtil er
bleven bekendt om Digtet i sine forskellige Skikkelser;
thi har han ligefrem oversat, da kender vi ikke hans
Original. I méget følger han Sagaen, og netop i hvad
der kunde kaldes Fortællingens Hovedstol; men paa den
anden Side har han ikke få Træk, der ikke findes i Sagaen
som vi kende den, men derimod i den franske Original,
medens der ikke er Spor af Kendskab til Konrad af
Wtirtzburgs, eller nogen bekendt tysk Bearbejdelse. Man
kunde jo tænke sig, at da det er forholdsvis få Bearbejdelser,
der kendes, imod hvad der sikkert bar været: at der kunde
have foreligget vor Landsmand en eller anden fremmed
Text, som har haft de samme Egenheder, som vi nu finde
hos ham; men Sagen opredes vist langt simplere, når man

Digitized by v^ooQle

5 Persenober og Konstantionobis.

333

også her anvender, hvad der ovenfor er mindet om. Det
gælder da ved denne Roman som ved de øvrige, at i den
Tid de blomstrede og hørtes med Lyst, var de ikke alene
til som Læsning, men som Fortælling, og at de forplantedes
ikke blot ved Pennen fra Folk til andet og fra Slægt til
næste, men meget hyppigere ved Munden, ved Fremsigelse
af Digtet og Genfortælling af dets Indhold. At dette har
kunnet ske med en mærkværdig Troskab, selv i langt
senere Tider, og navnlig i den Del af Folket, som læste
mindst og huskede bedst, har vi et slående Exempel på,
i Gengivelsen af Visen om „Kong Didrik og Løven 14 , som
en gammel Kone i vore Dage, efter sin for længe siden
afdøde Moder, gav i prosaisk Form (Sv. Grundtvig, Dan¬
marks gamle Folkeviser I, S. 13). Som det er gået med
denne Fortælling, er det sikkert gået med de mest yndede
af Middelalderens romantiske Digtninger, at deres Indhold
forplantede sig til Dels mundtlig, og at meget ofte har
Ændringerne i deres forskellige Skikkelser deres Grund i
denne Forplantningsmåde.

Hvad nu særlig den danske Persenober angår, lader
det sig knap tænke, hvorledes Afvigelserne fra de andre
Redaktioner kunne være opståede på anden Måde. Thi
vel var Jeppe Jensen, eller hvad nu Forfatteren hed, ingen
behændig Poet, som hans Værk udviser, men det grænser
til det umulige, at han med en foreliggende skriftlig Text
skulde kunne komme bl. a. til de Navne, han giver Per¬
sonerne, hvorimod det er let forklarligt, når han ad
mundtlig Vej har fået Fortællingen. De fleste Navne har
han udeladt, og dem han har, har han dannet dels på fri
Hånd, som Ridder Hvidrok og Ridder Svartrok, dels efter
hvad han kun dunkelt huskede eller misforstod. Således
hedder den kvindelige Hovedperson, Prinsessen i Konstan-
tinopel, i de udenlandske Former: Meliur; i Norge og på

Digitized by kjOOQle

384

Llterærhistorisk Oversigt.

Island er hun, måske også ved mundtlig Overlevering,
kommen til at hedde: Marmoria; men vor Landsmand har
helt glemt Navnet og kan ikke have haft det skrevet for
sig. Dog er han ikke rådvild, og af Byens Navn laver
han hende et helt nyt, af alle andre ukendt: Konstantionobis.
Hendes Søster hedder Uraka, Wraka (isl. Urækia), og det kan
heller ikke være gennem Ojet, men let igennem Øret, sagtens
efter den tyske Udtale, at han har fået det omdannet til
Fraga ell. Frago. Det er jo også hftjst sandsynligt, at
selve Heltens Navn, Persenober, er en Omdannelse af
Partonopeus eller Partenoplex, som er sket til Lettelse
for den danske Mund. Men hvad her er sagt om Navnene
gælder ligeledes om en stor Mængde Enkeltheder, både
Udeladelser, Omsætninger og Misforståelser i selve For¬
tællingen, der vilde være næsten ubegribelige, hvis der
havde foreligget Forfatteren en skriftlig Text, men derimod
godt kunde tænkes som Følge af en mangelfuld Hukommelse,
især hos en Rimsmed, der just ikke røber, at han er
nogen Mester.

Men med alle sine Skrøbeligheder blev også det
danske Rim ved at finde Læsere. Afskriften, hvorefter det
her er trykt (n, S. 34-86), må været taget ikke mange
År efter at det er blevet til, og findes i samme-Bind som
de foregående fire, Stokholm K. 47, hvoraf det optager
Bl. 169-196. Et Par Menneskealdere efter blev Bogen
trykt, København 1560, men af denne første Udgave er
intet Exemplar bekendt, derimod ejer det st. kongel. Bibi.
(efter Hjelmstjerne) et af et Oplag fra 1572. Det svarer,
med enkelte uvæsenlige Ændringer, til vort Håndskrift
(s. II, S. 378-82), men har en Efterskrift „til Læseren
hvoraf muligvis de første 16 Linier høre til den oprindelige
Text. De farste fem af disse Linier findes jo også i
Håndskriftet, men det bryder der af, efter at Tidsbestemmelsen

Digitized by AjOoq le

5. Persenober og Konstantionobis.

335

er givet, uden at få det tilsvarende Rim til femte Linie
med. Hvis denne Efterskrift er oprindelig, da vilde den give
to Oplysninger, først at Bogen er vendt fra tysk på dansk,
og dernæst at Oversætteren er Hendrik Christensen,
der er født i Bergen. Har Nyerup Ret, at det er den
samme Mand, af hvem der haves en „Bergens Rimkrønike u
A. D. 1560*), så vilde det passe dårlig, at han allerede
1484 skulde have oversat Persenober. Vel er Navnet
ingenlunde så sjældent, at det vilde være umuligt, om både
Persenobers Oversætter i Slutningen af 15de Hundredår
og 76 År derefter Forfatteren af Bergens Rimkrønike begge
havde båret det; men paa den anden Side vilde det være
et mærkeligt Træf, at de begge havde været Rimsmede og
begge var fra Bergen, ej at tale om, at det første Skrift
blev første Gang trykt netop samme Ar, som det andet
blev til, 1560. Der må uden Tvivl være nogen Fejl i
Efterskriften til Persenober i den trykte Udgave, og Me¬
ningen kan kun være, at Hendrik Christensen lod den
trykke det sidstnævnte År. Når det så siges, at han vendte
den af tysk til dansk, så kan den Oplysning måske
hidrøre fra den oprindelige Text, men det er heller ikke
uden Exempel, at Bogtrykkere i det 16de Hundredår netop
brugte dette som en særlig Anbefaling for deres Bøger:
at de var nylig oversatte af tysk. Navnlig var dette
Tilfældet med Salmebøger, selv om de indeholdt gamle
bekendte danske Salmer.

Foruden det nævnte Oplag 1572 fra Laur. Benedicts
Presse, haves et yngre, så godt som uforandret, fra 1700;
men imellem disse ligger der upåtvivlelig adskillige andre,
som Tidens Tand har fortæret, fordi dens Læsere ikke delte
Nyerups Mening: at Bogens Indhold ikke var fængslende.

') Trykt i N. Nicolaysens Norske Magasin I (1858).

Digitized by kjOOQle

336

Literærhistorisk Oversigt.

VI. Den kydske Dronning.

(II. S. 87-128.)

Ved dette Rim få vi både Forfatterens Navn at vide,
og Årstallet, når han har skrevet det; men hvorfra han har
hentet sit Digt, om han har oversat eller frit bearbejdet
det, melder han intet, og det er heller ikke hidtil lykkets
at påvise nogen umiddelbar Original. Selve Indholdet: en
uskyldig Dronning, der i hendes Husbonds Fraværelse
efterstræbes af den ondskabsfulde Rigsforstander, og da
hun med Foragt afviser ham, anklages for hendes hjem¬
vendende Gemal, forstødes og dbrames til Døden, men
frelses uventet af en fremmed Ridder, — er derimod
bekendt nok, og hører til de Æmner, der tiest og mang-
foldigst er bleven behandlede i hele den gotiske Folkekreds
snart som Vise, snart som Roman, på Vers eller Prosa
gennem Århundreder, og har siden stadig affødt moderne
Digtninger, som Skuespil eller under andre Former.

Sv. Grundtvig har i Indledningen til Nr. 13 af
hans „Danmarks gamle Folkeviser 44 *) om Ravengård og
Memering givet en Oversigt over Sagnets Vandring og
dets mange Behandlinger i de forskellige Literaturer, „som
et af hine flygtige Sagn, som tabe sig i de gotiske Folks
og deres Digtnings Barndom, som bestandig dukke op, så
hist, så her, uden dog at have hjemme i nogen given Tid
eller på noget bestemt Sted 44 . Thi vel er det stadig bleven
hæftet til en eller anden historisk Personlighed, i hvis
umiddelbare Nærhed Historien eller det digtende Sagn
havde at berette, noget lignende var sket; således lige fra
Henrik Løve op til Didrik af Bern, men hver Gang man
har villet slå det fast, glipper Forsøget og der peges

Jf. II 644, III 780, IV 722.

Digitized by v^ooQle

6. Den kydske Dronning.

337

længere tilbage'. Grundtvig har påvist, hvorledes Grund -
æmnét, der i øvrigt er renest til Stede i vore Folkeviser,
som de blev sungne i Middelalderen og endnu den Dag i
Dag synges i Jylland, deler sig i flere Hovedstrømninger,
der hver har sit ejendommelige, og forplanter sig også
udenfor de gotiske Folk, hvor det navnlig er bleven behandlet
i spanske og provencalske Romaner og Folkeboger.

Man skulde nu synes, at mellem en så stor Over¬
flødighed af Bearbejdelser måtte det også kunne lykkes
at møde en, hvori man kunde genkende vor danske For¬
fatters, Jep Jensens, nærmeste Kilde; men det er dog ikke
Tilfældet. Vist nok er heller ikke her alt bleven bekendt
og udgivet, og desuden kan der have været meget til, som
i Tidens Lob er fortæret, så det kan ingenlunde med
Sikkerhed påstås, at der ikke skulde kunne findes en
bestemt Original. Hvad der af det bekendte ligger det
danske Rim nærmest, er en katalonisk Kronike, som
Grundtvig omtaler (I. S. 186 ff.), og der er upåtvivielig
et Slægtskabs-Forhold her til Stede. I den spanske Krdnike
er det en tysk Konge og Kejser, som har ægtet Kongen
af Bomens Datter, der bagvaskes af to af Gemalens Ynd¬
linge; hun sættes i Fangetårn og skal brændes, hvis ikke
en Ridder inden År og Dag vil bevise hendes Uskyldighed.
En Jonglør underretter Grev Rajmund af Barcelona om
den uskyldige Dronnings Skæbne, og hans Fortællinger
vækker Grevens ridderlige Deltagelse, så han med én Led¬
sager ukendt drager til Koln, får Lov at tale med Dron¬
ningen og overbevises end mere om hendes Uskyldighed,
går derpå i Kreds med begge Bagvaskerne, - dræber den
ene og kyser den anden, så han ydmygelig skrifter.
Rajmund drager hemmelig bort, kun kendt af Dronningen,
men hendes Gemal vil vise ham sin Taknemmelighed, og
hun må selv opsøge og føre sin Befrier tilbage. Da Grev

Digitized by kjOOQle

338

LitersrhUtorisk Oversigt.

Rqjmund i Dronningens Følge kommer til KOln, får han
til Tak Provence i Len. — Her er unægtelig Ligheds¬
punkter , men dog ikke stftrre, end at de vise hen til en
fælles Kilde.

Det sandsynligste er, at den danske Munk har hørt
Fortællingen og på egen Hånd „sat den i Rime u , og hvad
der taler herfor, eller i alt Fald for at hans Hjemmelsmand
har hørt den, kort sagt, at Digtet i den Form, hvori det
gengives på dansk, stammer fra en mundtlig Kilde, som
enten ikke selv har været meget nOjagtig, eller hvis Be¬
nytter ikke har bevaret den tro i sin Hukommelse, er den
fuldstændige Mangel på Navne. Her er kun Tale om en
Konge af Polen og en Konge af Bømen; Dronningen, som
er Hovedpersonen, har intet Navn; den eneste, der navn¬
gives, er Niddingen, som her kaldes Scares, et Navn,
der ellers ikke forekommer i nogen af de mangfoldige
Behandlinger af Sagnet, med mindre det skulde være en
Forvanskning af Macaire eller Macharius. For Resten gor
Rimet heller ikke Indtryk af at være Oversættelse; der
findes ingen Bestræbelse for eller Moje ved at få noget
fremmedt Udtryk eller nogen fremmed Vending gengivet. Det
går jævnt hen ad Jorden med sine Knittelvers, og med
Undtagelse af de behørige Rim lyder det som en for¬
dringsløs prosaisk Fortælling om dette underholdende Æmne:
hvordan Uskyldighed lider Anfægtelse, men vinder dog
Sejer.

At Forfatteren, som kalder sig Jep Jensen, har været
Munk, følger vel alt af sig selv, da boglig Syssel hos os
på den Tid næsten udelukkende dreves i Klostrene, men
det bestyrkes også af det lille Indskud eller Udbrud,
efter at han har fortalt, hvorledes Kongen af Bømen og
hans tolv Riddere havde lagt Munke-Dragten af, hvormed
de havde formummet sig:

Digitized by AjOOQle

6. Den kydske Dronning.

339

Dog skal Munke for Sanden vide,
at dem b6r ikke i Harnisk at ride,
de skulle det og ikke have til Sæd,
uden de turde det des bedre ved,

o: uden det er den hårde Nødvendighed (s. Vers 1023-26,
II. S. 122). Det er som hans Kloster-Sam vittighed har
været lidt betynget ved at gengive Fortællingen om disse
Riddere, der drev Mummespil ined den ærværdige Kutte.

Rimet findes kun i denne Afskrift, i det samme Stok-
fa olmer-Håndskrift som de fem foregående, og indtager
der Bl. 196-218. Det har ikke for været trykt.

VH. Karl Magnus.

(III S. 1-186.)

Karl den store var en så fremragende Personlighed
og udførte mærkelige Bedrifter, der havde så indgribende
Betydning 1 en vid Kreds, at det er intet Under, han ikke
alene gjorde et stærkt Indtryk på sin Samtid, men at hans
Navn og hans Minde bevaredes af de kommende Slægter.
Dog skont den sanddru Historie, som der ikke fattedes
samtidige Skribenter til at bevare, synes tilstrækkelig til i
ham at vise en Krigshelt og en Folkestyrer, der ragede
h6jt op blandt sine Jævnlige, nojedes Efterslægten ingen¬
lunde med den, men netop fordi han var så fremragende,
valgte dens Digtning ham til sin Helt og stræbte dels at
udsmykke og forherlige, hvad Historien havde berettet om
ham, dels at benytte hans Skikkelse til Bærer af sine egne
Idealer, indtil den ved Afstand i Tid og ved den Omforming,
Digtningen tillod sig, var bleven bekvem til at man kunde

22*

Digitized by v^ooQle

340

Literærbistorisk Oversigt

overføre pa ham, hvad ældre Tider havde benyttet andre
mytiske eller historiske Figurer, så som Artus eller Didrik
af Bern, til at bære frem.

Der er vel ingen Tvivl om, at Karls Bedrifter allerede
blev besungne i det Ode og 10de Hundredår, skont ingen
af dfsse Sange er bleven bevarede, men i de to næst
følgende, det Ilte og 12te, Korstogenes og Ridderskabets
Blomstringstid, fulgte den ene Digtning efier den anden,
for at forherlige Karl Magnus og hans kække Kæmper,
hvoraf „de tolv Jævninger u er flyttede over fra Artns-
Sagnene. Den ældste af disse Sange (Chansons de geste)
er Rolands-Kvadet fra Slutningen af Ilte Hundredår, der
besynger Karls Tog til Spanien; og til dette sluttede sig
Sange om Kampene Syd på i Italien, og Nord pa mod
Saxerne. Dertil kom Digtninger om hans Kæmper, om
Ogier (Olger danske), Girard af Viane, om Otniel o. fl.
De følgende Århundreder gentog og omarbejdede dette
Stof, forst for at lade det fremtræde i Skikkelser, der
gjorde de nye Verse-Regler fyldest, — da det var en Æressag
for enhver Digter, at have sit eget Verseråål, — og senere i
prosaiske Omskrivninger. Dette sidste skete dog langt
tidligere her i Norden, end i Digtningernes Fædreland,
Frankerige.

Blandt vore Forfædre havde Kejser Karls Navn været
vel kendt fra Begyndelsen af, da danske Konger, Getrik
og hans Son, selv havde prøvet Styrke med ham, og den
livlige Forbindelse mellem Norden og Frankerige i* hele
Normannertiden lod det ikke blive glemt, så det er intet
Under, at Kong Olav digre, der selv havde færdets mellem
Frænderne syd på, tog det for gyldig Grund, da Sigvat
Skjald havde givet, hans Son Navnet Magnus: at „Karl
Magnus var den ypperste Mand i Verden 44 . Imidlertid
finde vi ikke Spor til at nogen af de mange „chansons

Digitized by CjOOQle

7. Karl Magnus.

841

de geste 44 forplantedes hid for det 13de Hundredår, da
Sydens romantiske Digtning i Saga-Stil kom til Norge;
men da var Karl Magnus* Saga også deriblandt, og indtog
med Hensyn til Omfang og Udførlighed den forste Plads.
Den er sammenféjet af forskellige franske Digtninger, som
Forfatteren har ordnet for at få en historisk Tråd, men
skOnt han ved Udeladelser og Ændringer har stræbt at
bringe dem i Overensstemmelse, røbe de dog tit deres
forskellige Herkomst. Sagaen er bevaret i islandske Hånd¬
skrifter fra det 14de og 15de Hundredår (Arnamagn.
Saml. Nr. 180 c, a og d, fol. og Nr. 531 kv.) og det i
to Redaktioner, hvoraf den ældste antages at stamme fra
Håkon HåkonsOns klassiske Tid, forste Halvdel af det
13de Hundredår; den sidste er så vel et halvt Hundredår
yngre. Denne både forkorter og udvider en Del, benytter
den i den senere Middelalder så yndede historiske Kilde:
Vincent af Beauvois’ Speculum historiale, og har tilføjet
Digtningen om Oliv og Landres, som den ældre ikke
kender. Professor C. Unger, som har udgivet Sagaen
(Kristiania 1860), har lagt den ældste Redaktion til Grund,
men udfyldt den efter den yngre, og således er den kommen
til at ndgore 10 Bøger, der afspejle sig i vor lille danske
Krønike, for så vidt de høre til den ældre Redaktion, som
denne følger og kan derfor i Slutningen tjene til at udfylde,
da der ikke findes noget fuldstændigt Håndskrift af samme
bevaret. Disse ti Bøger, der altså stamme hver fra sin
forskellige franske Kilde blandt de mange Digtninger om
Kejser Karls og hans Kæmpers Bedrifter, er følgende:*)

*) Se C. Unger, Indledning til hans Udgave af Karl Magnus’
Saga, og G. Storm, Sagnkredsen om Karl d Store og Didrik
af Bern hos de nordiske Folk (Kristiania 1874).

Digitized by v^ooQle

342

Literærhistorisk Oversigt.

1. Karl Magnus og hans Kæmper. Den nærmeste
Kilde hertil kendes "ikke, men Fortællingen, danner en
Helhed, der i adskillige Enkeltheder foregriber og ikke
ganske stemmer med Indholdet i de senere Bøger. Man
har ment, der til Grund' for den kunde ligge en Sang,
der har dannet en Indledning til Rolands-Kvadet, som
fdrst er benyttet i syvende Bog. Sagaens 59 Kap. gen¬
giver Dansken i 12.

2. Fru Olif og Landres er indskudt i den yngre
Bearbejdelse af Sagaen, medens den ældre og vor Kronike
ikke har denne Fortælling. Sv. Grundtvig har (D. g. F. I,
199 ff.) påvist, at denne Digtning hører til den Gruppe, hvoraf
det foran omtalte Digt om „den kydske Dronning u er hentet.

3. Odger danske synes at stamme fra og stemmer
i alt Fald over ens med Begyndelsen af Raimbert de
Paris’ udførlige Digt (13056 Vers), der atter genkendes i
hvad vor danske Kronike har bevaret (Kap. 83, S. 176-80),
men som er gået tabt i den norske. Sagaens 54 Kap.
har den danske Kr&nike kunnet rumme i 11 (13-23); men
deraf er den Del dog udførligere behandlet, som dens For¬
fatter har kendt af andre Kilder, nemlig Odgers Kamp
med Burnament (Burmand).

4. Kong Agulandus. Kilden til denne Fortælling
er en dobbelt, den latinske Krønike om Kejser Karl, som
uden F6je tillagdes Ærkebisp Turpin, og et Digt om
Agulant, der afspejler Normannernes Kampe mod Sara¬
cenerne i Syd-Italien; men da de stemme dårlig med
hinanden, har Bearbejderen tilladt sig både Udeladelser og
vilkårlige Ændringer. Den udførlige Sagas 125 Kap.
gengives i 24 små Kapitler, men dog temmelig nftje, så
længe Kilden er Turpins Krønike, de fdrste 23 af Norsken.

5. Saxerkongen Guitalin antages for at være en
ligefrem Gengivelse af et tabt fransk Digt, som Sagamanden

Digitized by v^ooQle

7. Karl Magnus.

343

har kløvet ligesom det om Odger danske og henlagt Slut¬
ningen til en senere Bog, som ikke er bevaret på norsk,
men derimod ligeledes i vor danske Kronikes korte Udtog
(Kap. 82 S. 175-6). Sagaens 55 Kap. er i Dansken ind¬
skrænket til 16.

6. Kæmpen Otvel stammer fra et Digt, der både
er bekendt og udgivet: „Otinel, chanson de geste w af F.
Guessard og H. Michelant (Paris 1859). Heltens Navn,
Otinel, er allerede i et engelsk Håndskrift ændret til Otuel,
og i den Form gået videre til Norge og til os. Digtet,
som i Sagaen er kortelig gengivet i 26 Kap., er i vor
Krfinike blevet til 7.

7. Karls Rejse til Jorsal og Konstantinopel
er ligeledes efter et ældre fransk Digt, udg. af Fr. Michel,
London 1836, der i sin burleske Tone ikke ret stemmer
med de øvrige. Vor Kronike har i to Kap. gengivet
Sagaens 19.

8. Roncevals-Slaget kan siges at danne Kærnen i
Sagaen, thi dels ligger der en historisk Begivenhed fra
Kejser Karls Kampe med Mavrerne i Spanien til Grund,
dels stammer Skildringen fra Rolands-Kvadet, der almin¬
delig er anerkendt for det ældste og skønneste af alle
franske Heltedigte*), og endelig har Sagamanden, som det
kendes af vor danske KrSnike, grupperet de andre Stykker
derom og således delt både Odpers og Guitalins Digtene
(s. 3 og 5), fordi deres Slutning f6rst passede efter Ronceval-
Slaget. Sagaens 41 Kap. har vor Kr&nike gengivet i 9.

Hermed slutter den ældre Redaktion af den norske
Saga, men af den danske Kronike kan man skOnne, at
den, som ovenfor bemærket, her sagtens også har haft

*) C. Rosenberg, Roland sk vadet, et normannisk Heltedigt, Kjøben-
havn 1860.

Digitized by kjOOQle

344

Literærhistorlsk Oversigt.

disse Slutninger af dc to nævnte Digte, som vi i forkortet
Form møde i Dansken Kap. 82 og 83. Og af andre Kilder
ses det dels af den danske (se Kap. 84, 85 og Begyndelsen
af 85), dels af den yngre Bearbejdelse af Sagaen, at

9. har været Yillum Korneis, der stammer fra et
af de mange Digte om Guillaume d’Orange, hvis Grundlag
igen er Legenden om St. Vilhelm.

Endelig slutter den yngre Redaktion af Sagaen med
en 10de Bog om „Mirakler og Jærtegn 44 , som den ældre
næppe har haft, siden den danske Kronike intet har deraf.
Derimod har denne en kort Slutning S. 185: „Kejseren
for til Paris 44 osv., der skriver sig fra Turpins KrOnike,
som Sagaen næppe har haft, i det mindste ikke i den
Skikkelse, da det vilde stride mod dens Fortælling om
Ærkebisp Turpins Fald ved Ronceval, at lade ham optræde
ved Kejserens Jordefærd. Dette Anstød er i den danske
KrOnike hævet, ved at Turpin ikke dør ved Ronceval,
sk5nt han bliver så hårdt såret, at ban siden aldrig blev
før til at bære Harnisk, men måtte gå med to Krykker
(s. Side 174). For at lette Oversigten og navnlig vise
vor Kronikes Forhold til den norske Saga er den i nar¬
værende Udgave delt efter disse forskellige Bøger, hvad
der selvfølgelig intet Hensyn tages til enten i Håndskriftet
eller de ældre trykte Udgaver. Heller ikke Kapitel-Ind¬
delingen har disse betegnet med fortløbende Tal, men i
Reglen dog ved et udmærket Begyndelses-Bogstav.

At den danske Krønike er en Aflægger af den norske
Saga, kan der aldeles ingen Tvivl være om; men hvilket
Slægtskabs-Forhold der er imellem dem, altså, ad hvilken
Vej Sagaen betydelig forkortet er gengivet i Kroniken,
derom kan der kun haves en Formodning. Enhver nærmere
Sammenligning vil uden Tvivl føre til den Slutning, at
det ikke kan være sket alene ad literær Vej, ikke ved at

Digitized by UjOOQ le

7. Karl Magnus.

345

Kronikens Forfatter har haft den skrevne Saga for sig,
og deraf gjort et Udtog efter sit bedste Sk6n. Der kan
naturligvis være flere Mellemled, og til Dels kender man
et sådant; der er på svensk i forskellige Afskrifter opbevaret
et Stykke af „Karl Magnus* konungx bok u , som er trykt
i 4de Bind af J. Rietz scriptores rerum sveoicarum efter
et Håndskrift 1492. Det svarer til 6te og 7ende Bog af
vor danske Kronike, om Rejsen til Jerusalem og Myklegård,
samt Kampen ved Ronceval, og er tilstrækkeligt til at vise
Forholdet til denne. I selve Fortællingens Tråd følges de
ad, kun er den svenske en Del udførligere, men de er
tillige så iorskellige i Enkelthederne, at vores umulig kan
gælde for en Oversættelse af den svenske, således som
den her findes.

Det følger jo af sig selv, at Sagaen er bleven til,
ikke for at gemmes på en Boghylde som en literær Skat,
men fordi Sagamanden, der vidste hans Landsmænd delte
hans Smag, vilde glæde dem med den, og at den derfor
er bleven forelæst eller vel endog fortalt tit og mange
Gange. Det er da rimeligt, at opmærksomme Tilhørere kan
igen have fortalt, hvad de kunde mindes bedst, og at
den ad den Vej kan være forplantet, indtil en eller anden
har fået Lyst til at føre det, der havde hæftet sig i hans
Hukommelse, i Pennen. Deraf kan det da let forklares,
at medens der i den yngre Aflægger ikke er Spor af Plan
i de Forkortelser, der findes, så bære de netop Præget af
at være fremkomne ved en mindre nøjagtig Gengivelse
efter Hukommelsen. Derfor er Forkortelserne så ulige på
de forskellige Steder og indtræde ikke ved sådanne Partier,
som lettest huskes, enten fordi de danne et mere afsluttet
Hele, eller Fortællinger, der er bundne til faste Tilknytnings¬
punkter, f. Ex. om Tyveriet i 1ste Kap., hvor der i øvrigt
er den Mærkelighed, at vores Krbnike, i Modsætning til

Digitized by v^ooQle

346

LiterærhistorUk Oversigt.

Sagaen, kalder Tyven Alegast (i Steden for Basin), som
den kun har til fælles med et nederlandsk Digt, der ellers
i intet stemmer med Sagaen*); om Rolands Fødsel i 6te
Kap., om Gerard Svan i 8de, Toget til Spanien og Rolands
Besøg hos Gelavis i 10de og Ilte; Odgers Kamp med
Burnament 21nde og 22nde Kap., hvor Begyndelsen holder
sig temmelig nøje til den yngre norske Redaktion, og
siden afviger en Del fra Sagaen i det hele, medens den
har Træk i Skildringen af Tvekampen, der synes ligefrem
tagne af Kæmpevisen (s. Side 42 10 * 11 ); fremdeles Besøget
i Konstantinopel i Kap. 71. Og derimod blive Samtalerne
altid gengivne med færre Ord, Mellemled blive oversprungne,
flere ligeartede Småtræk sammendragne. Navnene stadig
ændrede.

Den ældste Skikkelse, hvori den danske Karl Magnus’
Krønike findes, er i det Håndskrift, hvorefter den her er
trykt, og som har til Slutning den Påtegning: *1480 st.
M. Magdalene Aften [21ndeJuli] i Børglum u . Også dette
Håndskrift er vandret til Sverige, hvor det findes i det
kongelige Bibliotek i Stokholm (med gi. Mærke 12 b.).
Krøniken optager sidste Del af Kvartbindet, der i øvrigt
indeholder nogle plattyske Digte.

Det er altså skrevet, det vil sige afskrevet, i Børglum
Herrekloster, den Gang Vendelbo-Stifts Bispesæde, der
forst efter Reformationen (1555) blev flyttet til Ålborg.
— Thi at det er en Afskrift, fremgår af, at skønt den i
det hele er god, er dog enkelte Steder et Ord misforstået
(S. 6 Anm. 1) eller fejlskrevet f. Ex. S. 9 Anm., 33
Anm. 1, 85 Anm. 8, 91 Anm. 1, 118 Anm. 6, 137 Anm.
1, 156 Anm. 2, andre Steder er en Sætning eller en
Linie oversprungen f. Ex. S. 10 Anm. 1, 26 Anm. 18,

*) Hoffin. v. Fal lcrsleb en. horæ belgicæ p. 4. (183C).

Digitized by LjOoq le

7. Karl Magnus.

347

51 Anm., 63 Anm. 3, 77 Anm 1, 78 Anm., 104 Anm. 9,
121 Anm. 1, 163 Anm. 1, 177 Anra 1. — Men sk&nt
Håndskriftet stammer fra et jydsk Kloster, er Skriveren
sikkert ingen Jyde, ellers vilde hans Mål nok have røbet
ham. Snarere måtte man sige, at Sproget er noget svensk-
agtigt, til Dels i Ordforrådet (barn i Flt. S. 16, alt iampt
S. 2, likama S. 47, kærlegh og ydmykt S. 21 og S. 6. 8, o. fl.,
s. Ordlisten), og navnlig ved hyppig at anvende Endelsen
um eller em i 1ste Pers. Fl. og en i 2den Pers. Fl. af
Udsagnsord (brukem, rydem, willum og waren, leggen,
skullen, flyn osv.). Man har herpå villet bygge, at der
har foreligget Afskriveren en svensk KrOnike, som han
har overført på dansk; men da de foreliggende Stykker af
den svenske Karl Magnus’ KrOnike ingenlunde kan have
været hans Forskrift, måtte man altså gætte på, at der har
været endnu en anden på svensk. Det er jo nu ingen
Umulighed, men Forklaringen ligger vist nærmere, når man
husker, at foruden Børglum havde Præmonstratenserne her
i Danmark tre andre Klostre, alle i Skåne, og ligesom det
er bekendt, at Munkene flyttede til andre Klostre af deres
egen Orden, så forekommer der samtidige Navne på
Kaniker i Børglum (f. Ex. Mattis Henricson)*), der sikkert
høre hjemme i et af de skånske. Derfra stamme vel så
og de Svecismer, der findes i Sproget, og navnlig de for
ødanske eller jydske Øren forældede Flertals-Former; de
har været Afskriveren selv hjemlige, og navnlig i Byde-
Måden (Imperativ) udtryksfulde. Til ligefrem at bygge
den Slutning på, at Kroniken skulde være oversat af
svensk, er de næppe tilstrækkelige.

Det var C. Molbech, der først henledte Opmærksom¬
heden på dette Børglum-Håndskrift af Karls Kronike i
Histor. Tidsskrift IY S. 160 (1843).

# ) Daugaard, om de danske Klostre. S. 329.

Digitized by v^ooQle

348

Llterærhistorisk Oversigt.

Den danske Karl Magnus’ KrOnike blev tidlig trykt,
ligesom Rimkrøniken og Flores allerede af Gotfred af
Ghemen, efter ældre Literatorers Vidnesbyrd allerede 1501,
men det sidste Exemplar af denne Udgave synes at være
forsvundet ved Københavns Ildebrand 1728*). Efter Chr.
Pedersens Ytringer i Efterskriften til sin Udgave har den
været flereGange trykt i de Aringer, og navnlig 1509.
Den eneste Rest, der er bleven bevaret af de Ghemenske
Udgaver tindes på Universitets-Biblioteket i Upsala, men da
både Titel og Slutningsblad mangler, kan det ikke ses, hvad
Ar den er trykt. Det kan skannes, at Bogen har udgjort
20 Ark, men haft 90 Blade, da fem af Arkene har talt
6 Blade hver**). Af disse er 51 Blade bevarede, og de
Afvigelser disse har fra Børglum-Håndskriftet er i nær¬
værende Udgave antegnede under hver Side med Mærket
B. De er ikke af stor Betydenhed, og det er kendeligt
en ligelydende Afskrift, Ghemen har benyttet.

Bogen blev læst med Begærlighed, så meget mere
som den toges for en historisk Efterretning om „den
mægtige Kejser Karls store underlige manddommelige Gjer-
ninger, som han bedrev i Orlog og Krig med de tolv
Jævninger og mange andre kristne Konger, Riddere og
gode dulige Hofmænd og Krigsfolk, mod Tyrker og Hed¬
ninger og mod mange tiere den hellige kristelige Tros
Fjender, som hende vilde nedertrykke og ødelægge 11 (Chr.
Pedersens Efterskrift). Det var derfor i sin Orden, at
Kong Kristian den andens Historiograf fandt sig tilskyndet
til at tage sig af den. og ligesom han i Paris opsøgte og
oversatte Holger Danskes Krønike, så besørgede han en
ny Udgave af den tilsvarende gamle Karl Magnus' Krfinike,

*) C. Bruun, Årsberetning fra det st. kgl. Bibliotek, I. S 112 ff.

M ) se Chr. Pedersens danske Skrifter, V. S. 528 Anm.

Digitized by CjOOQ le

7. Karl Magnus

349

og fik dem, efter sin Hjemkomst fra Landflygtigheden,
begge trykte i Malmø 1534. Sidstnævnte tog han sig på,
„at rette og forbedre fra det forste i Bogen og til det
sidste 14 , skriver han, så at „Dansken i hende er nu meget'
bedre og lettere at forstå end hun var for 44 . Overarbej¬
deisen bestod da navnlig, som han selv siger, i at han
ombyttede „mange gamle'danske, svenske og norske Ord,
som ikke mange danske nu ret forstande kunde 44 , og der¬
næst i at få den ret stavet og prentet, da den i Ghemens
Tryk „var meget vrangelig og urettelig til Hobe sat, så det
der skulde stå for, det stod bag, og det stod bag, som fore
skulde stå med rette 44 . Det er tydeligt, at han ikke har
benyttet noget Håndskrift, men holdt sig til Ghe&iens Tryk,
hvor han unægtelig har rettet en Del Fejl, men på ad¬
skillige Steder ikke været heldig, når han måtte hjælpe
sig med egen Gisning, hvor der var meningsløse Steder.
F. Ex. når Håndskriftet (III S. 31) har nydingh, og
Ghemen ved Trykfejl indigh, gætter Chr. P. en tigh (o:
Hund), eller Hdskft. (III S. 41) snar og et, G. snar
tøgheder,. Chr. P. snar i hender, eller Hdskft. (HI.
S. 89) wnger, G. wager, Chr. P. waager (s. Chr. Ped.
D. Skr. V 521 ff.).

Fra Chr. Pedersens Udgave af Karl Magnus’ Kronike
nedstamme så alle de senere, der uafbrudt vedblev at
udkomme og vedblive da endnu. Af ældre Udgaver nævner
Nyerup (Alm. Morskabsi. S. 89) fra Årene 1656, 1695,
1707 og 1721.

Digitized by CjOOQ le

Digitized by v^ooQle

INDHOLD.

Farste Bind:

Andet Bind:

Tredje Bind:

Forord... III—XIV

Ivan Løveridder. 1—204

Hertug Frederik af Normandi. 205—284

Flores og Blanseflor.. 285—356

Forord.. III-VII

Dværgekongen Lavrin. 1— 31

Persenober og Konstantionobis, sat på Rim

1484 . 33— 86

Den kydske Dronning, et Rim af Jeppe

Jensen 1483 . 87-128

Tillæg: Ivan Løveridder (efter et ældre

Håndskrift). 129—288

Flores og Blanseflor (efter Ghe-

mens Udgave). 289—318

Anmærkninger til første og andet Bind... 349—382

Forord. III

Karl Magnus Kronike. 1—186

Navneliste til alle tre Bind. 187—198

Ordliste ligeså. 199—283

Literærhistorisk Oversigt. 285—349

Digitized by

Google

Digitized by v^ooQle

Stanford University Libraries
Stanford, Califomia

Return this book on or before date due.

Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Texts

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Romantisk digtning fra middelalderen. Udgiven af C. J. Brandt."

See other formats